Teknisk set

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Simon Freiesleben og Jens Ramskov

Hvis du synes, at affaldsspandene er ved at hobe sig op i indkørslen eller gårdmiljløet, skal du regne med, at de kun bliver flere. Mælkekartoner og tekstilaffald bliver det næste, der skal sorteres for sig, men ligesom det gælder for plastaffaldet har vi endnu ingen teknologisk løsning på, hvordan det genanvendes effektivt. Eksperter advarer om, at man risikerer at sætte borgernes velvilje over styr, hvis det blot køres ud af landet og brændes af. Det fortæller Simon Freiesleben fra Ingeniørens PRO-medie WasteTech om her i Transformator.

Sikkert og vist hedder den artikelserie, som Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov har indledt i anledning af det kommende internationale videnskabsår. I ugens podcast handler det om, hvordan livet opstod på Jorden – forskerne har fundet opskriften, men det er endnu ikke lykkedes dem at gentage succesen i et laboratorium.

Nogle arter som f.eks. fugle og mennesker har klaret sig rigtig godt i evolutionens lotteri, mens andre er uddøde pga. klimaforandringer noget større end dem, vi oplever for tiden, eller har kun diversificeret sig i få arter.

Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement

Problemer med plast og tekstiler kan vælte tilliden til affaldssortering

Hensigten er god nok - men vi står med store udfordringer i at genanvende plast og tekstiler

Tekstiler kan blive affaldssektorens smertensbarn

Mennesker og fugle er blandt vinderne i livets store lotteri – krokodiller er tabere

Læs mere på vores fokus om Naturvidenskabsåret: ‘Sikkert og vist’

Video: Tysk dybdebombe sprænges i Øresund

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov

I denne uges Transformator ser vi på, hvad naturvidenskaben egentlig ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Biblen?

Dermed sætter vi gang i en ny fast del af Transformator året ud, som vi kalder ‘Sikkert og vist’. Her vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet universet.

Med serien lægger vi op til Unescos ‘International Year of Basic Sciences for Development’ i 2022 og det danske videnskabsår, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til.

Sikkert og vist: Videnskabens forklaringer på naturens orden og uorden

Moder Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognose

Det begyndte med et brag og ender med en kuldedød

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Mads Lorenzen

I denne uges Transformator tager vi på en guidet tur på det mørke internet, som man ellers gør klogt i at holde sig fra. Her handler kriminelle med våben, narko og børneporno, og her faldt Version2’s journalist Mads Lorenzen over mere end 100 pas og en masse andre personlige og fortrolige oplysninger om medarbejdere i den danske legepladsvirksomhed Kompan.

Den slags oplysninger er guf for identitetstyve, og de stammer fra et hackerangreb fra forsommeren, hvor Kompan nægtede at betale de kriminelle løsesum efter angrebet.

Men hvordan browser man et mørkelagt net, der kun er sporadisk indekseret, og hvor man skal vide, hvad man leder efter, for at finde det? Og hvordan skal politiet have en chance for at gribe ind, når alle brugere er anonymiseret og maskeret via Tor-browseren?

Til slut får du en anbefaling af en helt anden podcast, Huberman Lab, der har som ambition at omsætte hjerneforskningens resultater til noget, vi kan bruge i hverdagen. For eksempel hvordan dopamin virker i kroppen, og hvorfor nogle bliver så afhængige af det. Podcasten drives af Andrew Huberman, der er en amerikansk neurovidenskabelig professor ved Institut for Neurobiologi ved Stanford Universitetet.

Kompan fik at vide datalæk var ‘usandsynligt’: »Den vurdering vil jeg gerne snakke med CSIS om«

Stor dansk virksomhed hacket: Strategi, sundhedsdata og medarbejderes finansielle oplysninger lækket på nettet

Våben, stoffer og hælervarer: Version2 tager på rundtur i nettets mørkeste afkroge

Podcast: Huberman Lab

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Frederik Marcher Hansen, Michael Rothenborg og Bjørn Godske

I denne uges Transformator skal det først handle om legionærsyge, som ikke er en fjern tropesygdom, men en dødsensfarlig lungebetændelse, som rammer flere og flere danskere og skyldes legionellabakterien, der stortrives i vandinstallationer, hvor det varme vand kun er lunkent. Og det er tilsyneladende et dansk problem, for i vore nabolande ser man ikke de samme sygdomstilfælde.

Inden for de seneste 30 år er grundvandet steget med en meter. Visse steder endda helt op til syv-otte meter. Det giver vand i haver, kældre og fundamenter, og kalder på en fælles håndtering, da et dræn blot sender aben videre til naboen. Men ingen myndigheder har tilsyneladende ansvaret for at gøre noget ved det.

Til slut træder vi speederen i bund på den nye Porsche-elbil Taycan Turbo Cross Turismo. Den er næsten fem meter lang og vejer 2,4 ton, men man mærker det ikke, når den accelererer fra 0-100 på 3,3 sekund.

Bryder loven for at spare energi og skaber grobund for dødsensfarlig legionella

Mange kommuners legionella-håndtering sejler

Otte meter højere: Grundvandsstigning er et ‘herreløst’ problem

Grundvands-oversvømmelser skal nu tackles landspolitisk

Så fik Motorbloggen endelig fat i en Porsche Taycan Turbo Cross Turismo

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Laurids Hovgaard og Steffen Villadsen

Big brother er ugens gæst i Transformator, for selvom vi måske ikke lever i et dystopisk diktatur som i George Orwells roman ‘1984’, er vores færden overvåget i en grad, som Big Brother kun kunne drømme om.

Men nogle gange kan grundigheden give bagslag – som da man på Aarhus Havn i den bedste mening opsatte kameraer fra kinesiske Hikvision, der skulle høre til de bedste på markedet, blot for at pille dem ned igen, da der blev rejst mistanke mod selskabet om, at kameraerne sendte data videre til Kina. Forsvarets Efterretningstjeneste undersøgte sagen, men da svaret var hemmeligstemplet, kunne Aarhus Kommune ikke få be- eller afkræftet mistanken.

Aarhus Havn var også stedet, hvor man har opdaget et mystisk fænomen, hvor GPS-modtagere mister signalet – formentlig på grund af jamming. Fænomenet optræder fra tid til anden også på den østjyske motorvej, og mistanken retter sig mod en bestemt gruppe af trafikanter.

I Uganda har man heller ikke så mange betænkeligheder ved at overvåge trafikanterne. Nu skal alle biler udstyres med GPS-sender, så man ved, hvor man har folk.

Mystiske GPS-forstyrrelser registreret i Aarhus: Ulovlige jammere under mistanke

Forsvaret mørklægger kameraundersøgelse: Kommuner i vildrede

Europa afhængig af USA og Asien: Nu skal vi finde den dyre vej mod teknologisk suverænitet

Tilmeld dig Infosecuritymessen her

BBC-podcasten Digital Planet: Uganda, too much surveillance?

Læs mere om George Orwells bog: 1984

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Mads Lorenzen, Magnus Boye og Jens Ramskov

I anledning af 20-året for Al-Qaedas terrorangreb på World Trade Center og Pentagon ser ugens Transformator tilbage på, hvad de to tårnes fald førte med sig af overvågningsteknologier. For at beskytte sig mod lignende angreb er kontrollen med vores gøren og laden strammet i en grad, så vi også her i Danmark må finde os i, at data om, hvilken mobilmast, vores telefon er tilsluttet, gemmes i 12 måneder. Og vores færden på nettet, følges der også med i – i terrorsikringens navn.

Vi skal også tale om kunstig intelligens. Vi har efterhånden set en del eksempler på, at AI-teknologierne diskriminerer sorte og kvinder. Nu har forskere fra blandt andet MIT og Stanford School of Medicine fundet ud af, at deres Deep-learning-algoritme med høj præcision lære at forudsige, hvilken hudfarve en patient har – ud fra CT- og røntgenbilleder. Og de forstår ikke hvordan.

Til sidst skal vi på jagt efter skudsekundet. For Jorden drejer langsommere og langsommere – og så mangler vi sekunder. Men nu har Jorden overraskende sat farten en smule op – måske på grund af klimaforandringer.

En nekrolog over privacy: Da de to tårne styrtede, tog de privatlivet med sig i gruset

Video: Det andet fly rammer World Trade Center

AI kan gætte race ud fra CT-scanning, og forskere ved ikke hvorfor

Facebook undskylder AI-fadæse, Google dropper 'livreddende' AI, og hvordan man får job som deepfake

Værd at Vide: Det næste skudsekund kan blive negativt

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Magnus Boye og Ulrik Andersen

I denne uges Transformator kan du høre, hvordan den amerikanske skuespiller Val Kilmer, som vi bl.a. kender som piloten ‘Iceman’ fra Top Gun, lyder efter at han har fået genskabt sin stemme ved hjælp af kunstig intelligens. Kilmer mistede sin stemme efter en kræftoperation i halsen i 2014, men kan med sin nye ‘gamle’ stemme stadig indspille film. Men AI-teknologien rejser også etiske problemstillinger.

Frem mod 2050 vil der verden over blive opført boliger med et areal svarende til den samlede danske bygningsbestand – hver ottende uge. Det samlede etageareal i verden ventes dermed at stige med 75 procent i den næste 29 år, og da cement indgår i det meste byggeri, skal der ske noget med byggeteknologierne, hvis vi skal have nogen chance for at nå klimamålene. Heldigvis er der nye teknologier på vej og gamle ingeniørfif, der kan genoplives.

AI i Sherlock Holmes' fodspor og deepfakes giver Val Kilmer stemmen igen

Behovet for beton går kun én vej: Globalt byggeboom truer klimamål

Sådan kan beton slippe af med sit CO2-problem

IEA: Næsten alle cementfabrikker skal indfange CO2

Gamle ingeniørfif og nye materialer halverer klimabelastning fra broer

NVIDIA Shares Expressive Speech Synthesis Research at Interspeech

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Christian Rantorp og Bjørn Godske

I denne uges Transformator skal vi ud og køre på de danske og europæiske jernbaner. Husker Trans Europ Express, som tyske Kraftwerk sang om i 1977? Flytrafikkens opblomstring var med til at tage livet af det sagnomspundne europæiske jernbanenetværk, men måske er tiden inde til at genoplive det som et grønt alternativ til flyene.

Herhjemme kom en ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg samt en række andre anlægsprojekter med i den infrastrukturaftale, som blev forhandlet på plads før sommerferien. Men ét projekt glimrede ved sit fravær: Kattegatforbindelsen. Ikke desto mindre er den ‘elefanten i rummet’, som kan få stor betydning for jernbanens fremtidige udbygning.

Aarhus har allerde fået sin, og i Odense og København er der også letbaner på vej. Det havde været langt billigere med højklassede BRT-busser (Bus Rapid Transit), påpeger trafikøkonomer, men letbanen kan noget, som busserne ikke kan. De er en løftestang for byudvikling i de stationsnære områder med høj bebyggelsesprocent, ligesom de mindsker bil-pendling, lyder modargumentet.

Mens vi herhjemme har besluttet os for at erstatte dieseltog med ellokomotiver og batteritog, satser man i lande som USA, Canada, England, Holland, Østrig, Tyskland og Frankrig på brint som energibærer. Men hvad er fordelene ved de forskellige teknologier?

Hvis tog skal konkurrere med fly i Europas forenede Jernbaner – så er der lang vej hjem

Forbindelsen over Kattegat spøger i kulissen og skaber usikkerhed for fremtidens jernbane

Overblik: Hovedstadens Letbane gør klar til de 29 nye tog

Baneekspert: Man kan ikke sammenligne letbane og ‘superbusserne’ BRT

Vi vælger eltog, mens brinttog triller frem mod europæiske skinner

Togproducent kigger forgæves efter brinttog i danske trafikplaner

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Thomas Djursing og Michael Rothenborg

I denne uges Transformator står vi til søs – ud på verdenshavene, hvor containerskibene har travlt som aldrig før. Belæsset med containere i op til ti dæk er de i stadigt større risiko for at tabe deres last i havet – og blot inden for tre måneder i foråret blev der tabt 3.500 containere fordelt på tre hændelser. Containerne indeholder alt fra gødning til støvsugere og mountainbikes, og dermed er det i høj grad et miljøproblem, som kalder på, at containerstakkene sikres bedre end i dag. Ligesom de containere, der holder sig flydende i måneder, udgør en fare for lystbåde.

Havet trænger sig på i stadigt voldsommere stormfloder, og vi har udsigt til stigende temperaturer og dermed vandstand, lyder det i en ny klimavurdering fra IPCC. Det kalder på en opdatering af de danske planer for klimasikring af kysterne, for her er meget overladt til de enkelte kommuner – og der er mange hensyn at afveje lokalt.

Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement

Fragtskibe lastet til randen taber containere i tusindvis

Skibene bliver større – men sikring af containere er ikke fulgt med

VIDEO: Usædvanligt fænomen i kæmpeskibe skaber problemer

Nye klimavurderinger gør dansk kystsikring til en hastesag

Facebook’s attempt to ban academics runs into trouble

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Thomas Djursing

I denne uges Transformator skal se på, hvordan det ser ud med at få reddet menneskeheden fra udryddelse – og denne gang er det ikke klimakatastrofer, vi taler om, i hvert fald ikke i første omgang. Nej det er truslen fra asteroider, som USA tager så alvorligt, at Nasa er blevet pålagt at imødegå den.

For at øve sig i det sender Nasa derfor om fem måneder rumfartøjet DART sendt af sted mod asteroiden Didymos, der er 160 meter i diameter, for at forsøge at skubbe den ellers for Jorden uskadelige sten ud af kurs.

Godt nok er der ‘kun’ 0,1 procents sandsynlighed om året for, at en større asteroide, med kraft nok til at ødelægge en større by, vil ramme Jorden. Men tallene er behæftet med en del usikkerhed, og Nasa vurderer, at to tredjedel af de større asteroider over 140 meter i nærheden af Jorden stadig mangler at blive fundet.

Artiklerne lægges online i løbet af uge 26, og for at læse dem skal du have abonnement på Ingeniøren

Sådan gik det da en fiktiv asteroide havde kurs mod jorden

Vi har godt styr på de største asteroider - men ikke »by-dræberne«

Snart ved vi om asteroider truer Jorden: Rumfartøj med infrarøde øjne sendes op

Nasas nye rumfartøj skal skubbe kæmpe asteroide ud af kurs

Gigantisk komet har kurs direkte mod vores Solsystem