Skaber dit arbejde værdi?

Måske ikke et spørgsmål, du har lyst til at stille dig selv. Eller svare på, for den sags skyld. Men dagens gæst i bro fm insisterer på, at vi alle sammen har et ansvar for, at det, vi bruger vores professionelle liv på, rent faktisk giver mening.

Helle Bro har nemlig inviteret antropolog og forfatter Dennis Nørmark i studiet for at blive kloge på pseudoarbejde – et begreb, Nørmark introducerede med en filosof-kollega i en bog 2018, som tiltrak sig en hel del opmærksomhed. Der var tilsyneladende mange, der nikkede genkendende til diagnosen af arbejdsopgaver/arbejdslivet.

Nu har Nørmark udgivet en opfølger: ”Tilbage til arbejdet - Sådan bekæmper vi pseudoarbejde i organisationer”. Her kigger han på, hvad ledere og medarbejdere konkret kan gøre for at bekæmpe det – i hans optik – meningsløse arbejde.

Det er tiden værd at lytte med

Lyt med, når Helle og Dennis taler om, hvor pseudoarbejdet kommer fra, og hvem der egentlig afgør, hvilke arbejdsopgaver der har værdi. De vender travlhedskultur, kunstigt lange arbejdsdage og ansvar (eller mangel på samme). Og om, hvordan vi alle sammen kan gøre op med pseudoarbejde.

Du lærer blandt andet:

· hvordan du spotter pseudoarbejde (hint: spørg til værdien)

· hvordan du håndterer pseudoarbejde som leder (det kræver sårbarhed, ansvarlighed og en god portion mod)

· hvordan du forbygger pseudoarbejdet i din organisation: Ærlighed er første skridt.

Helle Bro og Helle Øbo, administrerende direktør i AskovFonden, plejer at gå lange ture sammen og vende deres ledelsesmæssige udfordringer. I dagens anledning har de dog ladet vandrestøvlerne blive hjemme og er trukket i podcaststudiet. På 24 komprimerede minutter kommer de omkring:

- hvordan coronanedlukningen har ændret forventningerne og kravene til lederrollen

- hvilke samtaler vi alle sammen skal blive bedre til i en verden præget af digitale arbejdspladser

- hvad det mest kompetente, Helle Øbo kan forestille sig fra en ansat, er (hint: det indebærer tillid og ærlighed).

Helle og Helle runder også work-life-balance, forskellige forståelser af produktivitet og vigtigheden af at holde rigtig ferie.

Du lærer blandt andet:

- hvordan du kan overføre de sociale mellemrum til hjemmekontoret

- hvordan du skal håndtere, når folk ikke leverer det, du regnede med

- hvordan du leder opad, og hjælper din egen leder med at spille dig god.

Efter et kort otium er bro fm nu tilbage med direktøren for det hele, Helle Bro, som vært. Hun har inviteret forfatter og foredragsholder Bastian Overgaard i studiet til en snak om den strukturerede stilhed som ledelsesværktøj.

Bastian har netop udgivet bogen ’Støjfri ledelse. Hvordan vi opnår mere ved at snakke mindre’. Den har skabt debat rundt omkring på ledelsesgange og storkontorer, hvor vi har det med at tale mere end at klappe karry og reflektere.

Med udgangspunkt i bogen og egne erfaringer diskuterer Bastian og Helle bl.a. mødekultur, støj, stilhed og personprofiler.

Vi har inviteret fem kommunikationseksperter i bro fm-studiet til en snak om, hvilke kompetencer du som kommunikatør skal mestre i 2020, hvis du vil være fremme i de faglige sko.

I panelet møder du:

Vi har bedt de fem eksperter give deres bud på, hvad der gør dig til den bedste kommunikatør, hvilke undervurderede kompetencer du godt kan støve af, og hvad dine kernekompetencer skal være.

På tværs af samtalerne er der dukket tre temaer op:

Det bliver mindre og mindre tilstrækkeligt, at du bare gør det, du er god til. Du bliver nødt til at se det store billede på tværs af kanaler og fagligheder, så din kommunikation kan tale ind i et større perspektiv.

Kommunikation er en subjektiv størrelse. Det betyder, at der er mange, der har en holdning til dine leverancer. Det stiller høje krav til, at du tager din rådgivningshat på, at du er initiativrig, og at du tør udfordre, hvordan en historie skal vinkles.

For enden af enhver kommunikation står et menneske. Derfor er det vigtigt, at du tænker holistisk i forhold til din modtager, at du indgår partnerskaber og at du ser nye muligheder for, hvordan du kan brænde igennem hos din målgruppe.

De tre temaer er lige så afhængige af hinanden som benene på en trebenet taburet. Og de klæder dig på til at lykkes som kommunikatør.

Som ekstra flødeskum får du et konkret råd til, hvordan du lander dit nye kommunikationsjob.

Sæt dig godt til rette, og lyt til bro fm.

Hvad er der lige med de dér vaner for tiden? Svaret er ikke så overraskende: coronavirus (tadaaa). Den har rusket godt og grundigt op i vores tilværelse og medført en kæmpe forandring i vores hverdage på hjemmefronten og i den professionelle sfære.

Mens nogle af os er begyndt at dyrke mere motion og have mere kvalitetstid med familien, så øger andre af os vores indtag af chokolade og pomfritter – og er lidt mere usoignerede derhjemme. Derfor er det vigtigt, at du får evalueret dine vaner og får sorteret ud, som var de en del af den årlige forårsrengøring. Det hjælper Niels og Henrik dig med, når der går vanesnak i den i dagens episode af bro fm.

For helt ærligt – hvad ville du helst vælge: Topform eller isolationsdeller?

Hvad går du glip af, hvis du ikke lytter med?

En hel del. Du får nemlig:

o en rigtig nørdet fessorforklaring på, hvad en vane er, og hvorfor vi har vaner

o hele smøren om, hvorfor coronapandemien ikke er et helt dumt tidspunkt at skabe nye vaner eller bryde de gamle uhensigtsmæssige vaner

o svaret på, hvorfor motivation er en nødvendighed i vaneligningen – men ikke er bærende for at skabe og fastholde en ny vane

o fire trin til at skabe de bedste forudsætninger for at tage dine gode coronavaner med videre – altså post corona (ja, hvornår det så end er …).

Og så får du svaret på, om det rent faktisk tager 21 dage at skabe en ny vane, som 259.000 Google-skrøner pt. fortæller os. Niels har et bedre bud.

Så hvis dit FOMO-barometer godt kan klare, at du går glip af ovenstående, så kan du bare lukke dig selv ud J Ellers tryk på play-knappen ↑

Podcasten kogt ned

Som altid deler vi også nogle af de vigtigste pointer med dig, der gerne vil have det på skrift. Men du får altså ikke det hele. For vi vil allerhelst, at du lytter til Henriks sprøde røst og Niels’ kløgtige ord. Det kan du fx gøre lige her på Spotify, iTunes, Stitcher eller Podimo.

Men tilbage til essensen: Du får fire trin, som kan hjælpe dig med at fastholde dine gode vaner – hvad end det er i privaten eller på jobbet.

Trin 1: Find din motivation

Det første, du skal gøre, er at finde motivationen for at skabe eller fastholde din vane. For som Niels afslører i podcasten, så er motivation en utrolig vigtig ingrediens. Hvorfor er din vane vigtig for dig som privatperson eller for dit arbejdsliv? Hvad er den egentlige drivkraft? Her kan du med fordel optage en video, hvor du svarer på spørgsmålene til dit fremtidige jeg. For vi kan med sikkerhed sige, at dit fremtidige jeg ikke er så motiveret, som du er lige nu, hvor du planlægger din nye vane.

Trin 2: Bryd din vane ned til konkret adfærd

Hvad enten du vil være mere forberedt til dine virtuelle møder eller være mere tilstedeværende for dit afkom, så bliver du nødt til at være konkret. Derfor skal du finde en måde at planlægge og skabe de bedste forudsætninger for, at du holder din vane. Det gør du ved at bryde din vane ned til konkret adfærd, som du også lærer på vores uddannelse i adfærdsdesign og på vores teamforløb i adfærdsdesign.

Du kan fx definere, hvad du skal gøre, og hvornår du skal gøre det.

Eksempel 1: Jeg skal hoppe på trampolin med mine børn hver tirsdag og torsdag efter arbejde.

Eksempel 2: Jeg skal forberede tre spørgsmål til mine virtuelle møder hver morgen.

Trin 3: Definer din trigger

Hvis du vil gøre det nemt for dig selv at ’overholde’ din vane, så skal du definere din trigger. Med andre ord: hvilken kontekst sætter gang i din vane? Hvad er det gode stikord – eller det gode tidspunkt for at aktivere den?

Her kan du bruge ’når – så’-reglen, der tvinger dig til at hæfte din vane til en specifik kontekst. Det kunne fx være: Når mit vækkeur ringer, så laver jeg 20 sprællemænd eller Når jeg har børstet tænder, så forbereder jeg mig på dagens møder. Uanset om det er tidsligt eller fysisk, kan reglen hjælpe din hukommelse på rette vej. På denne måde giver du dig selv et (eller flere) stikord, der kan igangsætte din nye vane.

Trin 4: Følg op

Det sidste trin for at skabe de bedste vaneforudsætninger handler om at følge op. Det gør du ved at tracke din vane og progressionen, som du fluekneppefølger din vægt på den årlige juicekur. Opfølgningstrinnet er enormt vigtigt for at holde fast i vanen.

For at hjælpe dit fremtidige jeg, bør du også lave påmindelser om, at du skal huske at udføre din nye vane. Det kan fx være via en online eller fysisk kalender, der minder dig om din vane på det tidspunkt, hvor du har planlagt, at du vil udføre din nye vane. Brug din båndbredde lige nu til at planlægge din nye vane, for den er begrænset i morgen.

Ingen undskyldninger

Det var de fire trin. Så det gør du da bare lige, ikke? Easy peasy. Nu er der ingen undskyldninger for at skabe en ny god og vedvarende vane.

Hvad gør du, når en Facebook-følger skriver, at du er en dum narrøv? Ja, undskyld mit franske. Men det ved Nana Dall en hel del om. Hun har førstehåndserfaringer både som selvstændig konfliktmægler og forfatter til en række bøger om konflikthåndtering i den digitale tidsalder.

Derfor tænkte vi, at hun nok kunne lære os en ting eller tolv om, hvad vi skal gøre, når bølgerne går højt i kommentarfeltet.

Bum! Vi fik ret (hvis vi selv skal sige det). I dagens podcast fortæller Nana nemlig, hvordan du kan trække grundbegreber fra konfliktmæglingsverdenen direkte ind på sociale medier.

Hvis det ikke allerede er indlysende, skal du da lytte med, fordi du får:

Og så kan du finde ud af, om du er en trykker eller en trækker. Ja, klik du bare på play-knappen ovenover for at finde ud af, hvad det betyder.

Vi kan ikke komme udenom, at Nana siger en hel del kloge ting i podcasten. Så vi har samlet de tre vigtigste pointer i en lille skriftlig goodiebox, som du kan åbne lige her.

For at forstå dine følgere er det vigtigt, at du forstår, hvad der rent psykologisk ligger bag adfærden på sociale medier. En af de præmisser kalder Nana for ’det unaturlige mod’. På sociale medier har vi en tendens til at være unaturligt modige, fordi vi føler os usynlige. Den følelse opstår på skrift, fordi vi ikke kan se den, vi kommunikerer med. Samtidig er vi mere følsomme overfor, hvad der bliver skrevet til os, fordi vi har en tendens til at opfatte ord hårdere på skrift. Derfor skal du huske – både når du skriver i, og når du læser kommentarsporet – at der er rigtig mange mellemregninger, der går tabt, fordi du og din følger sidder bag en skærm.

Hvordan vurderer du, om noget er fair, når tasterne taler for dine følgere? Hvordan skal en dårlig oplevelse eller en klage behandles retfærdigt? Nana præsenterer to grundbegreber, som du skal kende til for at give dine følgere en oplevelse af en fair proces:

1) Processuel oplevelse (måden sagen forløber på)

2) Indholdsmæssig oplevelse (indholdet i sagen)

Når vi håndterer konflikter på sociale medier, tænker mange af os, at følgeren bare gerne vil have ret. Uanset om det handler om en kommafejl på hjemmesiden eller et glemt guldmærke fra Føtex.

Men for at dine følgere skal føle sig retfærdigt behandlet, skal du ikke gå indholdsmæssigt til værks. Tænk i stedet på, hvad du kan gøre i relation til processen. Sørg for, at dine følgere føler sig hørt, kan komme til orde og har indflydelse i konflikthåndteringen.

En klog mand sagde engang ”Retfærdig er den, der vandrer retsindigt, lykkelige hans sønner efter ham”. Glem det, og lyt til Nanas vise ord.

Den sidste vigtige pointe handler om to typer af kommunikation inden for mæglingsverdenen, som du skal forholde dig til, når der er optræk til ballade. De hedder noget så mundret som tryk-kommunikation og træk-kommunikation. I podcasten lærer du om begge stilarter og om, hvilke kommunikative kendetegn de hver især har. Tryk-kommunikation handler bl.a. om at komme med forslag, argumentere og forklare. Mens dét at stille spørgsmål, lytte, lave åbninger, skabe visioner og opsummere hører under træk-kommunikation.

De fleste af os har en forkærlighed for tryk-kommunikation. Den slags bruger du fx, når du argumenterer og forklarer, uden at den, du kommunikerer med, har bedt om en forklaring. Og i en konflikt er det ofte mere hensigtsmæssigt at bruge træk-kommunikation: Træd et skridt tilbage, og prøv at finde problemets kerne.

Så var der heller ikke mere unboxing for den 25-øre. Resten må du lytte dig til :)

”Kommer du lyd ind i dine ører, så kan selv mænd multitaske”. Sådan lyder ordene fra dagens podcastgæst.

For i dag bringer vi en podcast om at podcaste. Den er til dig, der måske i længere tid har overvejet at starte en podcast – eller dig, der måske allerede driver en podcast, men som godt kunne bruge et staldtip eller to.

Til den helt grå og garvede podcast-type, kan vi anbefale, at du lytter til vores tidligere episode: #45: Branding på lyd: Sådan får du succes med din podcast.

Og hvem er så denne podcastgæst bag det indledende statement, tænker du nok? Det skal vi fortælle dig. Vi har inviteret en af dansk podcastings grand old men i studiet. Vores gæst har podcastet siden 00’erne (altså før det blev cool). For med 700.000 podcast-downloads med i bagagen er den garvede marketing-guru og podcast-nørd Ib Potter den helt rette mand til at give et lynkursus i podcast-disciplinen.

Så … hvad venter du på? Play-knappen er lige deroppe ↑

Kan du ikke overskue at lytte til en podcast – eller er du bare mere til det skrevne ord? Det kan også være, du bare har brug for at få genopfrisket et par pointer? Dig har vi selvfølgelig også tænkt på.

Vi har samlet de vigtigste pointer fra hele lydbaduljen. Dem kan du bruge som en blød rettesnor, når du skal i gang med at podcaste. De kommer her:

Når man skal i gang med podcasting, er der både noget, man skal tænke godt over – og udstyr man bør anskaffe sig. Men er du ikke klar til at investere i det store podcast-setup? Og har du heller ikke lyst til at gå ud og booke et lydstudie som det allerførste? Så er der tre ting, der er vigtige at have ved hånden:

Ingen podcast uden indhold. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du har et koncept, som dit indhold kan navigere efter. Spørg dig selv:

Hør fx hvordan Ib har opbygget sit koncept i PotterCut, og hvordan han sikrer genkendeligled, tryghed og indikation [14:52].

Bag hver en podcast gemmer sig roller og opgaver, som skal sikre, at podcasten bringes til live. Det giver lidt sig selv, at der er en, der skal have styr på indholdet og evne at formidle det på lyd. Men den helt store pukkel ligger i efterbehandlingen af optagelsen – og hold lige fast, selvom det bliver liiiidt nørdet. Her taler vi det tekniske ansvar og det pernittengryn-klippearbejde, som sikrer at lydbidderne fra optagelsen bliver til en vaskeægte podcast.

Hvis du selv har mod på at tage den kasket på, findes der en masse tilgængelige redigeringssoftware, som har nogle ret seje navne: Audacity, Hindenburg, Garageband.

Faktisk, så siger Ib, at man bør bruge halvdelen af tiden på at lave selve podcasten – og den anden halvdel af tiden på at pushe det via online kanaler. Det kunne eksempelvis være på website, e-mail og sociale medier. Alt efter hvilken målgruppe, du vil nå ud til.

På den måde, kan du sende din episode ud i verden på bedst mulig vis. Og hvem vil ikke gerne det?

Det var så nøglepointerne (ja ja, i overskriftsform vel at mærke). Til dig, der bare ikke kan få nok … du kan være helt rolig. For vi har nemlig fået en række links fra Ib, som kan hjælpe dig med at komme i gang:

Og så kan du også allerede nu sætte Ibs egen podcast PotterCut i podcastkøen, efter du har lyttet denne episode af bro fm til ende.

Tænker du nogensinde ”Hvad er det, der går galt i det her samarbejde?”.

Hvad der lige præcis går galt, ved vi ikke. Men vi kan muligvis give dig nogle redskaber til at forstå udfordringen.

I denne episode i bro fm samler vi nemlig tråden op fra sidst. Vi har endnu engang sat vores gode kollega, Christina, i den varme podcast-stol for at forstå, hvordan vores forskellige profiler både kan arbejde for og imod os på jobbet.

Har du ikke lyttet til episode #50 endnu? Så hør den først, og få de bedste forudsætninger for at gribe pointerne i denne episode.

I denne episode dykker vi ned i de sidste to præferencepar i MBTI-værktøjet – også kaldet:

· Thinking over for Feeling

· Judging over for Perceiving

Når du har lyttet til episoden, kan du måske bedre forstå, hvorfor din kollega fra IT tripper for at komme videre i mødet, når du fortæller om dit nye sommerhusprojekt. Eller hvorfor din kæreste – for at trække pointerne ind i privaten – insisterer på at planlægge og koordinere restaurantbesøg på jeres ferie, når du egentlig bare gerne vil slentre rundt og gribe de muligheder, der spontant viser sig.

Få en forsmag på episodens indhold her ↓

Anders og Birte-eventyret fortsætter

Endnu engang hiver vi Anders og Birte på banen som vores eksempelboksebolde. Et umage par, der mildest talt er hinandens modsætninger.

Birte har fokus på sagen. Anders er relations-orienteret. Birte kan godt lide at planlægge og er typen, der får et kick af at sætte flueben. Anders er fleksibel og spontan – og så dyrker han især den her lad os se hvad der sker-mentalitet.

Klik på play-knappen, og lær, hvordan Anders og Birtes forskelligheder:

· kan resultere i rigtig mange sammenstød og misforståelser – og på samme tid kan være grobund for et utroligt givende samarbejde.

· kan give indspark til, hvordan du skal forstå din kollegas måde at træffe beslutninger på.

Hør også, hvordan det går på Anders og Birtes forlængede weekend i Rom (ja, de er simpelthen så gode kollegaer, at de nu tager på ferie sammen).

Men er den ged så barberet?

Du er måske en af dem, som allerede har taget et utal af personprofiler gennem tiden. Og du har måske ovenikøbet også reflekteret over, hvad profilerne konkret betyder for dig og dit samarbejde med kollegaer.

Men det betyder ikke, at geden er barberet ned til det bare, lyserøde skind. Faktisk har den knapt nok fået studset uld-lokkerne. Med andre ord: dit arbejde må altså ikke stoppe her.

Som Christina siger: ”Se personprofilen som et kærligt indspark til at blive klogere på dig selv, og brug det som et referencepunkt for udvikling.”

Har du nogensinde deltaget i et møde? Sandsynligvis. Så har du sikkert også tænkt en af disse to tanker efterfølgende:

1. Hvorfor sagde jeg dog også dét der om [indsæt emne, hvor din indre frisk-fyr fik lige lovlig meget taletid]?

2. Hvorfor sagde jeg dog ikke noget om [indsæt emne, hvor du aldrig fik markeret dit synspunkt]?

Det vil faktisk ikke undre mig, hvis du tænker en af ovenstående tanker sådan ca. hver gang, du har været til møde. Og hvis du aldrig har tænkt i en af disse retninger, er det måske tid til lidt selvrefleksion.

Sidder du ned? Ok, her kommer et chok (spoiler alert: du får slet ikke et chok): Det handler om personlighed. Mennesker er forskellige.

Du får lige et øjeblik til at absorbere denne rystende information.

”Forskellige hvordan?” kunne du måske fristes til at spørge, sådan lidt retorisk. Det er dette hvordan, du kan blive klogere på ved at lytte til Christina Hendels vise ord i dagens episode af bro fm.

Lyt her: [link til episode]

Christina deler ud af sin erfaring og viden, når hun fortæller dig og mig, hvorfor vi altid clasher med den samme kollega, ven eller bekendte. Og hun hjælper også med, hvad du kan gøre for at håndtere det bedre.

Det hele tager afsæt i det Carl Jung-baserede profilværktøj Meyers Briggs Type Indicator, eller bare MBTI i konsulentmunde. Du får et indblik i en verden af personligheder og præferencer. Det er grovkornet og dejlig overskueligt. Serveret på ca. 40 minutter – lige til dig.

Og Christina skal nok hjælpe dig med dine forbehold overfor profilværktøjer. For selvfølgelig har du dem, og det gør du også klogt i.

Anders kan godt lide lange møder. Birthe kan godt lide korte møder. Anders vil gerne i gang med mødet nu og her. Birthe vil gerne lige forberede sig lidt, så tiden bliver udnyttet bedst muligt.

Og sådan hygger Anders og Birthe sig med deres forskellige præferencer.

Vi har opfundet Anders og Birthe til udsendelsen. Det er dine to eksempelboksebolde, som hjælper dig til at lære, at du skal:

· være grundlæggende nysgerrig på dig selv

· identificere dine og dine kollegaers præferencer og tale om, hvilken adfærd der hjælper eller udfordrer jeres samarbejde

· turde trække tempoet ud engang i mellem, så du kan gennemføre de to ovenstående punkter.

I denne udgave af bro fm slår vi muligvis den gode karma ihjel. Vi tager nemlig kvælertag på den gode, rare og bekvemme følelse, du får, når du synes, at du har lavet et supergodt projekt. Følelsen, der får dig til at nikke selvtilfredst og konkludere: ”Dét her … det gjorde jeg bare skidegodt”.

De skånselsløse karma-killers er vores adfærdseksperter, Catrine og Thomas. De gæster studiet til en snak om test, test og atter test. Lyder det tungt? Måske lidt. Du får alt andet end lige en brutal svingom med det kompetente makkerpar, der efterlader dig lettere rundforvirret, men en hel del klogere.

Catrine og Thomas dissekerer nemlig din gode mavefornemmelse, når du har løst en opgave til ug med kryds og slange. For ofte er den følelse baseret på et falsk grundlag. Et grundlag, der ikke er testet.

Og lige en advarsel på forhånd: episoden er supernørdet – men ganske brugbar. Vi lover at holde dig i hånden hele vejen igennem de 37 minutters nørderi.

Det skal du fordi, at:

Så hvis du mangler det sidste, kærlige spark til at komme i gang med at teste, så skal du stoppe med at læse og i stedet trykke på playknappen.

Har du ikke lige 37 minutter tilovers i dag, så har vi samlet nogle af de vigtigste pointer her:

Hvis du har brug for alle mellemregningerne, så lyt til hele podcasten.