Supertanker

Filosoffen Aristoteles beskriver det som nemt at blive vred. Det svære består i at blive vred på den rigtige, i den rette grad, på det rette tidspunkt, den rette måde og af den rette årsag. For det må være oplagt vigtigt, at vi styrer vores vrede og styrer den de rette steder hen, hvis vi vurderer det er dét, der skal til. I øjeblikkets hede. Desværre er både historiebøgerne og moderne internetfora fulde af eksempler på vrede, der vælter ud over den første og den bedste. En anden gammel græker, Homer, indleder et helteepos med en opfordring til at besynge vreden, men måske er vi bedre tjent med at besinde den.

Medvirkende: Anne-Marie Søndergaard Christensen professor i filosofi, SDU.

Maia Kahlke Lorentzen specialist i digital kultur, online had-fællesskaber og digital chikane.

Bettina Ohlsen: tilrettelægger.

Astrid Pedersen: tilrettelægger.

Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

"... gift dig ikke, du vil også fortryde det". Sådan skrev Søren Kierkegaard i hovedværket Enten-Eller fra 1843, som begyndelsen på et længere citat, der ender i "Hæng dig, du vil fortryde det, hæng dig ikke, etc." Kierkegaard traf valg, og valgene var afgørende - også i kærligheden. De var afgørende i 1843, og de er afgørende i dag. Men hvis alt handler om det personlige valg, bliver lige gyldige valg måske ligegyldige, og så er alt tilladt.

Medvirkende: Kresten Lundsgaard Leth ; filosofilærer på Den Internationale Højskole i Helsingør, phd. om Kierkegaard.

Neela Maria Sris ; direktør i Encounter, psykolog og parterapeut.

Bettina Ohlsen: tilrettelægger.

Astrid Pedersen: tilrettelægger.

Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang 14. februar).

"Der er det, vi ved, at vi ved. Der er det, vi ved, vi ikke ved. Og det vi ikke ved, vi ikke ved". Sådan sagde "filosoffen", Donald Rumsfeld; forsvarsminister i USA, i 2002. Mere end 2000 år tidligere skrev Platon, og lagde som så ofte ordene i munden på Sokrates: "Alt jeg ved er, at jeg intet ved." Hvad vi ved, og hvad vi KAN vide, har stor betydning for den verden vi begår os i. Mener vi.

Medvirkende: Benjamin Christensen, phd. stipendiat i filosofi, Aarhus Universitet.

Mette Terp Høybye. lektor i Klinisk Medicin, Interacting Minds Centre, AU.

Leif Østergaard, professor, hjerneforsker, CFIN, AU.

Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

"Man kan ikke bade i den samme flod to gange" er en sætning som de gamle græske filosoffer, Plutarch og Heraklit diskuterede, blandt andet med argumentet om at floden hele tiden forandrer sig, idet noget vand strømmer væk og nyt vand strømmer til. Man siger at forandring fryder, men forandring kan også være forvirrende, måske endda forfærdende. Om det er klimaforandringer, teknologiske forandringer eller bybilledet der synes i konstant forandring, så er vi nødt til at forholde os til dem. Frydefuldt eller forvirret.

Medvirkende: Daniel Hjorth ; fotograf, bl.a. med bogen "Leben". Lene Tanggaard ; professor i psykologi, AAU, og rektor på Designskolen i Kolding.

Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

"Vi har ingen ret til IKKE at blive ved med at udvikle nye teknologier til at løse problemer, selvom vi kan se en risiko for, at de nye landvindinger skaber NYE problemer", siger den engelsk-amerikanske læge, Aubrey De Grey. Nogle venter utålmodigt på, at teknologierne kommer og redder os, mens andre mener, at de faktisk allerede findes men bare ikke bliver anvendt rigtigt. Måske pga. risikoen for at de skaber nye problemer. Måske af politiske eller kapitalistiske årsager.

Medvirkende: Adam Moe Fejerskov seniorforsker DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) og forfatter til bogen "Hvordan kan ny teknologi redde verden". Jan Madsen professor og vicedirektør, DTU Compute.

Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang 24. januar).

"Alt handler om personlig lykke og vinding. Altruisme er ondt", sådan sagde den russisk-amerikanske forfatter og filosof Ayn Rand i 1959. Og hvis man kigger på den adfærd som ekstremt velhavende mennesker udviser, fx nu afdøde Jeffrey Epstein og hans kæreste Ghislaine Maxwell, finansmanden Jordan Belfort (Wolf of Wall Street) eller familien Roy fra tv-serien Succession, så tyder det på, at mennesker med den form for grænseløse ressourcer ofte opfører sig grænseoverskridende, egoistisk og helt blottet for empati med såkaldt almindelige mennesker - måske med andre mennesker i det hele taget.

Medvirkende: Christoph Ellersgaard, lektor Social Netværksanalyse ved institut for Organisation, CBS.

Henrik Høgh Olesen, professor i psykologi ved Aarhus Universitet.

Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang 17. januar).

"Vi skal ned på jorden", siger den franske filosof Bruno Latour og mener, at mennesket skal ned fra sin selvetablerede piedestal og erkende, at vi ikke er over eller uden for naturen men en del af den, og naturen er en del af os. Vi skal dannes til at indtænke vores helhed og enhed med alt andet liv omkring os på samme måde, som vi skal dannes inden for kultur, demokrati og videnskab. Vi har brug for bæredygtig dannelse som en del af den almene dannelse, så vores bestræbelser på at redde klimaet og kloden udspringer af erkendelse og interesse - og gør kloden til et rart sted at være for alle.

Medvirkende: Elsebeth Gerner Nielsen forperson for den Danske Unesco Nationalkommision, konsulent, tidl. Kulturminister og tidl. generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening. Lars Tønder professor MSO i Statskundskab, Københavns Universitet.

Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

(Sendt første gang 3. januar 2022).

"Uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet" Sådan sagde daværende socialminister, Eva Kjer Hansen fra Venstre i 2005. Hun trak dog hurtigt udsagnet tilbage. I dag taler man om at mest mulig lighed skaber dynamik, vækst og fremdrift. Og helt tilbage i Oplysningstiden var bl.a. filosoffen Condorcet klar over dette og talte om lighed som "menneskets sande fuldstændiggørelse".

Medvirkende: Christian Friis Bach, agronom, phd i intl. økonomi, fhv. udviklingsminister og undergeneralsekretær i FN.

Christian Olaf Christiansen, lektor i Idéhistorie, Aarhus Universitet, leder af forskningsprojektet An Intellectual History of Global Inequality 1960-2020.

Dorthea Lind Neuenschwander tilrettelægger.

Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

"Al filosofi er hjemve", sagde den tyske filosof, Novalis. Om det er mit hus, som er mit hjem, mit hjemland eller min hjemstavn, så er hjemmet en afgørende vigtig del af vores liv. Vi trækker os tilbage i hjemmets trygge favn, og vi bruger hjemmet til at fortælle os selv og andre, hvem vi er. Så når nogle bliver hjemløse, måske statsløse, så har vi ondt af dem. For så må de vandre hvileløst rundt i verden uden den ro, som en fast base giver os - "...her har jeg hjemme." Hjem er et sted, som vi, ligesom Odysseus, gerne bruger lang tid og overvinder mange strabadser for at nå til ... nå hjem til. Vi har hjemlængsel, på græsk; nostalgi.

Medvirkende: Jeppe Krogsgaard Christensen, forfatter.

Rasmus Ugilt, filosof.

Ole Thyssen, professor emeritus i filosofi, CBS.

Dorthea Lind Neuenschwander tilrettelægger.

Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

"I takt med at vi ved mere og mere om, hvordan verden er skruet sammen, er verden blevet affortryllet". Sådan (ca.) sagde Max Weber i 1905 på et tidspunkt, hvor naturvidenskaben var godt i gang med at kortlægge vores klodes og livs beskaffenhed, og hvor religion ikke længere var eneste forklaringsmodel på alt. Der er heldigvis stadig fortryllende fænomener både i mennesket, kunsten og naturen. Og bevæger man sig ind i naturvidenskaben, er den i sig selv en opdagelsesrejse fuld af vidundere.

Medvirkende: Johanne Pontoppidan Tuxen journalist og forfatter, Information. Mads Toudal Frandsen lektor i astropartikelfysik, CP3 Origins, SDU.

Dorthea Lind Neuenschwander tilrettelægger.

Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.