Carlsbergfondets Podcast

Folkemødet 2025:

Den danske fondsmodel har i godt 150 år sikret danske ejerskaber, arbejdspladser og midler til almennyttige formål. Det handler om stabilitet, samfundsansvar og om at tænke langsigtet.

Men hvordan passer modellen i en tid med accelererende iværksætteri og behov for risikovillige investeringer? Og er fondsmodellen overhovedet vejen frem - eller blot en sympatisk idé fra en svunden tid?

Hør samtale mellem CEO for Carlsberg Group Jacob Aarup-Andersen, CEO for Lundbeckfonden Lene Skole og iværksætter Tommy Ahlers om samfundsansvar og langsigtede visioner.

Samtalen er en liveoptagelse fra årets Folkemøde og var arrangeret af Lundbeckfonden og Carlsbergfondet.

Moderator er journalist Clement Kjersgaard.

#10 2025:

I millioner af år har evolutionen finpudset dyrs evne til at høre og reagere på lyd og vibrationer. Lektor Jakob Christensen-Dalsgaard har igennem hele sit forskerliv været fascineret af disse evner hos især padder og krybdyr, og hans forskning har fulgt en rød tråd fra frøers undervandshørelse og følsomhed over for vibrationer til øglers imponerende retningshørelse.

Sammen med sin forskergruppe på Syddansk Universitet kombinerer han feltobservationer, laboratorieforsøg og teknologiske modeller for at forstå, hvordan dyr opfatter og reagerer på subtile signaler, og hvordan denne viden kan føre til nye teknologier, som eksempelvis lydstyrede robotter og metoder til overvågning af dyrebestande.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: Jakob Christensen-Dalsgaard har viet sit akademiske liv til padders og krybdyrs hørelse og vibrationssans

Folkemødet 2025:

Kunstig intelligens er på vej ind i retssalene. Den kan nemlig i stigende grad bruges til at analysere sager, foreslå straffe og vurdere risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Men hvilke udfordringer bringer det med sig, når vi lader teknologien træffe beslutninger med afgørende konsekvenser for menneskers liv?

Professor Jesper Ryberg forsker i, hvordan algoritmer kan bruges i strafudmåling, og hvilke etiske dilemmaer, som brugen af kunstig intelligens rejser.

I denne samtale med journalist Nynne Bjerre Christensen gør han os klogere på moralsk ansvar og fremtidens retssystem med kunstig intelligens.

Samtalen er en liveoptagelse fra årets Folkemøde.

#9 2025:

Lektor Gunvor Simonsen forsker i det transatlantiske forhold mellem Caribien, Europa og Afrika i perioden 1650 til 1850. Hun er særligt interesseret i, hvordan det levede liv på øerne blev formet på tværs af kolonimagternes love, konstitutioner og sociale strukturer.

Sammen med sin forskningsgruppe på Københavns Universitet forsøger hun at skrive Caribiens historie med fokus på forbindelserne mellem øerne, og hvordan slavehandel og sukkerproduktion formede både plantagerne og de mennesker, der levede på øerne: hvide kolonister, slavegjorte og de indfødte.

I øjeblikket skriver hun på en bog om kolonisamfundenes sociale økologi og de slavegjortes flugtforsøg til andre øer i jagten på en bedre tilværelse.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

#9 2025:

Lektor Gunvor Simonsen forsker i det transatlantiske forhold mellem Caribien, Europa og Afrika i perioden 1650 til 1850. Hun er særligt interesseret i, hvordan det levede liv på øerne blev formet på tværs af kolonimagternes love, konstitutioner og sociale strukturer.

Sammen med sin forskningsgruppe på Københavns Universitet forsøger hun at genskrive Caribiens historie med fokus på forbindelserne mellem øerne, og hvordan slavehandel og sukkerproduktion formede både plantagerne og de mennesker, der levede på øerne: hvide kolonister, slavegjorte mennesker og oprindelige folkeslag

I øjeblikket skriver hun på en bog om kolonisamfundenes sociale økologi og de slavegjortes flugtforsøg til andre øer i jagten på en bedre tilværelse.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: Gunvor Simonsen tilføjer nye kapitler i kolonihistorien med afsæt i hidtil overset dynamik mellem caribiske øer

Fra den kolde krigs dommedagsscenarier og frygten for stråling til nutidens håb om klimavenlige reaktorer har vores forhold til atomteknologi ændret sig markant. I dag er det endda relevant at spørge, om vi står foran et teknologisk nybrud, hvor atomenergi bliver en nøgle til at bremse klimakrisen?

Men hvad med atomvåbnene? USA's angreb på iranske atomanlæg satte igen fokus på, hvordan de indgår i stormagternes magtspil og kan skabe forskydninger i den globale balance mellem USA, Kina og Rusland - og dermed øge risikoen for atomkonflikt.

Hør debatten mellem bl.a. seniorforsker Bent Lauritzen, der forsker i kernefysik og atomkraftteknologier, og ekspert i udenrigs- og sikkerhedspolitik lektor Camilla Tenna Nørup Sørensen.

Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter går i dybden med nogle af tidens mest presserende spørgsmål.

Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen.

For nylig modtog AI-professor Claes Holger de Vreese og kvantefysiker Klaus Mølmer Carlsbergfondets Forskningspriser. Hør de to interviews, som prismodtagerne gav til journalist Nynne Bjerre Christensen umiddelbart efter prisoverrækkelsen i Glyptotekets festsal.

Claes Holger de Vreese fortæller bl.a. om sin forskning i, hvordan politisk adfærd påvirkes af sociale medier, algoritmer og kunstig intelligens. Og Klaus Mølmer taler om sin banebrydende forskning i teoretisk kvanteoptik og -mekanik, som danner grundlag for nogle af vor tids teknologiske landvindinger.

Folkemødet 2025:

Videnskaben er under tiltagende pres. Forskere havner oftere i shitstorms, og videnskabelig evidens bliver afvist som fake news. I USA går Trump-administrationen skridtet videre med målrettede angreb, hvor f.eks. klima- og kønsforskning modarbejdes med censur og sanktioner.

Hvilke konsekvenser har det for forskningen og forskningsfriheden? Hør professor Helle Porsdam og professor Vincent F. Hendricks i en samtale om truslen mod forskningsfriheden.

Debatten er en liveoptagelse fra årets Folkemøde.

Moderator er journalist Martin Breum.

#8 2025:

Når den grønlandske indlandsis bevæger sig, frigives der såkaldt stenmel. Dette stenmel er rigt på næringsstoffer og reagerer kemisk med atmosfærisk CO₂, hvorfor det potentielt kan bruges som en slags gødning og samtidig reducere mængden af CO₂.

Sådan lyder det fra professor og geolog på Københavns Universitet Minik Rosing, der har startet et projekt og en lille virksomhed 'Rock Flour Company' op, som undersøger potentialet for at anvende dette stenmel som en bæredygtig metode til fjernelse af CO₂ i større skala.

Minik Rosing blev kendt i hele verden, da han i 1999 fandt de ældste biologiske spor efter liv på Jorden i de 3,8 milliarder år gamle bjergarter Isua beliggende nordøst for Nuuk. Opdagelsen var et bevis på, at livet på Jorden opstod langt tidligere end hidtil antaget.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: Minik Rosings fascination af den grønlandske natur ledte ham på sporet af de tidligste rester af livet på Jorden

Folkemødet 2025:

Er techgiganterne ved at køre Europas digitale og demokratiske værdier af sporet? Hør debat om hvordan vi navigerer i en digital tidsalder, hvor AI og algoritmer udfordrer vores demokratiske idealer. Professor Mikkel Flyverbom, adjunkt Signe Sophus Lai og professor Anders Søgaard giver deres bud på, hvordan vi vrister os fri af techgiganternes kløer.

Debatten er en liveoptagelse fra årets Folkemøde.

Moderator er journalist Clement Kjersgaard