
Sign up to save your podcasts
Or


Send us Fan Mail
Min gæst i FLORA’s Fabuleringer denne gang er Annamette Fuhrmann.
Annamette kom ind i mit liv lige præcis på det rigtige tidspunkt. Jeg er heldig, at vi er nogenlunde jævnaldrende - og vi derfor har ramt overgangsalderen på stort set samme tidspunkt. Jeg havde længe gået og tænkt, at det godtnok var mærkeligt, at så mange ting ændrede sig i min krop og mit overskud - ikke til det bedre, skal jeg indrømme - på trods af, at jeg syntes, at jeg gjorde alle de rigtige ting - som jeg i øvrigt altid havde gjort.
Og en dag hører jeg så om Annamette Fuhrmann og bliver nærmest blæst bagover - fordi jeg kunne genkende alt, hun sagde og skrev.
Annamette siger selv i et interview et sted, at hun vidste intet om overgangsalderen, før hun stod midt i det og følte sig som en 4. divisionsfodboldspiller, der pludselig skulle spille VM-finale mod Messi.
Og det er i øvrigt sådan hun taler og deler og spreder viden og værktøjer og masser af inspiration om ikke kun overgangsalderen, men også anti-imflammatorisk kost, træning og meget, meget mere.
Det blev en levende, kærlig og skøn samtale som jeg håber, du vil nyde!
Rigtig god fornøjelse!
Kærligst,
Flora
Du kan følge Annamette Fuhrmann - Fuhrmanns hedeture - her:
Følg mig på Instagram >>>
Se mere på livsbevidsthed.dk
Send us Fan Mail
Du kender ganske sikkert min gæst i denne udgave af FLORA's Fabuleringer.
Han har nemlig været "inde i din stue", hvor han på DR TV gennem tæt på 30 år har fortalt om, hvordan vejret ville arte sig.
Min gæst er meteorolog Jesper Theilgaard og siden han forlød skærmen på DR i 2018 har han som selvstændig forfatter, foredragsholder og klimaformidler markeret sig som en af de skarpe stemmer i forhold til klimaforandringerne og hvad vi gør - eller i høj grad ikke gør - for at imødegå de store udfordringer.
I 2021 udgav Jesper Theilgaard bogen "Da vejret blev en nyhed", hvor han ser tilbage på de sidste godt 20 års skelsættende vejrhændelser og også debatterer klimaindsatsen i Danmark og - ikke mindst - på verdensplan.
Jeg er glad for, at Jesper fandt tid i sin kalender til denne lille samtale om klimaet og hvor galt det står til... men alligevel også med små håbefulde kommentarer til, hvad vi rent faktisk kan gøre hver især.
Jeg håber, samtalen vil give dig fornyet perspektiv og også, at der måske lægges frø til nye refleksioner og handlinger.
Rigtig god fornøjelse!
Kærligst,
Flora
www.livsbevidsthed.dk
Du kan se mere til Jesper Theilgaard her: https://klimaformidling.dk/
Følg mig på Instagram >>>
Se mere på livsbevidsthed.dk
Send us Fan Mail
Min gæst i denne udgave af FLORA's Fabuleringer er læge og gengiver med glæde og stolthed den hippokratiske ed, som siger, at han som læge skal drage samvittighedsfuld omsorg for alle, der har behov - uden at gøre forskel på folk.
Og Tobias Anker Stripp, som min gæst hedder, lever til denne smukke og værdifulde ed fuld ud. For ikke alene er han læge, han er også forsker og tilknyttet Syddansk Universitet såvel som Harvard University som gæsteforsker og her har han især fordybet sig i hvordan tro, mening og værdier hænger sammen med vores menneskelige helbred.
Og oveni er Tobias Anker Stripp endda også Reiki-mester, som jo i den grad handler om at bringe den kosmiske energi ned i livet og livets kraft.
Min samtale med Tobias handler meget om tro og troens betydning for vores sundhed og liv - på en livsnær og, synes jeg, smuk og lavpraktisk måde.
Jeg håber, du vil nyde samtalen.
Rigtig god fornøjelse!
Kærligst,
Flora
Du kan se mere til Tobias Anker Stripp her: https://tobiasankerstripp.dk/
Følg mig på Instagram >>>
Se mere på livsbevidsthed.dk
Send us Fan Mail
Jeg har tidligere talt med Dorte Olivarius Koustrup. Her handlede samtalen om sorg og frygt efter Dorte inden for kun 3 måneder mistede først sin søster og senere sin far.
I dag taler jeg med Dorte igen, men her er temaet et helt andet, nemlig glæde. Glæde baseret på James Baraz' "Awakening Joy", som Dorte kender indgående og også faciliterer kurser og workshops i. Jeg har netop været på en af Dortes workshops og det ansporede os til straks at sætte os og tale om glæden i denne nye FLORA's Fabulering.
Så lyt med i denne lille timestid, hvor Dorte og jeg går på opdagelse i glæden og taler om, hvordan vi måske kunne åbne for lidt mere glæde i en tid, hvor vi alle godt kunne have brug for det.
Rigtig god fornøjelse!
Kærligst,
Flora
Du kan se mere til Dorte Olivarius Koustrup her: https://da.mindthebusymind.dk/
Følg mig på Instagram >>>
Se mere på livsbevidsthed.dk
Send us Fan Mail
Anja Vintov er Flowspecialist, forfatter til bøgerne om hverdagsmod og hverdagsfrygt, uddannelsesleder, coach og rådgiver med en række uddannelser indenfor coaching og det krops-terapeutiske felt. Hun bliver kaldt både ‘Frygthvisker’ og ‘Erhvervslivets Ronja Røverdatter’.
Anja har netop udgivet bogen FORSTÅ DIN FRYGT - FÅ MERE UD AF LIVET, som er en bog om frygtbevidsthed og om hverdagsfrygten, som ofte er en overset, nærmest usynlig brik i hverdagen. En frygt, der påvirker vores overskud, resultater og relationer.
I denne FLORA's Fabulering taler jeg med Anja om frygten og netop hverdagsfrygten og hvordan vi måske også kan møde den.
Jeg håber, du vil nyde samtalen.
Kærligst,
Flora
Du kan se mere til Anja Vintov her: https://www.anjavintov.dk/
Følg mig på Instagram >>>
Se mere på livsbevidsthed.dk
Send us Fan Mail
Marie Haulrik er restorativ yogalærer med speciale i hvilen som terapi.
Restorativ yoga er en form for afspænding, hvor man ved hjælp af puder, tæpper, hynder mv. støtter kroppen i blide stillinger, hvor kroppen inviteres til at åbne sig. Når den fysiske støtte og afspænding finder sted og vi ikke skal bruge kræfter på at ”holde os selv”, kan vi opleve, at vi også mentalt begynder at slappe mere af.
Og så har Marie ført den restorative yoga ind i noget, man måske kan kalde en version 2.0 - nemlig en hvilende terapeutisk praksis, som kaldes Hvileterapi, og hvor det handler om gennem hvile, stilhed og støtte at lande mere blødt i sig selv for herigennem at vække healing og en dyb hvilen i sig selv.
Marie har skrevet en bog om denne helt vidunderlige blide kropslige tilgang. Bogen hedder kort og godt "Hvile".
Jeg inviterede Marie til denne udgave af FLORA's Fabuleringer for at tale lidt om bogen og især om det indre stille rum, som opstår når vi hviler... i os selv og i livet.
Jeg håber, du vil nyde samtalen.
Kærligst,
Flora
Du kan se mere til Marie Haulrik her: https://mariehaulrik.dk/
Følg mig på Instagram >>>
Se mere på livsbevidsthed.dk
Send us Fan Mail
Louise Bruun har en mission: At lære folk om sundhed i alle aspekter, og at spise den gode mad, som gør os sunde og raske.
Den mission har været katalysatoren for mere end 15 år, hvor Louise har skrevet flere bøger om kost og sundhed, rejst land og rige rundt med foredrag og konsulentvirksomhed og også har optrådt som ekspert i flere TV programmer.
Louise Bruun har med baggrund i sin store praktiske erfaring sammen med nyeste viden og forskning udviklet principperne i det, hun kalder “Intelligent mad og bevægelse”.
Louise er min gæst i denne udgave af FLORA’s Fabulering og det blev en skøn, levende og inspirerende samtale om kost, sundhed og livet.
Jeg håber, du vil nyde den.
Kærligst,
Flora
Du kan se mere til Louise Bruun her: https://louisebruun.dk/
Følg mig på Instagram >>>
Se mere på livsbevidsthed.dk
Send us Fan Mail
Jane Borlev har lægernes ord for, at hun har fibromyalgi. Hun mærker bare aldrig noget til det.
Jane har også været ramt af brystkræft med efterfølgende kemoterapi, stråle-og antihormonbehandling. Og hun har haft knogleskørhed.
Men ikke i dag.
Jane har valgt en helt anden vej end den "konventionelle". Med en baggrund som NHT®-vejleder i Naturlig Hormonterapi og en PBA i ernæring og sundhed fra Ankerhus valgte hun medicinen mod fibromyalgi fra og stoppede også med medicinen mod knogleskørhed.
I stedet satte hun ind med basisk ioniseret vand, ernæringsrigtig kost og kosttilskud i kombination med bioidentiske hormoner. I dage er Jane uden smerter. Og hun har endda været til knoglescanning og har lægens ord for, at hun har helt normale stærke knogler, og en sund og rask krop.
Som Jane selv siger det: "Det er en fantastisk personlig udvikling, at være gået fra at overhøre kroppens signaler til at mærke, at jeg nu kommunikerer med min krop - og det er en befrielse at have fået en krop, som er i balance, uden symptomer eller smerter!"
I denne fabulering har jeg inviteret Jane Borlev til mikrofonen for at tale meget mere om kroppens sundhed og indbyggede selvhelbredende kraft - når vi hjælper den. Bl.a. gennem nærende og sund kost og bioidentiske hormoner (hormoner, som er identiske med kroppens egne hormoner). Vi kommer også ind på overgangsalder, som for mange virkelig kan være en hård nyser.
Det blev en virkelig inspirerende samtale om hormoner, sundhed og balance, som jeg håber, du vil nyde.
God fornøjelse!
Kærligst,
Flora
Følg mig på Instagram >>>
Se mere på livsbevidsthed.dk
Send us Fan Mail
Mads Bo er Danmarks ukronede juicekonge. Simpelthen.
Ikke alene har hans bøger solgt i flere hundrede tusinde eksemplarer, han er også konstant på farten og holder foredrag, kurser og fortæller i TV om kraften i grøntsager - og ikke mindst friskpresset juice, greenies og den sundhed, som ligger lige foran os og kun venter på at blive samlet op.
Mads Bo er et sprudlende, inspirerende og gennemsympatisk menneske, som smitter med sin begejstring og store viden om det, han brænder for. Og ikke mindst gør han det lavpraktisk og tilgængeligt uden smarte og fine omsvøb.
I denne fabulering har jeg inviteret Mads Bo til mikrofonen - og hold på hat og briller, for det går stærkt, når han folder sig ud.
Det blev en skøn og inspirerende samtale om sundhed og livet, som jeg håber, du vil nyde.
God fornøjelse!
Kærligst,
Flora
Du kan se mere til Mads Bo her: https://highonlife.dk/
Følg mig på Instagram >>>
Se mere på livsbevidsthed.dk
Send us Fan Mail
Annemay har ligesom jeg har en sundhedsfaglig uddannelsen, i Annemays tilfælde som sygeplejerske. Den har hun brugt som fundament til det, hun laver i dag, hvor hun bl.a. arbejder som selvstændig sundhedsrådgiver.
Jeg mødte Annemay første gang for en del år siden, da hun blev min personlige trænings- og sundhedscoach på et af Anna Bogdanovas programmer.
Vi "klikkede" så godt og Annemay hjalp og guidede mig ind i den træningsmæssige kropstilgang, som jeg stadig bruger som udgangspunkt i dag. En af de ting, der var overraskende for mig dengang var de små sansebevægelser og -træninger, som umiddelbart ikke synes af ret meget, men som går ind og balancerer krop og nervesystem på et helt andet dybere niveau og som mange gange er meget mere effektive og værdifulde end det at stå og svinge vægte og kettlebells i timevis.
Den tilgang - altså det, vi kan kalde alt det, der ligger bagved den "lineære" muskeltræning er noget af det, som Annemay i min optik er ekspert i. Annemay har også et andet - i min optik supervigtigt - speciale, nemlig alt det, der sker i den kvindelige krop ved overgangsalderen.
Det og meget, meget mere taler jeg med Annemay om i denne udgave af FLORA’s Fabuleringer.
Det blev en hyggelig, skøn, berigende og inspirerende samtale, som jeg håber, du vil nyde.
God fornøjelse!
Kærligst,
Flora
Du kan se mere til Annemay Gyldholm her: https://annemaygyldholm-coaching.dk/
Følg mig på Instagram >>>
Se mere på livsbevidsthed.dk
From the publisher's feed
Inspirerende og berigende samtaler med rod i mindfulness, compassion og livsbevidsthed. Samtaler om småt. Og om stort. Om livet og det, livet bringer. Og det, som beriger.

10 Listeners

1 Listeners

9 Listeners

11 Listeners

103 Listeners

6 Listeners

25 Listeners

50 Listeners

10 Listeners

5 Listeners

2 Listeners

8 Listeners

1 Listeners

6 Listeners

1 Listeners