Smerteuniverset

I 2017 begyndte Anna at få knæsmerter i forbindelse med, at hun øgede sin træningsmængde. Til at starte med var hun ikke bekymret for smerterne og søgte derfor ikke smertebehandling de første 6 måneder. Efter de 6 måneder havde hun væsentligt færre smerter, og hun gav den igen gas fysisk. Desværre var resultatet af dette flere smerter. Anna søgte derfor nu hjælp hos en fysioterapeut. Hun følte sig dog ikke hørt eller set af fysioterapeuten, som uden test eller undersøgelse antog, at Annas knæsmerter var på grund af instabilitet, og gav Anna balanceøvelser. Behandlingen havde ingen effekt, og hun begyndte at blive bekymret for sine knæ. Tanker omkring, at hendes knæ var ustabile og svage og skrøbelige, begyndte at fylde. Smerterne varierede i intensitet, men hver gang, Anna begyndte at udfordre sig selv fysisk, steg smerteintensiteten. Hun gik til en ny fysioterapeut, som også uden undersøgelse forklarede hendes knæsmerter med svaghed. Denne gang var svagheden i balderne, som på grund af nedsat styrke ikke stabiliserede hendes knæ ordentligt. Da Anna ikke følte sig ordentligt set og hørt i den hidtidige behandling, søgte hun efter behandling, hvor der var afsat bedre tid til samtale og undersøgelse. I sin søgen fandt hun Smertevidenskab, hvor hun indledte et online behandlingsforløb. Første session tog 3 timer, og der var synlige resultater med det samme. Bl.a. kunne hun stå og børste tænder uden smerte for første gang i lang tid. Med ny viden om smerter og nye strategier fra hendes smertebehandler fra Smertevidenskab gik der ikke lang tid før, hun igen kunne nyde smertefri bevægelse. Anna fortæller også i podcasten, hvordan hendes liv ser ud 2.5 år senere, hvor hun stadig nyder smertefri bevægelse uden begrænsninger.

Hovedpunkter

Online smertebehandling kan være en fleksibel og effektiv smertebehandling

• Mange forskellige faktorer kan bidrage til smerter, og disse skal identificeres for, at behandlingen er effektiv
• Diagnoser og forældede forklaringer på smerter er ineffektive og kan gøre skade (nocebo)
• Kombinationen af viden om smerter og bevægelse kan give langvarig effekt
• I moderne smertebehandling tilbyder din smertebehandler at sætte sig ind i dig og dit liv samt hvilke faktorer, der bidrager til dine kroniske smerter.

God fornøjelse

Christian har i de sidste 3 år døjet med hoftesmerter, der konstant truede hans håndboldkarriere. Smerterne startede i baglåret, og mange forskellige diagnoser var i spil for at forklare Christians smerter. Der blev både talt om fibersprængning, overbelastning, hoftedysplasi og mere til. Christian fik lagt en blokade, som kun hjalp kortvarigt. En scanning af bækkenet ledte til beskeden om, at han havde ekstra knogletilvækst på lårbensknoglerne - også kaldet Cam eller hofte impingement. Man mener, at dette kan beskadige ledlæben og brusken i hoften, og derfor var årsagen til Christians smerter, og derfor blev han tilbudt en operation. Men denne operation havde kun 30 % succesrate for, at Christian kunne vende tilbage til håndbolden. Han havde fundet midlertidige løsninger, så han stadig kunne være aktiv i hans sport, men kæmpede med smerterne hele tiden. "Hvornår skal jeg stoppe håndbolden, trække mig tilbage, tage operationen og blive træner i stedet for?" Dette spørgsmål stillede Christian ofte sig selv, fordi han vidste, den eneste løsning på smerterne var en operation med dårlige odds for bedring.

Hør, hvordan Christian er blevet smertefri og i dag giver den fuld gas med håndbold, padel tennis og alverdens andre aktiviteter.

Hovedpunkter

• Har en ekstra knoglevækst en sammenhæng med smerter og om ledlæben går i stykker?
• Hvordan drømmen om at fortsætte med sporten og det, Christian elsker, er blevet en realitet igen uden operation
• Hvad gør man, når man får at vide, at det eneste, du kan gøre for at fikse hoftesmerterne, er en operation med 30 % rate for succes.
• Operation vs snydeoperation imod hofteimpingement

God fornøjelse

Relevant forskning

Scanning af rugby spillere, ballet dansere og medicin studerende uden smerter

Blankenstein T, et al. MRI hip findings in asymptomatic professional rugby players, ballet dancers, and age-matched controls. Clin Radiol. 2020

Operation vs placebo operation for knoglefremspring i hoften.

Ayeni OR, et al. Osteochondroplasty and Labral Repair for the Treatment of Young Adults With Femoroacetabular Impingement: A Randomized Controlled Trial. Am J Sports Med. 2021

Scanning hoften af en normal befolkning uden smerter

Frank JM, et al. Prevalence of Femoroacetabular Impingement Imaging Findings in Asymptomatic Volunteers: A Systematic Review. Arthroscopy. 2015

Forestil dig at have så ondt i ryggen og med så intens udstråling i benene, at du mest af alt bare har lyst til at skære kroppen af fra navlen og nedefter. Gennem 20 år har Palle haft rygsmerter on and off, men efterhånden blev de fremtrædende og konstante. Selvom Palle har været gennem et hav af undersøgelser og behandlinger, var der ikke rigtig noget, der virkede. Palle fik konstateret diskusprolaps, men valgte ikke at blive opereret. I stedet opsøgte han behandling hos Smertevidenskab, som gav ham troen på, at han kunne blive sig selv igen.

Du har sikkert hørt om eller selv fået diagnosen diskusprolaps og ligesom Palle tænkt, at det er ekstremt farligt, og at man skal passe meget på og skåne ryggen mod belastning. Men er det nu også rigtigt? Forholder det sig sådan at ved at undgå belastning af ryggen, så bliver den stærk og robust? I denne episode kan du høre, hvordan Palle genvandt tilliden til sin krop og evnen til at dyrke idræt på højt niveau igen, som er blevet kronet flere gange med halve Ironmans - ja i flertal.

Næsten alle behandlinger har en eller anden "nu og her" effekt. Desværre er det ikke altid, at den kan mærkes på den lange bane. Vi interviewede i 2017 Palle, som fortæller om den effekt, han oplevede, af behandlingen, han modtog tilbage i 2014. Derudover har vi igen lavet et kort interview for at høre Palle, hvordan han har det i dag start november 2021, så du kan få et indtryk af, hvor lang behandlingseffekten nogle gange kan være.

Hovedpunkter

Sammenhængen med diskusprolaps og rygsmerter

Kan man behandle kroniske rygsmerter?

Heler en diskusprolaps?

Forskellen på effekten af operation og konservativ behandling til personer med diskusprolaps.

Kan man være smertefri, når man har en diskusprolaps?

God fornøjelse

Relevant forskning

Risikofaktorer ved brug af opioider

Chou R, el al. The effectiveness and risks of long-term opioid therapy for chronic pain: a systematic review for a National Institutes of Health Pathways to Prevention Workshop. Ann Intern Med. 2015

Diskusprolaps og sammenhæng med smerter efter et år

el Barzouhi A, et al. Leiden-The Hague Spine Intervention Prognostic Study Group. Magnetic resonance imaging in follow-up assessment of sciatica. N Engl J Med. 2013

Diskusprolaps og diskus udbulninger uden smerter

Brinjikji W, et al.. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. AJNR Am J Neuroradiol. 2015

Hvilke faktorer har en sammenhæng med om man får diskusprolaps: Tvillingestudie

Battié MC, Videman T, Kaprio J, Gibbons LE, Gill K, Manninen H, Saarela J, Peltonen L. The Twin Spine Study: contributions to a changing view of disc degeneration. Spine J. 2009

I denne episode af Smerteuniverset lægges der vægt på, hvordan det er at være pårørende til en person med kroniske smerter, og hvad man kan gøre, for at være den bedst mulige støtte og partner i livet. Vi forsøger at belyse nogle af de mest almindelige fejl, man kan begå som pårørende, og hvordan du støtter mest hensigtsmæssigt.

Episoden blev optaget i 2019. Her fortæller Andreas om, hvordan hans liv ændrer sig, da hans kone Celina får en kronisk sygdom, som medfører kroniske smerter. Han fortæller om sin hverdag som en del af en lille familie med en 1 år gammel dreng og en kone med kroniske smerter og de tilpasninger, som er nødvendige, når kroniske smerter bliver en del af ligningen. Andreas gør selvfølgelig alt, han kan for at hjælpe, men hvornår er han en støtte, og hvornår fastholder han den, han elsker, i en patientrolle? Det og meget mere får du svar på i denne podcast, hvor vi også er så heldige at have en opfølgning med fra oktober 2021, som giver dig indblik i, hvor Andreas og familien står i dag.

Hovedpunkter

• Hvordan ændrer livet sig for en lille familie med små børn, når kronisk sygdom og smerter bliver en del af hverdagen.

• Hvornår er man som pårørende en støtte, og hvornår kommer man til at fastholde sin partner i en patientrolle.

• Skal man som partner være en aktiv del af behandlingen og løsningen?

• Hvordan klar kommunikation og forventningsafstemning har en afgørende rolle for succes mellem pårørende og person med kroniske smerter

• Hvad er forskellen på specifikke og uspecifikke smerter.

God fornøjelse

Du har sikkert prøvet at opleve smerter, der kom ud af det blå, og som kort tid efter gik i sig selv uden, at du rigtig forstod hvorfor. Sådan startede Kristinas hoftesmerter i 2016, men i stedet for at gå i sig selv begyndte smerterne langsomt at blive værre uden, at hun forstod hvorfor. Tidligere havde fysisk aktivitet fyldt meget i hendes liv, men dette blev nu skiftet ud med undgåelse af bevægelser og belastning i et forsøg på at passe godt på krop og hofte. Endelig fik hun diagnosen ledlæbeskade, som kunne forklare, hvorfor hun havde ondt - eller kunne den nu også det?

Kristina er selv fysioterapeut og læser kandidat i folkesundhed ved Aalborgs universitet. Hun forsøgte selv og sammen med sine kolleger at forstå, hvorfor hun havde ondt, og hvordan hun skulle komme af med sine hoftesmerter; desværre uden held. Hun søgte derfor lægehjælp, og hun fik gennem en scanning konstateret, at der var en ledlæbeskade på hendes hofte. Det var en labrumlæsion på 2 cm, og hun fik at vide, at den var årsagen til hendes smerter. Hun blev stillet overfor 3 valg: operation, tage smertestillende medicin dagligt eller ligge på sofaen og spise småkager hver dag. Ingen af de valg virkede umiddelbart særligt tiltrækkende, men det åbenlyse valg var operation. Dette var dog kun indtil, hun kom på et kursus hos Smertevidenskab omhandlende den nyeste viden om kroniske smerter. Kristina fik på baggrund af kurset og få samtaler med Smertevidenskab kæmpet sig igennem sine smerter og er i dag smertefri og dyrker igen crossfit, løber og er fysisk aktiv uden begrænsninger.

Hovedpunkter

• Hvad gør du, når du bliver stillet for 3 muligheder: operation, medicin eller sofaen?
• Hvordan påvirker det én, når man ikke kan det, man gerne vil?
• Hvad sker der, når du bruger undgåelse som strategi for at kontrollere dine smerter?
• Sammenhængen mellem ledlæbeskade og kroniske hoftesmerter.
• Hvad kan du gøre inden, du starter en aktivitet, når du har smerter?
• Hvad sker der med oplevelsen af ens krop, når man ændrer sit mindset omkring kroppen?
• Vi kan ikke skille krop og psyke ad
• Smerter er en proces at komme ud af.
• Hvilke spørgsmål kan man stille sig selv som sundhedsfaglig, inden man rådgiver sine patienter?

Vi håber, du vil nyde Kristinas historie og måske finde inspiration til selv at komme ud af smerter

God fornøjelse

Referencer til episoden

Register B, et al. Prevalence of abnormal hip findings in asymptomatic participants: a prospective, blinded study. Am J Sports Med. 2012

Blankenstein T, el al. MRI hip findings in asymptomatic professional rugby players, ballet dancers, and age-matched controls. Clin Radiol. 2020

"Dine smerter skyldes slidgigt". "Der er inflammation". "Din ryg er ustabil, og derfor har du ondt". "Svangsenen i din fod er overbelastet og fortykket". "Din achillessene er for kort". "Lær at leve med smerterne".

Disse er alle forklaringer, som Morten på 55 år, der gæster denne episode af Smerteuniverset, havde fået og accepteret som værende gode forklaringer på hans smerter.

Alle søger en forklaring på deres smerter. Det er helt naturligt, da vi som udgangspunkt tænker, at en forklaring vil vise os, hvordan behandlingen skal se ud. Vi tænker, at et specifikt problem må være lig med en specifik behandling.

Da behandlingerne gentagne gange slog fejl skabte det en nederlagsfølelse og frygt for smerterne i Mortens tilfælde. Dette udviklede sig for ham til en intensiv jagt på en forklaring. Han blev også gradvist mere begrænset og endte med ikke at kunne løfte mere en højst 10 kg og gik med krykker dagligt i to år for at undgå at belaste sin fod mere end højest nødvendigt.

Du kan i del 1 lære, hvordan den logiske jagt på både forklaring og behandling blev en del af Mortens onde cirkel.

I del 2 kan du høre, hvordan Morten gennem et behandlingssamarbejde med Smertevidenskab.dk langt om længe fik mulighed for at få en opdateret forklaring på sine smerter.

Forklaringen gav ham magten tilbage og dermed muligheden for med øget tryghed og forståelse at kunne bidrage til behandlingsforløbet. Forståelsen for de mange faktorer, der kan bidrage til smerter, medvirkede til, at han gradvist fik det bedre igen og genfandt optimismen og troen på, at han igen kunne leve et frit og ubegrænset liv.

Hovedpointer;

- Er vores typiske logiske forklaringer på smerter nu også i tråd med opdateret viden om smerters kompleksitet?

- Betyder slidgigt, at man er skadet eller skrøbelig?

- Desperation og frustration, når eksperter på området ikke kan hjælpe.

- Er inflammation i kroppen godt eller skidt?

- Fasciitis plantaris - gør det foden skrøbelig?

- Krykker som den logiske løsning, der aldrig bringer én i mål.

- Smertevidenskab gav Morten magten tilbage, smertefrihed, håb og optimisme for fremtiden.

God fornøjelse.

"Dine smerter skyldes slidgigt". "Der er inflammation". "Din ryg er ustabil, og derfor har du ondt". "Svangsenen i din fod er overbelastet og fortykket". "Din achillessene er for kort". "Lær at leve med smerterne".

Disse er alle forklaringer, som Morten på 55 år, der gæster denne episode af Smerteuniverset, havde fået og accepteret som værende gode forklaringer på hans smerter.

Alle søger en forklaring på deres smerter. Det er helt naturligt, da vi som udgangspunkt tænker, at en forklaring vil vise os, hvordan behandlingen skal se ud. Vi tænker, at et specifikt problem må være lig med en specifik behandling.

Da behandlingerne gentagne gange slog fejl skabte det en nederlagsfølelse og frygt for smerterne i Mortens tilfælde. Dette udviklede sig for ham til en intensiv jagt på en forklaring. Han blev også gradvist mere begrænset og endte med ikke at kunne løfte mere en højst 10 kg og gik med krykker dagligt i to år for at undgå at belaste sin fod mere end højest nødvendigt.

Du kan i del 1 lære, hvordan den logiske jagt på både forklaring og behandling blev en del af Mortens onde cirkel.

I del 2 kan du høre, hvordan Morten gennem et behandlingssamarbejde med Smertevidenskab.dk langt om længe fik mulighed for at få en opdateret forklaring på sine smerter.

Forklaringen gav ham magten tilbage og dermed muligheden for med øget tryghed og forståelse at kunne bidrage til behandlingsforløbet. Forståelsen for de mange faktorer, der kan bidrage til smerter, medvirkede til, at han gradvist fik det bedre igen og genfandt optimismen og troen på, at han igen kunne leve et frit og ubegrænset liv.

Hovedpointer;

- Er vores typiske logiske forklaringer på smerter nu også i tråd med opdateret viden om smerters kompleksitet?

- Betyder slidgigt, at man er skadet eller skrøbelig?

- Desperation og frustration, når eksperter på området ikke kan hjælpe.

- Er inflammation i kroppen godt eller skidt?

- Fasciitis plantaris - gør det foden skrøbelig?

- Krykker som den logiske løsning, der aldrig bringer én i mål.

- Smertevidenskab gav Morten magten tilbage, smertefrihed, håb og optimisme for fremtiden.

God fornøjelse.

I 2016 fik Elisabeth på 66 år stærke smerter i halebenet efter, at hun på en ferie i Thailand gled og landede på rumpen. Smerterne gik i sig selv, men i 2017 kom de tilbage i forstærket form. Ingen behandling så ud til at virke, og selvom hun fik opereret halebenet væk, tog smerterne til. De begyndte at invalidere Elisabeth i sådan en grad, at det var svært at være social, og hun måtte ligge ned det meste af dagen. Hendes læge gav hende endda en erklæring på, at hun gerne måtte ligge på bagsædet, når hun skulle transporteres i bil. Hun endte med at leve et næsten liggende liv i 2 år. Det var først efter, hendes søn opfordrede hende til at søge smertebehandling, som ikke udelukkende fokuserede på den smertefulde kropsdel, at hendes liv tog en drejning.

God fornøjelse

I episode 22 interviewer Simon Kirkegaard fra Smertevidenskab.dk Oscar Bluhm. Oscar er et ungt talent indenfor cykelsporten, hvis karriere i en periode blev sat på hold på grund af kroniske smerter.

Forestil dig, at du elsker en sportsgren så meget, at du dyrker den intenst hver dag og har ambitioner om at blive en af de bedste i verdenen. Forestil dig så, at smerter forhindrer dig i at udføre din sport, og der ikke er udsigt til, at smerterne forsvinder, eller at behandlingen hjælper dig. Hvad ville det gøre ved dig? Hvordan ville det påvirke din identitet og dit perspektiv på fremtiden?

Dette var virkeligheden for Oscar, som fortæller om, hvordan smerterne påvirkede ham og hans liv. Han kommer ind på mange forskellige emner, og du kan eksempelvis høre om:

• Identitetskrise
• Karrierestop
• Smerteritualer
• Tanker og humør
• Skade må være årsagen til smerter
• Traditionel - vs. moderne smertebehandling
• Vejen ud af smerter - der er mere til smerter end skade
• Hvordan behandling kan fastholde én i smerter

Mange får deres sportsaktiviteter eller drømme ødelagt af smerter, men behøver det at være sådan? Traditionel smertebehandling fokuserer udelukkende på kroppen og udelader de mange andre mekanismer, der kan ligge bag smerter. Hvis behandlingen er fokuseret på faktorer, der ikke er relevante for en persons smerter, betyder det, at effekten udebliver. Dette var tilfældet for Oscar. Det var først, da Oscar hørte episode 2 af Smerteuniverset med hans cykelrytter kollega Frederik Rodenberg Madsen, at han blev nysgerrig på og åben over for, at der kunne være andre mekanismer end skade bag hans knæsmerter. Oscar opsøgte derfor smertebehandler Simon Kirkegaard fra Smertevidenskab.dk, fordi Simon havde hjulpet Frederik. Han håbede derfor, at Simon også kunne hjælpe ham. Efter én behandling, nogle sms og telefoniske opfølgninger var Oscar Bluhm tilbage i sadlen på normal vis og kunne igen træde rundt på cyklen.

God fornøjelse

De fleste af os tager mange af de ting og evner, vi har i livet, for givet. Men hvordan mon du ville komme gennem din dagligdag, hvis du havde intense smerter, der gjorde det umuligt for dig at stå eller sidde ned i længere tid? Hvordan ville du finde en løsning, så du kunne klare dit kontorjob, dyrke din sport og være sammen med dine venner og familie?

Torben fortæller, hvordan han fik livet til at fungere med kroniske smerter i hofte, balle og bækkenområde i over 8 år, selvom smerterne satte store fysiske og mentale begrænsninger for ham.

Vi kommer blandt andet ind på:

• Den lange udredningstid for hans smerter, som kun fokuserede på det fysiske (kroppen)
• De modsatrettede forklaringer på hans smerter
• Smerter uden diagnose og jagten på at få en
• Konstante tanker om og fokusering på smerten og kropsdelen
• Medicin
• Hvordan det påvirkede ham at miste evnen til at sidde ned længere tid
• Hvordan Torbens smerter og behandling sammenlignes med at køre på værksted med sin bil
• Hvordan han kom ud af smerterne ved at få en smertebehandler
• De sociale og personlige forandringer med og uden smerter

Torben er et godt eksempel på, at kroniske smerter skal behandles - ikke bare håndteres, og at det kan være en fordel at opsøge en smertebehandler, når smerte er problemet.

Vi håber, at Torben kan være med til at give dig håb og inspiration til, at du starter din vej ud af smerter eller bedre forstår, hvordan det kan være muligt at have smerter uden, at man har en skade.

God fornøjelse.

Henvisninger:

Der henvises fejlagtigt til episode 16 i stedet for episode 11, som omhandler kirurgi og smerter.

Relateret forskning:

Forekomsten af forandringer i hoften herunder ledlæbeskade hos almindelige mennesker uden symptomer eller smerter:

Register, B., Pennock, A. T., Ho, C. P., Strickland, C. D., Lawand, A., & Philippon, M. J. (2012). Prevalence of Abnormal Hip Findings in Asymptomatic Participants. The American Journal of Sports Medicine

Forekomsten af forandringer I hoften hos mandlige balletdansere og rugbyspillere:

Blankenstein T, Grainger A, Dube B, Evans R, Robinson P. (2020). MRI hip findings in asymptomatic professional rugby players, ballet dancers, and age-matched controls. Clin Radiol.

Snydeoperationer virker lige så godt som den rigtige operation:

Louw A, Diener I, Fernández-de-Las-Peñas C, Puentedura EJ. (2020). Sham Surgery in Orthopedics: A Systematic Review of the Literature. Pain Med.