Julius Cæsar og Alexander den Store byder velkommen til Frederiksborg.
Christian 4. selv optræder som havguden Neptun og overguden Jupiter.
Frederiksborg er fuldt af antikke symboler fra den græske og romerske oldtid.
Historikeren Steffen Heiberg arbejdede og boede på Frederiksborg i en årrække og er derudover det menneske i Danmark, der ved mest om Christian 4. 
Han viser i denne episode rundt i ydre og indre slotsgård, der udstråler kongens magt og herskerdrømme.

På Vestre Kirkegård i København står en gravsten med navnet Ernst Ahlgren. Det var pseudonymet for forfatteren Victoria Benedictsson, som begik selvmord i København i sommeren 1888.
Hun blev kun 38 år gammel og blev i de sidste fem år af sit liv regnet for en af de største moderne forfattere i Norden.
Anmelderne skrev, da hendes roman Penge udkom: ”Penge indtager den fremmeste plads blandt de svenske romaner, der har set dagens lys dette år” – og den er ”et af de mest betydningsfulde bidrag til vort lands mest moderne litteratur.”

Hvorfor skar Victoria Benedictsson halsen over på sig selv med en barberkniv?
Døde hun af ulykkelig kærlighed til Georg Brandes? Skyldtes selvmordet overgreb i barndommen? Eller var selvmordet en konsekvens af, at hun levede i et patriarkalsk system?
At være en kvinde og have en mands hjerne, skrev hun, det er en straf.

Elisabeth Åsbrink har skrevet den hidtil største og grundigste biografi om Victoria Benedictsson, Mit store smukke had.

PS: Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.  Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.

Musikredaktør Thomas Michelsen har to portrætter af komponisten Vagn Holmboe.
Eller, han havde to – for nu har han doneret det ene til portrætsamlingen her på Frederiksborg.

Thomas Michelsen har skrevet den første biografi om Vagn Holmboe, og han har som den første fået adgang til Holmboes private breve og dagbøger. Det har været spændende. Og det har været voldsomt.  For Holmboe var kompromisløs og hensynsløs. 
Det har været så intenst, at Thomas Michelsen nu gerne vil af med det ene af de to portrætter. Så kan Holmboe hænge her hos os, i vores samling, med sit faste blik og sin tilknappede mund.

Denne uges PORTRÆT handler om Holmboe, en af Danmarks største komponister, som Thomas Michelsen har afdækket i biografien Det dybe og det rene.
Vagn Holmboe levede fra 1909 til 1996 og var sin generations store komponist, den største mellem Carl Nielsen og Per Nørgård.

Herman Bang og Kristian Zahrtmann er bare to af de mennesker, der hænger på Frederiksborgs vægge, som vi i dag nok ville kalde LGBT+ eller queer. Det samme gælder malerne Emilie Mundt og Bertha Wegmann.
Christopher and His Kind kaldte Christopher Isherwood sin selvbiografi fra 1930'ernes Berlin. Herman og hans slags har vi kaldt denne episode af PORTRÆT.

Der har altid levet mennesker, der gennem kærlighed, kønsudtryk og liv har brudt med samfundets normer.
Samtidig viser de gamle portrætter på vores vægge, hvordan maskuline konger som Christian 4. uden at tøve har klædt sig i overdådige silkestoffer, perleøreringe og gyldne smykker.
Kønsudtryk og kønsstereotyper har ændret sig mange gange igennem historien. Sammen med Lars Henriksen og Chantal Al Arab, forfatterne til Bøssernes Danmarkshistorie 1900-2020, kaster Frederiksborgs portrætredaktør Tore Leifer blikket på spor af queer og LGBT+ i museets portrætter.

Tre dronninger, Dorothea, Sophie og Lovisa, handler ugens podcast om.
Tre af Danmarks dronninger fra 1400-tallet, 1500-tallet og 1900-tallet.
Det er Dorothea af Brandenburg, som vi skylder en del af æren for at få oprettet Københavns Universitet.
Det er Sophie af Mecklenburg, Christian 4.s mor, som ved sin død var Nordeuropas rigeste kvinde.
Og det er Lovisa fra Sverige, gift med Frederik 8., som bragte rigdomme, smykker og nordisk legitimitet ind i kongehuset - men blev mobbet groft af sin mands søstre.

Dronningeriget hedder den populære podcast på DR, hvor Emma Paaske og Cecilie Nielsen fortæller om Danmarks dronninger og kongelige kvinder.
Vi har igen inviteret dem herop på Frederiksborg i vores podcast PORTRÆT, og de har valgt de tre dronninger, de allerhelst ville fortælle om.

Rundt om Frederiksborg ligger ikke bare barokhaven, men også løgplæner, frugthave med æbletræer, søer og damme, slyngede kanaler og skyggefulde stier og romantisk landskabshave. 98 hektar med det man kunne kalde arkitektur under åben himmel.
Det meste af haven kan man gå tur i på alle tider af døgnet. I sol og regn, morgen og aften, ved højlys dag – og midt om natten, hvis man har lyst til det.
I denne uges PORTRÆT går vi  rundt i den romantiske landskabshave med landskabsarkitekt Christine Waage fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Når man går gennem løngangen over Slotssøen til Audienssalen, er det nærmest, som om man går ind i en anden tid.
Takket være en lille brand i 1665 blev Christian 4.s oprindelige sal ødelagt. Derfor blev Audienssalen nyindrettet under Christian 5. i 1680’erne – og da den ikke blev ramt af den store brand i 1859, står Audienssalen nu fuldstændig, som da den blev skabt. 
Thomas Lyngby har redigeret den nye bog om Audienssalen, som også fejrer den flotte restaurering for nogle år siden.
Vi fortæller om den overdådige stuk, nærmest som stivnet flødeskum. Om de små engle for enden af gangen, der trækker forhænget til side, så vi kan komme ind til kongen. Og om den lyse og luftige kuppelsal, der er helt anderledes end noget andet på Frederiksborg.
Audienssalen bragte simpelthen barokkens nye strømninger fra Italien og Frankrig til Danmark.

Tidligt om morgenen den 23. november 1733, før daggry, bevægede en lille gruppe sorte mænd sig op ad en stejl sti mod et lille fort med otte danske soldater. De danske soldater blev hugget ned. De slavegjorte tog magten over fortet og hejste deres eget flag.
Slaveoprøret – eller guerillakrigen – på den vestindiske ø Sankt Jan varede i et halvt år og endte med, at oprørslederne begik kollektivt selvmord.
Historikeren Louise Sebro fortæller i bogen ”Slaveoprøret på Sankt Jan” om selve oprøret, om slavearbejdet i plantagerne og om det undertrykkende samfund i Vestindien, og om de slavegjorte vestafrikaneres egne forskellige etniske identiteter.
I stue 42 på Frederiksborg fortæller vi om nogle af slaveriets danske bagmænd og deres slavegjorte tjenere.

Frederiksborg ligger midt i Hillerød, og man kan komme til slottet ad mange veje, fra flere verdenshjørner.
Museets direktør Ulla Tofte tager os fra Slotssøen og Slotssøstien forbi Frederik 2.s lave stalde og længer gennem de to imponerende slotsgårde til Christian 4.s storslåede slot.
Det er den måde, man f.eks. kommer til slottet på, hvis man går eller cykler fra stationen. Og det er den helt rigtige måde at ankomme til slottet på, siger hun: fra sø til slot.

”Borgerkrigens barn” er undertitlen på Lars Kjærs store biografi om Valdemar den Store.
Vores brutale og store middelalderkonge, som sammen med sin plejebror Absalon og hans historieskriver Saxo fik sat så afgørende aftryk på Danmarkshistorien.
Volodymyr hed han egentlig, eller Vladimir, ligesom sin oldefar - altså samme navn som både Putin og Zelenskyj.
Først da han var seks år gammel, kom lille Volodymyr til Danmark.
Borgerkrigens barn, som vandt magten i Danmark – og som først længe efter sin død blev kaldt ”den store”.
Lars Kjær er lektor i middelalderhistorie ved Northeastern University i London – og hans bog er den første rigtige biografi om Valdemar.