
Sign up to save your podcasts
Or


HENNING R. JENSEN, ingeniør, udkom i 2022 med bogen: "Derfor skaber du dit eget liv - med baggrund i kvantefysikken". Udgangspunktet for hans tanker om vores eksistens er, at vi først og fremmest er et energifelt, sekundært en fysisk krop.
- At se mig selv som krop kan jeg ikke rigtig længere. Jeg kan konstatere, at jeg er det her energifelt, for det er der altid. Hvis det ikke var der, så er der ikke nogen krop, siger Henning R. Jensen, der er uddannet ingeniør fra DTU og gæst i denne episode.
PRÆST: Anna Helleberg Kluge - VÆRT: Rasmus Birkerod
MIKKEL FØNSSKOV, journalist, tidligere TV-vært, forlagsredaktør og forfatter om forandringens mulighed. Om at blive ny, og stadig den samme. For hvad er et menneske? Kun én ting?
PRÆST: Anna Helleberg Kluge - VÆRT: Rasmus Birkerod
ESBEN PRETZMANN var med til at skabe dansk tv-historie inden for satire og komik, da han i 00´erne var en del af trioen Drengene fra Angora.
Det var en ydmygelse som 10-årig i skolens frikvarter, der gav ham en erfaring, der har siddet i ham resten af livet. - Den erfaring lærte mig, at jeg kan selv tage et ansvar. Jeg kan ændre på tingene. Jeg er ikke bare et offer, der bliver hvirvlet rundt i livet. Jeg kan vælge hvem jeg vil være, fortæller Esben Pretzmann, der i dag underviser på Vallekilde Højskole og arbejder som billedkunstner.
Samtaleemnerne i podcasten kommer også til at handle om følgende: Mennesket mellem humor og alvor. Er det et overgreb altid at give offeret ret? Blev Jesus virkelig født i en stald i Betlehem?
PRÆST: Annette Kruhøffer - VÆRT: Rasmus Birkerod
ANNE DORTE MICHELSEN i samtale om det savn, vi alle kender til, om Jesus i virkeligheden var Guds søn og om det grænseoverskridende i at søge derhen, hvor man mærker sig selv.
PRÆST: Lasse Thorman Madsen - VÆRT: Rasmus Birkerod
KASPER WINDING skrev sangen Sjæl i flammer, men hvad er sjælen egentlig?
- Min fornemmelse er, at min krop er noget, der bærer rundt på min sjæl, siger Kasper Winding i programmet og gør det klart, at det også er sjælens tilstedeværelse, der får ham til at tro på en eller anden form for eksistens efter døden.
PRÆST: Tom Thygesen Daugaard - VÆRT: Rasmus Birkerod
JENS BLENDSTRUP, forfatter, fortæller om den mest surreelle oplevelse, han nogensinde har haft. - Det var en langt-ude-oplevelse. Det er meget svært at forklare. Jeg skammede mig over det og ville dengang ikke fortælle om oplevelsen til nogen, siger Jens Blendstrup.
Han vil i dag ikke være oplevelsen foruden. - Nej, for det var virkelig en fantastisk oplevelse, en smuk oplevelse. Den fortalte mig, at jeg skulle vende hjem til dengang, jeg var et åbent menneske og kunne tage livet ind uden at være påvirket af ting, fortæller Jens Blendstrup, der dengang havde problemer med alkohol. Det har han ikke længere.
PRÆST: Anna Helleberg Kluge - VÆRT: Rasmus Birkerod
POUL JOACHIM STENDER, forfatter og sognepræst, begrunder sin påstand med, at for mange mennesker frygter livet. - Den frygt er meget større, end den frygt vi udadtil siger, at vi har for terror, forurening, atombomber osv.
Poul Joachim Stender var i påsken 2023 manden bag DRs rejseprogram ”Guddommelig Mad” sammen med sin ven og kok, Claus Meyer. Udkom i 2023 med bogen ”Paulus Trip”.
PRÆST: Anna Helleberg Kluge - VÆRT: Rasmus Birkerod
NIELS SKOUSEN, musiker, sangskriver og poet, blev født for tidligt i vinteren 1944, men overlevede både kulden, bombningerne og flugten til Danmark med sin tyske mor. En særlig oplevelse som dreng nogle år senere på Drejø ved Svendborg gav ham en grundtone i tilværelsen, der skulle sætte sit præg på ham som musiker og kunstner.
- Pludselig føler jeg mig bestrålet af noget godt. En tryghed ved at være i verden. Jeg troede på, at jeg havde overlevet og at det var godt, fortæller Niels Skousen, der på den måde ser den danske natur som et sindbillede på en tillid til livet og til mennesker.
PRÆST: Mette Lundgaard Hansen - VÆRT: Rasmus Birkerod
METTE BOCK, tidligere kultur- og kirkeminister: Jeg ønsker at min mor skal dø snart. Men tanken om aktiv dødshjælp er mig vederstyggelig. Sådan formulerer Mette Bock sig, når hun besøger Maries Rum. Mette Bocks mor lider af demens og "læner sig", som Mette Bock udtrykker det, langsomt ind i døden. - Vi skal ikke hjælpe mennesker TIL døden, men vi skal hjælpe mennesker MED at dø på en værdig måde. Lige nu hjælper jeg min mor med at dø på en værdig måde ved, at vi har truffet en beslutning om, at hun ikke skal have nogen medicin af nogen art.
PRÆST: Christine Pihl - VÆRT: Rasmus Birkerod
KASPER STØVRING, forfatter og debattør oplevede en eksistentiel krise som 17-årig. Tilværelsens tyngde lærte ham, at livet på den måde også er meningsfuldt. At man skal tage livet på sig som en opgave. Han mener, at vejen ud af mistrivsel går igennem resignationen. Det handler om selvopgivelse. Opgiv alle de tanker, der kredser rundt i ens hoved, så man cykler rundt i det samme lort igen og igen. Lad det ligge. Lad være med at tænke på det. Kom ud af det.
PRÆST: Søren Fahnøe - VÆRT: Rasmus Birkerod
From the publisher's feed

7 Listeners

15 Listeners

28 Listeners

11 Listeners

6 Listeners

7 Listeners

49 Listeners

15 Listeners

13 Listeners

9 Listeners

14 Listeners

2 Listeners

5 Listeners

5 Listeners

5 Listeners