Teknisk set

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator er vi på besøg hos Bornholms Energi og Forsyning, hvor man er verdensmestre i ø-drift. For skibene, der passerer mellem Bornholm og Sverige, har en uheldig vane med at beskadige søkablet, der til daglig sikrer elforsyningen sammen med øens vindmøller, solceller og et biomasseanlæg.

Når uheldet er ude, ringer telefonen hos afdelingschef Jan Christensen, for så må kraftværkets fire store skibsmotorer fra 1970’erne startes op. De 16-cylindrede Mirrlees Blackstone-motorer har tilsammen over 25.000 hestekræfter, og generatorernes 19,5 MV er nødvendige for at spændingssætte øen efter et blackout.

Video: 25.000 hk dieselmuskler starter, når Bornholm går i sort

Smeltet salt som batteri: Verdens første anlæg af sin slags står klar i Danmark om få år

Værter: Bjørn Godske og Henrik Heide

Medvirkende: Anders Berner, journalist ved Bilbasen og ingeniør

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator befinder vi os i en Tesla på motorvejen syd for København. Bag rattet sidder biljournalist og ingeniør Anders Berner, som diskuterer Teslaens evner som bilist med Motorbloggens bestyrer, Bjørn Godske, som er gæstevært på podcasten.

Anledningen er den hårde kritik, der i USA er rejst af beta-versionen af Teslas køreassistentsystem, Full Selv-Driving, efter at sikkerhedstests udført af The Dawn Project har vist alvorlige sikkerhedsbrister. Kritikken kulminerede ved tv-transmissionen fra årets Super Bowl, hvor en californisk milliardær havde indrykket en 30 sekunders reklame, der viste eksempler, hvor bl.a. mannequinner og klapvogne blev kørt over af bilen (se link).

Læs mere om Teslas Full Self-Driving i mediet Inside EVs

Los Angeles Times: California billionaire ramps up attack on Elon Musk’s Tesla with Super Bowl ad

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Therese Moreau, Thomas Djursing og Marie Dahl, medinstruktør på forestillingen ‘Elektricitet’, Statens Museum for Kunst

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator handler det først om tre højprofilerede projekter til i alt 16 millioner kroner, hvor jobcentre har taget kunstig intelligens i brug som et led i beskæftigelsesindsatsen. Men det må de ikke. Datatilsynet har slået fast, at kommunerne ikke har lovhjemmel til at benytte beskæftigelses-algoritmen ASTA, som var udviklet til at forudsige borgernes risiko for langtidsledighed.

Hvad nu hvis? Sådan har Nasa spurgt i en undersøgelse, 20 år efter at rumfærgen Columbia 1. februar 2003 sprang i luften på vej ned gennem atmosfæren. Hvad nu hvis Nasa havde opdaget, at Columbia var så beskadiget under sin opsendelse, at den aldrig ville overleve en turen ned gennem atmosfæren. Ville det så være muligt at lave en redningsaktion i rummet?

Kan man fortælle om H.C. Ørsted, Tesla og Edisons bedrifter med operasang og digtoplæsning? Det forsøger performancegruppen Hotel Proforma i udstillingen ‘Elektricitet’ på Statens Museum for Kunst i København. Gennem 18 rum kan man opleve en stribe historiske og videnskabelige nøglepunkter, lige fra kulbuelys, induktion og vekselstrøm til den elektriske stol.

Kommuner kaster håndklædet i ringen: AI-profilering ulovligt i jobcentrene

It-professor: Automatisering af beskæftigelsesindsatsen »strider mod bedre vidende«

AI-forudsigelser om enkelte mennesker er no go

20-året for rumfærge-ulykke: Nasa-rapport viser astronauter kunne være reddet

Udstilling-forestilling på Statens Museum for Kunst: ‘Elektricitet’

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov, Bjørn Godske og Henrik Møller Jørgensen, civilingeniør og manden bag hjemmesiden elforbrug.nu

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator handler det først om tid. Siden 1893 har ‘Lov om tidens bestemmelse’ fastlagt den danske tid til »Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich«. Og den går gennem Gudhjem på Bornholm. Men fra 26. januar overgår Danmark som et af de sidste lande til UTC-tid – også rent formelt i lovgivningen.

Apps der kan forudse morgendagens elpriser er blevet voldsomt populære, siden energikrisen har sendt elpriserne på himmelflugt. En af dem, der har leget med elpriser i længst tid herhjemme, er Henrik Møller Jørgensen, der til daglig er chef for it-afdelingen i Naturstyrelsen. Civilingeniøren udarbejder meget detaljerede beregninger og prognoser for elpriserne, som han gerne deler med alle kvit og frit på sin hjemmeside.

Fem solcelleanlæg på Sydsjælland og Lolland er blevet bedt om at vente, til kapaciteten i transmissionsnettet bliver udbygget. Det illustrerer den udfordring, vi står over for med at få dimensioneret vores elnet til de behov, som elektrificeringen og den grønne omstilling skaber.

Henrik Møller Jørgensens side med statistikker på elpriser: elforbrug.nu

Online-briefing 10. februar: Elektrificering udfordrer det danske elnet

Her er Energinets store plan: Sådan ruster nye kabler og ledninger elnettet til fremtiden

Danmark får ny normaltid: Slut med Gudhjem Middelsoltid

Danmarks mest nøjagtige ur findes i Hørsholm

Podcast: Sekundet er ved at være forældet – sådan skaffer man et nyt

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Frederik Marcher Hansen og Kurt Rasmussen, speciallæge i miljø- og arbejdsmedicin

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal det først handle om støjgener fra den københavnske metro, som 500 beboere har klaget over uden at få medhold. Nu har Metroselskabet netop opgivet at anvende et harpiks-lignende, friktionsmodificerende materiale, der har været testet i løbet af sidste år. Det kunne nemlig ikke dæmpe vibrationerne.

Fund af PFAS i æggeblommen på økologiske æg har fyldt meget i denne uges nyhedsbillede. Første spørgsmål var ikke overraskende: Hvor farligt er det? Men netop farligheden af flourstofferne har vi fået alt for få svar på, mener Kurt Rasmussen, der er pensioneret overlæge i miljø- og arbejdsmedicin ved Regionshospitalet Gødstrup.

Sidste redskab i værktøjskassen spiller fallit: Skinne-smøring dæmper ikke metrostøj

Synspunkt: Stop flere målinger af PFAS

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Liv Bjerg Lillevang, journalist, og Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal det først handle om grøn flytransport, som statsminister Mette Frederiksen (S) delte sine visioner om i sin nytårstale. Før vi alle kan flyve med god samvittighed, er der nogle overvældende teknologiske forhindringer, der skal overvindes – ikke mindst at få skaleret produktionen af fossilfrit flybrændstof og at få omstillet flymotorerne til den nye virkelighed.

Men nu er en helt ny forhindring dukket op, idet de grønne brændstoffer bl.a. skal produceres ved hjælp af biomassebaseret kulstof og dermed CO2, som vil blive en knap ressource i et fossilfrit samfund. Derfor foreslår tænketanken Concito, at vi i stedet trækker CO2 ud af luften, gemmer den under jorden og lader flytrafikken på de lange distancer fortsætte på ‘sort’ jetfuel.

I sidste uges Transformator besøgte vi et værksted på Stamholmen syd for København, hvor en flok ingeniører mødes en gang om ugen og nørder batteriteknologi. Vi opfordrede lytterne til at stille spørgsmål til Mads Aarup, som er i gang med at få koblet en stribe brugte battericeller sammen til et hjemmebatteri, og interessen har været imponerende. Her går vi i dybden med nogle af spørgsmålene.

Grønne tænketanke foreslår fortsat sort flytrafik til gengæld for lagring af CO2

Grønne brændstoffer: De 4 veje til transportsektorens omstilling

Nature Communications: Electric vehicle batteries alone could satisfy short-term grid storage demand by as early as 2030

Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister

Klip: Søren Rask Petersen

Stigende energipriser har sat gang i hittepåsomheden hos ingeniører og elektrikere rundt omkring i private værksteder. Tidligere her i Transformator mødte vi Rasmus fra Nørresundby, som gemte strøm fra sine solceller i sin elbil. Og så var vi ude hos ingeniøren, der var klar med en prototype på genbrugstanke med vand, der varmes op om natten og bruges om dagen. Alt sammen med dokumenterede besparelser på elregningen.

Vi ved fra de tidligere episoder, at det giver god faglig debat her på sitet, når vi på den måde møder gode, dygtige ingeniører, der jager løsninger på tidens energikrise. Masser af gode spørgsmål dukker op i debattråden, som vi ikke fik samlet nok op på. Men det vil vi nu.

I denne uges episode skal du møde Mads Årup, der er civilingeniør, talsperson for Forenede danske elbilister og arbejder til dagligt med energifællesskaber og intelligent opladning af elbiler. Han har fået fat i en stribe brugte battericeller, som han er ved at koble sammen til et hjemmebatteri. Inden vinteren er omme skal det forsyne seks lejligheder i hans opgang med strøm, indkøbt når den er billigst.

Lyt med og kom med dine spørgsmål, kommentarer eller ideer til Mads Årup i debattråden under artiklen på ing.dk. Mads læser med, vi besvarer efter bedste evne og samler gerne op i en artikel næste uge, hvis der er nok at tage fat i.

På den måde kan vi alle være med til at skubbe på batteriteknologien. For en dag bliver der masser af elbilbatterier, der kan og skal genbruges. Der er jo 60-70 procent tilbage i dem. Så er det godt at være klar med gode, tilgængelige og praktiske løsninger.

Dusjer på strømmen fra gamle elbilbatterier

Mads Aarup på LinkedIn

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Thomas Djursing og Laurids Hovgaard

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator sætter vi kurs mod stjernerne – ikke bare dem, du kan se med det blotte øje en mørk vinternat, men galakser 13 millioner lysår borte, som de bliver observeret af James Webb-teleskopet fra sin position i et såkaldt lagrangepunkt 1,5 millioner kilometer fra Jorden. Og det vil samtidig sige, at det skuer 13 millioner år tilbage i tiden til et ungt univers, for teleskopets opgave er netop at indfange verdens ældste lys og gøre astronomerne klogere på tiden lige efter Big Bang.

I lav jordbane – dvs. ca. 500 kilometer over hovederne på os – vil der inden 2030 cirkulere op mod 30.000 satellitter. Nogle af dem skal fungere som en slags mobilmaster på himlen, der vil gøre det muligt at anvende fremtidens mobiltelefoner også på havet og i klodens mest øde egne. Kritikere peger på den lysforurening, de mange cirkulerende prikker vil skabe på nattehimlen.

Fra Galileo til i dag: Sådan omskriver Webb-teleskopet Universets skabelsesberetning

Første billede fra James Webb-teleskopet: Motivet er 13 milliarder år gammelt

Videnskabspodcast: Universets oprindelse og Jordens historie

Internet fra rummet er på vej ud i verdens afkroge: Satellitter bliver de nye mobilmaster

Afsendt satellit styrker varsling af farligt vejr over Europa

Vingefang på 236 meter: Verdens kraftigste vindmølle er for første gang i drift i Østerild

Kommuner byder ind med rigelig plads til statslige energiparker: Svarer til to gange Læsø

Nervepirrende fire timer: Nordjyder kæmpede med forbindelse til den nye danske satellit

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Therese Moreau og Laurids Hovgaard

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal det handle om kunstig intelligens. For hvor man i gamle dage gik til den lokale spåkone, som kiggede i sin krystalkugle eller tog varsler af kaffegrums, har oplysningstiden lært os at stole mere på den verden, vi kan se, og de data, vi kan samle sammen.

I dag overlader vi disse data til en algoritme, som ved hjælp af machine learning genererer et bud på en løsning – eller en forudsigelse. For eksempel mener forskerne bag flere videnskabelige rapporter at kunne bevise, at AI med en nøjagtighed på 95 procent kan forudsige, hvor og hvornår en borgerkrig vil bryde ud. Men ingen af resultaterne har kunnet reproduceres. Og det trækker tæppet væk under troværdigheden af videnskaben bag teknologien.

I industrien er kunstig intelligens til gengæld en af de smarte teknologier, der sammen med automation- og robotteknologi kan øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen. Men den seneste statistik viser med al tydelighed, at dansk industri halter bagud med at tage teknologien i brug. Faktisk faldt antallet af danske virksomheder, der implementerede selvlærende algoritmer fra 2021 til 2022.

Forskere advarer: Videnskaben bag kunstig intelligens er i problemer

Dansk industri sakker bagud i robotbrug - de er for besværlige at sætte op

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Henrik Vinther Nielsen og Frederik Marcher Hansen

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator fortæller vi historien om den amerikanske landmand Wilbur Tennant, der tilbage i 1990’erne som den første med sit videokamera dokumenterede, hvordan det ser ud, når køer dør af forurening med giftige flourstoffer. Forureningen stammede fra en losseplads få kilometer derfra, hvor kemikaliegiganten DuPont dumpede affald fra produktion af flourstoffet Teflon, som du måske kender fra din stegepande.

Også herhjemme har vi haft alvorlige forueninger med PFOS og andre flourstoffer, for eksempel i Korsør, hvor medlemmer af et kogræsserlaug havde indtaget store mængder PFOS fra brandskum, der var sivet ud i en å fra den lokale brandskole.

Den triste status er, at de giftige flourstoffer er overalt i miljøet og i os alle. Og det virker meget uoverskueligt – og dyrt – at løse dette alvorlige miljøproblem.

Ingeniøren har skrevet et væld af artikler om problemerne med PFAS. Vi har samlet dem her

'Du kan ikke købe en telefon, bil eller computer, hvor der ikke indgår PFAS'

Der er teknologier til at fjerne PFAS: 'For dyre', lyder det fra danske renseanlæg

Han afslørede verdens måske største miljøkatastrofe: »Hvis vi skal regulere én PFAS ad gangen, havner vi i en uendelig cyklus«

Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu