Det du leder efter

Findes kilden til din ledelsessucces i Amazonas? Det mener dagens bro fm-gæst, debattør, antropolog, ph.d. og tidligere lektor ved KU, Christian Groes. For i Amazonas tætte underskov gror der imponerende ledelsesidealer blandt junglens stammefolk. Og dem har vi hårdt brug for herhjemme.

Netop derfor er Christian, og medforfatter Dennis Nørmark, aktuelle med bogen, Gid min leder var høvding, som er et opgør med det klassiske ledelseshierarki med den bestemmende leder i toppen. Det bedre alternativ, argumenterer forfatterne, finder vi blandt Amazonas høvdinge, der besidder egenskaber, der gør dem til exceptionelt dygtige ledere.

Høvdingene fornemmer nemlig ikke kun, hvorfor den ene klan er blevet uvenner med den anden, men ved også, hvordan de får dem til at tale sammen igen. Høvdingen ser mønstre, andre ikke får øje på, og navigerer i konflikter med en imponerende evne til mentalisering – sådan som vi kalder det i moderne ledelse. En færdighed, mange moderne ledere kunne lære meget af. 

Det handler om at sætte sig i andres sted, forstå deres perspektiv og bruge den indsigt til at skabe relationer – og resultater.

Lyt med, og hør:

• hvad du kan lære af 'oprindelig viden'
• hvorfor generøsitet vinder følgeskab
• hvordan du konfliktmægler som en høvding.

Efter 15 år som chefredaktør for ELLE får Cecilie Ingdal at vide, at det er slut. Aller vil stoppe udgivelsen af det danske magasin.

I to måneder forbereder Cecilie sig derfor på at vinke farvel til både sit team og hjertebarn. Men sådan endte det som bekendt ikke, og ELLE er stadig at finde på sin vante hyldeplads.

For midt i det hele beslutter Cecilie og to kollegaer sig for, at danske ELLE må og skal reddes.

Som 50-årige bliver Cecilie derfor pludselig selvstændig udgiver af et magasin i en tid, hvor trykte medier ellers har trange kår.

Hør Cecilie fortælle om omstilling fra en stor koncern, med alle de muligheder for sparring og hjælp, som det indebærer, til et lille tremandsteam.

Om ansvaret, friheden og samarbejdet. Men også om det, hun giver slip på, og hvorfor hun smiler mere i dag. 

Lyt med, og bliv klogere på:

·      Hvordan du skifter fra en stor koncern til at blive selvstændig

·      Hvordan du indgår i et mindre team og det delte lederskab

·      Hvordan man kan holde printmediet relevant i 2024.

Sofie Plenge havde aldrig siddet i direktørstolen før. Faktisk havde hun kun begrænset ledelseserfaring at trække på, da hun sad der i familiens lejede autocamper i den amerikanske ødemark, og forberedte sig på sit hidtil største karrierespring. 

Sofie var nemlig sprunget ind i ferien som konsulent i Kommunernes Landsforening, men skulle nu lande på begge ben i rollen som kulturdirektør i Vejle Kommune på den anden side.

En akrobatisk øvelse, som nok ville give de fleste koldsved. Men med sig i springet havde Sofie en vision om en moderne kommune og et fundament i religionspsykologien. Og det var nok. 

For knap 1½ år og en nedlukning af landet senere, blev hun også Sundhedsdirektør i kommunen med ansvar for en faggruppe, der nu talte alt fra arkæologer til tandplejere. 

Hvad der fik Vejle Kommune til at satse på Sofie, og hvordan hun er lykkedes på trods af hendes i starten begrænsede ledelseserfaring, corona-nedlukninger og et enormt bredt fagfelt, kan du høre om i dagens podcast. 

Lyt med og hør:

• hvordan du kan forberede dig på direktørrollen
• hvordan du kan skabe trivsel for både medarbejdere og ledere
• hvordan religion og det spirituelle kan hjælpe dig i retning af en mere menneskelig ledelsesform.

Det amerikanske valg er over os og foran hele verden står to præsidentkandidater, der på overfladen sjældent har fremstået så polariseret – og polariserende. Intet føles sikkert og alt virker muligt. 

Det mærker vi også i Danmark, hvor vi følger valget med facination og bekymring. For som en forholdsvis lille, åben økonomi er der potentielt rigtig meget på spil, når magten genforhandles hos en af vores største samarbejdspartnere. Men hvor bekymrede behøver vi egentlig at være, og i hvilken kandidats hænder er vi sikrest? 

For at komme det spørgsmål nærmere har vi inviteret USA-ekspert og økonomisk redaktør på Berlingske, Ulrik Bie, med i studiet.   

Sammen snakker Ulrik og Helle om, hvad der er på spil i valget, både for kandidaterne og amerikanerne, men også for os hjemme i lille Danmark.

Lyt med, og få en forståelse for:

• hvorfor især danskerne er særligt investerede i valget i USA
• hvordan de to kandidaters ledelsesstile adskiller sig
• hvilke udfordringer kandidaterne står over for
• hvorfor køn stadig spiller en væsentlig rolle
• hvad udfaldet at valget kan betyde for danskerne.

Roccamore har imponerende hurtigt slået igennem som landskendt støvle- og stiletmærke. Særtligt har de gjort sig bemærket ved at bevise at lækkert design og høj komfort sagtens kan gå hånd-i-hånd - men også ved deres dristige kommunikationsstrategi, hvor de ikke er blu for at tage stilling, udfordre eller ligefrem provokere.

Bag succesen står designeren og entreprenøren Frederikke Antonie Schmidt, som jeg har haft glæden af at have med i bro fm-studiet.

Skal vi forstå Frederikke og Roccamore, skal vi, ifølge Frederikke selv, tilbage til hendes barndom, hvor hun som enebarn til en hippiemor blev opfordret til selv at udforske sine grænser og meninger – og kæmpe for dem. Også når det er svært.

En tilgang der har ledt hende både sydpå til Italien for at forfølge designerdrømmen og tilbage til Danmark igen som entreprenør.

Lyt med, og hør Frederikke fortælle:

• hvordan tilgangen i Roccamore trækker tråde til hendes egen barndom
• om at finde sig selv og egen ledelsesstil
• hvilket råd hun i dag ville ønske, hun kunne give til sig selv som nyudlækket iværksætter. 

De fleste husker nok bedst Alex Pedersen fra dengang han fræsede over billedrør og landeveje som ungt, storvindende cykeltalent i 80’erne og 90’erne.

I dag er cyklen parkeret i stativet foran Samn Forsyning i Horsens, mens Alex løser dagens opgaver fra direktørstolen.

Det er her jeg fanger ham på telefonen til en snak om hans utraditionelle vej ind i det danske erhvervsliv og direktørrollen.

For hvordan ender en professionel cykelrytter som direktør for et forsyningsselskab? Hvad har han, som ufaglært, lært om ledelse og hvad kan ledere lære af elitesporten?

Lyt med og find ud af:

• hvordan Alex var med til at ændre måden, man i dag leder et cykelhold på
• hvad der overraskede Alex mest i overgangen fra cykelverdenen til det almindelige erhvervsliv
• hvilke principper fra cykelverdenen han hhv. har holdt fast ved og givet afkald på.

Godt halvdelen af alle ledelsesansættelser mislykkes.

Hvorfor står det så galt til?

Jeg har, nysgerrig på problematikken, inviteret Henriette von Essen-Leise, direktør i Mercuri Urval, med i bro fm-studiet. I Mercuri Urval arbejder Henriette og hendes kollegaer med at matche ledere og virksomheder. Altså headhunting i folkemunde (eller executive search, som Henriette selv kalder det).

Henriette er om nogen helt tæt på rekrutteringsprocesserne og den føromtalte problemstilling. Hvor tænker hun, at roden til problemet ligger? Og er der noget, vi kan stille op?

Lyt med og blive klogere på:

• hvorfor vi skal sætte tempoet ned, når vi rekrutterer
• hvorfor både virksomheder og kandidater skal være mere modige
• hvad en i Henriettes stol ser på, når hun kigger på CV’er.

De fleste har nok efterhånden hørt om de utallige muligheder, AI'en tilbyder. 

AI kan forbedre effektiviteten og produktiviteten. 

Den kan overtage rugbrødsarbejdet, så medarbejderen bedre kan bruge tiden på de værdiskabende opgaver. 

Og så kan AI sikre et godt fundament for beslutninger, fordi den kan analysere store datamængder hurtigere, end vi mennesker kan nå at overveje, hvad vi skal søge på.

Og meget, meget mere.

Det lyder jo alt sammen meget lovende og tillokkende. Specielt i en verden, der kører i så højt et gear, at vi selv har svært ved at følge med. 

Men er det for godt til at være sandt?

Episodens gæst, Henrik Stenmann, som er selverklæret AI-evangelist og tidligere direktør i IHH Nordic, er ikke i tvivl. Glem snakken om utopier, AI er fremtiden:

”Man kan gøre det, man plejer at gøre – bare endnu nemmere. Man kan i virkeligheden tale om, at man bliver udstyret med superkræfter”, fortæller han.

Lyt med og bliv klogere på:

• hvorfor det kan være en god ide at være bevidst uambitiøse, når vi arbejder med AI
• hvorfor det er en dårlig ide, at ledere er dem, der ved mest om AI
• hvorfor vi skal tage et skridt tilbage fra AI-redskaberne, når vi kaster os over arbejdet med dem.

Tiden er løbet fra de kortsigtede strategier og heltelederen.

Skal vi gribe fremtiden og samtidig lande på benene, må vi gøre det i fællesskab - på tværs af fagligheder og sektorer. I hvert fald, hvis du spørger Anders Folmer Buhelt.

Anders er akademidirektør for Akademiet for Social Innovation, hvor udvalgte ledere mødes for at søge løsningerne på samfundets helt store udfordringer. Som Anders forklarer, så handler det for akademiets medlemmer ikke om at bryde kompleksiteten ned, men derimod at blive i den. Dét som en anerkendelse af, at udfordringerne sjældent er simple, og at løsningerne, tilsvarende, heller ikke kan være det. Løsningerne kræver enorm båndbredde, og derfor har vi både brug for hinanden og en helt ny tilgang til ledelse.

I sin grundessens handler det om at gøre den kollektive intelligens til kollektiv visdom, som Anders så fint udtrykker det.

Lyt med i podcasten, og hør mere om:

• tilgangen i Akademiet for Social Innovation  
• hvorfor det er strengt nødvendigt, at vi træner de dybe samtaler
• hvordan vi må gentænke lederrollen og derigennem selve magtstrukturen.

Generation Z, som generationen født mellem 1997 og 2010 bliver kaldt, får ofte en tur

i mediemøllen. De er blevet kaldt curlingbørn, forkælede og dovne. Det er voldsomme

påstande om den generation, der i år 2025 vil udgøre 27 % af den globale

arbejdsstyrke.

Hvor tidligere generationer ofte blev i samme stilling i mange år, vil hver tredje medarbejder fra

generation Z skifte job i løbet af et år. Som leder er man derfor nødt til at

forholde sig åbent og nysgerrigt til den nye generation, hvis man vil fastholde

dem på arbejdspladsen.

I det hele taget nytter detikke at nedgøre andre generationer. Vi skal væk fra generationsKLØFT og i stedet skabe et generationsLØFT, som Emilia Van Hauen så fint formulerer det i sin nye bog om generation Z, ’Generationen, der skal redde verden’.



Jeg har inviteret hende en tur forbi bro fm til en snak om, hvorfor vi insisterer på, at vores egen

generation har alle svarene. Og om, hvordan vi bedst leder generationen, der

skal redde verden.