Teknisk set
Download on the App Store

Teknisk set episodes

  • Uge 51: Jens Ramskov gennemgår årets vigtigste forskningsresultater

    Vært: Henrik Heide

    Medvirkende: Jens Ramskov

    Klip: Søren Rask Petersen

    I denne uges Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2022. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.

    Bag årets vigtigste danske forskningsresultat står forskere ved DTU og Københavns Universitet, som igennem en række år har ydet store bidrag til udforskningen af Mars. Marsroveren Perseverance indeholder vigtige nøglekomponenter fra henholdsvis John Leif Jørgensens forskningsgruppe på DTU Space og Morten Bo Madsens gruppe på Københavns Universitet. Eksempelvis rummer PIXL-instrumentet på roverens arm et avanceret kamera bygget på DTU.

    Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi:

    • En undersøgelse af Grønlands zombie-is, der er dømt til at smelte, uanset hvad vi gør for at standse den globale opvarmning.
    • Et miljøvenligt piezoelektrisk materiale, der er fremstillet uden bly, og som baner vej for en helt ny måde at designe avancerede piezoelektriske materialer på.
    • En kortlægning af de østgrønlandske isbjørne, der har vist sig at være opdelt i to adskilte bestande i nord og syd med markante genetiske forskelle.
    • Opdagelsen af en støvet fjern kvasar bekræfter en teori for, hvordan supertunge sorte huller hurtigt kan vokse sig store.
    • Følg med i juleferien, hvor vi udsender en række specialudgaver af Transformator, bl.a. om hvordan kunstig intelligens kan være skadelig for forskning, og om ‘ground zero’ for evighedskemikaliet PFAS, hvor man første gang opdagede, hvor megen skade det forvolder.

      Links

      Vinder af Videnskabens Top-5: Dansk teknologi central i udforskningen af Mars

      Nomineret: Piezoelektricitet i miljøvenlige materialer

      Nomineret: Grønlands zombie-is vil få verdenshavene til at stige

      Nomineret: Sydøstgrønlands isbjørne er noget for sig selv

      Nomineret: : Sort hul lå skjult i gamle observationer

      43 min
    • Uge 50: Ingeniør halverer varmeregningen med hjemmebygget varmepumpe

      Vært: Henrik Heide

      Medvirkende: Poul Erik Kristensen, ingeniør og direktør i Compact Heat Storage ApS

      Klip: Søren Rask Petersen

      I denne uges Transformator har vi taget mikrofonen med ud af huset – nærmere bestemt til en villa i Hvidovre, hvor ingeniøren Poul Erik Kristensen har installeret demonstrationsanlæg nummer to af sit varmepumpesystem.

      Poul Erik Kristensen er specialist i varmesystemer og optimering af private varmepumper og har i sit lille firma Compact Heat Storage udviklet en varmepumpe, der kan bruge strømmen når den er billig, gemme på varmen og bruge den, når elprisen topper. Målet er et varmelager, der nemt kan sættes op i private hjem – til en billig penge.

      Han anslår, at den årlige besparelse på elregningen til drift af varmepumpen kommer til at ligge mellem 40 og 50 procent med en tilbagebetalingstid på omkring fem år.

      Links

      Nogle af artiklerne kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu

      Genbrugsplast og viden om vand: Varmelager til varmepumpen behøver ikke at være indviklet

      Se billeder og diagram af varmepumpesystemet

      IEA anbefaler årlig tredobling af varmepumper i byggerier: Mere energieffektivt end alt andet

      Video: Sådan virker en varmepumpe

      30 min
    • Uge 49: Sådan åbner man døren til tusindvis af boliger med et rejsekort. Udviklingen af selvkørende biler er kørt fast.

      Vært: Henrik Heide

      Medvirkende: Mads Lorenzen og Therese Moreau

      Klip: Søren Rask Petersen

      I denne uges Transformator lægger vi ud med Ingeniørens it-medie Version2’s afsløring af, at mindst 9.000 lejligheder rundtomkring i Danmark står åbne for indbrudstyve. De er udstyret med et forældet digitalt låsesystem, som er uhyre nemt at hacke. På kun to minutter lykkedes det journalist Mads Lorenzen at kopiere de digitale nøgler i forskellige boligforeninger og lave dem om til universalnøgler, der kunne åbne samtlige døre i den enkelte forening. Producenten Scantron har ignoreret gentagne advarsler fra en beboer.

      Lige meget hvor ofte Elon Musk gentager, at de selvkørende biler er lige om hjørnet, er realiteten, at det er langt sværere at få den kunstige intelligens bag den selvkørende teknologi til at reagere korrekt i forskellige trafiksituationer, end det lyder i de optimistiske meldinger fra Tesla-direktøren. Udviklingen er simpelt hen kørt fast i en grad, så investorerne trækker sig, retssagerne står i kø. Therese Moreau fra Ingeniørens nichemedie Datatech fortæller hvorfor.

      Links

      Tusinder af boliger står åbne for hackere

      Dansk firma ignorerede hacker-advarsel i månedsvis: »Det er chokerende«

      Analyse: Teknologien bag selvkørende biler er kørt fast

      Bloomberg: Even After $100 Billion, Self-Driving Cars Are Going Nowhere

      The Dawn Project

      Sprogmodellen ChatGPT fra Open AI

      Ørkenens gåde er løst: Namibias mystiske cirkler har forvirret forskere i årevis

      Vild PFAS-teori blandt vindmøllemodstandere: Uden hold i virkeligheden

      Verdens produktion af vedvarende energi er fordoblet om fem år

      46 min
    • Uge 48: Vi jagter mørklagte skibe i Østersøen

      Vært: Henrik Heide

      Medvirkende: Laurids Hovgaard og Thomas Djursing

      Klip: Søren Rask Petersen

      I denne uges Transformator lægger vi ud i Østersøen, hvor data fra satellitdataovervågningsfirmaet SpaceKnow viser, at to ‘mørke skibe’, der hver målte omkring 95 til 130 meter lange, i dagene inden Nord Stream 2 blev sprængt, passerede tæt forbi lækagestederne. De havde med andre ord slukket den lovpligtige AIS-transponder, der viser skibets position og stamdata.

      Det er noget, som skibe i danske farvande gør hver dag for ikke at blive opdaget i at fiske ulovligt, dumpe olie eller kemikalier eller overtræde territorialgrænser. Derfor er DTU i gang med at opbygge et ‘forbryderalbum’ over skibe, der er kendt for at slukke for deres AIS-signal.

      Vi bliver til søs, for aggressive spækhuggere er blevet et udbredt problem ud for den portugisiske kyst, hvor de angriber roret på sejlskibe og ikke stopper, før det er brækket af. Det har ført til adskillige nødsituationer, og et sejlskib er ligefrem sunket efter angrebet. Ingeniørens journalist Thomas Djursing skal samme vej til foråret og har forskellige ideer til, hvordan han kan narre spækhuggerne.

      Vi skal også tale om en helt anden slags skibe, nemlig dem der skal sejle fire styks af de nye havvindmøller ud til deres fremtidige plads i Nordsøen. På få år er størrelsen på nye havvindmøller mere end fordoblet, så rederierne må tænke kreativt, når de skal pakke de installationsskibe, der skal sejle møllerne til havs.

      Til slut samler vi op på en Transformator-episode fra september, hvor vi var ude og indsamle prøver af bl.a. fyrrenåle i røgfanen fra affaldsforbrændingsanlæg nær København. Ideen var at få prøverne analyseret for flourstoffer som dem, der er blevet fundet i tilsvarende prøver nær Madrid. Nu har vi resultatet.

      Links

      DTU jagter jamming-pirater og mørklagte skibe nær Nordstream

      To ’mørke skibe’ opdaget kort før gaslækager

      GPS-ekspert om udfald over Kattegat: ‘Sandsynligvis kraftig jamming’

      Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand

      Tungere naceller og længere vinger: ‘Vi gentænker skibene hver gang møllerne vokser’

      PODCAST Færre store kraftværker vil øge risiko for strømsvigt

      37 min
    • Uge 47: Derfor forvirrer dansk arbejdskultur udenlandske kolleger

      Vært: Henrik Heide

      Medvirkende: Signe Ørom, ph.d. i kultur og sprog og indehaver af konsulentfirmaet ConnectingCultures

      Klip: Søren Rask Petersen

      Denne uges Transformator handler om alle de små kulturelle benspænd, der gør os danskere til en udfordring at samarbejde med for udenlandske medarbejdere. Det har kultureksperten Signe Ørom skrevet en bog om på baggrund af sin forskning samt to årtiers samarbejde med en lang række internationale virksomheder.

      Det er så let for chefer og kolleger ganske utilsigtet at komme til at træde ansatte fra andre kulturer over tæerne, selvom vi selv ser os som venlige og hjælpsomme og herligt uformelle. Men en ironisk eller spøgende bemærkning er let at misforstå som alvorligt ment eller direkte uhøflig, og den slags giver Signe Ørom adskillige eksempler på.

      Links

      Signe Øroms bog: ‘Forstod du hvad de sagde? – Kulturel intelligens og diversitet i globale samarbejder’

      Online Briefing: Kan power-to-x frigøre os fra fossile brændstoffer?

      Lydklip: Tante Sofies Sang fra ‘Folk og Røvere i Kardemommeby’ sunget af Betty Glosted (Parlophone Denmark)

      37 min
    • Uge 46: Lastbiler med kørestrøm er spild af energi. Endelig liftoff for Artemis-missionen. Ny Volvo kan forsyne dit hus med strøm.

      Vært: Henrik Heide

      Medvirkende: Svend Poulsen, rådgivende ingeniør og formand for IDA Rail, Thomas Djursing og Bjørn Godske.

      Klip: Søren Rask Petersen

      I denne uges Transformator lægger vi ud med onsdagens vellykkede opsendelse af Nasas SLS-raket, der skal bane vej for Artemissionen og nye rejser til Månen.

      Dernæst til en mere jordnær trafik, for efter at Radikale Venstre i maj sidste år foreslog at bruge 20 millioner kroner på en forundersøgelse af en elektrificering af motorvejen fra Øresundbroen til den kommende Femern-forbindelse, har Vejdirektoratet sat forundersøgelsen i gang. Mens der er glæde over nyheden i lastbilsbranchen, lyder der mere kritiske toner fra Svend Poulsen, der er formand for det faglige netværk indenfor jernbanebranchen IDA Rail og togblogger på ing.dk. Det er alt for dyrt, både i investeringer og energi til driften, påpeger han.

      Volvo præsenterede 9. november deres nye SUV-model EX90, som er forberedt til det, man kunne kalde VtX. V for Vehicle og X for de forskellige formål, man kan bruge bilens batteri til – ud over kørslen. Det kunne være at trække strøm ind i sit hus eller forsyne kaffemaskinen med strøm på campingturen.

      Hvis du vil læse mere om de emner, vi taler om i podcasten, kan du lige nu få halv pris på vores digitale journalistik. Dvs. du får adgang både til Version2 og Ing.dk samt et klippekort til vores professionelle PRO-medier med seks klip hver måned. Læs mere HER

      Links

      Lift-off: Artemis-missionen er langt om længe på 25 dages rejse om Månen

      Video: Se liftoff på Artemis

      Ingeniørens fokus om Artemis-missionen

      Blog på ing.dk: Tog til tiden

      Volvo klar med V2G: Sender strømmen frem og tilbage fra elnettet

      Få Ingeniøren til halv pris med Transformator-rabat

      Deltag i online-briefing med Comsol: Multifysik og prototyping

      27 min
    • Uge 45: Så nemt er det at lave fake fotos med AI – men etiske dilemmaer hober sig op

      Vært: Henrik Heide

      Medvirkende: Therese Moreau og Thomas Djursing

      Klip: Søren Rask Petersen

      I denne uges Transformator skal det først handle om billeder skabt af kunstig intelligens, som vi nu alle kan eksperimentere med at generere ud fra nogle få stikord om, hvad det skal indeholde. Det kunne for eksempel være »journalist making podcast«. Resultatet fremstillet med OpenAI’s tekst-til-billede-generator, Dall·E kan ses HER.

      Ret sjovt og fuld af muligheder, ikke mindst når teknologien formentlig inden længe også åbner mulighed for at generere AI-skabte levende billeder. Men samtidig åbner der sig stribevis af etiske dilemmaer – foruden spørgsmål om ophavsret m.v. Eksempelvis er det nu let som ingenting at fremstille såkaldte deepfake, altså billeder af kendte personer i sammenhænge, der er falske og måske krænkende, men som kan se ganske overbevisende ud.

      Vi skal også runde de fjernstyrede droner, som det tilsyneladende lykkedes ukrainerne at sejle ind i Sevastopol havn, hvor de torpedere en række russiske orlogsfartøjer. Ifølge billeder af en strandet drone havde de vandscooter-motor og Starlink-antenne.

      Links

      OpenAI offentliggør Dall·E 2

      Da AI løste skak: »Det er svært at tilføre noget nyt længere«

      Vandscooter-motor og Starlink-antenne: Fjernstyrede dronebåde angriber russisk flåde

      Andreas Mogensen i skarp træning: Øver sig på alt, der kan gå galt i rummet

      39 min
    • Uge 44: Styrelse: Rul unødvendig digitalisering tilbage. Det er en menneskeret at være analog.

      Vært: Henrik Heide

      Medvirkende: Anders Kjærulff, journalist og medstifter af tænketanken Analogiseringsstyrelsen

      Klip: Søren Rask Petersen

      I denne uges Transformator skal det handle om digitalisering – eller rettere en styrelse, der arbejder for det modsatte: analogisering. Blandt de ti analoge rettigheder, som Analogiseringsstyrelsen kæmper for, er, at al borgerbetjening skal tilgodese både digitale og analoge danskere. Og af samme grund skal myndighederne aldrig kunne pålægge borgerne at være forbundet til internettet eller være i besiddelse af mobiltelefoner.

      På trods af et umiskendeligt sarkastisk glimt i øjet på Anders Kjærulff og hans fuldmægtigkolleger i styrelsen, mener de det skam alvorligt. Tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at en tredjedel af danskerne er digitalt udfordrede og sommetider har brug for hjælp til at håndtere digitale løsninger, mens 17-22 procent karakteriseres som er digitalt udsatte. Dette gælder bl.a. danskere uden NemID og bankkonto.

      Du kan i øvrigt møde Anders Kjærulff og Jesper Balslev fra Analogiseringsstyrelsen på Bogforum i Bella Center lørdag 5. november kl. 14.30 på Debatscenen på stand Foyer F7.

      Links

      Analogiseringsstyrelsen

      Uddrag af Analogiseringsstyrelsens kommende bog

      Transformator: Tech-giganter stalker dig på nettet – sådan går du under radaren

      En kvart kilometer af Nord Stream 1 er sprængt i stumper: Spredt ud over havbunden

      Gaskrisen gør gasfyrede elværker 10 gange dyrere end solenergi

      Storbritannien klar til at lægge gammel teletjeneste i graven

      En kodefejl gav rød blok et mandat for lidt i DR's valgprognose

      29 min
    • Uge 43: Flertallet vil nu have atomkraft. Men holder argumenterne?

      Vært: Henrik Heide

      Medvirkende: Bjørn Godske og Frederik Marcher Hansen

      Klip: Søren Rask Petersen

      I 70’erne var det meget svært at finde en a-kraft tilhænger i Danmark. Men tiderne skifter, energikriser kommer og går – og holdninger flytter sig. I dag er hele 40 procent af danskerne er tilhængere, og 36 procent modstandere af atomkraft.

      I den seneste uge har der nærmest ikke været et nyheds- eller debatprogram uden at emnet er kommet op. Men hver eneste gang skal vi høre på valgforskere, der filosoferer over, hvordan det mon kan være. Vi vil meget hellere se på de teknologiske argumenter, og det gør vi i ugens episode af Transformator.

      Links

      Forsker angriber notat om a-kraft i Danmark: 7 løse påstande og faktuelle fejl

      Hør hele interviewet med Atomkraft Ja Tak på Danmarks Radios P3

      Online valgmøde på ing.dk

      Foreningen Atomkraft Ja Tak

      25 min
    • Uge 41: Vi bruger danske farvande som skraldespand for kemikalier

      Vært: Henrik Heide

      Klip: Søren Rask Petersen

      Medvirkende: Michael Rothenborg, Henrik Vinther Nielsen, Simon Freiesleben og Carl Juul Nielsen

      I denne uges Transformator ser vi nærmere på det danske vandmiljø og de giftige stoffer, vi hver dag lukker ud i det. For hvis du troede, at den slags stoppede efter Cheminova-skandalen og de andre generationsforureninger, så er der deprimerende nyheder.

      Siden begyndelsen af 50’erne har perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer, PFAS, være populære på grund af deres vand- og fedtskyende kvaliteter, og de er blevet flittigt brugt i alt fra fødevareemballage til brandslukningsskum. I dag kalder vi dem evighedskemikalier, da de er svært nedbrydelige, og nu viser det sig også, at rensningsanlæggene har store problemer med dem. Faktisk er PFAS-koncentrationen højere i udløbsvandet end i det vand, anlæggene modtager.

      EU sætter grænser for, hvor mange giftstoffer, der må lukkes ud i farvandene. Men kommunerne kan give dispensation til såkaldte blandingszoner, hvor højere koncentrationer af kviksølv, PFOS og andre kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer kan udledes, fordi man medregner den opblanding og fortynding, der sker i recipienten. Miljøstyrelsen har imidlertid intet overblik over, hvor disse zoner er.

      Vi har alle et varierende antal skraldespande stående derhjemme til affaldssortering. Men der er stor forskel fra kommune til kommune, selvom det egentligt var meningen, at vi på nuværende tidspunkt skulle have sortering i ni fraktioner overalt. Den tiende med tekstil kommer til næste år. Vi tager en status på, hvor langt kommunerne er kommet.

      Cloudgaming er ugens sidste emne, for fra 18. januar næste år er der game over for spilplatformen Stadia, som Google lancerede for godt to år siden, og som flere så som spilverdenens svar på tv-streamingtjenester som Netflix og HBO.

      Links

      PFAS-niveauer stiger gennem renseanlæg: Grænseværdi overskredet med over en faktor 100

      Giftige udledninger fortyndes i åer, have og fjorde: Omfanget forarger fiskere og forskere

      Interaktivt kort: Danmarks ukendte blandingszoner, hvor naturen fortynder forurening

      Google lukker sin ambitiøse cloudgaming-service

      38 min

    About Teknisk set

    From the publisher's feed

    Den ugentlige podcast fra Ingeniøren, som er din tydelige frekvens i en kompliceret verden. Her går vi i dybden med de teknologiske tendenser og nyheder, som på godt – og nogle gange ondt – påvirker…

    More shows like Teknisk set

    Udsyn by DR

    Udsyn

    29 Listeners

    Millionærklubben by Euroinvestor

    Millionærklubben

    101 Listeners

    TechTopia by Ingeniørforeningen, IDA

    TechTopia

    1 Listeners

    Sorte tal by DR

    Sorte tal

    7 Listeners

    RumSnak by Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen

    RumSnak

    13 Listeners

    Bilradio by Jyllands-Posten

    Bilradio

    11 Listeners

    Frigear by FDM

    Frigear

    4 Listeners

    Genstart by DR

    Genstart

    89 Listeners

    Guld og grønne skove by DR

    Guld og grønne skove

    2 Listeners

    Prompt by DR

    Prompt

    3 Listeners

    Videnskab fra vilde hjerner by Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet

    Videnskab fra vilde hjerner

    2 Listeners

    Ubegribeligt by DR

    Ubegribeligt

    5 Listeners

    Supertrends by Supertrends

    Supertrends

    1 Listeners

    Vildt Naturligt by DR

    Vildt Naturligt

    0 Listeners

    Fuld af viden - Forskernes fredagsbar by Videnslyd

    Fuld af viden - Forskernes fredagsbar

    4 Listeners