Brainstorm

I starten af 2019 blev Anne-Mette Andersen kontaktet af fremmede, der gjorde hende opmærksom på, at nogen havde delt nøgenbilleder af hende på det sociale medie Reddit. 

De første henvendelser blev starten på et langt forløb, hvor hun blev udsat for chikane og afpresning, og som fik store konsekvenser for hendes liv. 

I anden kapitel i Brainstorm’s serie om misogyni, kan du høre, Anne-Mette fortælle sin historie, og du kan høre, hvordan forskeren Signe Uldbjerg har undersøgt, hvordan digitale sexkrænkelser ser ud fra ofrenes perspektiv. 

Hvorfor er det så ødelæggende at få delt billeder af sig uden samtykke, og hvorfor kan digitale sexkrænkelser være et udtryk for kvindehad? Det og meget andet besvares i denne udgave af Brainstorm.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende: 

Links til videre læsning omtalt i episoden:

Forskeren Kate Mannes bog om misogyni 

Hvis du er blevet udsat for en digital sexkrænkelse, kan du henvende dig her:

Hvis du er under 18 år - Red Barnets SletDet Rådgivning 

Da artiklen om første misogyni-podcast blev delt på Videnskab.dk's facebookside, affødte opslaget heftig debat i form af hundredevis af kommentarer i kommentarsporet. 

Misogyni-seriens første kapitel belyste kvindehadet ved hjælp af psykoanalysen, og nogle facebook-kommentarer pegede på, at teorien var gammeldags, og at Freud ikke kan bruges til at belyse misogyni i en moderne kontekst. 

Hvilket Brainstorm’s ene vært Asbjørn også delvist havde svært ved at se. 

Derfor har Jais taget en opfølgende snak med psykoanalytiker Katrine Zeuthen, der i et nyt interview forklarer, hvordan Freud skal forstås i en verden, hvor forståelsen af køn og kønsroller har ændret sig, siden Freud skabte sine teorier, og hvorfor misogyni hverken kan eller skal forklares udelukkende ud fra biologi. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Medvirkende

• Katrine Zeuthen, lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet

Den russiske invasion fortsætter i Ukraine, og de første flygtninge er kommet til Danmark. Ifølge de ukrainske myndigheder har krigen kostet 2.000 civile liv i skrivende stund.
De forfærdelige begivenheder har i denne uge fået Brainstorm til at rydde fladen og lave en sær-episode, der handler om, hvordan vi bedst muligt tager os af de potentielt traumatiserede flygtninge.
I en farlig krisesituation vil kroppen og hjernen gå i akut alarmberedskab. Men fortsætter alarmberedskabet, længe efter personen er kommet i sikkerhed, er der fare for, at det kan udvikle sig til PTSD,  fortæller Karen-Inge Karstoft, der forsker i PTSD - Posttraumatisk stressforstyrrelse.
I ugens episode prøver Jais og Asbjørn at sætte sig ind i, hvad det vil sige at lide af PTSD, hvorfor nogle rammes, mens andre går fri, og hvordan man behandler tilstanden.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 
Medvirkende:

Links til Brainstorm-artikler:

Denne episode havde deadline, inden Rusland invaderede Ukraine. Hvis du har nogle spørgsmål eller emne-forslag, der relaterer sig til krig og konflikt, kan du sende dem til os på Instagram - så tager vi det måske op i en kommende episode.

Siden de første MeToo-historier kom ud i 2017, har Jais været forundret og forarget: hvorfor er nogle mænd så fjendtligt indstillet over for kvinder? 

Jais er far til en datter, og de sidste fem års afdækning af systematiske overgreb på kvinder har gjort, at han ser med ængstelige øjne på det samfund, hans datter om få år skal færdes i på egen hånd.

Derfor undersøger han i en ny serie: 

I seriens første episode forklarer Katrine Zeuthen kvindehad - også kaldet misogyni - set fra en psykoanalytisk vinkel, og analysen indeholder psykologiske ingredienser som sadisme, mindreværd og en følelse af almægtighed. 

Asbjørn har også længe været optaget af emnet, og han og Jais tager en snak om, hvad de kan gøre for at opdrage deres sønner til ikke at opføre sig sexistisk og misogynt mod kvinder, når de bliver teenagere og skal forholde sig til køn, kærester og seksualitet. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden

Medvirkende: 

I episoden omtales de kvindehadende såkaldte incels. Hvis du vil læse mere om fænomenet, finder du to Brainstorm-artikler her: 

Incels: Hvorfor spreder ensomme danske mænd kvindehad i internettets dunkle afkroge? 

Incels taler om seksuelle overgreb og væbnet revolution på nettet, men gør de alvor af truslen? 

Brainstorm er på Instagram 

I denne uge præsenterer Jais og Asbjørn et nyt koncept, de kalder for ‘Hjerne(post)kassen’.

De har nemlig haft fingrene i den digitale postkasse og fundet tre gode lytterspørgsmål frem:

Til at besvare de gode spørgsmål fra jer, kære lyttere, har Brainstorm fået fat i nogle af Danmarks mest kompetente forskere.

Episoden kommer også omkring, hvordan man slipper af med en irriterende sang, og hvordan et såkaldt ‘attraktivt’ ansigt overhovedet ser ud.

Vi er på Brainstorm dybt taknemmelige for alle de gode spørgsmål, som bliver sendt ind, og derfor kommer der også flere episoder af den nye serie i serien, Hjerne(post)kassen. 

Jais og Asbjørn er dog ikke helt tilfredse med titlen, da de synes, den minder dem om et andet program, de har hørt et eller andet sted, så send endelig navne-forslag i form af en DM’er på Instagram. 

Tak!

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende: 

Læs også Brainstorm-artiklen Kendisser taler åbent om depression, men for almindelige mennesker forbliver lidelsen et tabu

Brainstorm er på Instagram!

I anledning af årets første måneder har Brainstorm bedt Christoffer Clemmensen, der er en af landets førende forskere i alt, hvad der handler om appetit og hjernen, om at besvare spørgsmål om kost og sundhed. Spørgsmål, stillet af jer, Brainstorm’s kære lyttere.
Mange starter året med ønsket om at leve et sundere liv, men hvilke tiltag er der evidens for? 

Skal man spise en masse såkaldt ‘superfood´? Kan man snyde sin hjerne til at spise mere blomkål, selvom man ikke kan foredrage den sprøde, hvide grøntsag (hvis overflade i øvrigt ligner en hjerne)? Og hvordan påvirker humøret lysten til usunde fødevarer? 
Få svarene i denne episode, der til sidst kommer omkring en pinlig sag for Jais: Jesus-gate!
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende: 

• Christoffer Clemmensen, lektor og gruppeleder på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet

Brainstorm er på Instagram! 

Det viser et nyt studie, der har spurgt tusindvis af voksne, om de følte sig uelskede eller uønskede i deres ungdom. 
Studiets konklusion stemmer overens med den øvrige forskning på området - nemlig at belastende begivenheder i vores barndom og ungdom markant øger risikoen for depression.

Men hvordan kan det være, at de her tidlige begivenheder har så stor betydning? Og hvad er det i det hele taget for oplevelser, der fører til depression? Det prøver vi at finde ud af i ugens Brainstorm.
Psykiater Poul Videbech kommer i afsnittet med sin top tre over de største faktorer i vores liv, som kan føre til depression.

Derudover afliver han også en stædig myte omkring depression, og fortæller, hvad man som pårørende kan gøre for at hjælpe.
Alt det og meget mere i denne uges Brainstorm.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 
Medvirkende:

• Poul Videbech, professor, overlæge og leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning.

Links:

Ugens Brainstorm-afsnit lader vente på sig. Jais har nemlig desværre fået corona. Rigtig god bedring til dig, Jais.

Men selvom vi venter lidt med optagelserne, betyder det ikke, at Brainstorm ligger stille. Der er nemlig masser af nyt læsestof om hjernen på Videnskab.dk.

Her kan du for eksempel læse, hvordan et nyt studie viser, at kedsomhed kan føre til sadisme, og at flersprogede børn muligvis har en bedre korttidshukommelse end os andre.

Derudover er der både podcast-afsnit på vej om, hvad der forårsager depression, og om slankekure og madvaner. 

Har du spørgsmål, der handler om mad, sult, overvægt, kålkure eller andet, så hører vi meget gerne fra dig. Send gerne spørgsmål på [email protected], [email protected] eller i en DM på vores Instagram-profil brainstorm.podcast. Tak!

Kh
Asbjørn og resten af Brainstorm-holdet.

»Smid badevægten ud!« sagde Christoffer Clemmensen for et år siden, da Brainstorm undersøgte, hvordan hjernen har det med slankekure. 

Christoffer Clemmensen forsker i, hvordan hjernen regulerer vores appetit, og i episoden fra anden sæson leverede han så mange interessante pointer, at Brainstorm har valgt at genudsende podcasten. 

Blandt andet anbefalede han, at personer, der ønsker at tabe sig, fokuserer på at leve sundere i stedet for at nå et konkret mål om at veje for eksempel 10 kilo mindre. 

Den anbefaling bygger blandt andet på forskning, der viser, at personer, der taber sig ved hjælp af en slankekur, tager det, de har tabt, på igen over tid - blandt andet fordi op mod 70% af vores vægt styres af vores gener.

Så inden du vil realisere dit nytårsforsæt om at gå på slankekur, kan du overveje at give denne episode et (gen)lyt. Jais og Asbjørn vender snart tilbage med spritnye episoder. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Medvirkende: 

• Christoffer Clemmensen, lektor på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Velkommen til 2022!

Det er blevet januar, Omikron-varianten farer stadig derudad og Brainstorm holder i denne uge en udgivelsespause.

Men en mand holder aldrig pause - og det er husforsker Albert Gjedde, som vi har ringet til. Og han står klar med en opsang til magthaverne. Det er nemlig ikke alle, der opfører sig lige fornuftigt under corona-pandemien, vurderer han.

Det handler dybest set om, at nogle primitive drifter stadig får lov til at styre vores handlinger, fortæller han.

Hør, hvilke drifter, der er tale om, og hvordan vi kommer ud af suppedasen. Albert Gjedde fortæller også, hvordan vi alle kan arbejde på at få mere mening ud af tilværelsen. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende:

Albert Gjedde, professor og læge på Syddansk Universitet, professor emeritus på Københavns Universitet.