"En ekspert er en person, som har begået alle de fejl, som det er muligt at begå inden for et begrænset område." Det sagde atomfysikeren - og mange tøver ikke med også at kalde ham filosof - Niels Bohr, og dermed pegede han på essensen af grundforskning, nemlig at for at vide mere om verden, er vi nødt til hele tiden at stille spørgsmål der afføder nye spørgsmål, som vi ikke kan besvare. Også spørgsmål som sidenhen viser sig at være vanvittige, hvis ikke vanvittigt gode. Bohr sagde også: "Vi er alle enige om at Deres teori er vanvittig. Spørgsmålet der skiller os er, om den er vanvittig nok til måske at være korrekt.

Medvirkende: Anja C. Andersen, astrofysiker og professor ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, direktør for Videnskabsår22.

Vincent F. Hendricks, professor i filosofi på Københavns Universitet, centerleder på CIBS.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang 22. august).

En gang havde mennesket ingen glæder. Kun arbejde, mad, fordøjelse og søvn. Dag ud og dag ind. Men en dag lærte mennesket at feste! Mennesket lærte at feste af dyrene: "(Ørnen sagde til jægeren), Jeg vil dræbe dig, hvis du ikke vil love mig, at I vil holde sangfester, når du kommer hjem. Vil du, eller vil du ikke?" (Og) i takt til trommeslagene lod (menneskene) arme og ben følge sangene i kåde hop, i overgivne vridninger af kroppen." Det fremgår af et inuit-sagn genfortalt af den store, danske grønlandsfarer, Knud Rasmussen. Og vi fester stadig; på mange måder og i mange anledninger. Men uanset tid, sted og anledning har festen en opbygning, en tilstand og ofte også et formål.

Medvirkende: Elisabeth Colding, etnolog, filmklipper og forfatter/redaktør til "Fest - Fejring, rus og ritualer."

Christian Sune Pedersen, forskningschef for Nyere Tid og Verdenskulturer, Nationalmuseet.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang 15. august 2022).

"Teknologi er i sin essens noget, som mennesket ikke kan mestre på egen hånd. Moderne teknologi er ikke et værktøj og har intet med værktøj at gøre", sagde Martin Heidegger i 1966. I 1885 skrev Nietzsche: "Det, der er fantastisk ved mennesket, er, at det er en bro og ikke et mål: det, der kan elskes ved mennesket, er, at det er en overgang og en undergang." Begge taler ind i udvikling, hvor computerteknologi har potentialet til at overflødiggøre mennesket af kød og blod og gøre os til ren (digital) ånd og bevidsthed. Når vi rammer Singulariteten.

Medvirkende: Pia Lauritzen ; filosof og medstifter af Qvest. Thomas Schwarz Wentzer ; professor MSO i Filosofi, AU.

Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang 8. august).

"Det er ikke ønskværdigt at kultivere respekt for loven, men snarere for det rette. Den eneste forpligtelse, som jeg således har ret til at påtage mig, er på hvilket som helst tidspunkt at gøre det, som jeg mener, er det rette." Sådan skrev Henry David Thoreau i 1849 i teksten "Civil Ulydighed", og begrebet blev født. Hvis man kigger på historien, har mange store mennesker brudt loven for at få retfærdigheden frem; suffragetterne, Gandhi, Rosa Parks. Hvornår kan man retfærdiggøre at bryde loven?

Medvirkende: Cecilie Eriksen, moralfilosof, ph.d. og specialkonsulent ved Nationalt Center for Etik. Esther Michelsen Kjeldahl ; MSc Philosophy and Public Policy, London School of Economics, klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse, forfatter og radiovært.

Astrid Pedersen: tilrettelægger.

Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

"Kærlighed er den ekstremt svære erkendelse, at noget andet end en selv er virkeligt. Kærlighed, og dermed også kunst og moral, er opdagelsen af virkeligheden." Sådan sagde den britiske filosof og romanforfatter Iris Murdoch (1919-1999). Når vi taler om godt og ondt, rigtigt og forkert, er vi inden for etik og moral. Vi taler om pligt, skyld, frihed, dyd og integritet. Men ikke om kærlighed - forelskelse, parforhold og nære familierelationer? For Murdoch var spørgsmålet om moral og kærlighed et og samme, og hun brugte det meste af sit filosofiske virke på at vise dette sammenfald og evnen til at tilsidesætte sig selv for rigtigt at se og mærke Den Anden.

Medvirkende: Anne Eggert Stevns Phd. stipendiat i filosofi, AU.

Johannes Christensen tidl. sognepræst og mangeårig debattør og anmelder.

Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang 20. juni 2022).

"Er det kroppen, der føler smerte? Hvis nogen har ondt i hånden, så siger hånden ikke til og man trøster ikke hånden, men den der lider: man kigger vedkommende i øjnene." Ordene er filosoffen, Ludwig Wittgensteins, og de er fra Filosofiske Undersøgelser fra 1953. Ligger sygdomssymptomerne i sindet, og kan man blive kureret, hvis man tror et givet medikament virker. Eller blive syg, hvis man føler sygdommen stærkt nok. Det psykosomatiske og placebo-effekten handler i høj grad om troen, der flytter bjerge - den ene eller den anden vej - og samspillet mellem krop og sind.

Medvirkende: Anne-Marie Søndergaard Christensen Professor i Filosofi, Center for Sundhedsfilosofi og Etik, SDU. Lene Vase Professor i Psykologi, AU.

Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

Bettina Ohlsen: tilrettelægger.

(Sendt første gang 13. juni 2022).

(Den preussiske uddannelsespolitik) "... er en brutal afretning for, med mindst mulig tidstab, at gøre et utal af unge mænd nyttige, udnyttelige, til statstjeneste." Det skrev filosoffen, Friedrich Nietzsche i 1888.

134 år efter - i foråret 2022 - præsenterede Reformkommissionen Nye Reformveje for uddannelserne i Danmark. Kommissionen består hovedsageligt af økonomer, og medarbejdere på bl.a. universiteter spørger derfor, i hvor høj grad økonomi bør være styrende for uddannelse, dannelse og forskning. Om det er vigtigst, at vi bliver klogere, eller at vi bliver klar til arbejdsmarkedet.

Medvirkende: Steen Nepper Larsen, forskningslektor på DPU/AU og bestyrelsesmedlem i Sophia - tænketank for pædagogik og dannelse.

Otto Brøns-Petersen, cand.polit., analysechef i CEPOS, ekstern lektor på Statskundskab, KU.

David Dreyer Lassen, prorektor for forskning og professor i økonomi ved Københavns Universitet, medlem af reformkommissionen.

Julie Lindmann, Danske Studerendes Fællesråd.

Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

Astrid Pedersen: tilrettelægger.

" ... det gakkede, det interessante og det nuttede ( ... ) disse tre æstetiske kategorier, ( ... ) er de mest velegnede på vores nuværende repertoire til at begribe, hvordan den æstetiske erfaring er blevet omdannet af senkapitalismens hypervaregjorte, informationsmættede og præstationsdrevne betingelser.", skriver kulturteoretikeren Sianne Ngai i 2012. De klassiske æstetiske kategorier; det skønne og det sublime, som giver os erkendelser af verden og befordrer vores indsigt og forestilling er ikke længere tilstrækkelige. Med tiden er vi nødt til også at orientere os gennem noget gakket, noget nuttet og noget interessant.

Medvirkende: Katrine Frøkjær Baunvig lektor på institut for Kultur og Samfund, Leder af Center for Grundtvigforskning.

Mette-Marie Zacher Sørensen lektor i Æstetik og Kultur, AU.

Astrid Pedersen: tilrettelægger.

Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

"Naturens bog er skrevet i matematikkens sprog, og dets tegn - dets karakterer - er trekanter, cirkler og andre geometriske figurer" Sådan skrev Galileo Galilæi i 1623 i Il Saggiatore. Og vi kommer ikke uden om, at enhver naturvidenskabelig undersøgelse og opdagelse kan beskrives gennem matematiske systemer; inklusiv vores liv, verden og tænkning.

Medvirkende Anja C. Andersen, professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.

Vincent Hendricks, professor i filosofi på Københavns Universitet, Centerleder på CIBS.

Bettina Ohlsen: tilrettelægger.

Astrid Pedersen: tilrettelægger.

Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang 16. maj 2022).

"Et droneangreb er et terrorvåben. Vi taler ikke om det som sådan. Dét er det. Forestil dig, du går ned ad vejen, og du ved ikke, om der om 5 minutter er en eksplosion på den anden side af vejen, sendt fra et sted oppe i himlen, du ikke kan se. Ordene er den amerikanske filosof, Noam Chomskys, og de kan suppleres med disse ord fra tv-værten, John Oliver: "...børn i andre lande fortæller os, at vi har fået dem til at frygte himlen".

Medvirkende: Sune With Tryk Christensen filosof AU.

Iben Yde folkeretsjurist og adjunkt ved Institut for Militær Teknologi, Forsvarsakademiet.

Astrid Pedersen: tilrettelægger.

Bettina Ohlsen: tilrettelægger.

Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.