Teknisk set

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Mats Magnussen, journalist, Ingeniørens politiske tech-medie, Radar

Christina Blaagaard Collignon, adm. direktør, Teknologiens Mediehus

Klip: Søren Rask Petersen

Denne uges Transformator handler først om kunstig intelligens, som også har ramt medierne for fuldt tryk. Deep fake-videoer indgår i reality-programmer, en radiostation i Oregon har introduceret en AI-genereret studievært, og også skrivende journalister kan spare tid ved at gøre brug af en række nyttige værktøjer som f.eks. GPT-4. Vi laver en lille test sammen med journalist Mats Magnussen fra Radar.

Men teknologien rejser også en række problemstillinger om kvalitet, copyright og troværdighed – for vi står over for en flodbølge af mis- og desinformation. Derfor har vi her på Teknologiens Mediehus indføret en række retningslinjer for, hvordan vi vil bruge AI, når der skal researches, skrives artikler og laves overskrifter.

Elpriserne gik helt amok i august sidste år med kilowatttime-priser på 3,35 kr. To måneder senere var prisen faldet igen til under en trediedel, og i år er udsvingene fladet helt ud, selvom elprisen enkelte dage kan ryge under 0. Bjørn Godske forklarer hvorfor.

Radio 95.5 i Oregon med AI Ashley som studievært

Sådan vil Google slå ChatGPT

New York Time: ‘Not for Machines to Harvest’: Data Revolts Break Out Against A.I.

Vores overvejelser om AI i Teknologiens Mediehus

Tilmeld dig til Digital Tech Summit her

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Claus Blicher, adm. direktør, AI Power, og Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal det igen handle om, hvordan vi med intelligente løsninger kan minimere elregningen i en tid med stærkt svingende elpriser. Denne gang taler vi med den danske opstartsvirksomhed AI Power, der har udviklet en software, der baseret på kunstig intelligens kan købe strømmen, når den er billigst og tapper fra lageret, når prisen er i top.

Og det er vel at mærke ikke som en ekstern enhed, som man skal rode med at få på netværket og sætte op, men som en integreret del af varmepumpen eller hvilket produkt, vi nu taler om, som man bare skal slå til.

Efter en mindre udsættelse er der snart countdown for Andreas Mogensens opsendelse til Den Internationale Rumstation med det nye Dragon-fartøj fra SpaceX. Men knap så moderne er forholdene på den aldrende ISS, som står til at blive dumpet om cirka syv år. Heldigvis er der flere afløsere på vej, nogle af dem i privat regi.

AI Power

Kunstig tyngdekraft og luksus-værelser: 5 private selskaber i spil til at afløse rumstation

UDSAT Usikkerhed omkring rumkapsel-systemet: Mogensens liftoff udskudt

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Ulrik Jørgensen, rådgiver i interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark og forhenværende professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet

Rebecca Rishøj Sørensen, direktør og grundlægger, stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje

Tania Nissen, projekt- og udviklingschef, Hyllegaard Høje

Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

22 hektar i de grønne bakker lige syd for Isefjorden ligger om få år stor-bofællesskabet Hyldegaard Høje. Syv klynger af nybyggede huse omkring den gamle gård med tilsammen 4-500 beboere. Når det hele er på plads, deler de ikke kun den smukke udsigt, men også den varme og strøm, de selv producerer.

I ugens Transformator kan du høre om fremtidens landsby og en af en hel række nye energifællesskaber, der i disse år dukker op efter den seneste energikrise. For det er ikke blot en fordel for klima og varmeregning. Det er også en billet til den forsyningssikkerhed, som vi ikke længere kan tage for givet.

Der er også fordele for dem, der ikke bor inden for fællesskaberne. For jo flere lommer af selvforsyning, der kan bygges, desto mere aflastes det samlede elnet, der står over for store belastninger i fremtidens elektrificerede samfund.

Loven giver mulighed for det. Men der er fortsat en del bureaukratiske og tarifmæssige forhindringer i vejen, før energifælleskaber kan etableres uden langvarige armlægninger med elselskaber og kommuner. Vi får derfor hjælp af rådgiver og tidligere professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet Ulrik Jørgensen. Kom med en tur i bakkerne midt på Sjælland, der lige nu er ved at blive byggemodnet eller pløjet op til jordvarme.

Og så skal vi lige have samlet op på superlederne. I sidste uges Transformator gættede vi på, hvordan det mon ville gå med de opsigtsvækkende resultater, vi havde set fra et hold sydkoreanske forskere. Men fire timer efter podcastens udgivelse kunne vi berette, at det hele var en and. Dårlig timing i nyhedsræset må man sige.

Hvad var der galt med den superleder, hvorfor kastede alle medier sig over den trods manglende fagfællebedømmelse – og hvorfor vi skal fortælle om det, selvom resultaterne ikke var stensikre?

Stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje

Bofællesskabet Sjællandsk Muld

Interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark

Forskere snydt af to detaljer ved superleder: Ing.dk-læser spottede den ene

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Thomas Djursing og Peter Christian Bech-Nielsen

Klip: Søren Rask Petersen

Fra redaktionen:

Hvad gør man, når hovedhistorien i den ugentlige podcast viser sig at være en and - blot fire timer efter, at filen er lagt ud? Man kan sige, at vi nok skulle have opdaget det før og stoppet podcasten. Men nu er den derude, og vi tænker at diskussionen om superlederen fortsat er interessant. Så vi lader afsnittet ligge og håber, at forskerne næste gang kommer med noget brugbart. Spørgsmålet, der står tilbage, er stadig, hvad LK-99 så er for et materiale. For eksempel får mange forskere stoffet til at svæve i et magnetfelt, hvilket dog ikke er bevis for en superleder, men stadig en mulig mærkværdig egenskab. Læs om det kort, men hektiske liv for LK-99 HER.

I denne uges Transformator handler det først om superledere, for det gav genlyd både i forskerkredse og verdenspressen, da forskere fra Huazhong University i Sydkorea for nylig hævdede at have fremstillet et nyt materiale, LK-99, der bliver superledende ved omkring 126 grader celsius. »Vores opfindelse er historisk og indleder en ny æra for menneskeheden,« proklamerede de.

Det særlige ved den påståede opfindelse er både den høje temperatur – superledere nedkøles normalt til få grader over det absolutte nulpunkt – og at det tilsyneladende er forholdsvis let at fremstille af bly, kobber, fosfor og ilt. Og over hele verden er forskergrupper straks gået i gang med at gøre dem kunsten efter med svingende resultat. Et springende punkt er, at kobber-atomerne i LK-99 skal være placeret et ganske bestemt sted, for at materialet bliver superledende.

X er det nye navn for det sociale medie tidligere kendt som Twitter. Men hvad kan være Elon Musks bevæggrund for først under stort postyr at erhverve sig Twitter for 300 mia. kroner for dernæst at fyre 80 pct. af medarbejderne, ændre navnet og lægge op til store forandringer? Det har Peter Christian Bech-Nielsen, der er redaktør for Teknologiens Mediehus’ teknologipolitiske medie, Radar, nogle bud på.

Ganske få optagelser af en skuespillers ansigt og bevægelser er i dag nok til at kalde personen digitalt til live. AI-specialisten Ryan Phillips eksperimenterer med at fremstille hele filmsekvenser genereret ved hjælp af kunstig intelligens. Dialogen er skrevet af chatbotten ChatGPT. Han deler gavmildt ud af sine ekperimenter – se links nedenfor.

Efter et kort og hektisk liv: Superleder er nu lagt i graven

Dansk fysiker om fund af superleder ved høj temperatur: For tidligt at afvise det

Forskere har kopieret superleder-materiale: 'Der sker noget ret spændende i det her'

Techmediet Radar

Ryan Phillips’ filmklip skabt med kunstig intelligens

Ryan Phillips’ hjemmeside

Ryan Phillips på Twitter - undskyld X

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Erik David Johnson, AI-specialist, Delegate

Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal vi have en aktuel beretning fra Portugals kyst hvor spækhuggerne for alvor er blevet et problem. I havnebyen Faro på Algarvekysten ligger Ingeniørens journalist Thomas Djursing med sin sejlbåd, mens to flokke af spækhuggere går løs på rorene på de både, der sejler forbi. Thomas fortæller om sin strategi for den videre sejlads, som bl.a. involverer sække med sand til at smide i vandet.

Men først skal det hande om, hvordan kunstig intelligens som Chat GPT-4 kan gøres til et nyttigt redskab i det daglige arbejde. It-virksomheden Delegate er gået hele vejen og bruger GPT-4 i alle firmaets processer, lige fra generering af testdata til programmering og kreative processer som at skrive tekster og brainstorming.

AI-specialist Erik David Johnson har gennem mange år forsket i analytisk sprogfilosofi og avanceret AI programmering, og i ugens episode kommer han bl.a. ind på de nyeste værktøjer til GPT-4, f.eks. til programmering, og de kommende versioner af sprogmodellen, der måske får multimodalitet, så de også kan tolke på billeder.

Erik David Johnsons blogindlæg på Version2

Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand

Podcast: Thomas Djursing fortæller i Transformator om sine ideer til, hvordan han kan narre spækhuggerne

Video: Ocean Race-sejlere angribes af spækhuggere ved Gibraltar

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Hans Otto Kristensen, skibsingeniør, ejer af HOK Marineconsult ApS samt maritim ekspert for IDA

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator står vi til søs. Og du skal ikke have sejlet meget med færge herhjemme, for at du med stor sandsynlighed har stiftet bekendtskab med en af skibsingeniør Hans Otto Kristensens konstruktioner. Han er en af klodens mest efterspurgte skibseksperter, og her fortæller han bl.a. om sine oplever med færgerne Ask og Urd og afløseren til den forliste redningsbåd RF2.

Gennem sin 50 år lange karriere har han været involveret i konstruktionen af et utal af kendte fartøjer, herunder færgerne på Helsingør-Helsingborg-overfarten samt færger på Rødby-Puttgarten og Esbjerg-Fanø, blot for at nævne nogle få. Også Søværnet har Hans Otto Kristensen til at konstruere adskillige skibe, herunder krigsskibene i Thetis-klassen, patruljebådene i Diana-klassen og fregatten Esbern Snare.

Men selvom han nu er fyldt 70 år, er det stadig Hans Otto Kristensen, der tegner fremtidens skibe herhjemme – og fremtiden er elfærger.

Har du sejlet med færge, er det nok Hans, der har tegnet den

Youtube: Ask lægger til for første gang i Kalundborg – eller da klappen gik ned

RF2's forlis spøger stadig: Endnu engang er Forsvaret i nyt udbud af redningsbåde

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal det først handle om varmepumper og et succesfuldt studenterprojekt, der ifølge professor Preben E. Mogensen fra Aalborg Universitet er »det man kalder win-win«.

Han har nemlig kunnet skære 30 procent af sin elregning til den luft-til-vand-varmepumpe, han har i sin private bolig, efter at han stillede tre af sine studerende den opgave at effektivisere den simple tidsstyring, han selv havde sat op, så varmepumpen primært kørte i de perioder, hvor transporttariffen var lav, og udnyttede betonen i gulvet som varmelager.

Hvad han ikke havde tænkt på, var, at udendørstemperaturen har meget at sige for varmepumpens effektivitet, og den styring, som de studerende har programmeret på en Raspberry Pi-computer, tager netop hensyn både til de aktuelle elpriser samt udendørstemperaturen. En kunst, som andre med samme adgang til kontrol med varmepumpen, sagtens kan gøre dem efter, fortæller de.

Sidst i denne Transformator skal vi tale om ingenting – eller rettere om det tomme rum vejer noget. Det har fysikere spekuleret over 100 år, og nu har italienske forskere sat sig i spidsen for et eksperiment på Sardinien, hvor de vil måle, om de såkaldte virtuelle partikler i det tomme rum har en gravitationsmæssig effekt eller ej.

Italienere vil måle vægten af ingenting

Værter: Henrik Heide og Frederik Marcher Hansen

Medvirkende: Troels Schønfeldt, medgrundlægger og bestyrelsesformand for Seaborg Technologies

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator Tema har vi besøg af en af grundlæggerne af den danske atomkraftudvikler Seaborg Technologies, Troels Schønfeldt, som fortæller om teknologien med små, modulære reaktorer – bl.a. hvorfor den er langt sikrere end de traditionelle, store trykvandsreaktorer.

Virksomheden blev sparket i gang i 2008 af seks fysikere ved Niels Bohr Institutet, der en dag under deres fælles ølbrygning diskuterede, hvordan de bedst kunne bidrage til klimakampen. Og det mest oplagte var at bygge en dansk atomreaktor. Siden da er det gået stærkt i vennernes lokaler i Københavns nordvestkvarter. Ambitionen er et kommercielt a-kraftværk i 2028.

Interviewet er et sammenklip af en såkaldt briefing i Ingeniørens tv-studie, hvor vi en gang om måneden tager en teknologisk udfordring op og ser efter løsningerne sammen med de mennesker, der sidder med den største indsigt. Du kan se hele briefingen som video på linket nedenfor.

Se Ingeniøren Briefing med Troels Schönfeldt fra Seaborg Technologies

Værter: Henrik Heide og Liv Bjerg Lillevang

Medvirkende:

Søren Hauberg, professor ved DTU Compute, forsker i maskinlæring

Thomas Bolander, professor ved DTU Compute, forsker i kunstig intelligens

Klip: Søren Rask Petersen

Hvad kan vi bruge kunstig intelligens til inden for matematikken? Det er emnet for ugens episode af Transformator, hvor to DTU-professorer i datalogi, Søren Hauberg og Thomas Bolander, fortæller hvordan de udnytter mulighederne i de nye sprogmodeller baseret på GPT4.

Ligesom de proof assistants eller interaktive sætningsbevisere, som matematikere har anvendt i en del år, kan sprogmodellerne være en hjælp til at undersøge, om et matematisk bevis holder vand. Men hvis man også forstår at udnytte den kunstige intelligens’ kreative evner, vil de måske kunne bidrage til at finde helt nye beviser, simpelthen fordi de har musklerne til at afsøge mange flere muligheder. Men matematikere i kød og blod bliver næppe overflødige foreløbig.

Nature: How will AI change mathematics?

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi, og Bjørn Godske, journalist på Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal vi igen se en række problemer med den danske ladeinfrastruktur for elbiler, der kan bremse os i at nå det erklærede mål om én million elbiler i 2030.

Der tegner sig et A- og B-hold blandt danske elbilejere: De heldige, der har mulighed for at etablere egen ladestander, og som indimellem kan få penge for at oplade bilbatteriet – og så de elbilejere, der er afhængige af offentlige ladestandere, og som må betale en helt anden pris for strømmen.

Hvordan får vi lynladere nok, og er der noget at gøre, hvis man ikke kan blive enige i boligforeningen om at etablere ladestandere? Det er andre spørgsmål, vi tager fat på.

Til slut ser vi på de kinesiske elbilproducenter, som kan gøre livet svært for konkurrenterne i Japan, USA og Europa. Det vurderes, at der alene i Kina er omkring 300 forskellige elbilproducenter, og selvom vi næppe kommer til at kende dem alle, ventes de at oversvømme verdensmarkedet med billige modeller.

Rapporten 20 anbefalinger til hvordan vi accelerer dansk ladeinfrastruktur

Analyse: Kinas kyniske sats på elbiler kan gøre ubodelig skade på europæisk og amerikansk bilindustri

Ny rapport tegner et billede af et marked, hvor særligt én ladeoperatør er dominerende

Tilmeld dig Ingeniørens online-briefing om dansk atomkraft: »Vi er klar før energiøerne«