Brainstorm

Brainstorm

Download on the App Store
  • Ranking

    44th

    on Life Sciences

  • Favorites

    73

    Followers

  • Typical duration

    27 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Brainstorm episodes

  • S3 Ep38: Bliver man klogere af at spille computer?
    Et nyt studie kobler det at spille computer med en højere IQ, og den slags forskning fører i visse medier til overskrifter a la 'Computerspil gør dig klog!´

    Men er der noget om snakken? Bliver vi virkelig mere intelligente af at stable klodser i Minecraft og pløkke terrorister i Counter-Strike?

    I ugens Brainstorm-episode kigger vi nærmere på, om der skulle være en sammenhæng mellem gaming og intelligens - og hvad den kan skyldes.

    Vi kigger også nærmere på, hvad man helt konkret kan lære af forskellige spil som:
    • Minecraft
    • Counter-Strike
    • og tekst-tunge rollespil

    • Til at hjælpe os har vi to kyndige spilforskere med på linjen. 
      Sidst, men ikke mindst, har Jais en indrømmelse fra den seneste episode, som skal ud af verden. 
      Medvirkende:
      • Andreas Lieberoth, lektor i pædagogisk psykologi på DPU ved Aarhus Universitet.
      • Thorkild Hanghøj, Professor MSO på The Center for Applied Game Research på Aalborg Universitet.
      • Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
        Link til det nye studie i Nature Scientific Reports
        37 min
      • S3 Ep37: Hvorfor får man tømmermænd? Er alkohol mere usundt end cannabis? Førende rusmiddel-professor besvarer spørgsmål om alkohol og hjernen
        David Nutt ved, hvad han taler om, når han forklarer, hvordan alkohol påvirker hjernen. Den engelske professor har i en menneskealder forsket i rusmidler, og i dag er han en af de førende forskere på feltet. 

        I denne udgave af Brainstorm besvarer David Nutt jeres spørgsmål. Vi kommer blandt andet ind på:

        Hvorfor får man tømmermænds-blues? Er Sundhedsstyrelsens anbefalinger fornuftige? Er det sundt at drikke én genstand om dagen?

        Derudover fortæller David Nutt, hvordan man kan drikke alkohol på en måde, hvor man stort set ikke gør skade på sin krop og hjerne, og så fortæller han, hvad der er mest skadeligt - alkohol eller cannabis.

        Velkommen til Brainstorm.

        Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

        Medvirkende: 
        • David Nutt, professor i neuropsykofarmakologi på Imperial College London
        Link til David Nutts bog om alkohol:
        • Drink?: The New Science of Alcohol and Your Health
        David Nutts studier om rusmidlers skadevirkninger: 
        • Drug harms in the UK: a multicriteria decision analysis 
        • European rating of drug harms 
          44 min
        • S3 Ep36: Din hjerne husker afslutninger bedre end begyndelser
          Når enden er god, er alting godt. Det siger man i hvert fald, men der er noget om snakken.
          I hvert fald ifølge ‘The Peak End Rule’.

          Det er en tommelfingerregel, der siger følgende:
          Når vi bedømmer en oplevelse, så er det ‘peaket’, altså det mest intense øjeblik, samt slutningen, vi husker bedst.

          Det vil sige, at hvis nogen taber et glas rødbeder på din indkøbstur, så er det formentlig det øjeblik, du husker bedst - samt når du betaler for varerne ved kassen. 
          For nyligt udkom et stort metastudie, der fandt, at der faktisk er god evidens for The Peak End Rule.
           I denne episode af Brainstorm undersøger Jais og Asbjørn, hvorfor vores hjerner godt kan lide at skyde genvej og vurderer vores minder og oplevelser ud fra få ‘bullet points’ i vores hukommelse. 
          Medvirkende:

          • Thomas Alrik Sørensen, lektor på Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet.
          Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden
          Link til det nye metastudie
          Link til Kahneman og Fredricksons studie fra 1993
          27 min
        • S3 Ep35: Kan du undvære halvdelen af din hjerne?
          Hjerne(ind)barken har fået post!

          ‘Jeg har hørt, at vi kan overleve, selvom vi får bortopereret halvdelen af hjernen. Det synes jeg lyder helt vildt. Betyder det, at 50 procent af hjernemassen er overflødig?’

          Sådan skriver vores lytter Villads. Vi skal ikke begynde at spekulere i, om han overvejer at donere halvdelen af hjernen væk, men vi vil meget gerne komme med et svar.
          I denne episode kan du derfor høre Jens Christian Hedemann Sørensen, der er hjernekirurg og -forsker, fortælle, hvilke dele af hjernen, vi absolut ikke kan undvære, og hvilke der er mere omstillingsparate.
          Du kan også høre, hvordan man opererer i en hjerne, hvorfor lægerne sommetider vækker patienterne under operationen, og hvad det vil sige, at din hjerne er plastisk.
          Du kan også høre om den franske mand, der ved et tilfælde opdagede, at han manglede meget store dele af sin hjerne.
          Medvirkende:
          • Jens Christian Hedemann Sørensen, Klinisk lærestolsprofessor på Institut for Klinisk Medicin - Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitet.
          Podcasten er støttet af Lundbeckfonden
          • Link til studiet om den franske mand
          33 min
        • S3 Ep34: Tine mentalundersøger Danmarks farligste kriminelle: Få unikt indblik i retspsykologs arbejde
          Kan man have sympati for en voldelig psykopat?
           
          Svaret er ja, hvis du spørger psykolog Tine Wøbbe, der sammen med en kollega i en ny bog åbner dørene til retspsykiatrien - den del af sundhedsvæsenet, der håndterer kriminelle, som også har psykiatriske diagnoser som for eksempel skizofreni.

          Bogen hedder ‘Forbrydelsens Sind’, og gennem otte cases udfolder den, hvordan psykologer og psykiatere forsøger at komme til bunds i gerningsmænds psyke og ikke mindst forstå, hvordan de kriminelle kommer så langt ud, at de for eksempel slår et andet menneske ihjel.

          I denne episode af Brainstorm giver Tine Wøbbe et unikt indblik i, hvordan hun mentalundersøger voldelige psykopater og seksual forbrydere, og hun fortæller, hvordan de kriminelles livshistorier kan give en mulig forklaring på kriminaliteten, de har begået, og hvordan historierne kan fremkalde en slags sympati for de dømte kriminelle.

          Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden

          Medvirkende: 
          • Tine Wøbbe, chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans og ekstern lektor på Københavns Universitet
          ‘Forbrydelsens Sind’ kan købes her 
          32 min
        • S3 Ep33: Her er fire gode pointer om din hukommelse - som du forhåbentlig ikke glemmer
          “Glemmer du, så husker jeg det ord for ord…”
          Sådan lyder det i Liva Weels klassiske hit ‘Glemmer du’ fra 1932. Men det er faktisk ikke helt rigtigt. For vi husker ikke verden ord for ord i al dens detaljerigdom. Vores hukommelse er nemlig ikke helt så tilregnelig, som vi måske går og tror.
          Det fortæller hukommelsesforsker Thomas Alrik Sørensen i ugens episode, hvor han gennemgår, hvordan hukommelsen virker - og kommer med fire skarpe pointer omkring, hvad vi kan bruge den viden til i vores dagligdag.
          Blandt andet fortæller han, at vores minder ikke er helt så robuste, som vi måske går og tror. De ændrer sig nemlig med tiden, og hver gang vi genkalder et minde, så risikerer vi at ændre en smule på det.
          Anledningen er HjerneForums nye bog, der i år har hukommelsen som tema, og Thomas Alrik Sørensen er desuden redaktør på bogen.
          Medvirkende:

          • Thomas Alrik Sørensen, lektor på Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet og redaktør på HjerneForums nye bog ‘Hukommelsen og Hjernen.’
          Podcasten er støttet af Lundbeckfonden.
          • Link til HjerneForums hjemmeside.
          • Link til Brainstorm-artiklen ‘Forskere leverer hård kritik af hypet døds-studie’
          • Link til gamle Brainstorm-episoder om hukommelse:
            • Eksamen på hjernen: Sådan husker du bedst dit pensum, sæson 1, episode 17.
            • Falske minder: Hvorfor kan man huske noget, der aldrig er sket?, sæson 2, episode 7.
            • 40 min
            • S3 Ep32: Når vi taler sammen, spiller vores hjerner i virkeligheden 'gæt og grimasser´
              Ordene har kun den betydning, vi er blevet enige om, og vores sprog er opstået ud af en avanceret omgang ‘Charades’ - eller ‘Gæt og Grimasser’ på dansk.
              Sådan lyder teorien i den nye bog ‘The Language Game,’ der er skrevet af Morten H. Christiansen og Nick Chater. 
              Du kan altså ikke klandre din kæreste for ikke at forstå, hvad du siger, for en god samtale handler om, at vi sætter os ind i hinandens udgangspunkter, og sender hinanden de rigtige ledetråde - og dem finder vi i fællesskab. 
              I ugens afsnit får Jais og Asbjørn besøg af Morten H. Christiansen, der er sprogforsker.

              Han fortæller blandt andet, at vores ord og sætninger blot er toppen af sprogets isbjerg, mens evnen til at sætte sig i andres sted og den sociale kontekst er nogle af de faktorer, der udgør størstedelen af isbjerget.
              Han kommer også med et bud på, hvordan sproget kan have drevet udviklingen af menneskets store, komplekse hjerne.
              Og sidst med ikke mindst har han et godt råd til, hvad du bør tænke over, når du fremover prøver at gøre dig forståelig i en samtale med din mor.
              Medvirkende:
              • Morten H. Christiansen, sprogforsker og professor på Cornell University og Aarhus Universitet
              • Line Burholt Kristensen, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskaber på Københavns Universitet.

                • Link til bogen: ‘The Language Game’, Morten H. Christiansen og Nick Chater, Basic Books, Februar 2022

                Links til den nyeste Brainstorm-artikel:
                • Josephine skjulte sin autisme i skolen, men nedsmeltede derhjemme
                43 min
              • S3 Ep31: Nikotin og kokain er næsten lige vanedannende - sådan hjælper du hjernen til rygestop
                Når du tager et hiv af en cigaret, så stiger mængden af dopamin i dit belønningssystem. Du kan føle dig opkvikket, i bedre humør og mere fokuseret.   
                Bliver du fast ryger, vil du over tid få et mindre og mindre ‘kick’ ud af rusen. Men alligevel stiger din trang til at ryge. 
                Det er et paradoks for mange rygere og brugere af nikotinposer, at de kan erkende, at rusen på et tidspunkt faktisk ikke længere er så interessant, men alligevel fortsætter med at bruge nikotin. 
                I denne uges Brainstorm dykker vi ned i, hvordan nikotin påvirker hjernen, og hvorfor det virker så vanedannende.  
                Jesper Andreasen, der forsker i nikotin og hjernen, udlægger teksten, og han giver blandt andet et bud på, hvordan du tackler din rygetrang og trapper ud af din nikotin-afhængighed. Jais og Asbjørn fortæller desuden også om egne erfaringer med nikotinen' 
                Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
                Medvirkende: 
                • Jesper Andreasen, lektor i translationel farmakologi på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet.
                • Kristine Rømer Thomsen, lektor på Center For Rusmiddelforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

                • Links til nye Brainstorm-artikler:
                  • Nikotin starter en usund »kaskade af reaktioner« i hjernen på unge
                  • Implantat i hjernen gør det muligt for lam ALS-patient at kommunikere igen, hævder nyt studie
                  • 39 min
                  • S3 Ep30: Misogyni #3: Kvindehadets historie løber fra Aristoteles til incels - hvordan gør vi misogynien til fortid?
                    Kvinden skal adlyde manden. Nogenlunde sådan kan den græske filosof Aristoteles’ kvindesyn opsummeres. 
                    Og selvom det er over 2.000 år siden, Aristoteles formulerede idéen om, at kvinden er manden underlegen, er det tanker, der lever i bedste velgående i dag. 
                    For eksempel i form af incels, som er mænd, der mødes på internet-fora og deler voldsfantasier om at voldtage kvinder og idéer om, at ligestilling og feminisme langsomt men sikkert er ved at ændre på det mandsdominerede samfund, som de ønsker at fastholde. 
                    Incels er en ekstrem eksponent for den moderne misogyni, men manglende ligeløn, MeToo-historier om sexisme og overgreb på arbejdspladser er alle sider af samme sag; Aristoteles’ syn på kvinden lever! 
                    I hvertfald hvis du spørger de forskere, der har bidraget til Brainstorm’s serie om misogyni.
                    Så spørgsmålet er: hvordan gør vi misogynien til fortid?
                    Det spørgsmål diskuterer Jais og Asbjørn med Christian Mogensen, der har lavet en rapport om incels, og som er aktiv i debatten om ligestilling og feminisme. I snakken tager de udgangspunkt i løsningsforslag fra tre forskere, der på hver sin måde arbejder med misogyni. 
                    Brainstorm er støttet er Lundbeckfonden

                    Medvirkende: 
                    • Christian Mogensen, specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik og næstforperson i Dansk Mandesamfund
                    • Jakob Rosendal, postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og på Museet Køn
                    • Signe Uldbjerg Mortensen, ph.d. og videnskabelige assistent ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet
                    • Anna Kågesten, lektor ved Department of Global Public Health på Karolinska Institutet

                    • Forslag til videre læsning: 
                      • ‘Antifeminisme’ af professor i idéhistorie Mikkel Thorup 
                      • ‘Argumenter imod kvinder’ af professor emerita Birgitte Possing
                      • ‘Incels, kvindehad og den nye antifeminisme’ af Dansk Institut for Internationale Studier
                      • ‘The angry internet’ af Center for Digital Pædagogik
                      • 38 min
                      • S3 Ep29: Silicon Valley vil putte chips i vores hjerner - Men skal vi være bekymrede?
                        En stor del af vores tid bruges i dag foran en computer eller en telefon, og ifølge forretningsmanden Elon Musk gør det os til en form for cyborgs.

                        Desværre er vi bare nogle pokkers ineffektive cyborgs - for kommunikationen mellem menneske og computer går stadig gennem vores fingre.

                        Det kan der dog rådes bod på. I 2016 startede Elon Musk virksomheden Neuralink, der arbejder på at fremstille en chip, der kan sættes ind i vores hjerner, og gøre os i stand til at kommunikere med den digitale verden.

                        I dag er projektet så langt, at virksomheden blandt andet er lykkedes med at få en abe til at spille Pong på en computer ved hjælp af tankens kraft.

                        Men hvor langt er forskningen egentlig med at kunne afkode hjernens signaler og læse vores tanker? Og bør man, som Asbjørn i denne episode, være bekymret for konsekvenserne af at få en hjernechip?

                        Det undersøger Brainstorm i denne episode.

                        NB: Brainstorm har kontaktet Neuralink i et forsøg på at få svar på forskernes kommentarer, men har ikke hørt noget endnu. Kommer det, vil vi opdatere jer i en kommende episode.

                        Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

                        Medvirkende:

                        • Hartwig Siebner, leder af DRCMR (Danish Research Center for Magnetic Resonance og klinisk professor i præcisionsmedicin ved Hvidovre Hospital.
                        • Thomas Ploug, professor på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet og Centre for Applied Ethics and Philosophy of Science på Aalborg Universitet.
                        • Link til Neuralinks præsentationsvideo med aben Pager.
                          44 min

                        About Brainstorm

                        From the publisher's feed

                        Brainstorm er Videnskab.dk's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner.

                        Best of Brainstorm

                        Ranked by our users in the last 21 days

                        More shows like Brainstorm

                        Hjernekassen på P1 by DR

                        Hjernekassen på P1

                        11 Listeners

                        Detox Din Hjerne by Morten Elsøe & Anne Gaardmand

                        Detox Din Hjerne

                        14 Listeners

                        Du lytter til Politiken by Politiken

                        Du lytter til Politiken

                        29 Listeners

                        Brinkmanns briks by DR

                        Brinkmanns briks

                        11 Listeners

                        Et kapitel for sig by RADIO IIII

                        Et kapitel for sig

                        28 Listeners

                        Genstart by DR

                        Genstart

                        103 Listeners

                        Den yderste grænse by Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

                        Den yderste grænse

                        11 Listeners

                        ENHED med Noell Elise by Noell Elise

                        ENHED med Noell Elise

                        6 Listeners

                        Kampen om historien by DR

                        Kampen om historien

                        18 Listeners

                        Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

                        Sørine & Livskraften

                        50 Listeners

                        Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast by Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard

                        Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

                        10 Listeners

                        ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen by Podimo Studios

                        ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen

                        2 Listeners

                        HjerneRO by Mindcamp

                        HjerneRO

                        8 Listeners

                        Hva så?! forklarer alt by Christian Fuhlendorff

                        Hva så?! forklarer alt

                        4 Listeners

                        Jagten på det evige liv by DR

                        Jagten på det evige liv

                        9 Listeners