Når man er ordblind i en skriftkultur som vores, er der ting, man bliver sat udenfor: En ting er at blive stemplet som dum i skolen, fordi man ikke kan læse. Noget andet er at have svært ved at læse højt for sine børn. Og endelig er der simpelthen både information og drømme om at kunne udvikle sig inden for samfundets (skriftlige) rammer, der dør i tilblivelsen, hvis man ikke kan læse. Allerede Platon og sidenhen franske Jacques Derrida har beskæftiget sig med skriftens vigtighed og ... liv og død.

Medvirkende:

Uffe Holm, komiker og ordblind.

Carina Vallentin Degn, Cand.mag. i audiologopædi - kommunikationshandicap med speciale i dysleksi.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Jagtsæsonen går ind for alvor den 1. oktober, og jægerne er klar. Til at komme ud at skyde noget. Nakke og æde! Eller måske nakke og rydde op; i bestanden. Og frem for alt være i og være ét med naturen. Det er i hvert fald, hvad flertallet af jægere taler om. Andre synes, at det drab, som er uløseligt forbundet med jagten, er etisk anløbent. Så hvem ER Jægeren? Er jagten et urinstinkt, som er nødvendigt for at få mad på bordet - eller over bålet? Filosoffen Rosalind Hursthouse mener, dyr bør have samme basale rettigheder som mennesker.

Medvirkende: Anne-Cathrine Riebnitzsky ; forfatter, jæger.

Jørgen Skouboe, tv-vært, jæger.

Jes Lynning Harfeld, lektor i Anvendt Filosofi, AAU.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Hvem er jeg? Hvordan er jeg? Livet igennem går vi gennem en dannelsesproces, der former dem vi er. Det sker på forskellige tidspunkter i vores liv - fx de formative år - og det sker efter forskellige påvirkninger. Fra familie, venner, boligområde, samfund.

Og nogle af påvirkningerne bliver presset ned over hovedet på os på måder, som kan være svære at håndtere. Babak, hvis forældre kom til Danmark fra Iran, har lavet podcasten, Generationen. Han er vokset op på Nørrebro, med de krav, forventninger, forestillinger og fordomme om, hvem og hvordan han er.

Medvirkende:

Babak Vakili; podcastproducer, manuskriptforfatter, rapper, cand.scient.pol.

Iram Khawaja; lektor i pædagogisk psykologi ved DPU, AU.

Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Den indtræffer mellem 45 og 54 års alderen; menopausen. Eller overgangsalderen, klimakteriet. Kvinder holder op med at menstruere og deres hormoner stikker af. Igen. Næsten som i puberteten, bare med omvendt fortegn. De seneste år er man begyndt også at tale om en mandlig menopause. Det er overgange i livet som forandrer vores identitet og som historisk har kaldt på mere eller mindre voldsomme overgangsritualer.

Medvirkende:

Birgit Petersson; Speciallæge i psykiatri, lektor ved Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning, KU.

Line Dalsgaard; lektor i antropologi, AU.

Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Den er gal med klimaet, det er der efter alt at dømme ingen tvivl om. Men noget tyder på, at vi som enkeltindivider stadig ikke er parate til at gøre de ofre, som er nødvendige for at bremse den nedadgående spiral. Men er det overhovedet enkeltindividers ansvar? Eller skal stater gribe ind, som de har gjort under CoVid-pandemien? Kan vi ligefrem blive tvunget ud i "populationskontrol", som de såkaldte økofascister anbefaler? Skal alle bare gå i kloster og skrælle al unødvendigt forbrug væk?

Nogle gange skal fremtidens svar findes i kunsten, og teaterforestillingen Verdensfrelserinden har et bud.

Medvirkende:

Madame Nielsen; forfatter, kunstner, klimaaktivist, filosof.

Esther Kjeldahl; klimaaktivist, filosof og forfatter.

Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Vi modtager konstant enorme mængder af information om at noget er helt galt - klima, corona, og naturkatastrofer. Men selv når etableret videnskab fortæller os, at den er gal, kan vi finde på at benægte deres forskning og deres fakta. Vi bliver faktaresistente og holder os til den viden vi nu en gang altid har haft og levet efter. Ofte fordi de fortællinger der knytter sig til det, giver mere mening og er lettere at forholde sig til end tal, grafer og statistikker. Så hvordan opnår og bevarer vi et åbent sind, der er modtageligt for ny viden - også når den tvinger os til at ændre verdenssyn og måske livsstil?

Medvirkende: Torben Sangild, podcastvært på "Et Åbent Sind", skribent på Zetland, phd. i Moderne Kultur.

Brandi Morris, post.doc. på Institut for Virksomhedsledelse, AU.

Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Hvis verden går under, og al videnskabelig viden går tabt, hvilken sætning til en kommende generation, kan så rumme mest mulig nyttig information med færrest ord?

Det spørgsmål stillede fysikeren Richard Feynman i 1961.

Supertanker fejrer sit togt nr. 200 med svaret.

For i denne særudsendelse giver en filosof, en fysiker/astronom, en religions- og grundtvigforsker/humanist, en billedkunstner, en forfatter, en idéhistoriker og en musiker/neuroforsker hvert sit bud på den sætning.

Medvirkende: Anders Fogh Jensen; filosof,

Anja C. Andersen; Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet,

Katrine Frøkjær Baunvig; Centerleder & Lektor, Institut for Kultur og Samfund - Grundtvig Centeret, AU,

Kirstine Roepstorff; billedkunstner,

Mette Moestrup; forfatter,

Mikkel Thorup; professor i Idéhistorie, AU og

Peter Vuust; Leder af Center for Music in the Brain (MIB)/Prof. i Neurovidenskab, AU/Prof. i Musik ved Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus og Aalborg.

Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Væredygtighed er indersiden af bæredygtighed, hævder en ny bog. Vi skal blive dygtigere til at være i verden for på den måde at kunne bære den videre og undgå sammenbruddet. Et af de felter, bogen beskæftiger sig med, er den digitale udvikling, der ifølge en skribent er lige så meget ude på et skråplan, som klimaudviklingen er. Der bliver hejst røde flag og kaldt på digital dannelse; digital væredygtighed. Hvordan lærer vi at være i det digitale med alle dens algoritmer, AI, VR, IoT, AR ... og kvantecomputing?

Medvirkende:

Preben Mejer, direktør i RADR og initiativtager til Alexandra Instituttet på Aarhus Universitet og Katrinebjerg IT kompetenceklyngen i Aarhus.

Camilla Gregersen, Fmd. for den akademiske fagforening, DM, cand.mag og medlem af Dataetisk Råd.

Bent Meier Sørensen, professor i filosofi og organisation, CBS.

Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Det har en bagside at være kendt. Kendte brænder igennem, men brænder også ud i deres jagt efter rampelys.

Hvad er det, der virker så dragende ved at være kendt? Hvad får især yngre mennesker til at tro, at lykken ligger i berømmelse gennem reality-tv eller tv-konkurrencer?

Ifølge sociologen/filosoffen Erving Goffman er det vigtigt, at vi lærer at skelne mellem vores frontstage og vores backstage - vores offentlige fremtræden og vores private.

Medvirkende: John De Summer-Brason, cand. comm. i kommunikation og dansk og forfatter til bogen "Berømmelsens anatomi".

Preben Kristensen, skuespiller.

Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang 10. august 2021).

Det forlyder at det seneste år med coronaisolation har fået salget af kæledyr, måske især hunde, til at eksplodere. Og vi elsker også især hunde og katte. Så meget at vi tilskriver dem personlighed, lukker dem ind i vores hjem, vores sofa, vores seng. Men er det måden at være sammen med dyr? Har dyret menneskelig personlighed set ud fra et filosofisk synspunkt? Kan den matche vores egen? For der er vel stadig flere forskelle mellem et menneske og en hund, end der er ligheder. Det siger både René Descartes og Martin Heidegger noget om.

Medvirkende:

Lise Lotte Christensen; adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub.

Lars Svendsen; professor i Filosofi, Universitetet i Bergen.

Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.