Har introverte egentlig lavere selvværd end ekstroverte?
Det er en af de mest sejlivede forestillinger om introversion – og også en af dem, der dukker oftest op i brevkassen. Men passer det overhovedet?
I denne episode dykker vi ned i sammenhængen mellem personlighed og selvværd sammen med selvværdscoach Maria Gammelgaard.
Vi taler om forskellen på selvværd og selvtillid, hvorfor de to begreber ofte bliver blandet sammen – og hvordan et ekstrovert samfund kan få introverte til at føle sig “forkerte”.
For nej: Introversion er ikke det samme som lavt selvværd. Men hvis du igen og igen får at vide, at du burde være anderledes, kan det sætte spor.
Vi taler også om:
- hvorfor lavt selvværd ikke har ét bestemt “udseende”
- hvordan både introverte og ekstroverte kan kompensere på hver deres måde
- og hvad du helt konkret kan gøre, hvis du vil styrke dit selvværd