
Sign up to save your podcasts
Or


By Mannah
The podcast currently has 598 episodes available.
The most played episodes among Podcast App listeners.

HER er det vigtigste interview jeg har lavet længe, med en forsker der har en information, der kan ændre ALT. Som min gæst i dag siger, er abejdstid er en måde at organisere livsmuligheder på, og tid er noget, vi kan forme!! Vi designede engang tiden til maskiner. Nu må vi redesigne tiden til mennesker!!! Et citat fra bogen: "Kronodiversitet viser, at mennesker er biologisk forskellige i tid. Vores døgnrytmer varierer, og derfor er vi ikke alle mest vågne, kreative, læringsparate eller produktive på samme tidspunkt af døgnet." OG: "Kroppen bevæger sig i rytmer. Kalenderen bevæger sig i linjer. Friktionen opstår, når kroppen hele tiden skal presses ind i den lineære tid." OG "Når ADHD forstås som rytme og tidsoplevelse, bliver det næste spørgsmål: Hvad er det egentlig, der skal reguleres?" Camilla Kring er ph.d., civilingeniør og ekspert i anvendt kronobiologi, hvilket kan lyde lidt kedeligt, men det er det så slet ikke, for det handler om hvordan kommer mest i takt med sig selv. Camilla Kring er også stifter af konsulentvirksomheden Super Navigators og af B-Samfundet, og hun har i mere end 20 år arbejdet med, hvordan vores døgnrytmer påvirker arbejdsliv, ledelse og trivsel - Og hendes nye bog "Tænk, hvis arbejdstiden passede til flere – Ledelse på tværs af døgnrytmer, familieformer og neurodiversitet" (udkommer på Hans Reitzels Forlag den 22. oktober 2026) er den vi taler om og som jeg citerer fra hvor jeg end jeg kan komme til det. (En særlig åbning ind i mit hjerte er også, at Camilla selv forstår astrologien, og for mig er det et tegn på, at man netop er mindre betinget af sin tids konsensus, når man kan have interesse for en vidensform, som kollektivt anses for upålideligt.) Lyt da endelig med når vi taler om: - Hvorfor der bag enhver tidsstruktur ligger en forestilling om mennesket !!! - Den gamle tidsorden: fra middelalderens skift fra cyklisk til lineær tid via klokken, der kom til Danmark i 1401 og som åbenbart stadig styrer os - De tre grundantagelser om tid!! De er: at det gode menneske står tidligt op, at retfærdighed betyder, at alle får det samme, og at "standardtidsmennesket" findes !! - Kronobiologi og kronodiversitet: ca. 30 % er tidlige kronotyper, 30 % mellemtyper og 40 % sene. B-mennesker er altså flertallet!! -Biologisk uretfærdighed - Den stille udmattelse, vi har vænnet os til - At lytte til friktionen!!! - Skoler, der har flyttet mødetiden og ledere der forstår kronobiologi - Tidsarkitektur som en måde at stille bedre spørgsmål til tiden, frem for en ny standard -Og hvordan det her emne især relaterer sig til Saturn og Månen /Stenbuk-Krebse aksen LINKS: Camilla Kring: https://www.camillakring.dk/ Bogen vi taler om: "Tænk, hvis arbejdstiden passede til flere. Ledelse på tværs af døgnrytmer, familieformer og neurodiversitet" (Hans Reitzels Forlag, udkommer 22. oktober 2026) men tjek link her: https://hansreitzel.dk/forfattere/camilla-kring_0-166771/tank-hvis-arbejdstiden-passede-til-flere-bog-64770-9788702461848 Mannah: https://www.mannahguldager.com/ youtube edition: https://youtu.be/aeyhD_MQHXE

"Din krop er ikke bare en maskine. Kroppen spejler, hvordan du har det indeni og bliver samtidig påvirket af den måde, du vælger at leve dit liv på. Dine organer er følsomme "væsener". De fungerer bedst, når du har det godt og er i balance. Organerne og dit hormon- og nervesystem forsøger hele tiden at vise dig, hvad der er godt for dig." (Livskraft - Veje til overskud og glæde, 2026) Det, du vil høre i dette afsnit er min anden samtale med psykoterapeut og healer, Marianne Miravet Sorribes, som i mere end 40 år har arbejdet med at hjælpe andre i mere kontakt med deres indre kraft. Nu er hun aktuelt med sin grønne bog ude om livskraft, og den taler vi om i dette afsnit. Lyt med når vi taler om fx: -Livskraft handler om indre kraft, overskud og mulighed for vækst -Vi har brug for pauser !! (vi mødes online da jeg lige har været -og stadig er- påvirket af sygdom i krop og hjem) -Naturen som kilde til energi. -Kroppens information som vi kan lære at lytte til -Vores forskellige dele og indre dialoger og også chakraerne -Maria Magdelene som repræsentant for feminin energi -Diagnoser kan give et sprog og en forklaring på ens måde at være i verden på -Jalousi kan handle om at miste kontakten til sig selv men peger også på hvor vi kan få mere tillid -Vores selvhelbredende organisme der kan hjælpes gennem fx søvn og terapeutisk samtale -Diamant-mennesket -Åbninger og det at undgå at blive drænet -Vågen Meditation, MiraZen -Mariannes regl for sig selv, særligt under overgangsalderen, som er et godt tip til at mindske symptomer OBS: Bogen, Livskraft, som vi taler om i dag, er hendes tredje bog - de to første taler vi mere indgående om i dette afsnit: https://www.youtube.com/watch?v=7nM10AOgMBA&t=4s LINKS: Marianne: https://www.mariannemiravetsorribes.dk/ Mannah: https://www.mannahguldager.com/ til youtube udgaven: https://youtu.be/AKYQInUSPjU

"Før i tiden indtog Gud en lignende position, og præsterne belærte os om den rigtige vej til den sande forståelse af Gud. Nu er det de kognitive terapeuter (og forskere), der fortæller os om den rigtige forståelse og de rigtige kognitive processer. Det er herfra, at den kognitive terapi taler. Det får bemærkelsesværdige etiske konsekvenser, eftersom det faktisk fratager subjektet ethvert ansvar for det, der er sket. Den kognitive idé fritager os fra et etisk ansvar." Sådan lyder et af mange gode citater fra René Rasmussens seneste bog "Psykoanalyse og psykoterapi" (Multivers, 2026). René Rasmussen er lacaniansk psykoanalytiker og mag.art. i litteraturvidenskab, forsker og forfatter til utroligt mange bøger - I dag taler vi ret meget om psykoanalysen holdt op mod en kognitiv behandlingsform. Lyt med og lær mere i dette første ud af flere (håber jeg) samtaler med René. Vi taler fx om: -Den psykiske realitet og den ramme, vi lægger om vores virkelighed -Hvad er forskellen på at være klient og at være analysand? -Lacan havde et ordspil mellem traume og det franske trou, hul -Kroppen udgør en særlig psykisk realitet (Når noget bliver ved med at gentage sig, så er det en presserende psykisk realitet) -Psykoanalysen- udgangspunktet er, at der kan siges alt i en analyse -Fortalelser åbner for noget. En ikke-intentionel tale, hvor der dukker noget op, som jeg ikke er klar over, at jeg tænkte -Udsigelse: måden, hvorpå vi siger tingene. -Jeg spørger også lige til Supervision i psykoanalytisk tradition, som man der kalder kontrol. Det er mest fordi jeg er nysgerrig på hvad man gør i traditioner hvor man ikke video-filmer terapi-sessioner, fordi jeg selv er lidt optaget af om, det mon er ideelt med de video-film af det mest følsomme ever....men det er en kort afstikker! -Det, der virker terapeutisk i det analytiske arbejde, er begæret!!!!! Så hvad menes med BEGÆR?? -Psykoanalysen har ikke noget sundhedsideal, og derfor er der ikke nogen idealafslutning på en analyse -Det at gennemkrydse angsten -Hverken Freud eller Lacan har et normalitetsbegreb. I modsætning til halsbetændelse, lungebetændelse og kræft er der ikke noget, man skal normaliseres til men hvert forløb er unikt -Løgn og bedrag på to niveauer! -Og så en ret anstrengende skovtur med René: Hvor mange træer? Hvor mange fugle på søen? Hvor mange græsstrå trådte jeg på? .......der er altid en vis afstand mellem sprog og virkelighed -Udfordringen ved den kognitive behandlingsform -Lytningen som en form for meditation og tanketomhed !!! -Hvordan klientbegrebet indskriver sig i et beherskelsesforhold, der styres af den, som helbreder eller tager sig af klienten -Overføring og subjekter, der formodes at vide !! Jeg håber rigtig meget at du tog noget guld med dig.... tjek evt videre herunder: LINKS: bogen vi taler om: https://multivers.dk/titel/psykoanalyse-og-psykoterapi/ Mere om René Rasmussen: https://www.renerasmussen.com/ Mannahs hjemmeside: https://www.mannahguldager.com/ Youtube edition: https://youtu.be/SMgtrZxfwmQ Støt ved at lytte på podimo: https://podimo.com/s/F9odNimN

Kald det porøsitet, sarthed, gennemtrængelighed, blottethed, hudløshed ...men kan man virkelig kalde det en styrke?? Sensitivitet er et favorit emne hos mig, og i dag taler jeg med Clairvoyant rådgiver, Spirituel underviser og fysioterapeut, Camilla Nymand om STYRKEN i det sensitive menneske. Hun har særligt erfaring med, når følsomheden får en retning. Og.... hvis du er bange for ikke at begribe, hvad vi taler om, fortvivl ej, Camillas ambition er at kunne fortælle det på jysk, så en murer kan forstå det!! Lyt med uanset fagbaggrund når vi taler om: -De sensitive ryg-patienter de mekaniske systemer ikke kan diagnosticere -Når sensitiviteten er en hæmsko, fordi dagsbevidstheden ingen chance har for at sortere. -Stemninger, tankeformer og energetiske aftryk -Ritualer og det at bygge feltet op. Dvs. at sætte tonen, rense rummet, klar intention -To former for sensitivitet: Dem der mærker det, siger det højt og flytter sig og dem der har lukket ned, men som også er sensitive -HESTE som symbol på menneskets nervesystem -Forskellen på en med depressiv tyngde og en der en hjerteåbnings form for mørke. Det sker når bevidstheden er for smal til den kraft, der er på vej -Gad vide om sensitivitet vokser med årene? (så kommer tårerne) -Godt tip: skift fokus fra at du må trække dig tilbage pga din sensitivitet - og reframe det som hvad der nu kan åbnes op for i dig -Overlev sociale arrangementer som sensitiv ved at give dig selv lov til at observere uden at mene noget om det -TIL sidst ser vi ultra kort på Pluto på ascendanten og Månen i Krebsen i karrierehuset HÅBER du nød den gode energi, herunder find et par LINKS: https://camillanymand.dk/ https://livsmagi-og-klarsyn.dk/ https://www.facebook.com/profile.php?id=100063630187138# Mannah: https://www.mannahguldager.com/ Youtube udgaven: https://youtu.be/BHcXKNDlToE

Kommunikationsrådgiver Martin Einfeldt fik ændret sit liv, da han så Toy Story for cirka 10 år siden! Han skiftede straks job til det, der længe havde været hans passion, nemlig humorteori. På mail skrev Martin til mig inden interviewet: "Humor kan udøves på mange, mange forskellige måder, både af komikere og – især – af alle mennesker i hverdagen i alle mulige relationer. Humor er en kommunikationsform, og den er samtidig en leg. Dermed kan humor noget, som andre kommunikationsformer ikke kan. Især at tale om tabuer. Og også fx at opløfte, nedgøre, underholde, provokere og give ny indsigt og erkendelse." Det er et godt oplæg til de emner, vi forfølger i dette afsnit. Martin Einfeldt, der nu kan kalde sig humor-teoretiker har desuden skrevet bøgerne "Kreativitet, innovation og humor" (2020), "Humor i undervisning" (2022), "Seksuel sundhed og omsorg" (2023, med Maria Pedersen) og "33 punkter – Tjekliste til at kommunikere, så det virker" (2026) på forlaget Samfundslitteratur, og her taler jeg med ham om HUMOR, i vores kommunikation med hinanden og i undervisningssammenhænge. Lyt med til et sprødt og ja lidt sjovt afsnit, hvor vi bl.a. taler om: -De vigtigste forudsætninger for god humor er gode relationer, empati, lydhørhed og omsorg -Humor i undervisningen fremmer trivslen -Humor, når det udelukker andre !! -Hvordan humor bygger på at se fejl, mangler, statusfald eller absurditeter hos andre -Vanetænkning er nødvendig, fordi vi ellers ville blive overbelastet af information -Tankeprovokation: noget, der tvinger os til midlertidigt at forlade vores vanetænkning -Al humor bygger på en form for inkongruens: to ting, forventninger eller betydninger forbindes på en overraskende måde -I sin bog om humor skriver Martin om 3 klassiske teorier om, hvorfor vi morer os, dem taler vi også om her i afsnittet, de 3 er: overlegenhedsteori: vi morer os over fejl, mangler eller statusfald, inkongruensteori: vi morer os over overraskende forbindelser, ventil-/afspændingsteori: latter og humor forløser opbygget spænding -Når INGEN GRINER -Latter smitter (gør dåselatter også??) -Grænseoverskridende humor, der provokerer normer, værdier og tabuer -Martin har en fokus på forskning, men forskningen i humor er måske særligt vanskelig, fordi humor er ekstremt subjektiv og afhænger af relation, kultur, situation og stemning -Vi griner af det mærkelige og upassende, men hvorfor skal det være så seksualiseret??? -"Det var bare for sjov" - strategien (eller har man ligesom sagt det, selvom det var for sjovt, og skaden er sket?) -Hvornår kan vi bringe humor ind, og hvornår ikke? -Morsomheder og latterliggørelse – og er det lettere at lære, når det er sagt lidt sjovt? -AI og humor? -Martin spørger også mig om både terapi og astrologi, så jeg er virkelig på arbejde i den her, det er ret fedt og... til sidst er der stor astrologisk forvirring... jeg siger ikke mere, lyt med for fuld oplevelse!! Håber du har det for sjovt ved at være her sammen med os. LINKS youtube edition: https://www.youtube.com/watch?v=-jZ_flNaliE Martin Einfeldt: https://martineinfeldt.dk/ Mannah: https://www.mannahguldager.com/ Støt mig ved at lytte med på podimo: https://podimo.com/s/F9odNimN Skriv en review: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/lyden-af-et-bedre-liv-by-mannah/id1153074194
The podcast currently has 598 episodes available.

15 Listeners

7 Listeners

9 Listeners

28 Listeners

11 Listeners

6 Listeners

26 Listeners

43 Listeners

14 Listeners

11 Listeners

5 Listeners

3 Listeners

3 Listeners

8 Listeners

7 Listeners