
Sign up to save your podcasts
Or


Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov og Laurids Hovgaard
Denne uges Transformator byder på fire punktnedslag inden for naturvidenskaben:
Med 55 km om året er Jordens magnetiske nordpol på vild flugt mod øst. Samtidig har den magnetiske feltstyrke været for nedadgående, lige siden man begyndte på de systematiske målinger i midten af 1800-tallet. Hvad det vil få af betydning for livet på Jorden, kan vi kun gisne om, til gengæld kan vi være ret sikre på, at et svagt magnetfelt vil blive et problem for vores elektronik.
Et dansk stjernekamera om bord på Nasa-rumsonden Juno har på vej til Jupiter fundet støv i Mars’ bane, som forskerne mener må være blæst millioner af kilometer væk fra planeten.
En kasse med gamle grønlandske iskerneboringer fra 1966 fra den amerikanske base Camp Century viser, at Indlandsisen har været intakt i mindst en million år.
Camille Noûs hedder en fiktiv forsker, som krediteres som medforfatter til mere end 180 videnskabelige artikler inden for meget forskellige naturvidenskabelige områder. Problemet er bare, at han/hun ikke findes.
Efter denne rundtur i naturvidenskaben slutter vi i IoT-verdenen, hvor det kan være noget af et gedemarked, når en bygningsejer skal vælge sensorer til at måle indeklimaet. Der kan være stor forskel på både pris og kvalitet, men hvordan afslører man fejl i sensorerne, inden en IoT-løsning når ud til kunderne? Se linket nedenfor, hvis du vil blive klogere på emnet i en gratis briefing fra Ingeniøren.
Teknologi og liv rammes, når Jordens magnetfelt taber pusten
Rumkamera fra DTU opdager sky af formodet Mars-støv
Gammel og glemt iskerneboring afslørede fossiler fra et isfrit Grønland
Forskeroprør: Fiktiv person er medforfatter til 180 videnskabelige artikler
Sensorkaos truer: Nye værktøjer fanger fejl i data
Gratis briefing: Sådan bruges 5G i produktionen - og sådan sikrer du dit IoT-system
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jakob Brandtberg Knudsen, leder af Det Kongelige Akademis Arkitektskole og journalist Mie Stage
I denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan epidemier ændrer vores byrum såvel som boliger og arbejdspladser. Efterhånden som man i skyggen af sygdomsepidemier indså betydningen af hygiejne, lys, luft og afstand mellem mennesker, fik det betydning for byplanlægningen og den generelle boligstandard. Jakob Brandtberg Knudsen, leder af Det Kongelige Akademis Arkitektskole fortæller om, hvordan også corona-pandemien kan forventes at sætte sit aftryk.
Hvem skulle tro, at vi allerede her et år efter den første nedlukning af samfundet står med indtil flere hasteudviklede vacciner mod den virus, der har kastet alle klodens befolkninger ud i et skæbnefælleskab, vi vist aldrig har oplevet før? Mie Stage samler op på en række spørgsmål om vaccinerne og deres bivirkninger.
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online
»Vores store boliger har beskyttet os mod corona. Men de hjælper os ikke mod de største dræbere«
Økonom: Lad markedskræfterne klare vaccineforsyningen
Professor: Vaccine-bivirkninger handler ofte om genetik
Næste generation covid-vacciner på vej: »Vi er i krig, så vi er nødt til at geare op«
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Michael Frederiksen, Technology Consulting Senior Manager hos Accenture Danmark samt Mads Lorenzen og Henning Mølsted
I denne uges Transformator kan du høre en ny, kønsneutral digital stemmeassistent. Typisk har den slags været udviklet som kvindestemmer, som typisk opfattes som mere venlige og hjælpsomme. Men i en tid, hvor henved 10 procent af en ungdomsgeneration hverken opfatter sig selv som hverken kvinde eller mand, men ‘ikke-binær’, skal også kunstige stemmer være en udefinerbar mellemting. Accenture Danmark har sammen med CereProc udviklet den kønsneutrale stemme Sam.
I et af de seneste års voldsomste og mest udspekulerede hackerangreb lykkedes det i september 2019 en endnu ukendt hackergruppe at hackede sig ind i den velrenommerede amerikanske softwarevirksomhed Solarwinds’ produktionsmiljø og installere en såkaldt bagdør i en afkrog af selskabets netværks-software. I de seks måneder, bagdøren stod åben, kunne de overvåge eller ødelægge infrastrukturen indefra hos de mange ramte organisationer, der benytter Solarwinds’ software. Mads Lorenzen går bag om historien.
Ugens holdning handler om regeringens klimapolitik, som ifølge Ingeniørens lederskribent i den grad savner en klar strategi for, hvilke teknologiske løsninger vi skal satse på.
CereProc og Accentures kønsneutrale stemme
Sådan gennemhullede ukendte hackere Danmarks it-sikkerhed med spredehagl
Leder: Teknologisk klimafiks kræver klar strategi nu
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Martin Bernth og Thomas Djursing
I denne uges Transformator sætter vi fokus på de nye energiteknologier, der under fællesbetegnelsen power-to-x handler om at konvertere vindmøllestrøm til en energiform, der er let at lagre, f.eks. brint, e-methanol eller ammoniak. Der kastes for tiden milliarder i PtX-projekter rundt om i landet i et kapløb om at sætte sig på strategisk vigtige lokationer, f.eks. hvor der er adgang til vindmøllestrøm, og hvor overskudsvarmen kan udnyttes.
Og så skal vi til Mars, hvor Nasa i sidste uge succesfuldt landede roveren Perseverance, hvis hovedmission er at tage prøver i et floddelta to kilometer væk, hvor der muligvis er levn fra fortidigt liv. Efter landingen tager roveren sig et hvil, lader batterierne op og opdaterer sin software. Og på en lydoptagelse kan du høre, hvordan marsvinden blæser.
Vi slutter af fra Lynetteholmen – den planlagte kunstige ø, der skal rumme boliger til 35.000 nye københavnere og fungere som klimasikring af hovedstaden. Ingeniøren har tidligere stillet spørgsmålstegn ved VVM-proceduren, der ret usædvanligt er delt op i flere enkeltdele, selv om øen, den tilhørende metrolinje og havnetunnel til biler er et samlet projekt. Og nu protesterer svenskerne over de miljømæssige konsekvenser af at hælde mere end 2,3 millioner læs jord i Øresund.
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online
Her er Danmarks PtX-planer
Eksperter og branchefolk: Danmark har brug for en PtX-strategi
Efter vild Mars-landing: Klar til labyrintræs og helikoptertest
Leder: Svensk storm over Københavns prestige-ø
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Sanne Wittrup og Morten Munk Andersen
I denne uges Transformator ser vi nærmere på det danske gasnet, der blev etableret dengang vi i 1980’erne skulle udnytte Nordsøens naturgas. Trods navnet er denne fossile energibærer ikke så grøn endda og står til at blive udfaset. Nu skal der biogas i rørene. Men gasforbruget falder, og nye power-to-x-teknologier er på vej, så hvad er fremtidsudsigterne for det 19.000 kilometer lange og vidt forgrenede gasnet?
Uden den sædvanlige festivitas blev danmarkshistoriens dyreste anlægsprojekt, Femern-forbindelsen i januar i begyndelsen af januar officielt i gang i et fem minutter langt videoopkald mellem transportministrene fra Danmark, Slesvig-Holsten og Tyskland. Men hvordan bygger man egentlig en 18 kilometer lang, firesporet motorvej og dobbelt jernbane på 40 meters dybde?
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online
Hvem skal betale nettet, når færre bruger gas?
Power-to-X i stor skala kan true gasnettet
Stigende mængder biogas presser gasnettet
Anlægschef på Femern: Projektets størrelse er den største udfordring
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske og Thomas Djursing
Overbefolkning er det første emne i ugens Transformator, for hvor vi i dag er 7,8 milliarder mennesker på kloden, spår prognoserne, at vi når op på mellem 9 og 11 milliarder, inden befolkningstallet topper mod slutningen af dette århundrede. Mens der hvert år bliver 30 millioner flere indbyggere på det afrikanske kontinent, vil den den lave fødselsrate i f.eks. Europa, Kina, Japan og Sydkorea til gengæld betyde op mod en halvering af befolkningen. Der er altså store demografiske omvæltninger i vente, hvilket kan føre til knaphed på ressourcer i Afrika og dermed endnu større migration.
Brint – og hvor giver det mening, er det andet emne i podcasten. Danske virksomheder er med i kapløbet om at opskalere produktionen af grøn brint for at få prisen banket i bund, men skal vi så til at køre i brintbiler, eller giver det grønne brændstof mere mening på fly, færger eller i lastbiler?
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online
Overbefolkning er et monster i klimakampen
Kloden deler sig op i gamle og unge: Sådan vil verden forandre sig i dette århundrede
Ekspert om faldende fertilitet: »Afrikanerne tvunget til at fravælge børn«
Boom i grøn brint-produktion
Njals Tårn: Kommune vil give tilladelse til nyt fundament
England forbereder klimatopmøde - og åbner kulmine med landets største CO2-udledning
Regeringen siger ja til ny gasledning til Lolland
Studie fastslår: Tarmbakterier er vigtigere for vægttab end kost og gener
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Christian Rantorp, Andreas Lindqvist og Uffe Gråe Jørgensen, professor ved Københavns Universitet
I denne uges Transformator begynder vi ved jorden og bevæger os siden op i de højere luftlag. Det jordnære problem for mange byboer, der overvejer at skifte dieselhakkeren ud med en elbil er: Hvordan skal jeg få ladet den op? For medmindre man har bor i hus og kan få installeret sin egen ladestander i indkørslen, så er opladningen en helt lavpraktisk grund til at vælge det grønne alternativ fra.
Derefter skal vi ud i rummet, hvor professor ved Københavns Universitet Uffe Gråe Jørgensen fortæller om, hvad han og forskerkollegerne leder efter i deres jagt på liv på fjerne planeter. Snakken tager udgangspunkt i den nye Netflix-dokumentarserie ‘Alien Worlds’, hvor filmfolkene har lavet en række fiktive scenarier for liv på andre planeter – med udgangspunkt i Jordens egen evolutionshistorie.
Og til slut skal det handle om de såkaldte hypersoniske missiler, der ikke blot er hurtigere end lyden, men op til fem gange hurtigere. Hastigheden giver en overraskelseseffekt, og de sværere at se og skyde ned end eksisterende våben, konventionelle som nukleare. Men er de en game changer i våbenkapløbet?
Nogle artikler kræver abonnement
Danske byer er dårligt forberedt til elbiler
Det haster med at sikre opladning til elbilerne
Tvivlsom offentlig opladning: Nej tak til endnu en stressfaktor
Nyt studie udfordrer hype om hypersoniske missiler
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Michael Rothenborg og Laurids Hovgaard
I denne uges Transformator skal det først handle om det danske drikkevand, for det har altid været højt prioriteret, at vi kun i helt særlige undtagelsestilfælde renser det. Men det dogme opfordrer forskere og fagfolk nu til at gøre op med, for der er i de seneste år fundet adskillige problematiske stoffer i vandboringer rundt omkring i landet, og nye undersøgelser tyder på, at stadigt flere er på vej mod grundvandet.
Vi skal også tale om det nye 5G-mobilnetværk, som med langt større kapacitet og datahastigheder giver helt nye muligheder for streaming og digitalisering. Hvilke tjenester har det givet mulighed for i de lande, der har været hurtigere til at rulle netværket ud end her i Danmark, og hvad er det, der står i vejen for, at nogle af de services kan blive til virkelighed i Danmark?
Nogle artikler kræver abonnement
Eksperter opfordrer til paradigmeskifte: Vi er nødt til at rense mere drikkevand
ANALYSE: Glem revolutionen – 5G bliver først langsomt en del af vores hverdag
På opsporing: Har problemerne med pesticidrester toppet?
Ørsted advarer mod energiø: »Vi frygter, det her bliver havvindens IC4-sag«
Efter skelsættende retssag: Luftforurening vil føre til massemigration
CIA frigiver 2.780 sider UFO-dokumenter: Dyk ned i mystiske eksplosioner og mærkelig teknologi
Video: Kina fremviser prototype af superhurtigt magnettog
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Steffen Villadsen
I denne uges Transformator skal vi spille bilkort med raketter. Lyttere over en vis alder kan måske huske kortspillene med data som HK, acceleration og topfart fra deres barndom, og lidt på samme måde skal vi sammenligne de forskellige typer raketter og raketmotorer, der er under udvikling for øjeblikket. Hvad er fordelene ved at anvende brint eller metan som brændstof, og hvilke virksomheder har taget teten inden for området lige nu?
Med raketfart breder også algoritmerne sig i den offentlige forvaltning, og i dag er det i mange tilfælde et automatiseret it-system, der uden menneskelig indblanden afgør, om en borger er berettiget til ydelser som pension eller boligstøtte. Men kan vi være sikre på, at afgørelserne er korrekte? Fagfolk og forskere kræver øget tilsyn med systemerne, for de er bekymrede for, om borgernes mulighed for at efterprøve en sags udfald er god nok.
Nogle artikler er muligvis endnu ikke online eller kræver abonnement
I år flyver de næste super-raketter
Automatisk forvaltning skaber behov for ny it-kyndig domstol
Fra klik til kontanter: Den ufejlbarlige digitale sagsbehandler
‘The social dilemma’ på Netflix
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Lindqvist
Denne uges Transformator er optaget i et så godt som tomt Teknologiens Mediehus. Dog er journalist Andreas Lindqvist inviteret i studiet for – med god afstand – at fortælle, hvorfor vi ikke bare gør som Israel og køber os til en ordentlig bunke vacciner, så vi kan få vaccineret hele befolkningen i en fart. For det haster i den grad med at opnå flokimmunitet, inden den meget mere smitsomme britiske mutation af coronavirus for alvor får fat herhjemme. Og med det nuværende tempo i vaccinationsprogrammet, ser det helt umuligt ud.
Og så ser vi tilbage på de teknologiske nyheder i året der gik. Et år, som coronaen kastede en tung skygge over, ligesom den hæmmede vores bevægelsesfrihed og sociale liv. Men der skete også mange andre ting på teknologifronten, som fortjener at blive erindret.
Nyhedsanalyse: Danmark kan ikke bare købe sig til en bedre plads i vaccinekøen
Flokimmunitet mod særligt smitsom britisk covid-19 kræver langt flere vaccinerede
Ingeniørens fokus om coronavirus
Året, der gik: De vigtigste nyheder fra 2020
From the publisher's feed

29 Listeners

102 Listeners

1 Listeners

7 Listeners

14 Listeners

11 Listeners

5 Listeners

88 Listeners

2 Listeners

3 Listeners

2 Listeners

5 Listeners

1 Listeners

0 Listeners

4 Listeners