Teknisk set

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2022. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.

Bag årets vigtigste danske forskningsresultat står forskere ved DTU og Københavns Universitet, som igennem en række år har ydet store bidrag til udforskningen af Mars. Marsroveren Perseverance indeholder vigtige nøglekomponenter fra henholdsvis John Leif Jørgensens forskningsgruppe på DTU Space og Morten Bo Madsens gruppe på Københavns Universitet. Eksempelvis rummer PIXL-instrumentet på roverens arm et avanceret kamera bygget på DTU.

Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi:

Følg med i juleferien, hvor vi udsender en række specialudgaver af Transformator, bl.a. om hvordan kunstig intelligens kan være skadelig for forskning, og om ‘ground zero’ for evighedskemikaliet PFAS, hvor man første gang opdagede, hvor megen skade det forvolder.

Vinder af Videnskabens Top-5: Dansk teknologi central i udforskningen af Mars

Nomineret: Piezoelektricitet i miljøvenlige materialer

Nomineret: Grønlands zombie-is vil få verdenshavene til at stige

Nomineret: Sydøstgrønlands isbjørne er noget for sig selv

Nomineret: : Sort hul lå skjult i gamle observationer

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Poul Erik Kristensen, ingeniør og direktør i Compact Heat Storage ApS

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator har vi taget mikrofonen med ud af huset – nærmere bestemt til en villa i Hvidovre, hvor ingeniøren Poul Erik Kristensen har installeret demonstrationsanlæg nummer to af sit varmepumpesystem.

Poul Erik Kristensen er specialist i varmesystemer og optimering af private varmepumper og har i sit lille firma Compact Heat Storage udviklet en varmepumpe, der kan bruge strømmen når den er billig, gemme på varmen og bruge den, når elprisen topper. Målet er et varmelager, der nemt kan sættes op i private hjem – til en billig penge.

Han anslår, at den årlige besparelse på elregningen til drift af varmepumpen kommer til at ligge mellem 40 og 50 procent med en tilbagebetalingstid på omkring fem år.

Nogle af artiklerne kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu

Genbrugsplast og viden om vand: Varmelager til varmepumpen behøver ikke at være indviklet

Se billeder og diagram af varmepumpesystemet

IEA anbefaler årlig tredobling af varmepumper i byggerier: Mere energieffektivt end alt andet

Video: Sådan virker en varmepumpe

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Mads Lorenzen og Therese Moreau

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator lægger vi ud med Ingeniørens it-medie Version2’s afsløring af, at mindst 9.000 lejligheder rundtomkring i Danmark står åbne for indbrudstyve. De er udstyret med et forældet digitalt låsesystem, som er uhyre nemt at hacke. På kun to minutter lykkedes det journalist Mads Lorenzen at kopiere de digitale nøgler i forskellige boligforeninger og lave dem om til universalnøgler, der kunne åbne samtlige døre i den enkelte forening. Producenten Scantron har ignoreret gentagne advarsler fra en beboer.

Lige meget hvor ofte Elon Musk gentager, at de selvkørende biler er lige om hjørnet, er realiteten, at det er langt sværere at få den kunstige intelligens bag den selvkørende teknologi til at reagere korrekt i forskellige trafiksituationer, end det lyder i de optimistiske meldinger fra Tesla-direktøren. Udviklingen er simpelt hen kørt fast i en grad, så investorerne trækker sig, retssagerne står i kø. Therese Moreau fra Ingeniørens nichemedie Datatech fortæller hvorfor.

Tusinder af boliger står åbne for hackere

Dansk firma ignorerede hacker-advarsel i månedsvis: »Det er chokerende«

Analyse: Teknologien bag selvkørende biler er kørt fast

Bloomberg: Even After $100 Billion, Self-Driving Cars Are Going Nowhere

The Dawn Project

Sprogmodellen ChatGPT fra Open AI

Ørkenens gåde er løst: Namibias mystiske cirkler har forvirret forskere i årevis

Vild PFAS-teori blandt vindmøllemodstandere: Uden hold i virkeligheden

Verdens produktion af vedvarende energi er fordoblet om fem år

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Laurids Hovgaard og Thomas Djursing

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator lægger vi ud i Østersøen, hvor data fra satellitdataovervågningsfirmaet SpaceKnow viser, at to ‘mørke skibe’, der hver målte omkring 95 til 130 meter lange, i dagene inden Nord Stream 2 blev sprængt, passerede tæt forbi lækagestederne. De havde med andre ord slukket den lovpligtige AIS-transponder, der viser skibets position og stamdata.

Det er noget, som skibe i danske farvande gør hver dag for ikke at blive opdaget i at fiske ulovligt, dumpe olie eller kemikalier eller overtræde territorialgrænser. Derfor er DTU i gang med at opbygge et ‘forbryderalbum’ over skibe, der er kendt for at slukke for deres AIS-signal.

Vi bliver til søs, for aggressive spækhuggere er blevet et udbredt problem ud for den portugisiske kyst, hvor de angriber roret på sejlskibe og ikke stopper, før det er brækket af. Det har ført til adskillige nødsituationer, og et sejlskib er ligefrem sunket efter angrebet. Ingeniørens journalist Thomas Djursing skal samme vej til foråret og har forskellige ideer til, hvordan han kan narre spækhuggerne.

Vi skal også tale om en helt anden slags skibe, nemlig dem der skal sejle fire styks af de nye havvindmøller ud til deres fremtidige plads i Nordsøen. På få år er størrelsen på nye havvindmøller mere end fordoblet, så rederierne må tænke kreativt, når de skal pakke de installationsskibe, der skal sejle møllerne til havs.

Til slut samler vi op på en Transformator-episode fra september, hvor vi var ude og indsamle prøver af bl.a. fyrrenåle i røgfanen fra affaldsforbrændingsanlæg nær København. Ideen var at få prøverne analyseret for flourstoffer som dem, der er blevet fundet i tilsvarende prøver nær Madrid. Nu har vi resultatet.

DTU jagter jamming-pirater og mørklagte skibe nær Nordstream

To ’mørke skibe’ opdaget kort før gaslækager

GPS-ekspert om udfald over Kattegat: ‘Sandsynligvis kraftig jamming’

Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand

Tungere naceller og længere vinger: ‘Vi gentænker skibene hver gang møllerne vokser’

PODCAST Færre store kraftværker vil øge risiko for strømsvigt

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Signe Ørom, ph.d. i kultur og sprog og indehaver af konsulentfirmaet ConnectingCultures

Klip: Søren Rask Petersen

Denne uges Transformator handler om alle de små kulturelle benspænd, der gør os danskere til en udfordring at samarbejde med for udenlandske medarbejdere. Det har kultureksperten Signe Ørom skrevet en bog om på baggrund af sin forskning samt to årtiers samarbejde med en lang række internationale virksomheder.

Det er så let for chefer og kolleger ganske utilsigtet at komme til at træde ansatte fra andre kulturer over tæerne, selvom vi selv ser os som venlige og hjælpsomme og herligt uformelle. Men en ironisk eller spøgende bemærkning er let at misforstå som alvorligt ment eller direkte uhøflig, og den slags giver Signe Ørom adskillige eksempler på.

Signe Øroms bog: ‘Forstod du hvad de sagde? – Kulturel intelligens og diversitet i globale samarbejder’

Online Briefing: Kan power-to-x frigøre os fra fossile brændstoffer?

Lydklip: Tante Sofies Sang fra ‘Folk og Røvere i Kardemommeby’ sunget af Betty Glosted (Parlophone Denmark)

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Svend Poulsen, rådgivende ingeniør og formand for IDA Rail, Thomas Djursing og Bjørn Godske.

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator lægger vi ud med onsdagens vellykkede opsendelse af Nasas SLS-raket, der skal bane vej for Artemissionen og nye rejser til Månen.

Dernæst til en mere jordnær trafik, for efter at Radikale Venstre i maj sidste år foreslog at bruge 20 millioner kroner på en forundersøgelse af en elektrificering af motorvejen fra Øresundbroen til den kommende Femern-forbindelse, har Vejdirektoratet sat forundersøgelsen i gang. Mens der er glæde over nyheden i lastbilsbranchen, lyder der mere kritiske toner fra Svend Poulsen, der er formand for det faglige netværk indenfor jernbanebranchen IDA Rail og togblogger på ing.dk. Det er alt for dyrt, både i investeringer og energi til driften, påpeger han.

Volvo præsenterede 9. november deres nye SUV-model EX90, som er forberedt til det, man kunne kalde VtX. V for Vehicle og X for de forskellige formål, man kan bruge bilens batteri til – ud over kørslen. Det kunne være at trække strøm ind i sit hus eller forsyne kaffemaskinen med strøm på campingturen.

Hvis du vil læse mere om de emner, vi taler om i podcasten, kan du lige nu få halv pris på vores digitale journalistik. Dvs. du får adgang både til Version2 og Ing.dk samt et klippekort til vores professionelle PRO-medier med seks klip hver måned. Læs mere HER

Lift-off: Artemis-missionen er langt om længe på 25 dages rejse om Månen

Video: Se liftoff på Artemis

Ingeniørens fokus om Artemis-missionen

Blog på ing.dk: Tog til tiden

Volvo klar med V2G: Sender strømmen frem og tilbage fra elnettet

Få Ingeniøren til halv pris med Transformator-rabat

Deltag i online-briefing med Comsol: Multifysik og prototyping

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Therese Moreau og Thomas Djursing

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal det først handle om billeder skabt af kunstig intelligens, som vi nu alle kan eksperimentere med at generere ud fra nogle få stikord om, hvad det skal indeholde. Det kunne for eksempel være »journalist making podcast«. Resultatet fremstillet med OpenAI’s tekst-til-billede-generator, Dall·E kan ses HER.

Ret sjovt og fuld af muligheder, ikke mindst når teknologien formentlig inden længe også åbner mulighed for at generere AI-skabte levende billeder. Men samtidig åbner der sig stribevis af etiske dilemmaer – foruden spørgsmål om ophavsret m.v. Eksempelvis er det nu let som ingenting at fremstille såkaldte deepfake, altså billeder af kendte personer i sammenhænge, der er falske og måske krænkende, men som kan se ganske overbevisende ud.

Vi skal også runde de fjernstyrede droner, som det tilsyneladende lykkedes ukrainerne at sejle ind i Sevastopol havn, hvor de torpedere en række russiske orlogsfartøjer. Ifølge billeder af en strandet drone havde de vandscooter-motor og Starlink-antenne.

OpenAI offentliggør Dall·E 2

Da AI løste skak: »Det er svært at tilføre noget nyt længere«

Vandscooter-motor og Starlink-antenne: Fjernstyrede dronebåde angriber russisk flåde

Andreas Mogensen i skarp træning: Øver sig på alt, der kan gå galt i rummet

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Anders Kjærulff, journalist og medstifter af tænketanken Analogiseringsstyrelsen

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal det handle om digitalisering – eller rettere en styrelse, der arbejder for det modsatte: analogisering. Blandt de ti analoge rettigheder, som Analogiseringsstyrelsen kæmper for, er, at al borgerbetjening skal tilgodese både digitale og analoge danskere. Og af samme grund skal myndighederne aldrig kunne pålægge borgerne at være forbundet til internettet eller være i besiddelse af mobiltelefoner.

På trods af et umiskendeligt sarkastisk glimt i øjet på Anders Kjærulff og hans fuldmægtigkolleger i styrelsen, mener de det skam alvorligt. Tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at en tredjedel af danskerne er digitalt udfordrede og sommetider har brug for hjælp til at håndtere digitale løsninger, mens 17-22 procent karakteriseres som er digitalt udsatte. Dette gælder bl.a. danskere uden NemID og bankkonto.

Du kan i øvrigt møde Anders Kjærulff og Jesper Balslev fra Analogiseringsstyrelsen på Bogforum i Bella Center lørdag 5. november kl. 14.30 på Debatscenen på stand Foyer F7.

Analogiseringsstyrelsen

Uddrag af Analogiseringsstyrelsens kommende bog

Transformator: Tech-giganter stalker dig på nettet – sådan går du under radaren

En kvart kilometer af Nord Stream 1 er sprængt i stumper: Spredt ud over havbunden

Gaskrisen gør gasfyrede elværker 10 gange dyrere end solenergi

Storbritannien klar til at lægge gammel teletjeneste i graven

En kodefejl gav rød blok et mandat for lidt i DR's valgprognose

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Bjørn Godske og Frederik Marcher Hansen

Klip: Søren Rask Petersen

I 70’erne var det meget svært at finde en a-kraft tilhænger i Danmark. Men tiderne skifter, energikriser kommer og går – og holdninger flytter sig. I dag er hele 40 procent af danskerne er tilhængere, og 36 procent modstandere af atomkraft.

I den seneste uge har der nærmest ikke været et nyheds- eller debatprogram uden at emnet er kommet op. Men hver eneste gang skal vi høre på valgforskere, der filosoferer over, hvordan det mon kan være. Vi vil meget hellere se på de teknologiske argumenter, og det gør vi i ugens episode af Transformator.

Forsker angriber notat om a-kraft i Danmark: 7 løse påstande og faktuelle fejl

Hør hele interviewet med Atomkraft Ja Tak på Danmarks Radios P3

Online valgmøde på ing.dk

Foreningen Atomkraft Ja Tak

Vært: Henrik Heide

Klip: Søren Rask Petersen

Medvirkende: Michael Rothenborg, Henrik Vinther Nielsen, Simon Freiesleben og Carl Juul Nielsen

I denne uges Transformator ser vi nærmere på det danske vandmiljø og de giftige stoffer, vi hver dag lukker ud i det. For hvis du troede, at den slags stoppede efter Cheminova-skandalen og de andre generationsforureninger, så er der deprimerende nyheder.

Siden begyndelsen af 50’erne har perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer, PFAS, være populære på grund af deres vand- og fedtskyende kvaliteter, og de er blevet flittigt brugt i alt fra fødevareemballage til brandslukningsskum. I dag kalder vi dem evighedskemikalier, da de er svært nedbrydelige, og nu viser det sig også, at rensningsanlæggene har store problemer med dem. Faktisk er PFAS-koncentrationen højere i udløbsvandet end i det vand, anlæggene modtager.

EU sætter grænser for, hvor mange giftstoffer, der må lukkes ud i farvandene. Men kommunerne kan give dispensation til såkaldte blandingszoner, hvor højere koncentrationer af kviksølv, PFOS og andre kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer kan udledes, fordi man medregner den opblanding og fortynding, der sker i recipienten. Miljøstyrelsen har imidlertid intet overblik over, hvor disse zoner er.

Vi har alle et varierende antal skraldespande stående derhjemme til affaldssortering. Men der er stor forskel fra kommune til kommune, selvom det egentligt var meningen, at vi på nuværende tidspunkt skulle have sortering i ni fraktioner overalt. Den tiende med tekstil kommer til næste år. Vi tager en status på, hvor langt kommunerne er kommet.

Cloudgaming er ugens sidste emne, for fra 18. januar næste år er der game over for spilplatformen Stadia, som Google lancerede for godt to år siden, og som flere så som spilverdenens svar på tv-streamingtjenester som Netflix og HBO.

PFAS-niveauer stiger gennem renseanlæg: Grænseværdi overskredet med over en faktor 100

Giftige udledninger fortyndes i åer, have og fjorde: Omfanget forarger fiskere og forskere

Interaktivt kort: Danmarks ukendte blandingszoner, hvor naturen fortynder forurening

Google lukker sin ambitiøse cloudgaming-service