
Sign up to save your podcasts
Or


Det flimrer for øjnene. Som når man ser op mod solen, men på en underlig måde. Kroppen begynder at krampe. Det bliver værre og pludselig bliver det mørkt. Mere husker hun ikke, før hun vågner op på skadestuen.
Forfatter og podcast- og radiovært Signe Amtoft fik et stressrelateret anfald midt i et shoppingcenter, dengang hun gik i gymnasiet. Det blev startskuddet til et liv, der var præget af hendes usynlige følgesvend: angsten. En angst der især spændte ben for hende, når hun skulle en tur i supermarkedet eller tage toget. Her kom hendes sanser på overarbejde, og det føltes som om, hun oplevede 200.000 ting i sekundet. Hun prøvede at lægge låg på det og rette det indad - for Signe har rettet det gode og det dårlige indad hele sit liv.
Angst er en svær størrelse, men Signe er god til at sætte ord på den. Så god at hun har skrevet en hel bog om angsten - hvordan den føles og håndteres. Du kan bl.a. høre hvordan bold, bøger og Beyonce hjælper hende til at dæmpe den ubehagelige følelse, som stadig bor inde i hende.
Vært: Josefine Stork, ALT for damerne
Medvirkende: Signe Amtoft
Musik: Joshua Lindemann
"Jeg er kun 19 år og ikke klar til noget som helst. Jeg kan næsten ikke være i mig selv for den trykkende fornemmelse i brystet"
Ordene kommer fra Josephine Kuhns dagbog fra 2013. Sammen med sin podcastmakker fra "Fries Before Guys", Nanna Hovgaard, skruer de tiden tilbage til deres svære ungdomsår, som var præget af det, de selv har døbt pissemyrefølelsen. En følelse af lavt selvværd og at være kørt så meget ned, at de følte sig som en lille bitte tissemyre, som nogen nemt bare kunne træde på. Og nogle gange føltes livet som en hel myreture af små pissemyrefølelser. Hvor Josephine kæmpede med en tomhed og ensomhed, havde Nanna følelsen af, at hun ikke måtte eller kunne eksistere i verden. Alt handlede om at være den gode kæreste, som skulle sørge for, at partneren havde det godt. At hun skulle være på en bestemt måde for at blive elsket.
Selvom de to kvinder er i slutningen af 20erne og har talt en del om deres følelser både med og uden optagerknappen tændt, så mærker de stadig pissemyrefølelsen komme snigende engang i mellem i deres voksenliv. Følelsen af ikke at være god nok ligger stadig latent i kroppen, men erfaringen og refleksionen har gjort det lettere håndtere den. Derfor kommer de også med gode råd til, hvordan du bedst muligt kan tackle de svære følelser og styrke dit selvværd. Måske du også kan bruge det brev, de har skrevet til deres yngre jeg.
Vært: Josefine Stork, ALT for damerne
Medvirkende: Josephine Kuhn og Nanna Elizabeth Hovgaard
Musik: Joshua Lindemann
I podcasten "Tungdom" vil journalist og vært Josefine Stork undersøge følelserne og de tunge tanker fra barn- og ungdommen, som bor så dybt inde i mange af os. I hvert afsnit taler hun med en ny kendt gæst og sammen skruer de tiden tilbage til dengang de havde det svært og hvor alt fra angst, identitetskrise, spiseforstyrrelse og dårligt selvværd prægede en del af deres ungdom.
Håbet er, at du som lytter kan spejle dig og føle dig mindre forkert i dine følelser. For én ting er sikkert. Du er langt fra alene om at have det svært.
Vært: Josefine Stork Musik: Joshua Lindemann
From the publisher's feed

33 Listeners

5 Listeners

351 Listeners

100 Listeners

18 Listeners

51 Listeners

10 Listeners

20 Listeners

5 Listeners

9 Listeners

9 Listeners

5 Listeners

3 Listeners

7 Listeners

2 Listeners