Maries Rum - om tro og eksistens

Maries Rum - om tro og eksistens

Download on the App Store

Maries Rum - om tro og eksistens episodes

  • Mødte kvinde med 400 drab på samvittigheden

    Jesper Grønkjær - Eventyren, forfatteren og tryllekunstneren Jesper Grønkjær fortæller i denne episode af Maries Rum om et menneskeligt møde, der forandrede hans syn på ondskab. Han havde, med en lokal præsts mellemkomst i Honduras, fået sat et møde i stand med en kvinde, der havde begået omkring 400 drab. 
    Kvinden var en frygtet bandeleder, som gik med tilnavnet "Hundjævlen". 
    Hun kom hen imod mig. Vi kiggede hinanden i øjnene. Så gav hun mig et kindkys, fortæller Jesper Grønkjær og tilføjer, at det næste, der skete, overraskede ham dybt.  For der stod mad på bordet foran dem. De satte sig. Og så siger "Hundjævlen": Skal vi ikke lige bede bordbøn først?
    PRÆST: Søren Fahnøe - VÆRT: Rasmus Birkerod

    43 min
  • Jeg tror meget på en højere magt

    THOMAS BO LARSEN - Den tro har jeg med mig hver eneste dag. I 30 år af mit liv anede jeg bare ikke, hvad det var.  Sådan siger skuespiller Thomas Bo Larsen, gæst i denne episode af Maries Rum.
     60-årige Thomas Bo Larsen refererer til den del af sit liv, hvor alkohol og stoffer dominerede hans liv.  - Jeg var styret af noget dæmonisk, som er afhængighed. Der handlede det kun om det. Der har du ikke plads til noget, der er større end dig selv. 
    PRÆST: Lasse Thorman Madsen  - VÆRT: Rasmus Birkerod

    55 min
  • Hvem er man som menneske, hvis man ikke kan få børn?

    SYLVESTER LARSEN - Det spørgsmål fyldte hos musikeren, da lægen konkluderede på sædprøven: - Sandsynligheden for at din kæreste bliver naturligt gravid er nærmest ikke-eksisterende. 
    Sylvester Larsen er søn af den folkekære sanger Kim Larsen. Men nu opstod der med lægens ord en risiko for, at han ikke selv ville være i stand til at give det videre, som han havde fået med fra sine forældre.  - Det var et chok for mig. Det var et tab for mig som menneske, hvis ikke jeg kunne reproducere mig selv, fortæller Sylvester Larsen, der husker alle de spørgsmål af eksistentiel karakter, der pludselig meldte sig. - Jeg tænkte, hvad er det så, jeg skal gøre som menneske? Til hvem skal jeg give det videre, jeg har lært? Er det overhovedet interessant for mig at blive ved med at lave musik?
    PRÆST: Anna Helleberg Kluge - VÆRT: Rasmus Birkerod

    42 min
  • Skilsmisse og tro

    DITLEV TAMM -Jeg kunne ikke holde det løfte jeg gav i kirken, og det har naget mig lige siden. Sådan siger den landskendte juraprofessor, crossdresser og borgerlige debattør Ditlev Tamm om sit første ægteskab, der ikke holdt livet ud.
    Han har i sit liv fundet støtte i en af kristendommens pointer om, at vi ikke “strækker til”.  - Derfor bliver vores kærlighed også utilstrækkelig. Forskellen på Guds og menneskets kærlighed er, at Guds kærlighed er konstant.  Den menneskelige kærlighed kan forsvinde igen, siger Ditlev Tamm.  Han mener derfor, at selvom han er et troende menneske, så bør lige præcis ægteskaber indgås borgerligt. - Jeg kunne ikke opfylde det, jeg stod og lovede i kirken; at holde ved et menneske, jeg respekterede dybt og stadigvæk i dag respekterer dybt. Men jeg kunne bare ikke holde ved. 
    PRÆST: Tom Thygesen Daugaard - VÆRT: Rasmus Birkerod

    37 min
  • Når skyldfølelsen tynger

    SIGURD BARRET: Kære Gud, vil du ikke godt hjælpe mig? Skyldfølelsen er et tema i musiker og forfatter Sigurd Barretts liv. 
    For ni år siden var han impliceret i en trafikulykke. Ulykken var så voldsom, at hans kvindelige kollega på passagersædet fik mén for livet. Og selvom Sigurd Barrett har politiets ord for, at han havde kørt efter reglerne, så nager skyldfølelsen alligevel:
    Vi kan hurtigt – jeg kan i hvert fald – læsse en masse skyld på vores skuldre. Den eneste måde, jeg kan leve med det, er faktisk ved at bede. Det er ved at sige til Gud: Vil du ikke godt hjælpe mig med ikke at føle den skyld for de her ting, for jeg kan ikke bære det. 
    PRÆST: Annette Kruhøffer - VÆRT: Rasmus Birkerod

    43 min
  • Jeg lærte at omfavne angsten

    NICOLAS BRO, skuespiller, fortæller han om sit liv med angst.  Angsten har forfulgt mig, og den er stadig en del af mig, siger han i programmet og beskriver, hvordan han i dag er i stand til at leve med den - og genkende den, når den kommer.

    - Jeg lærte at omfavne den. Angstens natur flytter jo rundt, så hvis man afviser den ved en dør, så kommer den bare ind ad en anden. Så det nytter ikke noget. Man må ligesom åbne den første dør og sig: Kom! Kom indenfor!

    - Når jeg laver den åbning over for min angst, så er det ligesom et kraftværk, der bare langsomt fader ud. Men det har taget mig rigtig mange år komme derhen, fortæller 51-årige Nicolas Bro.
    Lasse Thorman Madsen - VÆRT: Rasmus Birkerod

    44 min
  • Året der gik

    NYTÅR I MARIES RUM - Genhør fem opsigtsvækkende klip fra Maries Rum i året der gik. Fire af programmets faste præster og vores vært ønsker hinanden og lytterne godt nytår med en årskavalkade, hvor de hver har valgt ét klip fra årets løb, der har givet dem særlig grund til eftertanke. 
    PRÆSTER: Anna Helleberg Kluge, Lasse Thorman Madsen, Tom Thygesen Daugaard, Søren Fahnøe - VÆRT: Rasmus Birkerod

    45 min
  • Tro, magi og sødladne salmer

    JUL I MARIES RUM - Er julesalmerne for sødladne og sentimentale? Eller er det smukke salmer, der tilbyder håb? Det er et af temaerne i den juleepisode af Maries Rum, der netop er udkommet. I programmet taler de faste præster også om julemagi - kan Jesus vise sig på Vesterbro? Og vi hører om præsternes overvejelser før årets juleprædiken.
    PRÆSTER: Anna Helleberg Kluge, Lasse Thorman Madsen, Tom Thygesen Daugaard, Søren Fahnøe - VÆRT: Rasmus Birkerod

    49 min
  • Der skal være nogen, der forsvarer dem, vi allermindst kan lide

    METTE GRITH STAGE, forsvarsadvokat. Hun tror på Gud. Hun beder aftenbøn hver aften. Og så er hendes arbejde at forsvare de mennesker, der står tiltalt for de frygteligste forbrydelser. 
    Jeg brænder for mit arbejde, og jeg synes, at det er en vigtig funktion i retssamfundet, siger hun og uddyber: - Der skal være nogen, der påtager sig rollen som forsvarsadvokater. Nogen, der forsvarer dem, vi allermindst kan lide. 
    PRÆST: Anna Helleberg Kluge - VÆRT: Rasmus Birkerod


    51 min
  • Når vi er tvunget til at gøre vores nærmeste ondt

    TAMMI ØST,  skuespiller, måtte som blot 15-årig konfrontere et af livets helt store prøvelser. Hun måtte bede sin elskede mor om at afgive forældremyndigheden. 

    Selvom hun værdsatte sin mors optimistiske sind, så var der er også en mørk side af barndommen, der handlede om alkohol, om vold, om at være alene hjemme i en alt for tidlig alder - og om voldtægtstrusler fra stedfaderen.

    Tammi Øst henvendte sig til børneværnet. Her var beskeden klar. Den dengang 15-årige pige måtte selv få sin mor til at skrive under på, at hun skulle afgive forældremyndigheden. 

    Det lykkedes at få hendes mor til at skrive under, men det var modbydeligt, husker Tammi Øst, der kalder det en livsforandrende erfaring. - Det var behæftet med så stor skam, at jeg måtte gøre hende så ondt. Ja, det var så jeg næsten tænkte: Har jeg slået hende ihjel nu? Begynder hun at drikke endnu mere, fordi jeg har gjort det her? 
    PRÆST: Tom Thygesen Daugaard - VÆRT: Rasmus Birkerod


    48 min

About Maries Rum - om tro og eksistens

From the publisher's feed

Et samtaleprogram om tro, eksistens og livsforandrende erfaringer. Gæster og præster mødes i Maries Rum i samtale om livets største spørgsmål

More shows like Maries Rum - om tro og eksistens

Skønlitteratur by DR

Skønlitteratur

6 Listeners

Brinkmanns briks by DR

Brinkmanns briks

16 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

22 Listeners

Hjerteflimmer for voksne by DR

Hjerteflimmer for voksne

10 Listeners

ENHED med Noell Elise by Noell Elise

ENHED med Noell Elise

5 Listeners

Meningsfulde Samtaler by Kasper Andersson

Meningsfulde Samtaler

15 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

61 Listeners

Damerne først by DR

Damerne først

15 Listeners

Bibelen Leth fortalt by DR

Bibelen Leth fortalt

11 Listeners

HjerneRO by Mindcamp

HjerneRO

10 Listeners

Ikke Et Ord Om Politik by Morten Messerschmidt

Ikke Et Ord Om Politik

14 Listeners

ALT fortalt by Alt for damerne

ALT fortalt

3 Listeners

Det sidste måltid by DR

Det sidste måltid

6 Listeners

Mit Yngre Jeg by ALT for damerne

Mit Yngre Jeg

8 Listeners

Den lyse side by PFA

Den lyse side

3 Listeners