Carlsbergfondets Podcast

Folkemødet 2024:

I regeringsgrundlaget skriver regeringen, at den vil være en attraktiv samarbejdspartner for fondene og ønsker at styrke samarbejdet med fondene om udviklingen af vores velfærdssamfund.

Men hvad er det egentlig, regeringen vil, når de skriver sådan? Anses fondene som pengetræer til projekter, som politikerne ikke selv vil bruge skattekroner på? Ønsker man at styrke samspillet for bedre at løse samfundsudfordringer? Og hvordan ser fondene selv på muligheden for øget samarbejde?

Hør debat mellem COO Søren Nedergaard, direktør Hanne Elisabeth Rasmussen, MF (LA) Lars-Christian Brask, MF (S) Mogens Jensen, MF (V) Kim Valentin og bestyrelsesforperson i Carlsbergfondet Majken Schultz.

Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde. Arrangør af debatten var Fondenes Videnscenter i samarbejde med Carlsbergfondet.

Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

#6 2024

I Grønlands yderdistrikter leves livet i tæt forbundethed med naturen. Det betyder at, der foregår en konstant interaktion mellem mennesker og dyr, som præger både samfundslivet og det personlige liv.

Janne Flora forsker aktuelt i relationer mellem dyr og mennesker i Grønlands bygder, hvor fangst stadig er hovedkilden til indtjening. Gennem feltarbejde og deltagerobservation forsøger hun eksempelvis at forstå den rolle, som kvinderne spiller i fangererhvervet.

Desuden er hun optaget af at afklare den enorme kulturelle betydning, som fangstdyrene har. Ikke blot som mad, men ligeledes som kilde til sammenhængskraft i de små samfund.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Janne Flora forsker i relationen mellem fangersamfund og fangstdyr i Grønland'

Folkemødet 2024:

Hvordan kan vi sikre, at politiske beslutninger i højere grad baseres på solid forskning og ikke blot på kortsigtede interesser? Og hvordan baner vi vejen for, at politikere får adgang til den mest aktuelle viden, når de skal lovgive?

Hør fhv. EU-kommissær, Connie Hedegaard, uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, professor Michael Bang Petersen og direktør Sigge Winther Nielsen debattere, hvorfor forskere er centrale, når fremtidens policy-værktøjer skal udvikles.

Bliv også klogere på, om fast videnskabelig rådgivning kan spille en central rolle i at forme fremtidens politiske landskab i Danmark og styrke politiske beslutninger på tværs af spektret fra grøn omstilling til teknologisk innovation.

Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt. Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

#5 2024

Den nærmeste exoplanet ligger cirka 4,3 lysår væk. Forskerne estimerer, at der findes milliarder af exoplaneter. De eksisterer nemlig omkring alle stjerner uden for vores eget solsystem.

Professor Lars A. Buchhave forsker i exoplaneter, og han er særligt optaget af at finde ud af, om der er liv på nogle af dem?

Mange af exoplaneterne er nemlig jordlignende og ligger i en afstand af deres stjerne, som gør, at der hverken er for koldt eller for varmt til, at der i teorien kan opstå liv.

For at undersøge det store spørgsmål studerer Lars A. Buchhave især atmosfæren omkring exoplaneterne, da forholdene her kan givet et hint om, hvorvidt betingelserne for liv er til stede eller ej.

Vært er Nynne Bjerre Christensen.

👉 Læs portræt: 'Lars A. Buchhave søger efter liv på fjerne planeter uden for vores eget solsystem'

#4 2024

Hvordan har klima, miljø og ændringer i pattedyrbestande spillet sammen gennem de seneste titusinder af år?

Professor på Københavns Universitet Eline Lorenzen forsker i verdens økosystemer gennem tiderne – fra det sydlige Afrika til Arktis, hvor hun lige nu særligt har fokus på udviklingen af de store pattedyr som isbjørn og hvaler og deres interaktion med det omgivende miljø.

Gennem brug af både nutidig og forhistorisk DNA undersøger hun blandt andet om og i hvilket omfang, bestande af store pattedyr har været under pres af klima og milj�ændringer i tid og rum.

Samtidig forsøger hun at give bud på, hvordan udviklingen kommer til at tegne sig de kommende århundreder.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Eline Lorenzen forsker i artsdynamikker og økosystemers udvikling gennem årtusinder'

#3 2024

Hvad er erindring? Hvorfor husker man nogle begivenheder frem for andre på et bestemt tidspunkt i livet? Og hvad betyder evnen til at genkalde sig oplevelser i fortiden for vores muligheder for at handle moralsk og indgå i sociale sammenhænge i komplekse samfund?

Dorthe Berntsen er professor i psykologi på Aarhus Universitet, hvor hun igennem mere end 25 år har forsket i selvbiografisk hukommelse og erindringers betydning for, hvordan vi forstår os selv i både fortid og nutid.

Selvom blandt andet hjernescanninger de senere år har bidraget til at kaste lys over, hvad der sker i hjernen, når erindringer tager form, er der stadig meget, vi ikke ved om eksempelvis samspillet mellem erindringer og evnen til at handle moralsk. Forskerne vil også gerne vide mere om, hvordan man gennem brug af bestemte ledetråde kan stimulere erindring hos demens- og alzheimerpatienter.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Dorthe Berntsens forskning kredser om erindringens anatomi og betydning for vores evne til moralsk adfærd'

#2 2024

Tilbage i 1980'erne opdagede Jens Juul Holst tarmhormonet GLP-1, der i dag er hovedingrediens i blandt andet slankemidlet Wegovy og diabetespræparatet Ozempic. Fra begyndelsen stod det imidlertid ikke klart, at det lillebitte hormon skulle danne udgangspunkt for en verdensomspændende revolution i diabetesbehandling og bekæmpelse af overvægt.

Der var nemlig mange andre tarmhormoner, som havde samme funktion, fortæller han.

Siden dengang har Jens Juul Holst bevaret sin store interesse i tarmhormonernes funktion, og i dag arbejder han blandt andet med at forstå, hvordan gastric bypass – der i folkemunde kaldes fedmeoperationer – ændrer på tarmhormonernes balance på en måde, der så at sige mimer den medicinsk inducerede effekt ved indtagelse af Wegovy.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs stort portræt: 'Jens Juul Holsts livslange granskning af tarmhormoner har forbedret millioner af menneskers liv verden over'

#1 2024

Hvem styrer udviklingen inden for kunstig intelligens?

Ifølge professor Anders Søgaard, der leder 'Center for Philosophy of Artificial Intelligence', er svaret: os alle. Det er nemlig i samspil med brugerne, at AI-teknologierne indrettes og gradvis bliver mere og mere avancerede, forklarer han.

De fleste ved godt, at platforme som søgemaskiner, sociale medier og oversættelsesprogrammer er udviklet med kunstig intelligens. Men der ligger også kunstig intelligens til grund, når et forsikringsselskab skal udregne, hvad forsikringer skal koste. Eller når en sensor udvikles til en bil.

I dag forsker Anders Søgaard især i de filosofiske aspekter og samfundsmæssige implikationer af den stigende udbredelse af AI-teknologier. For hvordan sikrer man, at teknologierne først og fremmest løser problemer frem for at skabe problemer?

Vært er Nynne Bjerre Christensen.

👉 Læs stort portræt: 'Anders Søgaard bygger bro mellem datalogi og filosofi for at fremme mere ansvarlig kunstig intelligens'

Hvad er god søvn? Er drømmene sindets store eksperimentarium? Og hvad sker der egentlig med kroppen, hvis vi ikke sover de anbefalede 7-8 timer i døgnet?

I denne særudgave af '24 spørgsmål til professoren' optaget på årets folkemøde fortæller søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum om drømmenes mysterier og søvnens betydning. Bliv blandt andet klogere på, hvordan søvn indvirker immunsystemets funktionsevne, og hør om, hvad søvn betyder for vores kognitive funktioner og evne til selvindsigt.

Vært er videnskabsjournalist Lone Frank.

#12 2023

Hvad skal der til for, at liv kan eksistere? Svaret er cellemembraner, som ved hjælp af avancerede membranproteiner kan sikre nødvendig adskillelse mellem det, der eksisterer inde i en celle, og det, der er udenfor. Samtidig kan de bittesmå biologiske "maskiner" styre transporten af vigtige stoffer, der skal ind – eksempelvis sukker - og ud – eksempelvis affaldsstoffer - af cellerne.

Lektor Bjørn Panyella Pedersen forsker i de højt specialiserede membranproteiner, der er specifikke for hvert enkelt stof, der skal transporteres hen over cellevæggen. Men hvordan er de i stand til at genkende eksempelvis fosfat fra steroler? Og hvordan undersøger man proteiner, som fysikkens love ikke lader os mennesker se?

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs stort portræt: 'Bjørn Panyella Pedersen har brugt det meste af sit forskerliv på at studere molekylers bevægelser hen over cellemembraner'