
Sign up to save your podcasts
Or


Rollen som Business Partner handler om at balancere relationer, faglighed og indflydelse. Ofte er der tale om en rolle, hvor der skal ledes henad, nedad og især opad til ledelsen, og det kan være en svær rolle at navigere i. Essensen af opgaven er, at skabe værdi ved at sikre forandringsprocesser, compliance og derved koble forretningen og strategien sammen. Jeg har talt med Esben Lund-Hansen der som mangeårig HR-Business Partner har erfaring for, hvad der virker, hvor faldgruberne er, og hvordan man får det bedste ud af rollen.
Det er som om, vi mennesker har skabt et liv og arbejdsliv, der ikke tager højde for alle de ingredienser, som vores hjerne har brug for, for at fungere optimalt – og det er en ubalance, der skal arbejdes på at ændre, for vi har ikke "råd" til at lade være. Hør, hvad psykologerne Henrik Tingleff og Vibeke Lunding-Gregersen fortæller, vi bør gøre for at skabe en bedre økonomisk og mental bundlinje.
Hvordan kan vi, ved at booste vores selvtillid, præstere bedre og få mere arbejdsglæde? Vi har talt med Gitte Koldtoft, der til daglig arbejder med trivsel og arbejdsglæde, og for hende handler selvtillid om at styrke sit indre publikum, fordi vi som mennesker har brug for anerkendelse fra andre OG fra os selv. Lyt med og lær, hvorfor det desværre ikke er nok blot at tale positivt til sig selv i spejlet – og hvordan 5,4,3,2,1 kan hjælpe dig fra den næste overspringshandling.
Integration af de nye generationer på arbejdsmarkedet er en bydende nødvendighed. Både fordi er mange og fordi de bidrager med et samfundsansvar og et opgør med en præstationskultur. Men hvem er de så – de unge? Jeg har inviteret ledelsesrådgiver, Alexandra Krautwald, der netop har udgivet bogen "Unge generationer på arbejde" – som hun har skrevet både til de unge – men også til deres ledere.
Lyt med og få indblik i, hvordan du som kollega, leder eller ung, bedst forholder dig til, at arbejdsmarkedet sammensætning snart ser markant anderledes ud.
Vi er i øjeblikket 5 generationer på arbejdsmarkedet, hver med sine præferencer, erfaringer og kompetencer. Det betyder, at der står en kæmpe ledelsesopgave overfor os, for at få den bedste synergi ud af mødet og forebygge konflikter. Jeg har inviteret Helle Rosdahl Lund som har nogle pointer om, hvordan strategisk generationsledelse kan styrke teamsamarbejde og mærkes på bundlinjen. Lyt med, og bliv inspireret til at se på dig selv eller dine erfarne eller nye kolleger på en ny måde.
I stedet for at tale om motivation skal man måske tale om mening – og hvad der er meningsfuldt for den ene, er måske ikke meningsfuldt for den anden. Jeg har inviteret ledelsesrådgiver Sagar Constantin, som fortæller hvorfor tillid er svært, mens kontrol er hjernens ven. Præmissen er, at motivation altid er dit eget ansvar. Den gode nyhed er, at alle kan få en mistet gejst tilbage. Lyt med og få gode råd til, hvordan man bedst motiverer sig selv, sine medarbejdere og kolleger.
I sidste episode talte vi om forandringsledelse som ledelsesdisciplin – i dag får vi endnu et perspektiv på forandring. Forandring har ofte en dobbelthed i sig – nye muligheder men også modstand – for hvad betyder forandringen for mig, mit team, min leder… nogle gange vokser modstanden sig til konflikt. Lyt med og få indblik i hvordan konflikter kan skabe magi, men også underskud – og hvordan man kan håndtere det – herunder 5 gode konkrete råd
Forandringer er sjældent et ord, der får medarbejdere til at juble. Jeg har inviteret Bjarke Nielsen, der til daglig arbejder med forandringsledelse som et ledelsesværktøj. I stedet for forandring, vælger han at tale om "bevægelse", som for ham primært handler om at håndtere og drive psykologiske processer. Det handler om at ændre det, vi tænker, om forandringen og måske mindre om selve forandringen. Lyt med og lær hvorfor bl.a. sladder nogle gange kan være den bedste forandringsleder.
Adfærdsøkonomi er videnskaben om, hvorfor mennesker handler som de gør, selvom denne adfærd måske viser sig irrationel. Forskning i psykologi og økonomi blev forenet og et nyt redskab til at skabe forandring og forstå menneskelig adfærd gør sit indtog.
Mettelene Jellinggaard arbejder med adfærdsledelse og nudging og hun giver sit bud på hvad adfærdsøkonomi kan, der er så anderledes end den måde vi normalt tænker adfærd på. Lyt med og hør om det, der måske kan vise sig at være et paradigmeskifte indenfor motivation og forandring.
Vi er alle kommunikatører og skal dit budskab have effekt, kræves det, at det leveres på en bestemt måde og her kan retorikkens værktøjskasse hjælpe.
I dagens episode har jeg inviteret Anne Katrine Lund som er retoriker og kommunikationsekspert. At være en god retoriker handler om den hele pakke – og ikke blot at kunne stille sig op på ølkassen eller komme med de bedste sproglige argumenter. Lyt med, og få indblik og tips til, hvordan retorikkens værktøjskasse fungerer.
From the publisher's feed

101 Listeners

26 Listeners

19 Listeners

36 Listeners

8 Listeners

22 Listeners

89 Listeners

9 Listeners

2 Listeners

3 Listeners

23 Listeners

10 Listeners

8 Listeners

10 Listeners

7 Listeners