Bogfolk

Litteraturprofessor Anne-Marie Mai blev ligesom resten af verden overrasket, da Abdulrazak Gurnah modtog årets Nobelpris i litteratur. Hun er i Bogfolks studie for at tale om den litteratur, der kommer fra dem, som ikke hører hjemme nogen steder. Litteratur af og om flygtninge og migranter. For det var nobelprismodtageren i år netop et eksempel på. Gurnah optrådte overhovedet ikke i feltet af mulige kandidater, som bookmakernes og alverdens litteraturredaktioner så det, men i løbet af få timer var hans bøger udsolgt, og opmærksomheden er blevet rettet mod litteratur om at måtte flygte fra sit land, om kolonialisme og eksil. Nobelkomiteen i Det Svenske Akademi brugte prisen til det, den er bedst til: at være en lyskaster, der retter opmærksomheden mod væsentlige forfatterskaber.

Til sidst i udsendelsen kommer Lise Garsdal forbi for at tale om Jeanette Ottesens selvbiografi, der har vist sig at være et selvmål af dimensioner og som ifølge Politikens anmelder aldrig skulle være udgivet.

I ugens Bogfolk fortæller Shakespeare-oversætter Niels Brunse om sin seneste roman 'Horatius', hvor han digter videre på Shakespeares Hamlet-karakter. Bøger-redaktør Lise Garsdal kigger også forbi studiet for at introducere os for Nobel-prisvinderen, ingen kender, og for at diskutere hvad meningen med Nobel-prisen egentlig er.

I ugens udgave af Bogfolk gæster Kristoffer Flakstad Bogfolk. Han har skrevet 'Den danske bog om Norge' og fortæller her historien om det rige land, der har avlet nogle af verdens bedste forfattere.

Karl Marx er kommet på mode igen, og taget i betragtning af hvor dybt præget vores tilværelse er af kapitalismen, kan det ikke undre. Men hvad er det for en magt, som kapitalismen har over os? Hvori ligger dens ’stumme tvang’? Det har ph.d. i filosofi Søren Mau skrevet bogen ‘Stum tvang’ om. Titlen har han hentet fra Karl Marx, hvis økonomiske teori han diskuterer i sit digre akademiske værk. Mau er 32 år, og i denne uges udgave af Bogfolk siger han, at dagens kapitalisme ikke er et hak bedre end for hundrede år siden. I vore dage har den tilmed sat naturen under pres.

Med ’Skønne verden, hvor er du?’ er irske Sally Rooney aktuel med sin tredje roman om sin egen generation, og på Politiken har der nærmest været Rooney-feber. Allerede inden udgivelsen af den nye roman har vi bragt artikler og kommentarer, og anmeldelsen af romanen blev også udsat for en kommentar. Alle vil sutte på Rooney-bolsjet.

Bogfolk bliver gæstet af Rooney-fan og forlagschef for oversat skønlitteratur på Politikens forlag Line Miller og litteraturkritiker Christian Johannes Idskov, som i Politikens bogsektion kaldte Rooney for foregangskvinde for en ny gruppe unge veluddannede forfattere, der skriver om deres småplagede universitets- og storbyliv.

Han krydsede fingre for, at det ikke bliver den altdominerende tendens herhjemme, men det var før, han havde læst bogen.

Nu anbefaler Idskov den, og han mener faktisk, at unge mænd kan lære meget af den måde, de unge taler med hinanden om blandt andet sex og begær. Hvad kan de så lære?: »Først og fremmest at man gennem samtalen kan komme hinanden nærmere. At det ikke behøver at være gennem tavshed eller overforsigtighed. Man kan ytre sit behov og sit begær gennem samtalen, og det, tror jeg, er fremmed for en hel del mænd«, siger Idskov.

Vi når også forbi den seneste uges altdominerende diskussion i den litterære verden: Hvem kan anmelde Sally Rooney? For gennemsnitsalderen på de anmeldere, der har anmeldt 'Skønne verden, hvor er du?' er over 50. Burde det have været anderledes?

Antikken er i den grad i vælten lige nu. Unge danske digtere skriver hen over gamle sagn og myter, Sapfos digte er genudgivet på tre forskellige forlag i år, 'Golden Days' har sat oldtiden på programmet, og Tore Leifer og Christian Gorm Tortzen er aktuelle med bogen ’Antikken omkring os’. Men hvorfor er antikken overalt omkring os? Hvad kan vi bruge den til? Og hvilken indflydelse har den på vores forståelse af os selv - og verden?

Oldtidsudgaven af Bogfolk byder på viden om den betydning, den græske og romerske antik har på vores liv i dag.

Ugens gæst er Peter Øvig Knudsen, der er aktuel med bogen ’Jeg er hvad jeg husker’, hvor han undersøger sin depression og rejsen væk fra dét helvede, den var.

Mens klimakrisen hamrer derudad, har litteraturen fået en stærk ny genre. Bøger om muldvarpe, grævlinger, ræve, får, hvaler og bier går som varmt brød. Når en forfatter som engelske Charles Foster forsøger at leve som grævling, og spiser slimede regnorme. Og i malende detaljer fortæller hvordan de smager.

Denne udgave af Bogfolk handler om nørdede, sanselige, filosofiske, civilisationskritiske, underfundige og nogle gange også sjove bøger, som fortjener en tur i denne sommers feriekufferter. Kim Skotte har læst mange af dem og fortæller blandt andet om

’Mit liv som dyr’ af omtalte Charles Foster, Nina Burtons ’Livets tynde vægge’, Marc Hamers

'Kunsten at fange muldvarpe - og finde sig selv i naturen' , Peter Wohllebens ’Træernes hemmelige liv’, Dave Goulsons ’Humlen ved det hele’ samt Richard Powers ’The Overstory'.

Om sidstnævnte siger Kim Skotte: »Den handler grundlæggende om at træernes historie er så meget længere end vores. Vi kommer her med vores ganske korte menneskehistorie, og på 50 år pløjer vi hele lortet ned og det er historien om at vi med vores kortsynede optik har været meget blinde for«.

I ugens udgave af Bogfolk gæster Pelle Dragsted studiet, til en snak om hans bog 'Nordisk Socialisme'.

I ugens udgave af Bogfolk gæster Anne Sofie Kragh studiet. Hun er aktuel med 'Det første år', hendes bog om Mette Frederiksens første regeringsår. Her kom hun helt tæt på de politiske slagsider af den krise, vi alle været en del af siden 11. marts 2020.