Brainstorm

Det er én af pointerne i en ny bog, der samler op på den nyeste horror-forskning. Mathias Clasen er forskeren bag bogen, og i denne episode af Brainstorm fortæller han blandt andet, hvordan en god gyserfilm kan være sundt for vores psyke, og hvordan såkaldt ‘rekreativ frygt’ - frivillig leg med gys - eksisterer utallige steder i vores tilværelse. 
Mathias Clasen giver også alle curlingforældrene en løftet pegefinger: han mener, de skal huske at være ‘bøh-ling-forældre’. 
Du kan også høre, hvordan det lød, da Asbjørn besøgte et hjemsøgt hus i Vejle og blev angrebet af en mand med motorsav. 
Alt dette og meget andet i denne udgave af Brainstorm.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden

Medvirkende: 

• Mathias Clasen, lektor og leder af Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet

Bog-link:

• Mathias Clasens bog ‘A very Nervous Person’s Guide to Horror Movies’ er ude på Oxford University Press, og den kan for eksempel købes her.

Find meget mere hjerneviden på Brainstorm’s Instagram 

Så skete det igen! Diplomater på den amerikansk ambassade i Colombia er blevet ramt af mystiske symptomer, ligesom det var tilfældet på ambassader i Wien, Berlin og i Cuba, hvor fænomenet i 2016 første gang blev registreret.

OBS! Denne episode er optaget dagen før, det kom frem, at ambassaden i Colombia også er blevet ramt. Det pågældende angreb omtales derfor ikke i episoden. 

Diplomaterne beretter om symptomer som hovedpine, kvalme og svimmelhed, og amerikanerne spekulerer i, om det er Rusland, der har angrebet ambassaderne med mikrobølge-stråle-kanoner. 
Men det kan også være diplomaternes egen hjerne, der står bag symptomerne. Fra forskningen ved vi nemlig, at personers egne negative forventinger til en situation kan udløse målbar, fysisk og psykisk sygdomsfølelse ved hjælp af den såkaldte nocebo-effekt - altså det modsatte af placebo, hvor postive forventninger kan have en helbredende effekt. 
Alt dette udfolder Lene Vase, der forsker i placebo- og noceboeffekter, i denne episode af Brainstorm, hvor du også kan høre Troels Wessenberg Kjær vurdere, om det overhovedet er muligt at gøre skade på hjernen ved hjælp af stråle-kanoner. 
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 
Medvirkende: 

Videnskab.dk-artikel om Havana-syndromet, hvor du finder en lydoptagelse: 

Blev amerikanske diplomater syge af mystisk lyd? 
Seneste Brainstorm-artikel: 

• Ved dyr, at de skal dø?

Tjek også Brainstorm's instagramprofil, hvor du finder meget mere hjerne-viden.

Så lykkedes det! I flere uger har Jais og Asbjørn forsøgt at få et interview med en forsker, der ser positivt på læringsstile, og de skulle helt til Sverige for at finde én, der ville stille op.

Lena Boström hedder hun, og i denne ‘opfølger special’ fortæller hun, hvorfor hun mener, at læringsstile virker, og hvilken forskning, der underbygger påstanden. Læringsstile er en model for indlæring, hvor den enkelte elev får skræddersyet undervisning til elevens ‘læringsstil’ - det kan for eksempel være, at læreren og eleven finder frem til, at eleven bedst lærer, hvis undervisningen er bygget op omkring leg og bevægelse, fordi eleven er den 'type'. 

Men virker det? ‘Nej’, fik vi at vide i sidste episode, ‘ja’, får vi at vide i denne episode. Forvirret? Lyt til dette opfølger-afsnit og bliv klogere på Lena Boströms modargumenter og få et indblik i videnskabens kontrastfyldte og forvirrende verden.

Medvirkende: 

• Lena Boström, professor på MittUniversitet i Sverige

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden

Ofte støder Brainstorm-redaktionen på forskere, der ytrer sig kritisk om de såkaldte ‘læringsstile’. 
Læringsstile bygger på idéen om, at vi alle lærer bedst, hvis undervisningen og undervisningsrammerne tilpasses de præferencer, vi har. Hvis man nu er den auditive type, lærer man bedst, hvis undervisningen præsenteres ved hjælp af samtale og dialog.
Men der er bare ét problem: der er ikke evidens for, at læringsstile virker bedre end andre indsatser. 
Det er i hvert fald beskeden, hvis man spørger Andreas Lieberoth og Jacob Klitmøller, der begge har undersøgt forskningen på området. »De virker ikke bedre end stjernetegn,« siger Andreas Lieberoth blandt andet til Brainstorm.
I episoden omtales firmaet MentorDanmark, der benytter sig af læringsstile. Efter episodens deadline gjorde MentorDanmark opmærksom på, at læringsstile blot er én af flere pædagogiske metoder, firmaet anvender, samt at MentorDanmark arbejder med den ‘Skandinaviske læringsstilmodel’, der er udviklet af blandt andre professor Lena Boström fra Mittuniversitet, der ligger i Sverige. 
MentorDanmark opfordrer Brainstorm til at tale med forskere som for eksempel Lena Boström. Opfordring modtaget. Brainstorm følger op i en senere episode!
Men hvorfor er forskere som Andreas Lieberoth og Jacob Klitmøller så kritiske, og hvad er baggrunden for læringsstile? Få svarene i denne udgave af Brainstorm.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:

Skriftlige kilder: 

Review of the methods and findings in the Dunn and Dunn learning styles model research on perceptual preferences 

Learning styles and pedagogy in post 16 education: a critical and systematic review  

How Common Is Belief in the Learning Styles Neuromyth, and Does It Matter? A Pragmatic Systematic Review  

Neuromythologies in Education  

Nyeste Brainstorm-artikel:

Kvinde med livslang depression fik opereret 10 elektroder ind i kraniet - og det hjalp markant 

Find mere hjerneviden på Brainstorm’s Instagram! 

Det undersøger Jais og Asbjørn i denne episode, hvor de udfolder et nyt studie, der forsøger at komme et skridt nærmere på en forklaring på de mystiske nærdødsoplevelser.

Er oplevelser, hvor man for eksempel ser et hvidt lys eller svæver over egen krop, et kort indblik i efterlivet, eller er de en evolutionær overlevelsesmekanisme? 

Forskerne bag studiet arbejder ud fra sidstnævnte hypotese, hvor de argumenterer for, at ‘spille død’-reaktioner, som man ser, når for eksempel et byttedyr angribes af et rovdyr, er nærdødsoplevelsers evolutionære forfader. 

Hør også, hvad forskerne tror, der sker i hjernen under en nærdødsoplevelse, og hør, hvordan det danske sundhedsvæsen kan blive bedre til at håndtere patienter, der gennemgår en nærdødsoplevelse. 

Alt sammen i denne udgave af Brainstorm.  

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden

Medvirkende: 

Nyeste Brainstorm-artikel:

Hjerneforskere er tossede med at bruge musik til at undersøge hjernen 

Forslag til videre læsning:

Daniels Kondziellas nye studie 

Få mere hjerneviden på Brainstorm’s Instagram 

Det skulle man tro, hvis man dømmer ud fra strømmen af nye hjernestudier, der tager udgangspunkt i teorien om ‘den forudsigende hjerne’.

‘Svaret er forudsigelser. Hvad var spørgsmålet?’

Teorien om den forudsigende hjerne handler om, at din hjerne er en toptunet forudsigelsesmaskine, der konstant prøver at regne ud, hvad der sker lige om lidt.

Jais og Asbjørn undersøger, hvad teorien egentlig går ud på, og de kaster også et kritisk blik på forskningsfeltet: er forskning i den forudsigende hjerne blevet forudsigelig?

I episoden kan du også høre Bach, trækbasuner og snotnæser (Jais og Asbjørn døjer med én af de der baciller, der florerer i øjeblikket).

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende: 

Nyeste Brainstorm-artikel:

• Robotten Pepper skifter mellem to personligheder og kaster lys over, hvordan mennesker reagerer på kunstig intelligens

Forslag til videre læsning:

Find mere hjerneviden på Brainstorm's Instragram

Men hvilke emner skal Brainstorm undersøge i tredje sæson? 

Det spørgsmål besvares af tre hjerneforskere og af jer, kære lyttere - og, nåh ja, af Jais og Asbjørn, der selvfølgelig også har nogle forslag.
Inden der brainstormes idéer til kommende episoder, fortæller husforsker Albert Gjedde, hvad der danner grundlaget for den moderne hjerneforskning, og han giver også et eksempel på afgørende viden, som neurovidenskaben har frembragt.

Lyt med og bliv klogere på alle de kendsgerninger om hjernen, du kan glæde dig til i den nye sæson. 

Medvirkende:

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Tjek Brainstorm’s instagramprofil, hvor du lige nu får hjerneviden og opslag, der ligner pokémon-kort! 

Nyeste Brainstorm-artikel og links, der omtales i episoden:

Her er linket, der omtales i episoden, til projektet, der har fået kunstig intelligens til at skrive et nyt kapitel til Harry Potter 

Jais og Asbjørn gennemgår tjeklisten for tredje sæson. Har de mon husket det hele? Brainstorm er (rigtigt) tilbage med første episode i den nye sæson på torsdag. Vi lyttes ved.

Hjerneforsker Albert Gjedde har i årtier været en stor spiller inden for neurovidenskaben og har vundet stor, international anerkendelse for sit bidrag til forskningen. Og så kan han oveni købet bryste sig af titlen som husforsker her på Brainstorm.

Det her er det andet af to afsnit om Gjeddes unge liv - fortalt af ‘the man himself’.

I sidste afsnit fortalte Albert om, hvordan han ved et tilfælde endte midt i Studenteroprøret i USA. Denne gang ender han også ved et tilfælde lige midt i en af tidens andre store brændpunkter: Cape Town i Sydafrika, hvor Albert selvfølgelig ikke kan lade være med at blande sig i den debat om raceadskillelse, der raser i landet.

Og så hører vi Albert reflektere over sin opvækst, hvor han voksede op med en enlig mor - uden at kende sin far.

Bliv klogere på Albert Gjeddes unge år - fortalt med egne ord.

Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden

Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes og andet godt 

Medvirkende: 

• Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet

Research, tilrettelæggelse, interview og produktion: Jeppe Øvig

Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

Hjerneforsker Albert Gjedde har i årtier været en stor spiller inden for neurovidenskaben og har vundet stor, international anerkendelse for sit bidrag til forskningen. Og så kan han oveni købet bryste sig af titlen som husforsker her på Brainstorm.

Allerede fra han er ganske ung, gør Albert Gjedde sig bemærket herhjemme og ude i den store verden - akademisk, men også blandt de unge damer.

Det her er det første af to afsnit om Gjeddes unge liv - fortalt af ‘the man himself’.

I første afsnit fortæller Albert om sin gymnasietid, hvor han med egne ord var »den fattigste« i sin klasse, og hvor en lærer inspirerer ham til at tage til udlandet efter sin studentereksamen.

Turen gik til USA, hvor Albert ved et tilfælde ender lige midt i studenteroprøret i USA i 1968 og bliver mistænkt af FBI for at være international aktivist.

Albert tager os også med tilbage til sin helt spæde start på studielivet i København, hvor det viser sig at blive et kvindeligt bekendtskab, der får lokket den unge student over på medicinstudiet.

Bliv klogere på Albert Gjeddes unge år - fortalt med egne ord.

Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden

Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes og andet godt 

Medvirkende: 

• Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet

Research, tilrettelæggelse, interview og produktion: Jeppe Øvig

Redaktør: Jais Baggestrøm Koch