
Sign up to save your podcasts
Or


Thomas kiggede sig selv i spejlet, og tænkte, at han ikke ville leve mere, og i det øjeblik gik det op for ham, at nu skulle han tage sine ting og gå, og ikke være bange for at udleve sin drøm, for han var ikke et offer.
Som han selv beskriver det; "jeg fandt min mening på bunden".
Det er udgangspunktet på denne episode af Bag Eliten, hvor du skal møde Thomas Piil Torabi, der er idrætspsykologisk konsulent og performance specialist, og arbejder med nogle af de allerbedste håndboldspillere i verden i hans egen virksomhed; Complete Athelete og i den Romænske storklub, Dinamo București. Her ser han holistisk og individuelt på atleterne, og arbejder med dem 360 grad, dvs. alt fra det menneskelige til den fysiologiske.
Thomas er vokset op med en mor, som bl.a. har spillet på landsholdet, en søster som har spillet på ungdomslandsholdet og en far, som har været til OL med brydning og arbejdet med topsportsfolk inden for behandling. Thomas ville også bare gerne være som dem, men han holdt sig tilbage på banen, når det gjaldt de afgørende handlinger i frygt for at fejle, og det holdt ham fra at forløse sit fulde potentiale som spiller, og så valgte han: "at være kylling og ´quitte'", som han selv fortæller det. Den tid satte sine store spor i ham, og han erkendte hurtigt, at årsagen til det ikke lykkedes var, at han ikke var mentalt stærk nok. Det blev startskuddet til hans karriere inden for idrætspsykologien og performance.
Thomas kommer også ind på, hvor hård og umenneskelig den balkanske mentalitet er, og hvad det så gør, når der kommer en holistisk fyr ind som ham og spørger til deres følelser. Han sætter ord på episoder, hvor han har oplevet de her fuldvoksne mænd fuldstændig knække sammen og græde, fordi der var nogle som i det øjeblik så dem og spurgte ind til, hvordan de havde det. Den menneskelige relation og tillid er nemlig fundamentet i det arbejde Thomas gør, og uden den, så tror han ikke på, at han kan få atleterne til at præstere deres ypperste.
Hvad kan du lære af at mislykkes med din drøm? Hvordan kan du skabe dig en karriere inden for håndbold uden at være atlet? Og hvorfor var det vigtigt for Thomas at ramme bunden psykisk? Det får du svar på i dette afsnit af Bag Eliten.
Følg Complete Athlete her
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Bag Eliten er tilbage fra sommerferie, og på onsdag d. 2. august vender jeg retur med nye afsnit, men i mellemtiden kan du lytte til en update fra min side af, hvor jeg netop er flyttet til Aarhus, har mange spændende projekter på tegnebrættet for Bag Eliten i løbet af det næste af og mine personlige refleksioner fra 6 måneder med mange store forandringer.
-Rebekka
Følg Bag Eliten på Instagram: https://www.instagram.com/bageliten/
Kontakt: [email protected]
Musik er produceret og komponeret af Sara Gustafson: https://www.instagram.com/soulrebel_poetry/
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vi trækker alle sammen vejret, men måden vi gør det på har en enorm effekt på vores velvære, sundhed og performance niveau. Og det taler vi om i dette afsnit af Bag Eliten, hvor jeg møder tildligere fodboldspiller, Malthe Nygaard, der i dag er uddannet indenfor coaching, sportspsykologi og åndedrættet.
Arbejdet med ånderettet kom ud af en personlig krise i Malthes live, hvor han efter en længere nysgerrig søgen stødte på arbejdet med åndedrættet. Her oplevede han med det samme, hvordan vejrtrækningen som redskab kan skabe mærkbare forandringer og resultater både når det kommer til performance, men også til at reducerer stresshormoner og følelsen af angst. Det blev en game changer i Malthes liv, og i dag arbejde han med at dele åndedrættets potentiale med så mange mennesker som muligt ofte i performance-verdenen.
Vejrtrækningen er en måde at skabe de bedste forudsætninger for at leverer de resultater man gerne vil. Ved at bruge vejrtrækningen som anker, så stilner sindet automatisk, men der sker også nogle biokemisk reaktioner i din krop. Det sænker stresshormonet, kortisol, det sænker adrenalin i kroppen. Du kan ændre dine hjernebølger, så du går fra Beta-bølger til Alpha. Beta er vores normale bevidste niveau, og Alpha er det her 'mindfulde' stadie, hvor tankerne bare flyder som skyer på himlen. Du kan simpelhen opnå gennem vejrtrækningen på bare få minuttet, er stadie af klarhed, fokus, indre ro og parathed, som intet andet værktøj. Måske vi kan kalde det vores ultimative biohack til high perfomance.
Vejrtrækningen hænger også uløseligt sammen med nervesystemet, og Malthe kommer ind på, hvordan nervesystemet dikterer meget af vores adfærd samt, hvordan vi gennem nervesystemet kan påvirke måden vi tænker og føler på. Du kommer til at forstå, hvordan nervesystemets påvirker os mennesker, og hvorfor jeg personligt selv som særligt sensitiv med et overaktivt nervesystem oplever verden forskellig forandre som ikke har det.
I episoden får du også helt konkrete værktøjer og metoder til at bruge vejrtrækningen som performanceværktøj i din hverdag, og hvordan du opbygger bevidsthed omkring din egen vejrtrækningen, således, at du kan ændre den for at få maksimalt udbytte af din træning og restitution.
Hvorfor er vejrtrækningen verdensbedste coping mekanisme i forhold til den tid vi lever i? Og kan vi blot ved at ændre måden vi trækker vejret på forandrer os selv? Det får du svare på i dette afsnit af Bag Eliten.
Bliv klogere på og kontakt Malthe her: https://www.breatheo.dk/pageom
Følg Bag Eliten på Instagram: https://www.instagram.com/bageliten/
Kontakt: [email protected]
Musik er produceret og komponeret af Sara Gustafson: https://www.instagram.com/soulrebel_poetry/
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
"For mig, så handler det om at de finde ting, der har mest dybde i sig, fordi de ting får mig til at føle mig mest levende." Sådan fortæller crossfitter, Andre Houdet mig, da jeg møder ham i min lejlighed i København.
Han er vokset op i en familie, hvor kreativitet og iværksætteri har fyldt meget. Forældrene har drevet flere Michelin restauranter, og faren er blandt andet læremester for Nomas, Rene Redzepi. Du ikke skal lade dig begrænse dig af noget - det er det motto han har fået med hjemmefra, og har skabet ham og hans søskende frem i livet.
Andre finder stor inspiration i sin søster, som er født med muskelsvind, men det har aldrig holdt hende tilbage fra at flytte alene til Paris, tage en kandidat i psykologi og leve livet til det fuldeste selvom det kræver et team af hjælpere. Det har også gjort, at han altid har gjort alt, hvad han kunne for ikke at skulle lave nogle problemer. Han ville være den bedste i skolen, den bedste på holdet osv., så forældrene ikke skulle bekymre sig om ham.
Det har gjort, at Andre har utrolig svært ved at vælge sig selv først, og som han selv fortæller det, så netop det årsagen til, at han ikke er den bedste crossfitter i verden. I stedet er han i gang med at gøre sig selv til den førende crossfit-træner i verden for de bedste atleter med sin virksomhed, NOSHORTCUTS TRAINING, og måske det er der den reelle mening med livet ligger for Andre.
Jeg lærte i episoden, at mennesket André har viljestyrke, er omsorgsfuld - nogle gange for meget, og bare gerne vil gøre andre mennesker og ham selv glad. Processen i at hjælpe andre mennesker med at opnå noget, giver ham den største tilfredstillelse i livet, og han kan godt lide at presse sig selv til at blive den bedste til de ting han gør.
Kan man være okay med nedprioritere sin egen sport i forhold til andres succes? Det får du svar på i dette afsnit af Bag Eliten.
Følg Bag Eliten på Instagram: https://www.instagram.com/bageliten/
Kontakt: [email protected]
Musik er produceret og komponeret af Sara Gustafson: https://www.instagram.com/soulrebel_poetry/
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I det her afsnit af Bag Eliten kommer du til at møde en hudærlig OCR-løber, Leon Kofoed, der på den ene side tager os med på hans selvudviklende rejse, hvor han har formået at skabe en stor karriere og uafhængigt liv for sig selv, men på den anden side, åbner han for første gang op om, at hans far har begået selvmord, da han var 12 år og de dybe spor det har sat i ham og hans selvbillede. Samtidig mistede han sin mor til kræft for 3 år siden, og det har efterladt et stort behov for at skabe sin egen familie og dybere, og mere meningsfulde relationer med de mennesker omkring ham.
Jeg møder Leon i min lejlighed i København. Vi skulle have optaget mandagen forinden, men på dagen skriver Leon til mig; Rebekka, jeg har et mental break down, det fungerer ikke i dag. Jeg får straks skrevet, at vi selvfølgelig rykker, han skal huske og passe på sig selv, og så aftaler vi at turde have modet til at tale om det i episoden.
Det fortæller både noget om den ærlighed og bevidsthed om sine følelser Leon har, og det forhold jeg efterhånden har fået til de mange fantastiske atleter. En tillid jeg virkelig sætter pris på og ikke tager for givet.
Vi starter samtalen ved det mentale break down, fordi, hvad var det egentlig der skete? Hvorfor oplever Leon den mangel på rødder? Og hvad gør usikkerheden ved ham?
Det bliver en dybere snak om Leons formål i livet, hvad hans rolle er, skulle gennemgå sygdomsforløb og påtage sig ansvaret for sin bror i en tidlig alder, være rodløs, på jagt efter mening og drømmen om den store kærlighed.
Leon er på alle måder et menneske som aldrig giver op, vil det allerbedste for dem omkring ham, tør satse 110% på det han drømmer om og skaber aktivt det liv som giver mening for ham, men samtidig lever han med en bevidsthed om, at der mangler noget; mangler noget dybere connection både til sig selv og andre, og en drøm om den store kærlighed gør, at det som på sociale medier kan ligne et smukt glansbillede af mod, energi og glæde også har sine skyggesider.
Vi kommer også forbi hans årlige overlevelsestur med gutterne, partyturerne i Berlin og konkurrencen med 1 milliongevinst i Dubai.
Følg Bag Eliten på Instagram: https://www.instagram.com/bageliten/
Kontakt: [email protected]
Musik er produceret og komponeret af Sara Gustafson: https://www.instagram.com/soulrebel_poetry/
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hvordan sikrer vi børn ikke bukker under for presset i elitesportsverdenen? Hvornår er det okay, at det bliver elite? Og hvordan kan du i højere grad sætte fokus på, hvem barnet er i stedet for, hvad barnet kan?
Det er blandt andet nogle af de spørgsmål jeg stiller Janne R. Mortensen, der er skaber af Mental Motion og ekspert i metaltræning, men også hvordan man er en god forældre for sin elitesportsatlet særligt i de unge år.
Hurtigt sætte min snak med Janne sine sport i mig. For det første møder jeg hende på hendes kontor i Holte, der minder mig om det kontor min mentale coach havde, og som jeg mistede til kræft for 6 år siden. Og for det andet, så kommer Janne hurtigt ind på, hvor skadeligt det er, at pres og alt det som hører til elite kommer for tidligt ind i atleters liv, og hvordan de store kriser ikke skal opstå, når man er barn.
Og så knækker filmen lidt for mig, for de der ramme hun hoved på sømmet i forhold til min egen fortælling, og jeg bliver straks grebet af, hvordan man i hendes øjne så skaber de ideelle rammer for et barns talentudvikling, hvordan mennesker omkring skal møde barnet samt, hvordan man balancere sporten og mennesket i hjemmet.
Janne kommer også ind på, hvor meget sociale medier har ændret forældrenes rolle og det øgede pres det skaber, at børn skal have lov til at være børn, og unge skal have lov til at være unge og, hvordan du som forældre kan gøre ting af kærlighed, men det er ikke det samme som, at det som er bedst for barnet.
I episoden kan du få meget konkrete råd til, hvordan du som forældre både kan skab rum for mennesket og sporten i dit barns liv, hvordan du kan hjælpe dit barn med at skabe rum for pauser væk fra pres, og hvad du selv kan gøre, som både hjælper dig og dit barn.
Følg Janne på @Mentalmotion , LinkedIn og bliv klogere på hendes arbejde, kurser og forløb her.
Følg Bag Eliten på Instagram: https://www.instagram.com/bageliten/
Kontakt: [email protected]
Musik er produceret og komponeret af Sara Gustafson: https://www.instagram.com/soulrebel_poetry/
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vi mennesker er små i forhold til naturen. Vi har ingen kontrol, og den virkelighed har triatlet, Line Thams om nogen fået lov til at mærke på egen krop.
Jeg møder Line i hendes hjem i Odense. Det er en solrig forårsdag, og jeg har forinden siddet og klippet et andet afsnit af Bag Eliten og ellers bare nydt Odense på en søndag. Optagelsen med Line blev en øjenåbner fra os begge, og jeg gik derfra og tænkte: wauw, sikke en historie, en rejse, et menneske.
Da jeg sad og klippede Lines episode, dukkede ordet intuition bare hele tiden op i mit hoved. Selvom hendes rejse har været fyldt med så meget modgang, så har det været en intuitiv rejse, der har formet hende til at være den atlet, det menneske hun altid har været ment til at skulle være.
Uden det skal blive helt spirituelt her, så var der bare noget 'full circle' over denne episode, og jeg sad der med Line og oplevede et menneske, som på mange måder er trådt ind i et helt nyt kapitel lige på den dag som vi optager episode. Hvad det kapitel drejer sig om, ja det må du jo få svar på ved at lytte til episoden. ;)
Følg Bag Eliten på Instagram: https://www.instagram.com/bageliten/
Kontakt: [email protected]
Musik er produceret og komponeret af Sara Gustafson: https://www.instagram.com/soulrebel_poetry/
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Landsholdsdrømmen var altoverskyggende, da håndboldspiller, Mathilde Neesgaard var ung. Det ødelagde hendes glæde for sporten, og spørger man hende i dag, så gjorde det også hendes præstationer svagere. Det er netop det Mathilde i den grad sætter ord på i dette afsnit af Bag Elite; hvordan, da hun holdt op med at forholde sig til sine præstationer, så blev bedre end nogensinde.
Jeg møder Mathilde i hendes lejlighed i Aarhus, som hun deler med hendes kæreste. Hjemmet oaser af ro, rumlighed, hygge og man kan bare mærke, at her bord to mennesker som trives - eller det var i hvert fald mit indtryk.
Mathilde og jeg falder hurtigt i snak, og glemmer næsten at trykke optag, men da vi først får det gjort, så kredser samtalen særligt om, hvordan det konstante fokus på præstationer og det pres det skaber faktisk er ødelæggende for ens præstationsevner, hvordan livet er mere end bare håndbold, og at alle klubber skulle have et budget til mentaltræning som en del af både talentudvikling og seniormiljøet lige så vel som, der er budget til en fys og en træner.
Vi kommer også forbi Mathildes temperament - som hun selv giver hendes røde hår skylden for, og hvordan der kan være noget om, at det er mindre okay, at kvinder viser temperament på banen end mænd, hvilket netop er derfor hun i så høj en grad har arbejdet med at tøjle det. Temperament kan være en fantastisk drivkraft, og vi bliver netop enig om, at det vigtigeste jo må handle om, at træneren skal skabe et rum for, at alle typer af spillere (mennesker) kan trives og bruge deres styrker samt at vide, at alle spillere gerne vil vinde lige meget - om du så har temperament eller ej.
Slutvis, kommer vi også ind på noget jeg synes er enormt vigtigt at italesætte; netop, at du godt kan kæmpe med noget mentalt, og samtidig præstere, men du kan ikke kæmpe med noget, og ikke forholde dig til det og så præstere. Fordi bevidsthed er nøglen til, hvordan vi lykkes med at skabe trivsel og præstationer i topniveau - eller det er det i hvert fald hvis du spørger mig og min erfaring.
Hele 27 små klip valgte jeg at tage med i gemmebogen, så det siger noget om, hvor mange guldkorn, der gemmer sig i Mathilde og dette afsnit.
Hop in og følg Mathildes arbejde med få sportspsykologien indført i alle de bedste håndboldklubber og skabe grundlaget for fremtidens talentudvikling her: https://www.instagram.com/videnomsportspsykologi/
Følg Bag Eliten på Instagram: https://www.instagram.com/bageliten/
Kontakt: [email protected]
Musik er produceret og komponeret af Sara Gustafson: https://www.instagram.com/soulrebel_poetry/
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Sorg og elitesport ... og så sidder mange af jer nok og tænker, hvordan er det lige de to ting hænger sammen, men når jeg siger, at dette nok er den vigtigste episode, jeg har optaget længe, så mener jeg det virkelig. Om du er atlet, pårørende eller bare menenske i nutidens samfund, så kan jeg godt garantere, at dette afsnit vil få dig til at tænke en ekstra gang over det liv, du lever, og sætter sine spor. Det gjorde det virkelig i mig - og faktisk gav det mig den sidste portion mod til at tage en vigtig beslutning for mit eget liv, som jeg havde brug for - mere om den på et andet tidspunkt.
I det her afsnit skal du netop møde Anja Enggren, der mistede sin mand til kræft for ca 20 år siden, og den sorgproces ledte hende til det hun arbejder med i dag som Sorg Rådgiver og Stress Coach. Jeg møder Anja i hendes idylliske hjem nord for København, hvor snakken flyder mellem personlige beretninger og helt konkrete værktøjer til, hvordan du som individ og pårørende bearbejder sorg og lærer at leve med den - og forhåbentlig lære af den.
I episoden kommer Anja ind på, hvad sorg er, hvor tabubelagt den er at snakke om - og særligt når den som i elitesport er usynlig, for du har jo ikke mistet nogen, men noget. Vi kommer omkring, hvordan en sorgprocess egentlig ser ud, hvordan du kan gå fra overlevelse til at leve med sorgen, hvad du gør, hvis du slet ikke kan finde noget som gør dig glad, samt hvordan sorg for altid vil forandre dit liv - måske endda for det bedre.
Jeg håber virkelig du vil dele denne episode med en holdkammerat, træner, ven eller bare et menneske, som kunne have brug for at høre den, fordi det er SÅ VIGTIGT, og vi taler på ingen måde nok om sorg.
Så forbered dig på at blive forandret de næste 50 minutter - sagt med alt kærlighed - du kommer ikke til at fortryde det.
Læs mere om og kontakt Anja her: https://anjaenggren.dk/
Følg Bag Eliten på Instagram: https://www.instagram.com/bageliten/
Musik er produceret og komponeret af Sara Gustafson: https://www.instagram.com/soulrebel_poetry/
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
"Jeg brug for 10 måneder til bare at være almindelig." Sådan fortæller OL-medaljevinder og kajakroer, Emma Aastrand Jørgensen.
Jeg møder Emma i min lejlighed, hvor som der som hun beskriver det er hyggeligt og man føler sig tryg til at åbne op. Når jeg ikke optager hjemme hos atleterne, så er jeg begyndt at invitere dem indenfor hos mig, og netop det med hjem har gjort at samtalerne får et nyt element er ro og personlighed.
Emma er et af de mennesker, som jeg vil kalde 'a force of nature'. Hendes energi oser bare af styrke, men bag det hele gemmer der sig en sårbarhed og en utryghed, som i høj grad manifesterer sig, når hun er udenfor kajakken. Faktisk har Emma følt sig så utryg, at hendes søster måtte følge hende i skole i en alder af 18 år, hvilket står meget i kontrast til den Emma vi oplever give den gas på vandet.
Men et tryghedsmenneske det er Emma. Samtidig er hun dog utrolig eventyrlysten, og netop derfor valgte hun efter OL i 2021 (2020) at tage en pause fra kajakken og elitelivet på 10 måneder. Hun kastede sig ud i Paul Petersens idrætslærer uddannelser, som netop tog hende på flere rejse båden uden for landet, men også ind i hende selv. I de 10 måneder fik Emma lov til at være helt almindelig, som hun selv forklarer det. Og det kan virkelig være en oplevelse, når du er vokset op som eliteatlet fra en tidlig alder.
I denne periode lærer Emma, at det er rigtig hårdt, at gå i byen hver weekend, at hun nok er mere tilhænger af sofa og hjemmehygge, men også, at det ‘almindelige’ liv er noget hun godt kan lide og glæder sig til den dag, at det er tid til det. Lige nu kalder kajakken på hende, men det giver hende en kæmpe tryghed at vide, at livet udenfor den og eliten nu også har meget at byde på.
Pausen modnet hende, gjorde hende klogere på sig selv og mere taknemlig for sit liv som kajakroer. Den tid byggede den Emma hun er i dag, og gave hende lov til at mærke efter og komme tilbage til hendes intuition.
Jeg lærte, at Emma er en kæmpe livsnyder, tryghedsnarkoman, eventyrlysten, omsorgsfuld, fighter, familiemenneske - og bare nyder at have stunder, hvor kajakken er det sidste i hendes tanker og der bare er tid til at være.
Dette afsnit af Bag Eliten sætter ord på en atlet, som har turde følge sit hjerte, gøre tingene på hendes måde og har en bevidsthed om, hvad som fungerer bedst for hende - Og så du da også lige svar på om Emma kan fang ål dér hvor hun roer? Og hvorfor Osa Solgryn og frysepizzaer er vejen til fart i kajakken?
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
From the publisher's feed
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

6 Listeners

22 Listeners

1 Listeners

8 Listeners

18 Listeners

9 Listeners

6 Listeners