Brainstorm

Brainstorm

Download on the App Store
  • Ranking

    44th

    on Life Sciences

  • Favorites

    73

    Followers

  • Typical duration

    27 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Brainstorm episodes

  • S2 Ep43: Neurosludder findes overalt: Sådan gennemskuer du hjernemyter
    I anden sæsons sidste episode vender Brainstorm tilbage til et fænomen, som hjerneforskere tit støder på, når de kigger i medier og på nettet, nemlig neurosludder. 

    Begrebet dækker over påstande om hjernen, som i bedste fald er unøjagtige, og som i værste fald er lodrette løgne. I hvert fald hvis du spørger videnskaben. 

    Hjernen er ekstremt kompleks, og der er stadig meget hjerneforskningen mangler at finde ud af om det komplekse organ, vi alle bærer rundt på. 

    Derfor skal man aktivere sin kritiske sans, når man for eksempel støder på et kosttilskud, der påstår, at det øger produktionen af ‘kærlighedshormonet’ oxytocin i din hjerne. 

    Eller når en hjerneformidler påstår, at pigers hjerner er mere robuste end drenge, og at piger klarer sig bedre i skolen, fordi de har en større hjernebjælke. Eller når et firma påstår, at hjernens grå og hvide substans styrer forskellige processer i hjernen. 

    Fire forskere fortæller i denne episode, hvorfor hjernemyter opstår, og hvordan du lærer at gennemskue dem. Og de retter også et kritisk blik på dem selv, fordi det er ikke kun firmaer eller selvbestaltede hjerneeksperter, der skaber hjernemyter: forskere kan også sprede neurosludder. 

    Hør hvordan i denne sæsons sidste episode, hvor du også får en frontberetning fra Asbjørns barsel.

    Psssst…Brainstorm vender tilbage til september.

    Medvirkende:
    • Mark Schram Christensen, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet
    • Andreas Lieberoth, lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet
    • Mikkel Wallentin, professor i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet
    • Stine Liv Johansen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet

    • Links:
      • HjerneForum's nyeste bog, 'Hjernen i den digitale tidsalder', hvor Stine Liv Johansen diskuterer dopamins rolle i skærm-debatten 
      • Andreas Lieberoth har beskrevet neurosludder i en tekst, du downloader ved at trykke her. 

      • Brainstorm er Videnskab.dk’s podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden.

        Brainstorm er på Instagram! 

        Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe Øvig, Anette Lilleøre og Mathilde Valsgaard Hansen.
        56 min
      • S2 Ep42: Skam dig! Det kan være godt for dig
        Skam er en af de stærkeste følelser, vi har. Det føles som om, et stort projektørlys belyser vores fejl og mangler til skue for alle andre - og følelsen kan vare ved i lang tid.

        Det er ganske ubehageligt - men hvorfor føler vi egentlig skam? Og hvad gør skammen ved os?

        I ugens episode dykker vi ned i skam-forskningen og kigger på, om ikke også skammen kan være godt for noget.

        Asbjørn fortæller, at ens af hans allerførste minder var en skamfuld oplevelse, mens Jais må tilstå, at han nok er rimelig skamløs.

        Heldigvis er de to værter i kyndige hænder, og Dan Zahavi og Carsten Stage fortæller, hvordan skam adskiller sig fra vores andre følelser, og hvordan skammen tydeliggør, at vi mennesker er i stand til at se på os selv udefra.Og så kommer de med hvert deres bud på, hvordan skammen også kan være positiv.

        Til sidst udruller Albert Gjedde et vildt studie, der viser, at amøber, som er blevet skåret i stykker, kan samle sig igen - og finde den korteste rute gennem en labyrint!

        Alt det og meget mere får du i denne udgave af Brainstorm. Medvirkende: 

        • Dan Zahavi, professor på Center for Subjektivitetsforskning, Københavns Universitet
        • Carsten Stage, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

        • Studier, der omtales i episoden:

          • Neurobiological underpinnings of shame and guilt: a pilot fMRI study, Social Cognitive and Affective Neuroscience, 2014.
          • On the Origin of Shame: Does Shame Emerge From an Evolved Disease-Avoidance Architecture? Frontiers in Behavioral Neuroscience, 2020.

            Brainstorm er på Instagram! 

            Brainstorm er Videnskab.dk’s podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden

            Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Anette Lilleøre, Jeppe Øvig og Mathilde Valsgaard Hansen
            45 min
          • S2 Ep41: 'Mor, jeg hedder ikke John!’ Derfor bytter forældre rundt på børneflokkens navne
            ‘John! Nej, Viking! Nej, Asbjørn!’ Sådan har det givetvis lydt i familien Mølgaard Sørensen, når Asbjørns mor indimellem fejlagtigt har anråbt ham med storebrorens og hundens navne. 

            Asbjørn er ikke alene. Forældre, der bytter rundt på navne, er et velkendt fænomen, som der også forskes i, og i anledning af mors dag kigger Jais og Asbjørn nærmere på den del af hukommelsen, der gør os i stand til at huske for eksempel, hvad familien hedder. Den semantiske hukommelse kaldes den, og det er den, vi gør brug af - både når vi husker det rigtige og det forkerte navn. 

            Thomas Alrik Sørensen forsker blandt andet i hukommelse, og i denne episode forklarer han, hvordan den semantiske hukommelse virker ved hjælp af associationer, og han giver også et bud på, hvad der sker i hjernen på forældre, som kludrer rundt i familiens navne.

            Der bliver også tid til at tale om, hvordan hukommelsen er fordomsfuld, og hvordan man optimerer sine præstationer i Bezzerwizzer. 

            Til sidst udruller Albert Gjedde et studie, der viser, at bandeord kan lindre smerte. 

            Alt det og meget mere får du i denne udgave af Brainstorm. 

            Medvirkende: 
            • Thomas Alrik Sørensen, lektor på Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet

            Studiet, der omtales i episoden:
            All my children: The roles of semantic category and phonetic similarity in the misnaming of familiar individuals 

            Brainstorm er på Instagram! 

            Brainstorm er Videnskab.dk’s podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden

            Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Anette Lilleøre, Jeppe Øvig og Mathilde Valsgaard Hansen
            32 min
          • S2 Ep40: Brainstorm Live #4: Psykedeliske stoffer - Er positive effekter af mikrodosering ren placebo?
            Denne episode er en forkortet udgave af fjerde og sidste i rækken af forårets liveshows, hvor Jais og Asbjørn sender jeres spørgsmål videre til nogle af Danmarks bedste forskere. Showet blev sendt live på Facebook 27. April, og det handlede om psykedeliske stoffer.

            Med på en forbindelse fra London var danske David Erritzøe, der forsker i psykedeliske stoffer.
             
            I podcasten tager David tager os med på en rundtur i hjernen, hvor han forklarer, hvad psykedeliske stoffer er, og hvordan de virker i hjernen.

            Showet byder desuden på et kuriøst indslag fra husforsker Albert Gjedde, som fortæller om et studie, der har undersøgt den forunderlige placeboeffekt. Placebo er også i centrum, når David Erritzøe fortæller om sit nye studie, der viser, at positive effekter af mikrodosering med psykedeliske stoffer formentlig skyldes forsøgsdeltagernes positive forventninger til stofferne - altså placeboeffekten.
             
            Hvordan det hænger sammen, kan du blive meget klogere på i denne udgave af Brainstorm.

            Skulle du selv få lyst til at dykke ned i studiet, kan du finde det her.

            Medvirkende: 
            • David Erritzøe, Senior Clinical Lecturer på Imperial College London.

            Brainstorm er Videnskab.dk’s podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden.

            Brainstorm er på Instagram!

            Hvis du vil se showet, som det så ud på Facebook, finder du det her.

            Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe Øvig, Anette Lilleøre og Mathilde Valsgaard Hansen.
            56 min
          • S2 Ep39: Brainstorm Live #3: Derfor danser din hjerne med, når du hører musik
            Denne episode er et sammendrag af tredje liveshow i Brainstorm's 'forårs-turné', hvor jeres spørgsmål sendes videre til nogle af Danmarks bedste forskere. Showet blev sendt på Facebook 21. april, og det handlede om musik og hjernen.

            Peter Vuust, der både er musiker og hjerneforsker, gjorde os klogere på, hvorfor vi mennesker er så vilde med musik, hvordan musik rører ved vores inderste følelser, og hvorfor vi kan huske en irriterende popsang bedre end vores egen pinkode!

            Peter Vuust afslørede også, hvorfor musik kan få os til at vrikke med hofter og storetæer, og hvorfor vores hjerner ‘belønner’ os, når der sker noget uventet i musikken.

            Sidst men ikke mindst, hørte vi flere af Peter Vuusts egne indspilninger, og Jais gav den på guitar til børnesangen ‘Puff, den magiske drage’.

            Hvordan det lød, kan du høre i denne udgave af Brainstorm.

            Hvis du vil høre, hvordan det lyder, når en hjerneforsker spiller jazzmusik live, kan du fange en koncert med Peter Vuust på blandt andet årets Jazzfestival i Aarhus. Find datoerne på festivalens hjemmeside.

            Medvirkende: 
            • Peter Vuust, professor og leder af Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet og professor på Det Jyske Musikkonservatorium.

            Brainstorm er Videnskab.dk’s podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden.

            Brainstorm er på Instagram!

            Hvis du vil se showet, som det så ud på Facebook, finder du det her.
            58 min
          • S2 Ep38: Brainstorm Live #2: Hvad sker der i hjernen, når man ikke kan sove?
            Denne episode er nummer to i en række af fire liveshows, hvor Jais og Asbjørn sender jeres spørgsmål videre til nogle af Danmarks bedste forskere. Showet blev sendt live på Facebook 13. april og handlede om søvnløshed.
            Birgitte Rahbek Kornum, der er lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, og hun besvarede spørgsmål om, hvorfor det er vigtigt for vores hjerner at sove, hvordan hjernen kan komme i konflikt med sig selv ved sengetid, og hvad man kan gøre ved det.
            Birgitte fortæller blandt andet også, at det er meget individuelt, hvad der lige virker for os, når vi skal sove, så hvor ostemadder virker for nogen, så er det måske varme sokker eller en gabende kedelig bog, der virker for andre. 
            Men der er altså også helt generelle regler, som er gode at følge. Dem leverer Birgitte, Jais og Asbjørn sammen, og de henviser blandt andet til en guide fra Dansk Center for Søvnsygdomme. Den kan du finde her. 

            Sidst men ikke mindst, så punkterer Birgitte også en udbredt myte om søvn. Du kan nemlig sagtens få en god nattesøvn, selvom du bliver afbrudt. 
            Hvad det drejer sig om, kan du høre i denne udgave af Brainstorm.
            Medvirkende: Birgitte Rahbek Kornum, lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet
            Brainstorm er Videnskab.dk’s podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden
            Brainstorm er på Instagram!
            Hvis du vil se showet, som det så ud på Facebook, finder du det her.
            53 min
          • S2 Ep37: Brainstorm Live #1: Sådan genkender du en hverdagspsykopat
            Denne episode er første ud af fire liveshows, hvor Jais og Asbjørn sender jeres spørgsmål videre til nogle af Danmarks bedste forskere. Første show, der blev sendt live på Facebook 7. april, handlede om psykopater.

            Gæsten var Tine Wøbbe, der er chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans, og hun besvarede spørgsmål om blandt andet psykopaters påståede høje IQ, om psykopater oftest er mænd, om psykopati kan behandles, og ikke mindst om hvordan man genkender en såkaldt hverdagspsykopat.

            Snakken kom også omkring forskellen på narcissister og psykopater, og der blev også tid til at tale om, hvorfor Asbjørns forhold til sangen ‘Puff - den magiske drage’ indikerer, at han ikke er psykopat.

            Lyt med og hør alt om psykopater i denne udgave af Brainstorm.

            Medvirkende: Tine Wøbbe, chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans

            Brainstorm er Videnskab.dk’s podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden

            Brainstorm er på Instagram!

            Hvis du vil se showet, som det så ud på Facebook, finder du det her.
            1 hr 4 min
          • S2 Ep36: Historien om Hannah - og hvad der sker i hjernen, når man har Parkinson
            »Nu vil jeg gerne have en stor øl!« Det var noget af det første, Hannah Lene Petersen sagde, da hun fik at vide, at hun har Parkinson. I år er det 10 år siden, hun fik beskeden af sin læge - og dengang var hun kun 25 år gammel.

            Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man får Parkinson - og hvorfor rammer sygdommen?

            Den fulde forklaring får du i ugens afsnit af Brainstorm, hvor du også hører Hannah fortælle sin historie.

            Udover Hannah har Jais og Asbjørn allieret sig med klinisk professor Per Borghammer, der forsker i Parkinson. I episoden forklarer han blandt andet, hvordan Parkinson spreder sig gennem nervesystemet, og hvorfor Parkinson særligt rammer områder af hjernen, der er afgørende for bevægeapparatet. 

            Hør Hannahs historie, og hvad forskningen ved om Parkinson, i denne udgave af Brainstorm!

            Medvirkende: 
            • Per Borghammer, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Nuklearmedicin og PET på Aarhus Universitetshospital.
            • Hannah Lene Petersen
            •  
              Per Borghammers studie, der omtales i episoden: 
              • Brain-first versus body-first Parkinson’s disease: a multimodal imaging case-control study, Brain 2020
              Brainstorm er Videnskab.dk's podcast om hjernen. Podcasten er støttet af Lundbeckfonden. 

              Brainstorm er også på Instagram! 

              Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe Øvig, Anette Lilleøre og Mathilde Valsgaard Hansen
              40 min
            • S2 Ep35: U Can’t Touch This: Zebrafisk hører MC Hammer
              Det er ikke mange uger siden, Brainstorm kiggede ind i dyrehjernernes fascinerende univers. Og siden da er det væltet ind med det ene studie efter det andet om vores små venner.
              Især ét fangede Jais og Asbjørns opmærksomhed: en forsker har spillet MC Hammer for en zebrafisk for at se, hvad der sker inde i dens hjerne!
              I anledning af det nye studie kigger Brainstorm nærmere på, hvorfor man overhovedet laver den slags forsøg og vi spørger, hvad vi kan lære om os selv ved at kigge ind i dyrenes hjerner.
              For selvom vi ser forskellige ud og kan forskellige ting, så er der mange ligheder i vores hjerner.
              I selskab med David Woldbye, der i sin forskning laver dyreforsøg, kigger vi nærmere på både zebrafisken og musen, der er to af verdens mest brugte forsøgsdyr. Han er især begejstret for musen, der kan føle komplekse følelser som angst og depression.
              Sidst men ikke mindst, spørger vi, om det ikke er svært at lave dyreforsøg på en etisk forsvarlig måde, når nu mennesker og dyr faktisk minder ret meget om hinanden.

              Sidst i podcasten fortæller Albert Gjedde om et studie, der viser, at tvillinger har svært ved at se forskel på hinanden. 
              Medvirkende:
              • David Woldbye, lektor på Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet
              Links:
              • Det omtalte studie om zebrafisken kan findes her: Broad frequency sensitivity and complex neural coding in the larval zebrafish auditory system, Current Biology, 2021. 
              • Vi snakker desuden om en Twitter-profil, der hedder @JustSaysInMice

              • Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden Brainstorm er på Instagram! Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe Øvig, Anette Lilleøre og Mathilde Valsgaard Hansen.
                40 min
              • S2 Ep34: Slip nu den telefon! Her er fire metoder, der begrænser distraktioner på nettet
                Der kan være mange notifikationer og news feeds, der distraherer, når man går online på sin computer eller sin smartphone. Der er altid en ny historie at forholde sig til.

                Enten er det nyhedsmedierne eller også er det mormor, der har lagt noget nyt op - og det er som om det hele går hurtigere og hurtigere.

                I denne episode kan Brainstorm fortælle om et studie, der peger på, at vores kollektive opmærksomhed er faldet, fordi der er flere og flere ting at forholde sig til på nettet. Det sker samtidigt med, at de sociale medier er designet som spillemaskiner, der lokker os til at bruge dem mere og mere.

                Derudover kan du også høre fire forskningsbaserede metoder til at generobre kontrollen, så du for eksempel kan undgå at scrolle længere tid, end du måske havde lyst til, når du for eksempel er på sociale medier.

                Medvirkende: 
                • Sune Lehmann, professor på DTU Compute, Institut for Matematik og Computer Science
                • Ulrik Lyngs, postdoc ved Carlsbergfondet og Department of Computer Science Oxford University

                • Til videre læsning om episodens emne:
                  • Ulrik Lyngs oversigt over konkrete apps og værktøjer, der reducerer distraktioner på internettet
                  • HjerneForum's nye bog 'Hjernen i den digitale tidsalder'
                  • Videnskab.dk-artiklen 'De tre små prikker, der kan drive dig til vanvid: Sociale mediers små designgreb kan skabe socialt pres'

                  • Studier af emnet:
                    • Ulrik Lyngs studie 'I Just Want to Hack Myself to Not Get Distracted': Evaluating Design Interventions for Self-Control on Facebook'
                    • Sune Lehmanns studie 'Accelerating dynamics of collective attention'

                    • Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden

                      Brainstorm er også på Instagram! 

                      Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe Øvig, Anette Lilleøre og Mathilde Valsgaard Hansen.
                      38 min

                    About Brainstorm

                    From the publisher's feed

                    Brainstorm er Videnskab.dk's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner.

                    Best of Brainstorm

                    Ranked by our users in the last 21 days

                    More shows like Brainstorm

                    Hjernekassen på P1 by DR

                    Hjernekassen på P1

                    11 Listeners

                    Detox Din Hjerne by Morten Elsøe & Anne Gaardmand

                    Detox Din Hjerne

                    14 Listeners

                    Du lytter til Politiken by Politiken

                    Du lytter til Politiken

                    29 Listeners

                    Brinkmanns briks by DR

                    Brinkmanns briks

                    11 Listeners

                    Et kapitel for sig by RADIO IIII

                    Et kapitel for sig

                    28 Listeners

                    Genstart by DR

                    Genstart

                    103 Listeners

                    Den yderste grænse by Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

                    Den yderste grænse

                    11 Listeners

                    ENHED med Noell Elise by Noell Elise

                    ENHED med Noell Elise

                    6 Listeners

                    Kampen om historien by DR

                    Kampen om historien

                    18 Listeners

                    Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

                    Sørine & Livskraften

                    50 Listeners

                    Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast by Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard

                    Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

                    10 Listeners

                    ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen by Podimo Studios

                    ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen

                    2 Listeners

                    HjerneRO by Mindcamp

                    HjerneRO

                    8 Listeners

                    Hva så?! forklarer alt by Christian Fuhlendorff

                    Hva så?! forklarer alt

                    4 Listeners

                    Jagten på det evige liv by DR

                    Jagten på det evige liv

                    9 Listeners