
Sign up to save your podcasts
Or


Værter: Henrik Heide og Laurids Hovgaard
Medvirkende:
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator er en temaudgave, hvor vi går i dybden med de industrirobotter, som vi er ret dygtige til at udvikle og producere i Danmark. Til gengæld har de danske virksomheder tabt pusten sammenlignet med deres udenlandske konkurrenter, når det kommer til at automatisere produktionen.
Det vækker bekymring i en tid med stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. I denne episode kan du høre tre af Danmarks fremmeste eksperter i robotteknologi diskutere, hvordan robotterne kan gøres så nemme at indføre i produktionen, at man ikke behøver en lang ingeniøruddannelse.
Diskussionen fandt sted i Ingeniørens tv-studie i en såkaldt briefing, hvor vi en gang om måneden tager en teknologisk udfordring op og ser efter løsningerne sammen med de mennesker, der sidder med den største indsigt. Her får du briefingen i lydformat. Men du kan også se den som video på linket nedenfor.
Til slut runder vi også lige en dugfrisk rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der retter en krads kritik mod den manglende konkurrence på markedet for opladning af elbiler. Et emne, vi selv har berørt i en tidligere udgave af Transformator.
Se Ingeniørens briefing om danske robotter som video
Rapport fælder hård dom over lademarkedet for elbiler: Ladeoperatørers all inclusive-abonnementer skal forbydes
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Lasse Kronborg, major i Forsvarsakademiets Institut for Militær Teknologi
Jan Trzaskowski, juraprofessor ved CBS og Aalborg Universitet
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uge besøgte Transformator Teknologiens Mediehus’ konference V2Security i Øksnehallen i København, hvor vi mødte major Lasse Kronborg fra Forsvarsakademiet til en snak om de cybertrusler, der er fulgt med Ruslands angreb på Ukraine. Cyberangrebene rammer også Danmark og danskeres sikkerhed, og derfor må de integreres i både den militære og udenrigspolitiske værktøjskasse. Vi talte os, hvordan folkeretten ser ud i cyberspace, og hvilke problemer det giver at være afhængig af private virksomheder.
Som forbrugere og borgere betaler vi ikke blot med vores personoplysninger, men også vores selvbestemmelse, når vi benytter de ‘gratis’ tjenester fra Google, Facebook, TikTok osv. Juraprofessor Jan Trzaskowski peter på skyggesiderne ved data-dreven markedsføring, for når personoplysninger parres med psykologiske indsigter og teknologidesign, ændres styrkeforholdet mellem menneske og maskine, og det udfordrer både individet og demokratiet. Han kalder det overvågningskapitalisme.
Jan Trzaskowskis bog: Your privacy is important to us
It-sikkerhedskonferencen V2Security
Youtube: Center for Humane Technology om ‘the AI dilemma’
Værter: Henrik Heide og Bjørn Godske
Medvirkende:
Jenny Braat, adm. direktør, brancheorganisationen Danske Maritime
Peter Matthiesen, teknologichef, transport- og logistikvirksomheden DSV
Martin Porsgaard, direktør, Nordic Initiative for Sustainable Aviation (NISA)
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator er en temaudgave, hvor vi dykker ned i transportsektorens udfordring med at udfase de fossile brændsler og udvikle teknologier, så der skrues ned for klimabelastning fra fly, skibe og lastbiler.
For lastbilernes vedkommende er opgaven langtfra umulig, ifølge teknologidirektør i DSV Peter Matthiesen, men det vil kræve gennemgribende ændringer i forretningsmodellen:
»Vi kan ikke gå ud i morgen og skifte fra diesellastbil til en ellastbil og forvente, at vi kan drive vores forretning, som vi altid har gjort. Vi er nødt til at gentænke alt,« siger han i Ingeniørens online-briefing om fossilfri transport.
I denne episode kan du høre hele diskussionen mellem de tre repræsentanter fra søfarten, landtransporten og luftfarten, hvor de giver deres bud på, hvad der teknologisk skal til, for at vi kan få introduceret el, brint og andre grønne alternativer i transportsektoren.
DSV teknologichef: På batteri er en lastbil og dens chauffør ikke længere et ægteskab (se briefingen som video)
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov, Bjørn Godske og Laurids Hovgaard
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator kan du først høre om Juice og Europa Clipper, som er navnene på de to rumsonder fra hhv. ESA og Nasa, hvoraf den første efter planen opsendes i denne uge. Missionen for dem begge er at foretage detaljerede observationer af solsystemets største planet, Venus, og dens tre store isdækkede måner: Callisto, Europa og ikke mindst Ganymedes. De formodes alle at have flydende vand under deres iskappe, og dermed er der også en mulighed for, at der findes liv.
Verdens ældste opfinderkonkurrence ‘Le Concours Lépine’ i Paris bliver i år med deltagelse af den danske ingeniør Nicolas Guilbert, som har opfundet en helt særlig måde at samle en kubus af seks sider. Ved at give siderne af de seks plaststykker, som udgør kuben, vinklede tænder, er det muligt på en enkel måde at gøre dem selvlåsende, og det skal bl.a. bruges i en lille cubesat-satellit.
Manglen på et trafikstyringssystem for droner i Danmark sætter en stopper for et ellers succesfuldt forsøg med at flyve hjertestartere og blodprøver med droner ud til bl.a. Ærø. Også for danske dronevirksomheder er det en alvorlig stopklods, at vi mangler infrastruktur for automatiseret flyvning herhjemme.
Nogle artikler er muligvis ikke online endnu
Liftoff om få dage: Juice og Clipper skal udforske Jupiters måner
Akutberedskab opgiver at fragte hjertestartere med droner
Udvikling af mikrosatellit gav ide til unik opfindelse
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Klip: Søren Rask Petersen
Der er rigtig mange penge at spare på at skubbe opladningen af elbilen til efter kogespidsen i aftentimerne. I runde tal en tier om dagen, mener Henrik Møller Jørgensen fra elforbrug.nu i denne uges Transformator, der afslører danskernes ladevaner. Men selvom der er penge at spare, sætter hver femte elbilist stadig bare stikket i hjemmeladeren, når de kommer hjem, selvom et hurtigt besøg i laderens app kan flytte forbruget.
Men alle de elbilister, der har fanget pointen og sat laderen til at hente strømmen om natten, hvor prisen og elafgiften er i bund, flytter forbruget til de samme nattetimer. Det afføder et helt nyt problem med overbelastning. Resultatet begynder at ligne en ny kogespids, fortæller Malthe Thingvad, der er nyuddannet elektroingeniør og netop har afsluttet sine studier med et speciale om danskerens ladevaner.
Med data fra et helt års forbrug på 3000 private ladestandere bliver mønsteret tydeligt, og med udviklingen i den danske elbilpark bliver vi nødt til at skubbe til adfærden med andre midler end afgifter, mener Malthe Thingvad.
»Der er brug for meget mere intelligente løsninger. Netselskaberne kender allerede forbruget i de forskellige dele af deres netværk i forskellige timer. Et scenairie kunne så være, at selskaberne bruger den information til at anmode ladeoperatørerne om at skrue på effekten i de timer, hvor der er risiko for overbelastning,« siger han.
»De fleste sætter jo alligevel stikket i laderen, når de kommer hjem om eftermiddagen. og den sidder der så i et ret langt tidsrum. Og det giver en hel del fleksibilitet. Så hvis du lige skruer et par ampere ned i nogle af nattetimerne, så har det ikke nogen stor påvirkning på forbrugeren.«
Privatlivet på internettet er truet. I fremtiden bliver nødt til at identificere os i langt højere grad på nettet for at bekæmpe disinformation, hadtale på sociale medier og beskytte vores børn og unge. Det mener Tobias Bornakke, der er formand for den nordiske tech-tænketank, der blev nedsat af daværende S-kulturminister Ane Halboe-Jørgensen. Den er netop kommet med en række anbefalinger om bl.a. at oprette et nordisk center for tech og demokrati, der skal politikudvikle og håndhæve ny europæisk techlovgivning.
Malthe Thingvads speciale: Electric vehicle user behavior modelling based on real charging data
Henrik Møller Jørgensens site elforbrug.nu
Den nordiske tech-tænketank
Leder: Lad os beskytte vores børn og demokrati med verificering, ikke identifikation
Hør hele interviewet med Thomas Bornakke
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Klip: Søren Rask Petersen
Den 17 år gamle Berlingo blev i påsken skiftet ud med en elbil. Men mormorladeren, der lå i bagagerummet, var ikke meget bevendt, og her meldte det første spørgsmål sig: Hvormange watt og ampere skal den være på?
Men det var kun begyndelsen. For det viste sig hurtigt, at der også var meget store prisforskelle, alt efter hvilken app man vælger at bruge på de forskellige ladestandere, der står lige ved siden af hinanden.
Der var med andre ord brug for en vejviser i den kafkaske prislabyrint, og i ugens Transformator har vi hele to gæster i studiet med solid erfaring i, hvordan man sikrer sig den billigste strøm.
FDM: Sådan finder du vej til den rette ladeløsning
Mads Aarup på LinkedIn
Ilyas Dogru på LinkedIn
Vært: Henrik Heide og Daniel Dan Jørgensen
Medvirkende: Laurids Hovgaard, Bjørn Godske og Daniel Dan Jørgensen
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator handler det først om robotter, som vi traditionelt har været gode til at producere og tage i brug her i landet. Men hvor Danmark i 2014 lå på en femteplads i ver den i det, der kaldes robottæthed, er vi her syv år senere røget ned på en 12. plads.
Vindmøller dræber alle fuglene, påstod i hvert fald Donald Trump. Men nu har det svenske energiselskab Vattenfall gennemført et toårigt studie af havfugles adfærd i forbindelse med en havmøllepark ud for Aberdeen i Skotland. Og her er den overordnede konklusion, at fuglene er overraskende gode til at undgå møllernes vinger
Ole G Mouritzen er professor ved Københavns Universitet med en lang forskerkarriere indenfor bio- og gastrofysik bag sig. Hans interesse for og glæde ved sushi er i dag blevet et bidrag til den grønne omstilling. Dan Jørgensen har haft Ole Mouritsen i studiet.
Deltag i Ingeniørens briefing: Danske robotter i krise
Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater
Danmark rasler ned ad robot-ranglisten: Automatisering i industrien gået i stå
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Louise Olifent og Thomas Djursing
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator handler det først om forbrændingsmotoren, som de 27 EU-lande i efteråret vedtog at udfase i biler i 2035. Men i ellevte time inden aftalen fik de endelige underskrifter, har tyskerne slået bak, stærkt presset af den tyske bilindustri. Og nu skal bilerne også regnes for grønne, hvis de kan køre på 100 procent CO2-neutrale e-fuels, som brint, metanol, syntetisk benzin eller diesel.
Da Første Verdenskrig brød ud, blev alle tyske forskere smidt ud af europæiske forskningssamarbejder. Nu er krigen tilbrage på europæisk jord, og nu er det russiske forskere, der ryger porten. Og for de få tilbageværende russiske ansatte på CERN og XFEL er fremtiden højst usikker.
Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund, men cybertruslen har samtidig gjort os til et af verdens mest sårbare samfund. Et nyt EU-direktiv stiller krav til virksomhederne om at øge it-sikkerheden, ellers risikerer de store bøder.
Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035
LEDER Sløve myndigheder gambler med Danmarks it-sikkerhed
Russiske forskere smides på porten: Boykot trækker tråde til Første Verdenskrig
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Therese Moreau, Liv Bjerg Lillevang og Peter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør på Ingeniøren og Version2
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator handler om tre bekymrende tendenser. Da det amerikanske forskningslaboratorium OpenAI i tirsdags lancerede sin nyeste deep learning-model, GPT-4, blev de udsat for hård kritik, og den medfølgende tekniske rapport blev kaldt »grinagtig«, fordi den manglede grundlæggende tekniske informationer bag den nye multimodale model. Med andre ord er dens datagrundlag og tekniske specifikationer en ‘black box’, hvilket ikke rimer med ordet ‘Open’ i firmanavnet.
13 danske patienter er blevet smittet med multiresistente bakterier efter at have indtaget antibiotikummet Dicillin. Meget tyder på, at forureningen skyldes mangelfuld rengøring, men hvordan kunne det ske?
Efter advarsler fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed om faren for kinesisk spionage slettes der nu TikTok-apps på livet løs blandt politikere, i ministerier m.v. Men hvad er det egentlig for informationer, TikTok indsamler om sine brugere?
OpenAI lancerer GPT-4
Forskere, udviklere og erhvervsfolk revser OpenAIs GPT4-lancering: »Der er ingen måde at validere det på«
TikTok-klip med forfalskede præsidentstemmer
Nyt i Dicillin-sagen: Gelatine i kapsler er næppe årsag til smitte med resistente bakterier
SSI finder flere patienter: Resistensgenerne fra tilbagekaldt antibiotika har spredt sig
Radar: Folketinget fraråder brug af TikTok på alle devices
Tidligere spionchef: Vi skal have fuld adgang til TikToks kildekode
Wired: Senator Warner Wants US Spies to Justify a TikTok Ban
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Mogensen, astronaut, ESA, Simon Freiesleben og Liv Bjerg Lillevang.
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator kan du høre, hvor godt man holder sig fast på en rumvandring. Den danske astronaut Andreas Mogensen fortæller fra Nasa i Houston om sine forberedelser til det halve år på Den Internationale Rumstation. Interviewet er et uddrag af en længere videosnak, som du kan se link til herunder.
Møjsommeligt sorterer vi hver dag mælkekartoner og plastemballage i særlige affaldsspande. Men kunne man ikke lige så godt gå tilbage til at smide det hele i samme bøtte som restaffaldet og køre affaldet til et anlæg, hvor en maskine klarer sorteringsarbejdet for os? Jo, det er faktisk mindst lige så godt, i hvert fald for plastens vedkommende, ifølge en ny faglig vurdering fra Miljøstyrelsen, som giver grønt lys til ti fynske kommuner.
Det vil både få gavnlige og skadelige følger for agerbruget og skovbruget, at vi brænder kul af, forudsagde den svenske kemiker og nobelprismodtager Svante Arhenius så tidligt som for 103 år siden. Alligevel skulle vi helst frem til hovedrapporten fra FN’s klimapanel i august 2021, før internationale klimaforskere og deres klimamodeller kunne fastslå med sikkerhed, at den globale opvarmning er menneskeskabt.
Miljøstyrelsen giver grønt lys til at droppe spanden til plastaffald
Andreas Mogensen træner intenst til mission: »Ens hjerne skriger, at hvis du giver slip, falder du ned«
Solen står op 16 gange i døgnet på ISS: Andreas Mogensen skal sove med dansk månelampe
Klimamodellernes over 100-årige historie: Nu kan vi regne ud, hvem der har ansvaret
From the publisher's feed

29 Listeners

101 Listeners

1 Listeners

7 Listeners

13 Listeners

11 Listeners

4 Listeners

89 Listeners

2 Listeners

3 Listeners

2 Listeners

5 Listeners

1 Listeners

0 Listeners

4 Listeners