Dette afsnit af 'Ramt af livet' handler om type 1-diabetes. Det er en kronisk sygdom, som hverken kan forebygges eller helbredes. De fleste får diagnosen, når de er mellem 5 og 14 år gamle.
Hør 28-årige Lærke fortælle sin historie om at blive ramt af type 1-diabetes som femårig, og hvordan hun forsøgte at ignorere sygdommen væk i teenageårene, fordi hun helst ville være helt almindelig.
I dette afsnit af ‘Ramt af livet’ har vi igen fokus på modermærkekræft. Det er den hyppigste og mest skadelig form for hudkræft, som oftest er forårsaget af solens stråler. Sygdommen er meget alvorlig, hvis kræften har nået at sprede sig til organer i kroppen.
Hør Per fortælle sin personlige historie om kampen mod spredt modermærkekræft. I dag er Per sygdomsfri, men vejen dertil har budt på mange udfordringer og tanker om livet og døden.
Dette afsnit af ’Ramt af livet’ sætter fokus på sjældne sygdomme. Det er en samlebetegnelse for en lang række forskellige sygdomme, som kun rammer meget få.
I afsnittet deler forældreparret Eva og Kasper deres historie om at få et barn med en sjælden sygdom. De fortæller om tiden med uvished og frustration inden diagnosen, og taler om hvordan de tackler hverdagen med en sjælden sygdom i dag.
Åreforkalkning i benene, også kaldet vindueskiggersyndrom, kan give store smerter i benene og gøre det svært at gå.
Gunnar på 73 fortæller i afsnittet, hvordan det føltes, da han for 8 år siden fandt ud af, at han havde vindueskiggersyndrom, og hvordan han lever med det i dag.
Afsnit 9 har igen fokus på kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), som er en kræftdiagnose, der rammer cirka 450 danskere om året. CLL adskiller sig fra andre former for leukæmi, da halvdelen af alle personer med sygdommen aldrig får brug for behandling.
Gennemsnitsalderen for diagnosticering er 70 år. Men i dette afsnit møder vi automekanikeren Lars Erik, som fik konstateret CLL som blot 34-årig. Hør hans historie om, hvordan han blandt andet har måtte lære at balancere livet som ægtefælle, familiefar, kollega og kronisk syg.
Ottende afsnit af ‘Ramt af livet’ handler om kræftsygdommen kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), som er den hyppigste form for leukæmi - altså kræft i blodet. Der er stor forskel på alvorligheden af sygdommen. Nogle lever hele livet uden at komme i behandling, mens andre bliver meget syge og skal behandles i perioder.
I afsnittet møder vi Nils på 73 år, som er ramt af en relativt fredelig form for CLL. Hør Nils' historie, hvor han blandt andet fortæller, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom og samtidig være i en venteposition og afvente, om behandling bliver nødvendigt.
Syvende afsnit af ‘Ramt af livet’ sætter fokus på hjertesvigt, som er en alvorlig diagnose, der typisk rammer personer over 75 år. Hjertesvigt opstår, hvis man har været plaget af andre hjertesygdomme, som gør, at hjertet ikke længere virker, som det skal.
Forfatter Morten Sabroe fortæller, hvordan hjertesvigt har forandret hans liv. Han taler åbent om, hvordan han ikke længere er bange for at dø og om sin taknemmelighed for stadig at kunne dyrke sin store passion: at skrive.
Sjette afsnit af ‘Ramt af livet’ handler om modermærkekræft. Det er den hyppigste og mest skadelig form for hudkræft, som er forårsaget af solens stråler. Heldigvis er behandlingsmetoderne mere effektive i dag, og chancerne for overlevelse er forbedret.
I dette afsnit fortæller 29-årige Cathrine om de tanker, følelser og udfordringer, som fulgte med, da hun fik konstateret modermærkekræft. I dag er hun kræftfri, men hun har fået en helt ny respekt for solen.
Femte afsnit af ‘Ramt af livet’ handler om uønsket graviditet. Hvert år vælger 15.000 kvinder at få foretaget en abort, og mange står alene med de tanker og følelser, der følger med, når beslutningen skal træffes.
I dette afsnit fortæller 38-årige Frejamay om, hvordan det føltes at vælge en abort, og om hvordan man på samme tid kan være afklaret og i tvivl.
32 min
About Ramt af livet
From the publisher's feed
'Ramt af livet' er en podcast produceret af SundhedsTV, hvor vi taler åbent og ærligt med mennesker, der er ramt. Ramt af sygdom. Ramt af et svigtende helbred. Ramt af en krop, der ikke vil, som de…
vil. Hos SundhedsTV har vi besluttet at tale om skuffelserne, vreden og bekymringerne, der følger med. Også selvom det kan være svært.
I hvert afsnit sætter vært Susanne Ziba Asmussen fokus på et nyt emne sammen med en gæst, der fortæller sin egen personlige historie og sætter ord på det, man normalt ikke deler med nogen. SundhedsTVs redaktionslæge- og psykolog sætter de personlige beretninger ind i et sundhedsfagligt perspektiv.