Carlsbergfondets Podcast

#5 2023

Energiforsyning har i mange år ikke været anset som et sikkerhedspolitisk spørgsmål i Europa. Og slet ikke Danmark, hvor vi har været vant til at være selvforsynende med olie og gas, mens vi har overladt indretningen af rørføringer og energiinfrastrukturen under fødderne på os til ingeniører.

Med krigen i Ukraine er det imidlertid gået op for os, at vi i kraft af rørføringer fra øst mod vest er blevet sårbare pga. afhængighedsforholdet til Rusland, hvorfra rørføringen spreder sig ud over store dele af Europa.

Trine Villumsen Berling forsker energiinfrastrukturs sikkerhedspolitiske betydning. I denne podcast fortæller hun om, hvordan især Tyskland de seneste årtier har overset en masse advarselslamper i iveren efter at etablere forsyningssamarbejder med russerne, mens polakkerne er blevet hånet for at stille sig kritisk over for udviklingen.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: 'Trine Villumsen Berlings interesse for sikkerhedspolitik har ført hende ind i en verden af storpolitiske dimensioner'

Kan man forestille sig en verden, hvor vi arbejder mindre? Hvor arbejdet ikke definerer, hvem vi er? Og hvor arbejdet ikke afgør, hvilke mennesker vi omgås, eller hvilket værdisæt vi har?

Antropologen James Suzman giver en kritisk indføring i arbejdets historie - fra fortidens jæger-samlerkultur til vore dages workaholics.

James Suzman har gennem mange års forskning forsøgt at forstå, hvorfor vi arbejder så meget, som vi gør. Resultatet kulminerede i 2020, da han udgav den anmelderroste bog 'Work: A Deep History'.

Her går Suzman bl.a. i rette med forestillingen om, at arbejde definerer mennesker. Hør Suzmans talk fra sidste års Bloom Festival.

Carlsbergfondet støtter Bloom, der er gratis og i år afholdes den 26.-28. maj i Søndermarken på Frederiksberg.

#4 2023

Når en stjerne skælver, udsender den lyde og toner, som giver sig udslag i bølger på stjernens overflade. Mens det ikke er muligt for astronomer at høre stjernernes lyde og toner, kan bølgerne aflæses ved hjælp af avanceret teleskop-teknologi og dermed bruges til at forstå, hvordan stjerner er opbygget.

Metoden har revolutioneret vores viden om stjerners opbygning og udvikling – og bag den står ikke mindst professor Hans Kjeldsen, der som en af de første i verden fik ideen til at bruge skælvene og de heraf afledte bølger til at få mere præcis viden om stjerners kerne.

Takket være en veludviklet næse for, hvordan man kan optimere eksisterende teknologi til præcisionsstudier af Solen, stjerner og exoplaneter, har Hans Kjeldsen deltaget i et utal af internationale teleskopsamarbejder, der har givet os nye kort på hånden i bestræbelserne på at svare på fundamentale spørgsmål om verdensrummet.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: 'Hans Kjeldsens livslange fascination af verdensrummet har revolutioneret vores viden om stjerner og exoplaneter'

Hvor bevæger astrofysikken sig hen i disse år? Med opdagelsen af pulsarerne - de pulserende neutronstjerner - ændrede Jocelyn Bell Burnell astrofysikken for altid. Pludselig blev astrofysikken, der førhen havde været en relativt upåagtet disciplin inden for fysikken, en af de vigtigste indgange til studiet af de naturlove, der styrer universet.

Men hvilke erkendelser mangler at blive gjort? Kan vi nå frem til en mere fuldendt forståelse af universet? Og kommer James Webb-teleskopet, der blev sendt ud i rummet i december 2021, til at indfri forventningerne og revolutionere vores beskrivelse af de store sammenhænge?

I denne samtale fra Bloom Festival 2022 kan du høre astrofysikerne Anja C. Andersen og Jocelyn Bell Burnell tale om astrofysikkens fremtid.

Carlsbergfondet støtter Bloom, der er gratis og i år afholdes den 26.-28. maj.

Læs er mere på Bloom.ooo

Kan man være imod empati? Eller er det at møde andre med empati det bedste, man kan gøre, i en kompleks verden? De fleste mennesker er enige om, at verden ville være et bedre sted, hvis folk var mere empatiske. Men siden psykologen Paul Bloom i 2016 udgav bogen 'Against Empathy' er forskere inden for alt fra psykologi og filosofi til neurovidenskab og antropologi begyndt at diskutere, hvorvidt empati udelukkende er for det gode. I denne samtale fra Bloom festival 2022 tages empatien til eftersyn, når filosoffen Dan Zahavi, psykologen Signe Vangkilde og antropolog og biolog Andreas Roepstorff diskuterer empatiens fordele og ulemper – og hvad empati dybest set er. Carlsbergfondet støtter Bloom, der er gratis og i år afholdes den 26.-28. maj.

Læs mere om festivallen og årets navne på Bloom.ooo

#3 2023

Hvordan indregner man de belastninger, som vi alle bidrager til at udsætte naturen og miljøet for, i økonomiske beregninger og det nationale BNP?

Det har professor i økonomi Peter Birch Sørensen udviklet et bud på i form af en ny model - Grøn REFORM-modellen – der kan tage højde for, om udviklingen i økonomien er sket på bekostning af miljøet, eller om den har været miljømæssig bæredygtig.

Modellen gør det blandt andet muligt at trække forbrugt naturkapital - i form af eksempelvis olie- og gasressourcer i Nordsøen - fra i opgørelser over den samlede værdiskabelse i samfundet.

Samtidig kan en ny metode til at opgøre et grønt BNP bedre tage højde for omkostningerne ved eksempelvis tab af biodiversitet, udledning af drivhusgasser og luftforurening, som koster anslået 4000 danskere livet årligt.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: 'Peter Birch Sørensen har gjort det muligt at måle danskernes natur- og klimaaftryk og beregne et grønt BNP'

#2 2023

Nina Javette Koefoed er historiker og forsker bl.a. i lutheranismens betydning for det danske samfund helt tilbage fra 1600-tallet og frem til vores dages velfærdsstat.

Ifølge Nina Javette Koefoed er der tegn på luthersk påvirkning og indflydelse inden for mange områder af samfundslivet. Eksempelvis har kristne ideer været med til at forme synet på autoriteter. Men også forventninger til forældrerollen var i høj grad præget af lutherdommen.

Bestemt ved lov havde forældre pligt til at opdrage deres børn til at blive gode kristne borgere. Magtede forældrene ikke det, kunne ulydige børn fjernes fra hjemmet og placeres i såkaldte tugt- og manufakturhuse, hvor de bl.a. lærte at arbejde og terpe deres katekismus.

Dette blev anset for nødvendigt for at sikre børnenes frelse, som kun kunne ske gennem ordentlig, gudfrygtig opførsel.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs portræt: 'Nina Javette Koefoed udforsker danskernes liv og tilværelse under indflydelse af både lutherdom og enevælde i 1700-tallet'

#1 2023

Nomader har altid været omgærdet af mystik og mistro. Ikke bare har de været ugleset af stater, fordi man aldrig kunne vide, hvor de var - og derfor eksempelvis ikke kunne beskatte dem. De har også af fastboende folk været frygtede og oplevet som ukontrollerbare, fordi de ikke har været forankret i almindelige samfund.

82-årige Ida Nicolaisen, der er seniorforsker på Nordisk Institut for Asienstudier på Københavns Universitet, har igennem et langt liv studeret verdens nomader på tætteste hold – og gør det stadig.

Hør Ida Nicolaisen fortælle om, hvordan nomader har levet gennem tiden, og hvordan de har det i dag.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs portræt: 'Ida Nicolaisen har været en bærende kraft i dansk nomadeforskning gennem mere end et halvt århundrede'

#12 2022

Ribe var fra 700-tallet et vigtigt knudepunkt for de opblomstrende globale handelsnetværk, der indvarslede vikingetiden. I takt med den omsiggribende sejlskibsteknologi søgte handlende og håndværkere nordpå mod Danmark fra primært Rhin-egnene, og Ribe blev et centralt mødested for udveksling af varer.

Det kan arkæologerne dokumentere på baggrund af en storstilet udgravning af Ribes ældste kulturlag ledet af professor Søren Sindbæk. Her har arkæologerne fundet tusindvis af genstande, der bevidner, at byens befolkning primært beskæftigede sig med handel. Og at der her skete en sammensmeltning af kulturer, som bidrog til at kickstarte vikingetiden.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Massemedier, retten til at udtrykke sig og grænserne for den offentlige debat er omdrejningspunkterne i denne samtale mellem historiker Ulrik Langen, kunstner Maja Malou Lyse og journalist Nynne Bjerre Christensen. Bliv klogere på trykkefrihedsperioden, der løb fra 1770 til 1773, og som kom sociale medier i forkøbet med tendenser som shitstorme, fake news og udskamningskampagner.

Og hør om Instagram som kunstnerisk platform, livestreaming af gynækologiske selvundersøgelser og selvobjektivisering i en ny digital offentlighed. Videnskab|Lidenskab udforsker, hvad der sker, når en kunstner og en forsker sættes over for hinanden for at tale om samme emne ud fra deres respektive faglighed.