Charles III bliver kronet og salvet som konge i Westminster Abbey.
Også i Danmark har vi kronet og salvet vores konger, men vi stoppede længe før briterne. Sidste gang var i 1840 – her på Frederiksborg.
Der var engang, hvor den danske konge ikke kunne være sikker på at arve kongekronen fra sin far. Men blev han valgt, blev han kronet. Fik kronen sat på hovedet af rigsråd og adel.
Så kom enevælden og arvekongedømmet. Kongen var nu indsat af Gud, han arvede krone og trone fra sin far, og derfor behøvede han ikke at blive kronet. Kronen var allerede hans. Han tog den selv på. Til gengæld blev kongen så salvet med indviet olie, op til og med Christian 8. i 1840.
Også Charles bliver salvet i Westminster Abbey. Den hellige, duftende olie blev velsignet i Jerusalem allerede for to måneder siden, så den var klar til kroningen.
Vi sørger for, at også du er klar til kroningen!
Gæst: historiker, museumsleder, ph.d. Søren Mentz.
Vært: Tore Leifer.

 Leif Panduro fylder 100 år.  Han blev kaldt "danskernes nationalpsykiater" og ”velfærdsdanskernes yndlingsforfatter”.
Og Klaus Rifbjerg blev i 1964 i Ekstra Bladet udnævnt som nr. 2 på listen over Danmarks magtelite. Lige efter statsministeren, før nationalbankdirektøren.
Hvorfor havde velfærdsstatens forfattere så stor indflydelse? Hvorfor lyttede selv politikerne til dem? Og hvad var egentlig meningen med velfærdsstaten, dengang den blev skabt?
Carlsbergfondets direktør, dr. phil. Lasse Horne Kjældgaard har bl.a. skrevet bogen Meningen med velfærdsstaten. Sammen med ham ser Tore Leifer på de forfattere, der var med til at skabe  og afspejle det samfund, vi lever i. 

"Tak for den fantastiske kunstneriske gave, I har delt med verden" lyder bare ét af de hundredvis af takkekort, vi fik her på Frederiksborg, da Carl Blochs malerier af Jesus blev vist i Utah, USA.
Christian den 4.s bedekammer brændte sammen med store dele af slottet i 1859. Brygger Jacobsen fra Carlsberg bad Carl Bloch male 23 helt nye malerier af Jesu liv - fra Bebudelsen og Hyrderne på marken til Korsfæstelsen, Gravlæggelsen og Genopstandelsen.
De malerier trækker turister og troende fra hele verden til Frederiksborg. Hvad er det, Carl Bloch kan, som gør netop hans skildringer af Kristus til nogle af de mest berømte og mest elskede i hele verden?
Mens Statens Museum for Kunst viser den største Carl Bloch-udstilling i mands minde, tager vi dig med i Kongens Bedekammer, hvor du hver dag - året rundt - kan se Carl Blochs malerier.
Medvirkende: 
Peter Nørgaard Larsen, kunsthistoriker, ph.d., overinspektør og seniorforsker på Statens Museum for Kunst.
Tomas Ambt Kofod, skuespiller, Reumert-nomineret musicalstjerne og medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. 

Peter von Scholten, flinke Massa Peter, "gav slaverne deres frihed" den 3. juli 1848.
Sådan lyder den historie, vi er blevet fortalt i skolen, i bøger og på film.
Men den nye film “Viften” fortæller en noget anden historie.
Manuskriptet er skrevet af Anna Neye, der selv spiller hovedrollen som Scholtens elskerinde Anna Heegaard. 
Sammen med hende og instruktøren Frederikke Aspöck går Tore Leifer rundt på Frederiksborg og ser på slavegjorte i samlingen: sorte pager med turban og tjeneruniform, kaffebakker og sølvring om halsen.

Frederik den 5. fylder 300 år. Det var ham, der fik smidt sin buste i havnen, så den blev "rematerialiseret".
I dag ser mange ham som symbol på slaveri og slavehandel. Men hvad havde han selv med slavehandlen at gøre?
Mange har set ham som en "svag" konge, der blev styret af sine ministre. Men måske var det simpelthen, fordi enevælden forandrede sig. Måske var hans rolle mest at være symbol - lidt ligesom i dag.
Han grundlagde Kunstakademiet og sendte Niebuhrs ekspedition til Det Lykkelige Arabien. Hans rytterstatue kom til at koste mere end hele Amalienborg tilsammen.
Og han døde af druk i en alder af 42.

Tore Leifer diskuterer Frederik 5. her 300 år efter hans fødsel med historikerne Søren Mentz og Benjamin Asmussen - og kunsthistorikeren Bente Scavenius.

Fotografen MARIE HALD vil gerne vise os de ting, vi ellers ikke vil se. 
Hun er en af vores mest eftertragtede portrætfotografer og har vundet bl.a. en World Press Photo Award og Årets Pressefoto.
Nu åbner Frederiksborg hendes første store udstilling i Danmark.

Marie Hald viser menneskers sårbarhed, selvhad og angst. Hun går tæt på os og giver en stemme til dem, der ellers ikke bliver hørt.
Slottets portrætter af konger, dronninger og magt bliver nu suppleret af tykke og tynde kroppe, tykaktivister, anorektikere, sårbare og stærke. Også selvportrætter.
”Jeg fotograferer ofte andre mennesker nøgne. Jeg må også være klædt af – fysisk og psykisk – og udfordre min angst hvis jeg skal kunne fortælle om skrøbelige, sande, feminine menneskeliv.”