
Sign up to save your podcasts
Or


Based on Podcast App listening data
ANNONCE: Afsnittet er lavet i samarbejde med Sarti Rosa.
Elisa Lykke mistede en stor del af sin identitet under sit kræftforløb, og især tiden efter kemo blev en kamp om at genfinde balancen. Kort før behandlingen tog hun på retreat med sin kæreste, hvor hun mødte sit totemdyr. Hun forventede at se en stærk bjørn, men fik en snegl – og der indså hun, at vejen tilbage til sig selv ikke kun handler om styrke, men også om at sænke tempoet.
Katerina Pitzner mener, at alt sker af en grund, og at sjælen har et formål med det, vi skal opnå her i livet. Hun har netop fået en Ph.d. i metafysik, og et af de vigtigste budskaber er, at man altid bør lytte til sin intuition og mavefornemmelse – også når tankerne støjer. Det er en lektie, hun selv har lært på den hårde måde, især når det gælder mænd.
Vært og producer: Caroline Heidemann
ANNONCE: Afsnittet er lavet i samarbejde med Sarti Rosa.
Rose er blevet kendt for sine hæklede designs, der ofte er både korte og gennemsigtige. Det har affødt kritik fra kvinder, der mener, at den slags tøj kun er for de unge. Men den idé køber Rose ikke. Hun har lært af sin mor, at man kan gå i præcis det, man har lyst til, uanset alder. Faktisk er hendes største frygt at blive kedelig eller at lægge låg på sig selv, sådan som hun gjorde i gymnasiet.
Sissal kender også til forventningerne til, hvordan kvinder bør se ud. Når hun tager nedringet tøj på, kan hendes mor stadig undre sig over valget. De har haft mange samtaler om den skam, som hendes mors generation er vokset op med, og som fortæller kvinder, at de ikke bør fylde for meget eller vise for meget. Men den arv nægter Sissal at give videre.
I afsnittet taler vi også om at få et kærlighedstegn fra en clairvoyant, skrive bitre kærlighedssange om sin eks, tvivle på sig selv under menstruationen – og om, hvorfor det er langt mere interessant at være lidt skør.
Vært og producer: Caroline Heidemann
ANNONCE: Afsnittet er lavet i samarbejde med Sarti Rosa.
Mette Østergaard har ét råd: Når du søger et nyt job, behøver du ikke kunne sætte flueben ved alle kravene i stillingsopslaget. I sin karriere har hun udforsket mange roller, og hun har oplevet, at hvis du allerede mestrer det hele, er der ikke meget nyt at lære – og uanset hvor erfaren du er, vil de fleste alligevel opleve, at en opstart i et nyt job er både udfordrende og krævende.
Anne Mette Kirk lader altid sin mavefornemmelse guide hende i arbejdslivet, og derfor lader hun sig ikke styre af, hvad andre måtte mene, eller hvilke stillinger der har mest prestige. Da begge hendes forældre blev ramt af kræft, og hendes søn fik en autismediagnose, valgte hun derfor at sige sit drømmejob ved Kongehuset op for at være dér, hvor hun følte, hun gjorde den største forskel – og det åbnede op for en ny karrieremulighed.
I podcasten Skål Søster taler vi også om at have høje ambitioner for sig selv og om at blive mødt af omverdenen som en dårlig mor, når arbejdet fylder meget. Vi vender også modet til at kaste sig ud i nye udfordringer, godt lederskab og den dårlige samvittighed, der kan snige sig ind, når man føler, man svigter sine venner.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Slukker du for nyhederne, fordi det hele bliver for uoverskueligt og dystert? Siden Anden Verdenskrig har der ikke været så mange væbnede konflikter i verden som nu, og samtidig står FN svagere, end det har gjort i nyere tid. De mange historier kan derfor virke både voldsomme og svære at finde rundt i, og det får flere og flere til helt at fravælge nyhederne. I denne uges afsnit har vi derfor inviteret udenrigskorrespondent Simi Jan og fredsforsker Isabel Bramsen i studiet for at hjælpe os med at forstå, hvad der egentlig foregår i verden lige nu, hvad fremtidsudsigterne er, og så kommer de med gode råd til, hvordan du kan forholde dig til det derhjemme. De bidrager med enkle og konkrete perspektiver, som kan være med til at skabe både overblik og ro. Vi synes, du skal lytte med.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Da Julie Ølgaards mor pludseligt blev ramt af frontallapsdemens, havde hun svært ved at acceptere det. Hun forsøgte at gøre de ting, hun altid havde gjort med sin mor, og som hun vidste, hendes mor altid havde elsket. Men sygdommen udviklede sig hurtigt, og snart kunne Julie ikke kende sin mor længere.
Hun måtte på et tidspunkt sige farvel til den mor, hun kendte, selvom hun sad lige foran hende, og så måtte hun lære at elske en ny version af sin mor. Det var på ingen måde nemt, og det krævede både gråd, frustrationer og følelsen af at fejle.
Men i dag, halvandet år efter morens død, øver Julie sig i at tilgive sig selv. Hun gjorde, hvad hun kunne, og selvom hun aldrig fik sagt alle de ting, hun gerne ville til sin mor, ved hun, at hun fik sagt det vigtigste.
I denne uge har vi fokus på demens og kærlighed på tværs af magasin, sociale medier og her i podcasten. Lyt med, når Julie Ølgaard fortæller om, hvordan kærligheden ændrer form i takt med, at hendes mor forsvinder længere og længere væk.
Vært og producer: Olivia Rørne
Neel Rønholt drømmer om at spille roller, hvor hendes grå hår får lov til at være synlige. Men når hun bliver castet, bliver hun ofte bedt om at farve dem væk, fordi hun er for "ung" til den hårfarve. Det ærgrer hende, fordi det betyder noget for vores alles selvbillede, hvad vi ser på skærmen – og fordi mange kvinder i 40'erne faktisk har grå hår.
Da Sicilia Gadborg var gravid, fik hun en rolle i en film. Men da produktionen fandt ud af, at hun ventede barn, blev hun afskediget igen. Selvom hun insisterede på, at hun sagtens kunne spille rollen – bare med lidt flere kilo på kroppen – var det ikke det udtryk, casterne ledte efter.
Lea Thiim Harder har gennem sin karriere oplevet, at hendes hudfarve har været et benspænd. Og da hun på teatret spillede Ingeborg Skjern i Matador, udløste det også et hav af vrede kommentarer. Men Lea står fast på, at repræsentation betyder noget: If you can see it, you can be it.
Vi taler også om selvkritik i moderskabet, om overvejelserne ved overhovedet at få børn, om frustrationen ved manglende rutiner – og om at bryde ud af rollen som den søde pige.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Da Sara Fanta Traore fødte sit første barn, lå hendes storesøster inde på fødestuen ved siden af. De gik i fødsel samtidig og fødte deres døtre med bare en halv times mellemrum, mens både familien og personalet på hospitalet stod overraskede og oppe at køre over, hvor usædvanligt det egentlig var.
Julie Agnete Vang har altid gang i en masse, men hun ser ikke sig selv som et klassisk karrieremenneske. For hende kommer familien først, og det blev især tydeligt i den periode, hvor hun arbejdede i udlandet og kun kunne ringe hjem for at tjekke ind. Det endte med, at hendes datter tegnede en tegning i skolen, hvor der stod, at far var god til at hygge og lege – og mor var god til FaceTime.
Vi taler også om den besked, Julie fik fra George Clooney forleden, om den efterfødselsreaktion hun oplevede efter sit første barn, og om det med at være dårlig til at netværke, kæmpe med usikkerhed og selvkritik – og hele tiden tro, at lykken venter om næste hjørne, selvom den måske faktisk allerede er her.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Medvært: Olivia Rørne
Birthe Kjær og Pia Rosenbaum lærte hinanden at kende i 1990 og har været tætte veninder lige siden. De ringer sammen og ses, når der er noget at fejre – men også når livet gør ondt, og noget skal bearbejdes. De er dybt fortrolige og siger altid sandheden lige ud til hinanden.
Vi snakker om at have Tobias Rahim liggende i sit skød, om hvordan Birthe Kjær – selv efter en lang karriere – stadig kan være ret hård ved sig selv, og om at miste en ægtefælle. De fortæller også om den sommer, hvor de delte sommerhus, og stadig griner af et helt særligt minde. Og så kommer vi også ind på at blive vurderet på sin alder og de sexistiske kommentarer, de har fået gennem deres karrierer.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Medvært: Olivia Rørne
Er 'sød' i virkeligheden bare en pæn måde at sige 'kedelig' på?
Anna Juul har netop udgivet bogen 'Sød Tøs', som handler om identitet og venskaber. I den forbindelse taler hun med Helin Erdem om, hvordan de indgår i sociale fællesskaber, og hvordan man finder sin plads. De har nemlig begge haft en følelse af at være anderledes og stå udenfor i deres opvækst, og deres måde at passe ind på blev at indtage rollerne som henholdsvis den søde, stille pige og hofnarren.
Helin fortæller, at hun tidligere er blevet opfattet som en dårlig ven, fordi hun har svært ved at vedligeholde kontakten og hurtigt søger nye relationer, når gamle venskaber løber ud i sandet. Anna er derimod den ven, der holder fast i sine relationer og først giver slip, når hun er den eneste, der kæmper for dem.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Medvært: Olivia Rørne
I sin nye bog dykker Emma Libner ned i danskernes sexliv: Hvilke fantasier har vi? Hvad tænder os? Og er der noget galt, hvis man slet ikke har lyst til intimitet?
Sammen med Kathrine Pontoppidan taler vi om nogle af de temaer, bogen berører, og kommer vidt omkring. Vi diskuterer blandt andet, hvordan der i mange år har været skam forbundet med at have haft mange partnere – og omvendt en følelse af utilstrækkelighed, hvis man mangler erfaring.
Vi taler også om det at fake i soveværelset, om at sætte sin partners nydelse over sin egen og om fantasier, der kan føles for skamfulde til at sige højt. Samtalen bevæger sig også ind på præstationspres og kropssyn, når tøjet ryger af, og på hvorfor det er vigtigt at gå på opdagelse i sin egen lyst. Og ikke mindst hvorfor vi alle kan blive bedre til at fortælle vores partnere, hvad vi faktisk drømmer om – også selv når det er svært.
Vært og producer: Caroline Højrup Heidemann
Medvært: Olivia Rørne
From the publisher's feed
Ranked by our users in the last 21 days

33 Listeners

3 Listeners

22 Listeners

88 Listeners

19 Listeners

9 Listeners

12 Listeners

8 Listeners

63 Listeners

15 Listeners

10 Listeners

10 Listeners

15 Listeners

11 Listeners

4 Listeners

2 Listeners