Hvordan kan vi både være i nuet og arbejde med gamle traumer og følelser? Jeg svarer på spørgsmål fra jer lyttere og i denne uge handler det om dette spørgsmål; Hvordan harmonerer det at være i nuet med det dybe indre arbejde, vi laver, når vi bearbejder fortiden? Når vi arbejder med vores indre barn, rydder op i gamle mønstre eller går på en helterejses proces, så kigger vi jo nødvendigvis tilbage for at forstå, forløse og hele. Men hvordan kan vi gøre det uden at miste nærværet i nuet? Hvordan balancerer vi det at ære det, der har været, samtidig med at vi ikke hænger fast i det?

https://kisserpaludan.dk/