Teknisk set

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Bjørn Godske, Andreas Lindqvist og Svend Poulsen fra IDA Rail

Årets første Transformator går i luften med afsæt i den målsætning, statsminister Mette Frederiksen fremsatte i sin nytårstale om, at danskerne i 2025 skal have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og at vi senest i 2030 skal kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark.

For kan det overhovedet lade sig gøre – og med hvilke teknologier? Vi ser nærmere på de tekniske muligheder og begrænsninger inden for grønne flybrændstoffer og elfly. Og spørger togeksperten og Ingeniøren-bloggeren Svend Poulsen, hvorvidt det giver mening at satse på grøn flytrafik i et land, hvor man nu endelig er kommet i gang med at elektrificere togdriften og bestille nye tog.

Luftfarten skal være bæredygtig: Om ti år kan dit indenrigsfly have ladekabel

Mette Frederiksens grønne indenrigsfly er hverken tilladte eller praktisk mulige

Herfra skal vi få grøn jetfuel til indenrigsfly

Blog: Grønne indenrigsfly eller grønne tog?

Statsministerens nytårstale

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov

I denne uges Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2020. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.

Årets vigtigste danske forskningsresultat kom fra en gruppe forskere fra Novo Nordisk og flere af de universiteter, som virksomheden samarbejder med, som i New England Journal of Medicine fremlagde resultatet af en stor undersøgelse af det nye lægemiddel semaglutid, der har vist sig særdeles effektivt til at fremkalde vægttab hos overvægtige og fede.

Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi:

Til slut gennemgår vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik. Det blev et corona-klima-år, men vi skal også huske det for landinger på Mars, containerskibe på tværs og mangel på chips til de mange nye elbiler.

Læs mere om vinderen af Videnskabens top-5

Nomineret: Tollundmandens sidste måltid bestod af grød og fisk

Nomineret: Kvanteberegninger kræver fotoner på kommando

Nomineret: Hurtig afsmeltning af indlandsisen kan stoppe Golfstrømmen

Nomineret: Ih, hvor det støver omkring Mars

Året, der gik: De vigtigste nyheder fra 2021

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Thomas Djursing og Jens Ramskov

I denne uges Transformator skal vi ... hov, min mobil sagde pling, jeg skal lige tjekke...

Hvor kom vi fra... mmm jo: 150 gange i døgnet tjekker unge i gennemsnit mobilen, og målt på skærmtid ligger danskerne i top. Men hvor skadelig er vores afhængighed af den digitale følgesvend? Det har journalist Thomas Djursing sat sig for at undersøge, men beviserne stritter i alle retninger. Men at mobilen forandrer vores hjerne, er sikkert og vist.

Sikkert og vist er også titlen på vores naturvidenskabelige serie, som vi nu er nået til vejs ende med. Emnet er matematik, som har været en forudsætning for udviklingen af moderne naturvidenskab, fordi matematiske metoder er så effektive til at beskrive naturen og fysikkens love.

Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu

Skærmene gør os dumme og afhængige – eller gør de?

Et mirakel og en gave: Fysikkens love kan beskrives med matematik

Matematiske modeller gør videnskaben nyttig

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Simon Freiesleben og Jens Ramskov

I denne uges Transformator kigger vi dybt i glascontaineren, hvor kun et fåtal af de ikke-smadrede flasker reelt bliver genbrugt som de er. Resten smeltes om. Det samme gælder ølflasker, fordi bryggerierne er gået væk fra standardflasken i jagten på et unikt udseende. Så der er flere grunde til, at vores tidligere velfungerende genbrugssystem nu er lagt om til omsmeltning og genanvendelse, hvilket kun er halvt så godt i CO2-regnskabet.

Derefter bliver det rent kaos, for i ugens episode af vores videnskabsserie ‘Sikkert og vist’ fortæller Jens Ramskov om, hvordan små ændringer kan få uforudsigelige konsekvenser i ikke-lineære systemer, både inden for fysik, meteorologi, biologi og økonomi. Fænomenet er også kendt som ‘sommerfugleeffekten’.

Til slut et tip til forældre med teenagere, der fra på onsdag skal have nogle dages hjemmeundervisning. Og her er Youtube-kanalen ‘Lesics’ et godt bud på en måde at snige noget fysik og teknik ind på en spændende og grafisk flot fortalt måde.

Dansk miljøderoute: Genbrug af flasker næsten forsvundet

Fysikkens mareridt: Kaos og turbulens

Youtube-kanalen ‘Lesics’

Tilmeld dig Ingeniørens engelsksprogede nyhedsbrev Tech Weekly

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Marianne Fajstrup, Liv Bjerg Lillevang og Jens Ramskov

Alfa, delta, zeta, eta og nu omikron. Der er snart ikke flere græske bogstaver at tage af, når de nye coronavarianter skal have navne. Men WHO har en plan.

Nytåret nærmer sig – og mange skal have torsk. Men den populære fisk er presset fra alle sider i noget der ligner den værst tænkelig cocktail.

Termodynamik og entropi er emnet for ugens naturvidenskabelige indslag ‘Sikkert og vist’, hvor Jens Ramskov forklarer, hvordan trangen til uorden kan forklare, hvorfor vi bliver gamle.

Til slut skal vi lytte til de såkaldte binaurale beats – musik der kan få dig til at slappe af, inden du skal på operationsbordet. Den består af toner hvor der er en lille frekvens forskel mellem venstre og højre øre, hvilket påvirker dine hjernebølger.

Derfor hedder den nye variant Omikron - og ikke Ny eller Xi

Torsken truet af ond cocktail: Iltsvind, fødemangel, varmt vand, overfiskeri - og sæler

Når få bliver til mange opstår en forudsigelig form for uorden

Supergamle mennesker spiller hvert år plat og krone om livet

Binaural koncentrationsmusik fra Greenred Productions

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov

I denne uges Transformator dykker Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov ned i universets mindste byggesten i videnskabsserien Sikkert og vist. Lige fra de gamle grækere har der været nogle, der mente, at tingene kunne brydes ned til udelelige atomer, mens andre var af den modsatte opfattelse. Og da Niels Bohr i 1913 opstillede en atommodel, mødte den også modstand fra nogle videnskabsfolk.

En mere håndgribelig nyhed var det, da Apple i sidste uge foretog en kovending efter først at have gjort det svært for uafhængige værksteder at reparere iPhones. Det skete ved såkaldt serialisering, hvor enkelte komponenter i telefonen låses til et bestemt serienummer. Nok så overraskende var derfor Apples nye udmelding, om at at de fra næste år vil frigive manualer og sælge værktøj og reservedele til nyere iPhones og Mac-computere.

Apple i kovending: Frigiver værktøj, manualer og reservedele til mobiler

Nøglen til al naturvidenskab er atomhypotesen

Sådan kom der orden på virvaret i Partikel Zoo

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Michael Frederiksen, Technology Consulting Senior Manager hos Accenture Danmark samt Magnus Boye, DataTech

Denne uges Transformator er coronaramt, så vi benytter anledningen til at samle op på en række indslag, der alle handler om kunstig lyd, kunstige stemmer, og hvordan de vinder indpas flere og flere steder.

Vi lægger ud med et indslag om de lyde, som alle elbiler siden 1. juli har skullet afspille, når de kører langsommere end 20 km/t eller bakker. Vi samler op på en stribe nykomponerede lyde til elbiler – og giver et bud på, hvordan det kommer til at lyde ved et vejkryds, når det skifter til grønt, og en stribe elbiler sætter i gang.

Digitale stemmeassistenter er typisk blevet udviklet som kvindestemmer, som opfattes som mere venlige og hjælpsomme. Men i en tid, hvor henved 10 procent af en ungdomsgeneration hverken opfatter sig selv som hverken kvinde eller mand, men ‘ikke-binær’, skal også kunstige stemmer nu være en udefinerbar mellemting. Her kan du høre den kønsneutrale stemme Sam, som er udviklet af Accenture Danmark sammen med CereProc.

Den amerikanske skuespiller Val Kilmer, som vi bl.a. kender som piloten ‘Iceman’ fra Top Gun, har fået genskabt sin stemme ved hjælp af kunstig intelligens. Kilmer mistede sin stemme efter en kræftoperation i halsen i 2014, men kan med sin nye ‘gamle’ stemme stadig indspille film. Men AI-teknologien rejser også etiske problemstillinger.

Og de kunstige stemmer breder sig herhjemme. Den lokale nyhedstjeneste Bornholm.nu blev for et par måneder siden landskendt for at overlade værtsrollen på deres online video-nyheder til Avataren Bridget. Men hun dukkede sandelig også op i den netop overståede kommunalvalgkamp i en video på Facebook, hvor hun sammen med en række andre avatarer anbefalede den socialdemokratiske kandidat i Syddjurs Kommune, Jan Fischer.

CereProc og Accentures kønsneutrale stemme

Lyt til flere elbil-lyde her

AI i Sherlock Holmes' fodspor og deepfakes giver Val Kilmer stemmen igen

Bridget bliver TV-vært på Bornholm.nu

Se avatarer anbefale Jan Fischer på hans Facebook-side

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Andreas Lindqvist, Martin Bernth, Thomas Djursing, Benjamin Bøllehuus og Jens Ramskov.

I denne uges Transformator har vi bedt eksperter finde lommeregneren frem og dels regne på, hvor meget strøm fra vedvarende energikilder, der bliver behov for for at nå klimamålene i 2030, dels hvor meget VE-strøm de nuværende og planlagte vindmølleparker vil kunne levere. Og det regnestykke går mildt sagt ikke op. I stedet kommer vi til at importere kulkraft-produceret strøm – og så ser det jo ikke længere så grønt ud.

Adskillige nationer samt Tesla-millardæren Elon Musk forbereder rejser til Mars, og i en stribe artikler på Ingeniørens hjemmeside har Thomas Djursing og Benjamin Bøllehuus beskrevet alle de udfordringer, der skal overvindes, for at mennesker vil kunne overleve på planeten i længere tid. Hvad gør man f.eks. ved den manglende atmosfære, strålingen, og hvad skal de spise deroppe? Det fortæller de mere om her.

Sikkert og vist er vores naturvidenskabelige indslag, og denne gang er emnet dimensioner. Vi er vant til tre: højde, bredde og dybde, men kunne man forestille sig et univers med kun to dimensioner – eller findes der i virkeligheden fire, fem, seks eller flere, som blot er ‘sammenfoldet’ på en måde, så vi ikke umiddelbart lægger mærke til dem?

Danmarks grønne omstilling er flere vindmølleparker bagud

Danmarks VE-udbygning er på katastrofekurs

Energistyrelsen afviser 2030-deadline

Ingeniørens temaside om rejsen til Mars

Hvorfor har rummet tre dimensioner, og hvorfor er det både fladt og krumt?

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov

I denne uges Transformator kan du høre, hvordan et klaverstykke af Claude Debussy, fuglesang eller en ringeklokke ville lyde i Mars’ tynde atmosfære. Det har Nasa simuleret på baggrund af lydoptagelser fra marsroveren Perseverance, som er forsynet med to danskproducerede mikrofoner.

Vi kan nemlig det dér med lyd her i Danmark, som er verdensførende ikke blot inden for produktion af mikrofoner, men også forskning i, hvordan man bedst gengiver musik i høreapparater og dæmper og retningsbestemmer lyden, så man i fremtidens biler vil kunne høre podcast på forsædet, mens børnene spiller mobilspil på bagsædet – uden at genere hinanden og uden at skulle bruge hovedtelefoner.

Hvad er energi, spørger vi i ugens afsnit af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’. Umiddelbart skulle man tro, at vi havde godt styr på det, men som nobelpristager i fysik Richard Feynman sagde i 60erne: »Det er vigtigt at forstå, at inden for fysikken har vi i dag ingen viden om, hvad energi er«.

Til slut gentager vi sidste uges indslag om tid, da der – som adskillige lyttere har bemærket – var gået kuk i lydsporene, så det hele blev lidt mere uforståeligt, end det var i forvejen.

Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke publiceret endnu

Hør Nasas simulering af lyd på Mars

I fremtidens bil er ingen lyd tilfældig

Hjerneforskning skal gøre høreapparatet mere musikalsk

Dæmpning af uønskede lyde kan forbedre folkesundheden

Vi løber aldrig tør for energi, men det er en ringe trøst

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Martin Bernth, Steffen Villadsen og Jens Ramskov

I denne uges Transformator sætter vi os i det filosofiske hjørne og diskuterer, hvad tid er for en størrelse. Findes den som andet end en afledt effekt af forandring, eller er den en realitet i sig selv? Den kan føles lang, men det gør den forhåbentlig ikke, når Ingeniørens videnskabsredaktør, Jens Ramskov, tager hul på ugens udgave af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’.

Men vi begynder et helt andet sted, nemlig hhv. på Bornholm og et godt stykke ude i Nordsøen, hvor regeringen har planer om at bygge to energiøer, hvor strømmen fra kommende vindmølleparker kan omsættes til f.eks. brint ved elektrolyse. Men hvis vi skal vente med vindkraftudbygningen, til øerne er på plads i 2033, er det måske ikke helt så smart.

Blockchain er en anden hypet teknologi, som vi tager under behandling. For det er, som om hypen har lagt sig, siden dengang blockchain blev udråbt som både gamechanger og paradigmeskifte og en teknologi, der ville ændre hele vores måde at planlægge, handle og aftale via nettet.

Energiøerne er det eneste rigtige – på det helt forkerte tidspunkt

På trods af hype og store konsulent-satsninger: Blockchain-revolutionen er udskudt

Den store fejde om tiden: Er den reel eller en illusion?

Videnskabelig illustration: Portræt af et virus