I 1967 opdagede den nordirske astrofysiker Jocelyn Bell Burnell det banebrydende fænomen pulsarer. Efterfølgende blev hun dog forbigået, da resten af hendes forskerhold fik Nobelprisen for opdagelsen. Hør astrofysiker Anja C. Andersen fortælle om sin kollega, der forandrede astrofysikken – og siden er blevet en markant stemme for kvinder i forskning.

Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien ’Min Dronning’ møder Nynne Bjerre Christensen en række førende danske forskere. Hver især peger de på en kvinde i videnskabshistorien, der har haft særlig indflydelse på deres liv, arbejde og syn på verden.

Samtalerne er optaget under Golden Days 2022.

Hvad vil det sige at være menneske i det moderne samfund? Hannah Arendt var en af det 20. århundredes vigtigste politiske teoretikere, og hendes tanker om samfundets største spørgsmål trækker spor helt op i nutiden. Hør idéhistoriker Mikkel Thorup fortælle om Arendt og forstå hvorfor, hun bliver ved med både at fascinere og forarge ham.

Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien ’Min Dronning’ møder Nynne Bjerre Christensen en række førende danske forskere. Hver især peger de på en kvinde i videnskabshistorien, der har haft særlig indflydelse på deres liv, arbejde og syn på verden.

Samtalerne er optaget under Golden Days 2022.

Hvordan påvirker klimaforandringerne biodiversiteten i verdenshavene? Og kan kunsten spille en rolle i reetableringen af økosystemer?

I denne særudgave af Videnskab|Lidenskab fra årets Folkemøde på Bornholm mødes professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson med kunstnergruppen SUPERFLEX til en samtale om alt fra planteplanktons funktion i verdenshavene til fisks æstetiske præferencer. Samtalen kommer også ind på, hvad vi kan lære af naturens cirkulære kredsløb. Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen.

Trolddomsafstraffelser, heksekunst og heksens mytologiske ophav er omdrejningspunktet for denne samtale mellem historiker og hekseekspert Louise Nyholm Kallestrup, kunstner Rasmus Myrup og journalist Nynne Bjerre Christensen. Hør blandt andet om de fem vilde år fra 1617 til 1622, hvor over halvdelen af alle hekse, der nogensinde er blevet brændt i Danmark, blev henrettet på bålet.

Og bliv klogere på heksens tætte forbindelse til naturen og på hvordan det kunstneriske arbejde med outsidere, hekse og afvigere kan tale ind i vores samtid og genfortolkes ud fra et nutidigt perspektiv. Videnskab|Lidenskab udforsker, hvad der sker, når en kunstner og en forsker sættes over for hinanden for at tale om samme emne ud fra deres respektive faglighed.

#9 2022

I fremtiden får vi i stigende grad brug for at kunne genanvende plast. Men hvordan gør vi det med et materiale, der på grund af dets struktur er stort set umuligt at nedbryde?

Professor Troels Skrydstrup forsker i, hvordan plasttyperne polyurethan og epoxy, der blandt andet anvendes til vindmøllevinger, kan nedbrydes og dermed genanvendes.

Det kræver i første omgang, at plastens ”byggesten”, der hænger sammen som perler på en snor, nedbrydes og sættes sammen igen. Og det er ikke så ligetil, som det måske kunne lyde.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: 'Troels Skrydstrup er gået fra grundforskning til anvendt forskning og vil nu knække koden til at genanvende plast'

Afkodning af tegn, skriftens funktioner og det skrevne sprogs betydninger er temaet for denne samtale mellem runolog Lisbeth Imer, kunstner Gudrun Hasle og journalist Nynne Bjerre Christensen.

Bliv ført ind i en verden af runeskrifter og hør bl.a. om, hvordan helt almindelige mennesker brugte skrift i hverdagen i middelalderens Danmark.

Og kom tæt på en kunstnerisk praksis, hvor hudløst ærlige sætninger og stavefejl skaber nye betydninger for beskueren. Videnskab|Lidenskab udforsker, hvad der sker, når en kunstner og en forsker sættes over for hinanden for at tale om samme emne ud fra deres respektive faglighed.

#8 2022

Hvorfor er det vigtigt at sove nok? Hvad sker der konkret i kroppen, hvis man ikke får de 7-8 timers søvn i døgnet, som ifølge videnskaben er tilstrækkelig for et voksent menneske? Og er det for resten klogt at spise lige før, man går i seng?

Birgitte Rahbek Kornum er søvnforsker, og i denne podcast fortæller hun om de mange funktioner, der påvirkes, hvis man får for lidt søvn. Det gælder alt fra evnen til at nedkæmpe sygdomme, koncentrere sig, holde vægten og være i godt humør samt have evnen til selvindsigt.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: ’Birgitte Rahbek Kornum leder i både gener og molekyler efter årsagerne til søvnsygdommen narkolepsi’

Hør astronom Anja C. Andersen, pandemiforsker Lone Simonsen og filosof Klemens Kappel gå i clinch om, hvad videnskab egentlig er, og hvorfor ‘faktaresistens’ og afvisning af videnskabelig information ikke har meget med uddannelse, men mere med tillid at gøre.

Bliv også klogere på, hvad videnskabens flertydighed betyder for muligheden for at styrke den videnskabsbaserede politik og samfundsudvikling. Debatten er en liveoptagelse fra årets Folkemøde i Carlsbergfamiliens telt. Moderator er videnskabsjournalist Lone Frank.

#7 2022

Fra et af verdens største pattedyr – kaskelothvalen – til et af verdens mindste pattedyr – flagermusen. Peter Teglberg Madsen har viet sit liv til at studere to svært tilgængelige dyrearter, der enten befinder sig på bunden af dybhavet eller på sikker afstand af mennesker i nattens mulm og mørke.

Selvom forskellen mellem de to arter er stor, har de ét til fælles: de bruger begge ekkolokalisering til at jage med.

For at kunne undersøge deres jagt på byttedyr og øvrige færden i naturen har Peter Teglberg Madsen brugt mange år af sit forskerliv på at udvikle minicomputere, så de nu er nede på en vægt af 3 gram – og dermed også kan sættes på flagermusene, så man kan følge deres færden.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: Peter Teglberg Madsen har sat sit forskerliv ind på at undersøge og forstå ekkolokaliseringens mysterier i naturen

#5 2022

Kulturer og samfund er skiftevis myldret frem og forsvundet igen gennem de seneste 4500 års omskiftelige grønlandske historie.

Forskningsprofessor på Nationalmuseet Bjarne Grønnow har siden begyndelsen af 1990erne været en af de bærende kræfter i den arkæologiske udforskning af de mange levn og kortlagt menneskets samspil med klima og natur i Arktis gennem tusinder af år.

Hør ham bl.a. fortælle om udgravninger af rensdyrjægerbopladser og Nordbogårde, hvalfangster og grønlændernes møde med europæerne i 1700-tallet og deraf følgende koppeepidemier samt opbygning af et UNESCO-verdensarvsområde i Sydgrønland.

Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: Bjarne Grønnow har igennem 40 år gravet i Grønlands fortid og ageret løftestang for arktisk arkæologi i Danmark