
Sign up to save your podcasts
Or


Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Sybille Hildebrandt, Bjørn Godske, Mads Lorenzen og Liv Bjerg Lillevang
I denne uges Transformator handler det først om hullerne i gasledningerne Nord Stream 1 og 2. For kan det virkelig passe, at ingen planlæggere har forholdt sig til risikoen for sabotage? Noget tyder på, at det har været en blind vinkel i de rapporter, der ligger til grund for etableringen.
Men hvad gør man ved to rør, der er mere eller mindre fulde af havvand – kan de overhovedet reddes, inden de korroderer? Der får man ingen svar på fra Nord Stream AG eller det russiske selskab Gazprom. Men vi ser på de forskellige metoder, som Energinet har i beredskab, hvis noget lignende skulle ske med deres rør.
MitID indeholder flere alvorlige designfejl, der gør det muligt både at gætte titusindvis af danskeres brugernavne og at lukke de mange brugere ude fra systemet i dagevis. Det har Ingeniørens it-medie Version2 afsløret ved selv at gå på jagt efter fejlene i systemet. Mads Lorenzen fortæller hvordan.
Til slut runder vi ugens Nobelpris – den første i 25 år – der gik til professor ved Københavns Universitet Morten Meldal, som gennem adskillige år har været udpeget som kandidat til Nobelprisen i kemi for sit arbejde med og udvikling af click-kemi. Liv Bjerg Lillevang fortæller, hvad det er, og hvad det kan bruges til.
Myndigheder har etableret den danske del af Baltic Pipe uden en tanke på sabotage
Havvand er strømmet ind i rørene: Saltvand gør fremtiden usikker for Nordstream
Gasledninger mange steder i danske farvande: Sådan håndterer Energinet skader
Uhyre simpelt hack kan gætte brugernavne og blokere adgangen til MitID
Myndighed bag MitID efter kritik af sikkerheden: »Det er den måde systemet virker på«
Dansk professor modtager tredelt Nobelpris for kronjuvelen i klikkende kemi
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Rasmus Brask, solcelleejer, og Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef i Better Energy
I denne uges Transformator taler vi først med Rasmus Brask fra Nørresundby, som har skrevet til Transformator efter en tidligere episode, hvor det fremgik, at batterier til solcelleanlæg ikke kan betale sig for de fleste. Han har selv et anlæg på 8 kW, med et 11 kWh LFP-batteri og en Tesla i garagen, som et intelligent styringssystem sørger for at oplade, når det betaler sig bedst. Hør, hvordan han får økonomien til at spille.
Næste gæst er Peter Bjerregaard, som er markedsreguleringschef i det vedvarende energiselskab Better Energy, der sælger støttefri, grøn strøm fra egne solcelleparker, som virksomheden både udvikler, bygger, drifter og ejer. Han peger på, at vi er langt bagud med at udbygge det danske elnet og kommer med bud på, hvordan vi får mere fart på etableringen af store solcelleparker i Danmark.
Rasmus køber og sælger fra sit solcelleanlæg: Der er rigtig god økonomi i det
Det kan ikke betale sig: Solceller med batterier er kun økonomisk for få
Oplysningsfilm: Spar på energien med Olie Banden alias Olsen-Banden
Hvis du vil læse artiklerne, kan du oprette et gratis prøveabonnement HER
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov og Liv Bjerg Lillevang
I denne uges Transformator skal det først handle om CO2-lagring. For selvom vi er godt i gang med at elektrificere transporten, bygge vindmølleparker og gøre strømmen i kontakten grøn, så bliver vi også nødt til at indfange og lagre eller bruge de 42 ton CO2, vi hvert år udleder, i stedet for bare at lukke den ud i atmosfæren. Det siger FN’s klimapanel, og det er også målet i regeringens klimaprogram.
Derfor ser vi på, hvor langt vi egentligt er med de teknologier, der skal indfange og gemme CO2 – hvor modne de er hver især, og hvor meget CO2 vi kan fange med dem.
Med en donation på halvanden milliard kroner har Novo Nordisk Fonden givet forskere og ingeniører ved Niels Bohr Institutet til opgave at udvikle en fejltolerant kvantecomputer over de næste 12 år. Målet er at skabe verdens bedste af slagsen. Men hvad adskiller egentlig en kvantecomputer fra en vanlig en af slagsen?
ANALYSE Vi har brug for CO2-lagring - men der er ikke et quick fix
CO2-lagring: De 5 bedst egnede steder at skaffe indfanget kuldioxid af vejen
Novo Nordisk Fonden donerer halvanden milliard til udvikling af verdens bedste kvantecomputer
Kvanteprofessor i spidsen for milliardprojekt: ‘Intet quick fix til at bygge en kvantecomputer‘’
Bekymringer gjort til skamme: Batterier i elbiler lever længere end bilen‘’
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske
I denne uges Transformator skal vi først på feltarbejde. Ifølge danske eksperter er der god grund til at få undersøgt, om vi også her i Danmark kan konstatere foruening med PFAS i områder omkring affaldsforbrændingsanlæg, ligesom miljøorganisationen Toxicowatch sidste år gjorde i den spanske hovedstad, Madrid. Indholdet i fyrrenåle er en god indikator for forurening, så det er dem, vi er kørt ud for at indsamle og sende til analyse.
I 2032 skal vi forberede os på gennemsnitligt 38 minutters strømafbrydelse årligt. Det fremgår af den årlige Elforsyningsredegørelse fra Energinet. Det mere ustabile elnet skyldes bl.a. en større andel af vindmøller og færre store kraftværker i systemet. Udfaldene vil typisk forekomme på dage i vinterhalvåret med højt elforbrug og forholdsvis lav elproduktion fra vind og sol, hvis store produktionsenheder eller udlandsforbindelser samtidig er ude af drift.
Til slut kan du høre om den danske rapper med kunstnernavnet Emilio Hestepis, hvis alter ego hedder Niels Kern og arbejder som it-supporter i Undervisningsministeriet. Han har investeret to års fritid i at fodre en algoritme med ti forskellige beats og en masse forskellige vers, hvorefter du på hjemmesiden enmilliardpizzaer.dk kan få serveret en milliard forskellige autogenererede pizza-rapsange.
Miljøorganisation advarer: Måler alarmerende høje mængder PFAS ved forbrændingsanlæg
Ude i fremtiden risikerer Østdanmark op til 252 minutter årligt uden el
Emilio Hestepis serverer en milliard pizzaer
Bestil din helt unikke pizza-rap her
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Christian Damsgaard Jensen, professor i it-sikkerhed ved DTU, Anders Kjærulff, journalist og privatlivsaktivist, og Poul Henning Kamp, it-udvikler og blogger på Version2 om softwareudvikling, programmering og it-skepsis generelt.
I denne uges Transformator har vi presset sølvpapirshatten godt ned i panden, for det skal handle om vores personlige data, og hvor lemfældigt vi overlader dem til tech-giganter som Google, Facebook osv.
De færreste ville ønske sig at blive fulgt af en fremmed, der noterer hvor du bor, hvem dine venner er, de steder, du handler, og de ting, du køber. Og at denne stalker derefter deler informationerne med alle mulige personer, som derefter tilbyder dig alle mulige varer og tjenester – for de ved jo lige præcis, hvad du kan lide, og hvad du vil betale. Men det er netop, hvad vi tillader disse store data-hajer.
Men ikke alle er deler bevidstløst ud af sine data. Vi har besøg af tre personer, der er meget restriktive med, hvilke tjenester de benytter sig af. I ugens episode fortæller de, hvordan de forsøger at gå under radaren, selvom det ikke er let.
Poul-Henning Kamps blog på Version2
Læs mere om Anders Kjærulff
Læs mere om Christian Damsgaard Jensen
Den minimalistiske telefon Punkt MP02
Her finder du basal – men stadig personlig – information, som Google registrerer på dine generelle konto-data
Her kan du downloade et fuldt overblik over dine handlinger og data hos Google.
Her kan du ifølge Google ‘genopdage de steder, som du har besøgt, og de ruter, som du har fulgt’
Her kan du slå muligheden for at blive tracket via Google Analytics fra
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Poul-Henning Kamp, Agnes Rønberg og Thomas Djursing
I denne uges Transformator lever vi op til navnet og går all-in på solcelle- og vindmølleenergi. Og mens vi for nylig så nærmere på, om det rent økonomisk stadig kan betale sig at smække solceller på taget, så skal vi i denne episode nørde teknik. Det gør vi sammen med Poul-Henning Kamp, hvis projekt med husbygning og installation af solceller vil være en del af Ingeniørens læsere bekendt. Han kan bl.a. fortælle, hvorfor der skal flere solpaneler på taget, end man umiddelbart skulle tro.
Not in my backyard er en holdning, som vindmølleentreprenører døjer med landet over. Men er det også derfor, der er et kæmpe uudnyttet potentiale for opstilling af vindmøller i halvdelen af landets kommuner? Det har Ingeniøren undersøgt, og Agnes Rønberg forklarer om problemet.
Til slut runder vi Nasas opsendelse af SLS-raketten, som blev afbrudt 40 minutter før lift-off. På lørdag prøver de igen, og Thomas Djursing fortæller, hvad der gik galt.
Masser af plads til vindmøller i mange kommuner: ‘De har simpelthen manglet vilje’
Interaktivt kort: Her er den ledige plads til flere vindmøller på land
Poul Henning Kamp om solceller
Giver op 40 minutter før lift-off: Nasa har udsat opsendelse af måneraket
LIVE Nasa opsender måneraket: Følg seneste nyt
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske
I denne uges Transformator skal vi til Månen for første gang i 50 år. På mandag er der efter planen takeoff på Nasas Artemis-mission, hvor SLS-raketten skal sende Orion-kapslen på en flere uger lang rejse til Månen i en afstand af 100 km og retur. Missionen er det første store skridt mod at sende mennesker til Månen igen. Men hvorfor er det nu, at vi skal derop?
1000 hestekræfter skal der vrides ud af en 1,6 liters motor for at få en Formel 1-racer op på 360 km/t. Men der er kommet nye regler for motorerne, og hvilken betydning vil det få for sporten?
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu
LIVE Nasa opsender måneraket: Læs seneste nyt
VIDEO Sådan foregår Artemis-missionen fra lift-off til splashdown
Nedtælling til lift-off: Genbrugs-raket med kurs mod Månen
Grafik: Se forskellene på Nasas nye og gamle måneraket
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Ulrik Andersen og Gitte Laasby fra Ingeniøren samt Anders Bjarklev, rektor, DTU.
I denne uges Transformator skal det først handle om solceller. De voldsomme stigninger på el får rekordmange boligejere til at smide et sted mellem 70 og 100.000 kroner i solceller på taget derhjemme. Men er det nu også så god en forretning?
Men én ting er økonomien i solceller. Noget andet er, at både forskning og konkrete brande viser, at en brand kan brede sig voldsomt under tagmonterede solceller, også selvom tagkonstruktionerne lever op til alle brandkrav. Det får Danske Beredskaber og en ph.d.-forsker til at advare om den oversete brandrisiko.
Til slut samler vi op på det udskældte tv-koncept ‘Ellen imellem’, der kørte på DR i forsommeren. Her blev anerkendte danske forskere inviteret i studiet for at diskutere bl.a. fladjordsteorier og andre konspirationsteorier, men hvad de ikke vidste var, at journalisten Ellen blot gentog spørgsmål fra sin øresnegl, som blev stillet af netop diverse konspirationsteoretikere. Forskerne følte sig til grin og ført bag lyset, og vi har spurgt DTU-rektor Anders Bjarklev, hvordan deres tillid til DR kan genoprettes.
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu
Solceller med batterier ikke økonomisk for de fleste, siger eksperter
Farlig cocktail: Tage og solcelleanlæg øger risikoen for brandspredning
Brande breder sig under solpaneler: Britisk videncenter må lukke i ni måneder
Brug for regler for at tøjle brandrisiko
DTU-rektor Anders Bjarklev: Forskere og medier bør samarbejde om vidensformidling
Professor Anja C. Andersen om DR-medvirken: ‘De misbruger min troværdighed’
Professor kan ikke få stoppet program, hvor han bliver narret: 'DR har løjet for mig flere gange'
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Glenda Napier, CEO, klyngeorgansiationen Energy Cluster Denmark, og Tue Sørensen Dissing, it-ingeniør, grundlægger og direktør for Lyd by Dissing ApS.
I denne uges Transformator skal det først handle om den grønne omstilling. For ledende forskere fra 12 universiteter verden over, heriblandt Aalborg Universitet, er kommet med den opløftende melding, at en fuldstændig omlægning til vedvarende energisystemer er realistisk inden 2050. Teknologien er klar, siger de. Så vi har bedt Ingeniørens nye blogger inden for grønne energiteknologier, Glenda Napier, give tre bud på de største forhindringer for, at vi får glæde af teknologierne og når målet.
Derefter plugger vi stikket i til højttaleren Strøm 1.0, som en anden af vores bloggere, Tue Sørensen Dissing, har bygget på i nu fem måneder i samarbejde med Ingeniørens læsere. Vi skal høre nogle prøver på dens kunnen og høre, om Tue er tilfreds med resultatet.
Vi slutter af med et indslag fra verdensmesterskaberne i Excel.
Bloggen ‘Vejen til grøn energi’
Kom og lyt til læsernes egen open source-højttaler d. 24. august kl. 17.00 - 18.00
Bloggen ‘Højttaleren Strøm 1.0 – en open source wifi-højttaler’
Playliste med numrene fra højttaler-lytteprøven
The Ocho Bundle Excel Esports: All-Star Battle
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Poul-Henning Kamp, amatørdataarkæolog, Dansk Datahistorisk Forening
Hvorfor var hulstrimlen et genialt lagermedie? Fyldte DASK virkelig en hel villa i Valby? Og hvilken hjemmecomputer lå under hvert femte juletræ i 1984? Transformator er taget på guidet rundtur på Datamuseet i Hedehusene, og vores guide er amatørdataarkæolog Poul-Henning Kamp, der også er mangeårig blogger i Teknologiens Mediehus.
Han starter bl.a. op for en RC3600, som var en af de ‘minidatamater’, som Regnecentralen i begyndelsen af 1970’erne byggede til undervisning i skoler, gymnasier og universiteter – og det går ikke helt stille af.
Datamuseet/Dansk Datahistorisk Forening
Video: Cifferregnemaskinen DASK var Danmarks første supercomputer
1958: Sådan fungerer cifferregnemaskinen DASK
Se billeder fra Datamuseet
From the publisher's feed

29 Listeners

101 Listeners

1 Listeners

7 Listeners

13 Listeners

11 Listeners

4 Listeners

89 Listeners

2 Listeners

3 Listeners

2 Listeners

5 Listeners

1 Listeners

0 Listeners

4 Listeners