
Sign up to save your podcasts
Or


Fra den ene dag til den anden blev Jonas Dahl konstitueret som regionsdirektør i Region Midtjylland. Med ét stod han med ansvaret for 30.000 medarbejdere, en spareplan på 300 millioner kroner og en organisation præget af politisk turbulens.
I denne episode af Det du leder efter taler Helle Bro med Jonas om hans første tid som øverste administrative leder. Om at genopbygge tillid, blive chef for tidligere kolleger og lære at lede en organisation, hvor man ikke længere kan være tæt på det hele.
Hvordan finder man sin egen vej som ny CEO, når strategien allerede er lagt, og en kæmpe transformation er i fuld gang?
Da Tina Hørbye Christensen tiltrådte som CEO for Rejsekort & Rejseplan, overtog hun ansvaret for en digital transformation, der berører millioner af danskere. Men i stedet for at komme med sin egen 100-dagesplan valgte hun at lytte først.
I denne episode af Det du leder efter fortæller Tina om at finde sit ståsted som ny CEO, skabe tillid til et eksisterende ledelsesteam og sætte sit eget præg på en forandring, hun ikke selv havde sat i gang.
Et cyberangreb begynder sjældent med selve angrebet. Ofte begynder sårbarheden langt tidligere – i de små vaner, det uklare ansvar og en kultur, hvor sikkerhed bliver set som noget teknisk.
I denne episode taler Helle Bro med Ken Bonefeld Nielsen om, hvordan ledere kan skabe organisationer, hvor cybersikkerhed er forankret i prioriteringer, kultur og medarbejderadfærd. For robusthed handler ikke kun om systemer og beredskabsplaner. Det handler også om mennesker – og om det fælles ansvar for at reagere, før en lille hændelse vokser sig større.
Da ransomware ramte Rosendahl Design Group midt i julehandlen, lukkede systemerne ned, og ledelsen måtte træffe kritiske beslutninger, mens krisens fulde omfang stadig var uklart.
I denne episode fortæller CEO Lisbeth Dau om de første døgn under pres, om forhandlingerne med hackerne og om de ledelsesdilemmaer, der opstår, når en teknisk krise rammer både drift, data og mennesker. En samtale om kriseledelse, ansvar – og om at stå fast, når kontrollen forsvinder.
En tirsdag morgen lød brandalarmen på Børsen. Kort efter stod Dansk Erhverv midt i en krise, som hele landet fulgte med i.
I denne episode taler Helle Bro med Louise Sletting, vicedirektør med ansvar for presse og kommunikation i Dansk Erhverv, om timerne, hvor branden stadig rasede, pressetelefonen kimede, og kommunikationen skulle koordineres fra fortovet ved siden af brandbilerne.
Louise fortæller om at skabe ro og retning i en organisation, der var dybt berørt. Om talsmandstruktur, intern kommunikation og ansvar. Og om den kultur, der gjorde det muligt at handle klart, mens krisen stadig var i gang.
Hvad lærer Pernille Rosendahls erfaring os om ledelse – når krisen ikke rammer organisationen, men mennesket selv?
I denne episode taler Helle Bro med sanger, sangskriver og forfatter Pernille Rosendahl om den personlige krise. Den, der ikke nødvendigvis har en tydelig begyndelse og afslutning, men sætter sig i kroppen, i arbejdslivet og i måden, man leder sig selv videre på.
Samtalen handler om en hård branche, usynlige magtstrukturer, offentligt pres, trusler og ensomhed – men også om mod, ansvar og arbejdsmiljø. Om forskellen på skyld og ansvar. Og om hvorfor selvledelse ikke handler om at stå alene, men også om at forstå, hvornår man har brug for andre.
Når krisen rammer, er det ikke nok at have en plan liggende i skuffen.
I denne episode af 'Det du leder efter' taler Helle Bro med Camilla Lercke Odgaard, Senior Vice President for marketing og kommunikation i Tryg, om, hvad der skal til for at skabe ro, retning og handlekraft, når presset stiger, og overblikket mangler.
Samtalen handler om kriseberedskab, kommunikation og ledelse under pres – men også om kultur, tillid og træning. For et stærkt beredskab bliver ikke bygget i selve krisen. Det bliver bygget længe før.
Lyt med, hvis du vil forstå, hvad ledere kan lære af professionel krisehåndtering – og hvorfor kriser afslører, hvad en organisation i virkeligheden er bygget af.
Hvad gør man som leder, når et cyberangreb rammer – og kontrollen forsvinder på få minutter?
I denne episode taler Helle Bro med cyberforhandler Michael Sjøberg om kriseledelse, hackerangreb og de afgørende beslutninger, der skal træffes, når en teknisk hændelse bliver til en krise for hele organisationen.
I denne episode taler Helle Bro med Maria Anker Andersen, stifter af ledernetværket FLA Leadership, om arbejdet med at forme den næste generation af ledere. Om fællesskaber og relationer, der giver kommende ledere rum til at arbejde med ansvar og ledelse.
Hør bl.a. hvorfor ens første leder har afgørende betydning for egne ambitioner – og hvorfor mennesker ofte binder sig til mennesker før organisationer.
Generationsledelse fylder meget i ledelsesdebatten. Men hvad nu, hvis forskellene mellem generationer i virkeligheden er langt mindre, end vi tror?
I denne episode gør Christian Qvick op med de udbredte generationsmyter og viser, hvad forskningen faktisk peger på: At årstal forklarer overraskende lidt om vores arbejdsliv – og at alder, livsfaser og individuelle præferencer betyder langt mere.
Vi taler om, hvordan stereotype fortællinger kan blive selvopfyldende profetier, og hvad der sker, når ledere begynder at lede kategorier i stedet for mennesker.
Og så undersøger vi, hvad der skal til for at tage det individuelle lederskab alvorligt i en travl hverdag.
En episode om evidens, nysgerrighed – og om at møde mennesker dér, hvor de er i livet.
From the publisher's feed

34 Listeners

17 Listeners

8 Listeners

6 Listeners

23 Listeners

94 Listeners

23 Listeners

20 Listeners

12 Listeners

5 Listeners

61 Listeners

15 Listeners

10 Listeners

10 Listeners

8 Listeners