Brainstorm

Et nyt studie kobler det at spille computer med en højere IQ, og den slags forskning fører i visse medier til overskrifter a la 'Computerspil gør dig klog!´

Men er der noget om snakken? Bliver vi virkelig mere intelligente af at stable klodser i Minecraft og pløkke terrorister i Counter-Strike?

I ugens Brainstorm-episode kigger vi nærmere på, om der skulle være en sammenhæng mellem gaming og intelligens - og hvad den kan skyldes.

Vi kigger også nærmere på, hvad man helt konkret kan lære af forskellige spil som:

Til at hjælpe os har vi to kyndige spilforskere med på linjen. 
Sidst, men ikke mindst, har Jais en indrømmelse fra den seneste episode, som skal ud af verden. 
Medvirkende:

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Link til det nye studie i Nature Scientific Reports

David Nutt ved, hvad han taler om, når han forklarer, hvordan alkohol påvirker hjernen. Den engelske professor har i en menneskealder forsket i rusmidler, og i dag er han en af de førende forskere på feltet. 

I denne udgave af Brainstorm besvarer David Nutt jeres spørgsmål. Vi kommer blandt andet ind på:

Hvorfor får man tømmermænds-blues? Er Sundhedsstyrelsens anbefalinger fornuftige? Er det sundt at drikke én genstand om dagen?

Derudover fortæller David Nutt, hvordan man kan drikke alkohol på en måde, hvor man stort set ikke gør skade på sin krop og hjerne, og så fortæller han, hvad der er mest skadeligt - alkohol eller cannabis.

Velkommen til Brainstorm.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende: 

• David Nutt, professor i neuropsykofarmakologi på Imperial College London

Link til David Nutts bog om alkohol:

• Drink?: The New Science of Alcohol and Your Health

David Nutts studier om rusmidlers skadevirkninger: 

Drug harms in the UK: a multicriteria decision analysis 

European rating of drug harms 

Når enden er god, er alting godt. Det siger man i hvert fald, men der er noget om snakken.
I hvert fald ifølge ‘The Peak End Rule’.

Det er en tommelfingerregel, der siger følgende:
Når vi bedømmer en oplevelse, så er det ‘peaket’, altså det mest intense øjeblik, samt slutningen, vi husker bedst.

Det vil sige, at hvis nogen taber et glas rødbeder på din indkøbstur, så er det formentlig det øjeblik, du husker bedst - samt når du betaler for varerne ved kassen. 
For nyligt udkom et stort metastudie, der fandt, at der faktisk er god evidens for The Peak End Rule.
 I denne episode af Brainstorm undersøger Jais og Asbjørn, hvorfor vores hjerner godt kan lide at skyde genvej og vurderer vores minder og oplevelser ud fra få ‘bullet points’ i vores hukommelse. 
Medvirkende:

• Thomas Alrik Sørensen, lektor på Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden
Link til det nye metastudie
Link til Kahneman og Fredricksons studie fra 1993

Hjerne(ind)barken har fået post!

‘Jeg har hørt, at vi kan overleve, selvom vi får bortopereret halvdelen af hjernen. Det synes jeg lyder helt vildt. Betyder det, at 50 procent af hjernemassen er overflødig?’

Sådan skriver vores lytter Villads. Vi skal ikke begynde at spekulere i, om han overvejer at donere halvdelen af hjernen væk, men vi vil meget gerne komme med et svar.
I denne episode kan du derfor høre Jens Christian Hedemann Sørensen, der er hjernekirurg og -forsker, fortælle, hvilke dele af hjernen, vi absolut ikke kan undvære, og hvilke der er mere omstillingsparate.
Du kan også høre, hvordan man opererer i en hjerne, hvorfor lægerne sommetider vækker patienterne under operationen, og hvad det vil sige, at din hjerne er plastisk.
Du kan også høre om den franske mand, der ved et tilfælde opdagede, at han manglede meget store dele af sin hjerne.
Medvirkende:

• Jens Christian Hedemann Sørensen, Klinisk lærestolsprofessor på Institut for Klinisk Medicin - Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitet.

Podcasten er støttet af Lundbeckfonden

• Link til studiet om den franske mand

Kan man have sympati for en voldelig psykopat?
 
Svaret er ja, hvis du spørger psykolog Tine Wøbbe, der sammen med en kollega i en ny bog åbner dørene til retspsykiatrien - den del af sundhedsvæsenet, der håndterer kriminelle, som også har psykiatriske diagnoser som for eksempel skizofreni.

Bogen hedder ‘Forbrydelsens Sind’, og gennem otte cases udfolder den, hvordan psykologer og psykiatere forsøger at komme til bunds i gerningsmænds psyke og ikke mindst forstå, hvordan de kriminelle kommer så langt ud, at de for eksempel slår et andet menneske ihjel.

I denne episode af Brainstorm giver Tine Wøbbe et unikt indblik i, hvordan hun mentalundersøger voldelige psykopater og seksual forbrydere, og hun fortæller, hvordan de kriminelles livshistorier kan give en mulig forklaring på kriminaliteten, de har begået, og hvordan historierne kan fremkalde en slags sympati for de dømte kriminelle.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden

Medvirkende: 

• Tine Wøbbe, chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans og ekstern lektor på Københavns Universitet

‘Forbrydelsens Sind’ kan købes her 

“Glemmer du, så husker jeg det ord for ord…”
Sådan lyder det i Liva Weels klassiske hit ‘Glemmer du’ fra 1932. Men det er faktisk ikke helt rigtigt. For vi husker ikke verden ord for ord i al dens detaljerigdom. Vores hukommelse er nemlig ikke helt så tilregnelig, som vi måske går og tror.
Det fortæller hukommelsesforsker Thomas Alrik Sørensen i ugens episode, hvor han gennemgår, hvordan hukommelsen virker - og kommer med fire skarpe pointer omkring, hvad vi kan bruge den viden til i vores dagligdag.
Blandt andet fortæller han, at vores minder ikke er helt så robuste, som vi måske går og tror. De ændrer sig nemlig med tiden, og hver gang vi genkalder et minde, så risikerer vi at ændre en smule på det.
Anledningen er HjerneForums nye bog, der i år har hukommelsen som tema, og Thomas Alrik Sørensen er desuden redaktør på bogen.
Medvirkende:

• Thomas Alrik Sørensen, lektor på Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet og redaktør på HjerneForums nye bog ‘Hukommelsen og Hjernen.’

Podcasten er støttet af Lundbeckfonden.

Link til gamle Brainstorm-episoder om hukommelse:

Ordene har kun den betydning, vi er blevet enige om, og vores sprog er opstået ud af en avanceret omgang ‘Charades’ - eller ‘Gæt og Grimasser’ på dansk.
Sådan lyder teorien i den nye bog ‘The Language Game,’ der er skrevet af Morten H. Christiansen og Nick Chater. 
Du kan altså ikke klandre din kæreste for ikke at forstå, hvad du siger, for en god samtale handler om, at vi sætter os ind i hinandens udgangspunkter, og sender hinanden de rigtige ledetråde - og dem finder vi i fællesskab. 
I ugens afsnit får Jais og Asbjørn besøg af Morten H. Christiansen, der er sprogforsker.

Han fortæller blandt andet, at vores ord og sætninger blot er toppen af sprogets isbjerg, mens evnen til at sætte sig i andres sted og den sociale kontekst er nogle af de faktorer, der udgør størstedelen af isbjerget.
Han kommer også med et bud på, hvordan sproget kan have drevet udviklingen af menneskets store, komplekse hjerne.
Og sidst med ikke mindst har han et godt råd til, hvad du bør tænke over, når du fremover prøver at gøre dig forståelig i en samtale med din mor.
Medvirkende:

Links til den nyeste Brainstorm-artikel:

• Josephine skjulte sin autisme i skolen, men nedsmeltede derhjemme

Når du tager et hiv af en cigaret, så stiger mængden af dopamin i dit belønningssystem. Du kan føle dig opkvikket, i bedre humør og mere fokuseret.   
Bliver du fast ryger, vil du over tid få et mindre og mindre ‘kick’ ud af rusen. Men alligevel stiger din trang til at ryge. 
Det er et paradoks for mange rygere og brugere af nikotinposer, at de kan erkende, at rusen på et tidspunkt faktisk ikke længere er så interessant, men alligevel fortsætter med at bruge nikotin. 
I denne uges Brainstorm dykker vi ned i, hvordan nikotin påvirker hjernen, og hvorfor det virker så vanedannende.  
Jesper Andreasen, der forsker i nikotin og hjernen, udlægger teksten, og han giver blandt andet et bud på, hvordan du tackler din rygetrang og trapper ud af din nikotin-afhængighed. Jais og Asbjørn fortæller desuden også om egne erfaringer med nikotinen' 
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende: 

Links til nye Brainstorm-artikler:

Kvinden skal adlyde manden. Nogenlunde sådan kan den græske filosof Aristoteles’ kvindesyn opsummeres. 
Og selvom det er over 2.000 år siden, Aristoteles formulerede idéen om, at kvinden er manden underlegen, er det tanker, der lever i bedste velgående i dag. 
For eksempel i form af incels, som er mænd, der mødes på internet-fora og deler voldsfantasier om at voldtage kvinder og idéer om, at ligestilling og feminisme langsomt men sikkert er ved at ændre på det mandsdominerede samfund, som de ønsker at fastholde. 
Incels er en ekstrem eksponent for den moderne misogyni, men manglende ligeløn, MeToo-historier om sexisme og overgreb på arbejdspladser er alle sider af samme sag; Aristoteles’ syn på kvinden lever! 
I hvertfald hvis du spørger de forskere, der har bidraget til Brainstorm’s serie om misogyni.
Så spørgsmålet er: hvordan gør vi misogynien til fortid?
Det spørgsmål diskuterer Jais og Asbjørn med Christian Mogensen, der har lavet en rapport om incels, og som er aktiv i debatten om ligestilling og feminisme. I snakken tager de udgangspunkt i løsningsforslag fra tre forskere, der på hver sin måde arbejder med misogyni. 
Brainstorm er støttet er Lundbeckfonden

Medvirkende: 

Forslag til videre læsning: 

‘Antifeminisme’ af professor i idéhistorie Mikkel Thorup 

En stor del af vores tid bruges i dag foran en computer eller en telefon, og ifølge forretningsmanden Elon Musk gør det os til en form for cyborgs.

Desværre er vi bare nogle pokkers ineffektive cyborgs - for kommunikationen mellem menneske og computer går stadig gennem vores fingre.

Det kan der dog rådes bod på. I 2016 startede Elon Musk virksomheden Neuralink, der arbejder på at fremstille en chip, der kan sættes ind i vores hjerner, og gøre os i stand til at kommunikere med den digitale verden.

I dag er projektet så langt, at virksomheden blandt andet er lykkedes med at få en abe til at spille Pong på en computer ved hjælp af tankens kraft.

Men hvor langt er forskningen egentlig med at kunne afkode hjernens signaler og læse vores tanker? Og bør man, som Asbjørn i denne episode, være bekymret for konsekvenserne af at få en hjernechip?

Det undersøger Brainstorm i denne episode.

NB: Brainstorm har kontaktet Neuralink i et forsøg på at få svar på forskernes kommentarer, men har ikke hørt noget endnu. Kommer det, vil vi opdatere jer i en kommende episode.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende:

Link til Neuralinks præsentationsvideo med aben Pager.