Silvia Goldbaum Tarbin har brugt mere end 15 år af sit på liv dansk Holocaust-historie - især på de 470 jøder, der i oktober 1943 blev deporteret til ghettoen Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet. 

Hun har interviewet 32 overlevende fanger og brugt tusindvis af timer på at grave deres vidnesbyrd frem. For arbejdet med de danske jøders hverdagsliv i Theresienstadt har Silvia Goldbaum Tarabini netop modtaget Kulturministeriets forskningspris, Julius Bomholt-prisen. 

I hendes bog 'Danske jøders liv og død i Theresienstadt' bliver deres personlige historier fortalt for første gang nogensinde. 

Nogle af dem kan du høre i denne podcast. 

Du kan for eksempel høre om Jenny Simpson, som måtte lægge sine børn i seng tidligt, fordi ‘når de sov, kunne de ikke mærke sulten så meget’. Og om teenagepigen Ellen Oppenhejm, som byttede sig til sin første bh og hele livet igennem bar på mindet om den veninde, der mistede livet i et gaskammer. 

Episoden er sponseret af og lavet på vegne af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Medvirkende: 

Silvia Goldbaum Tarabini, ph.d. og forsker ved Rigsarkivet samt forfatter til bogen ‘Danske jøders liv og død i Theresienstadt’. Vinder af Bomholt-prisen 2025. 

Vært, research og tilrettelæggelse: Anders Høeg Lammers

Redaktør: Benjamin Færge D'Souza

Redigering: Nana Elving Hansen 

Titelmelodi: Jais Baggestrøm Koch 

Hvad sker der, hvis vores plantearter og afgrøder en dag forsvinder?

I en tid præget af klimaforandringer og truet biodiversitet er det et scenarie, vi bliver nødt til at tage alvorligt. Som en sikkerhedsforanstaltning er der blevet oprettet frøbanker rundt om i verden, som opbevarer backup-kopier af verdens frøsamlinger. Den største ligger på den norske ø Svalbard. Den kaldes også for ‘Dommedagsbanken’ og indeholder over 40% af verdens frøsamlinger omhyggeligt nedpakket og forseglet. Frøbanken er bygget i en gammel mine, hvor det naturlige kolde klima sikrer frøenes overlevelse uden behov for elektricitet.

På en måde fungerer frøbanker som en slags ekstern harddisk – en backup for planetens biodiversitet. Så hvis en planteart uddør i naturen, har vi en chance for at genskabe den fra frøene i bankerne.

Selvom vi i Danmark ikke har en national frøbank, har vi stadig områder, som har til formål at bevare dele af den botaniske verdensarv. Et af dem er Botanisk Have i København. Selvom den på ydersiden ligner en idyllisk park og er et populært udflugtsmål, er den meget mere end det. Den fungerer som et levende museum og et center for bevarelse af planter fra hele verden.

I denne episode drager Plantejagten ud på deres sidste jagt for denne sæson. Her forsøger de at finde et Skæbnetræ, der gemmer sig blandt Botaniske Haves mange skatte, med hjælp fra Tonni Eilersen, leder af Botanisk Have. Derudover dykker de ned i historien om Dommedagsbanken sammen med lektor ved institut for plante- og miljøvidenskab KU, Christian Andreasen, der har arbejdet med frø fra frøbanken i Svalbard.

Medvirkende:

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af palmehuset og skæbne træet og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden

Producer: Magnus R. Wallbohm

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

Musik: Frithjof Toksvig

Når vi kommer tættere på planterne, kommer de også tættere på os – nogle gange så tæt, at de slår rødder i vores kultur som folkehistorier eller ordsprog.

Du har måske hørt historien om ræven og de sure rønnebær. Ellers har du sikkert prøvet at jokke i spinaten eller måttet bide i det sure æble. Disse velkendte ordsprog og folkehistorier er eksempler på, hvordan naturen er vokset ind i vores sprog og har rodfæstet sig som en fast del af vores sproglige repertoire.

Ordsprog holdes i live, fordi vi stadig hyppigt citerer dem, men det kræver, at de stadig er relevante for den verden, vi lever i. For eksempel findes der mange situationer, hvor udtrykket ‘æblet falder ikke langt fra stammen’ er aktuelt. Modsat findes der gamle udtryk, som har tabt deres aktualitet som ‘man skal ikke vende smågrise til byg’, der betyder, at man ikke skal vænne børn til at blive forkælet. Dette udtryk er mindre relevant i dag, da meget af det byg, vi dyrker, faktisk går til svinefoder, som kan forklare dets faldende popularitet.

Måden, vi stadig kan spore disse sproglige perler, er gennem det store værk Ømålsordbogen, som samler vores sproglige kulturarv. På samme måde som Frilandsmuseets samlinger af bygninger og genstande fortæller Ømålsordbogen om det liv, særligt landbefolkningen levede i gamle dage. 

I denne episode er Plantejagten taget til Sydhavnstippen i København for at finde rønnebær, som ifølge ræven skulle være ekstremt sure – men er det nu også rigtigt? Med sig har Emma og NC naturvejleder Kristoffer Skov, som skal hjælpe dem til at bruge rønnebærrene i det vilde køkken. Derudover bliver vi klogere på planternes forbindelse til vores sprog med hjælp fra Asgerd Gudiksen, som forsker i dialekter og ords opståen. 

Medvirkende:

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af de måske sure rønnebær og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden

Producer: Magnus R. Wallbohm

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

Musik: Frithjof Toksvig

Når efteråret kommer, betyder det, at det bliver koldere og mørkere. Men der følger også en naturlig skønhed med sæsonskiftet. Skoven begynder at iklæde sig et flammende tæppe af rød, orange og gul. Og selvom man kan blive betaget af dette smukke fænomen, tjener det også et vigtigt formål, at træernes blade skifter farve og til sidst falder af.

De farverige blade er en visuel påmindelse om, hvordan træerne forbereder sig på vinterens dvale. De fornemmer køligere temperaturer og kortere dage og begynder derfor at trække næringen ud af bladene og tilbage til rødderne og grenene. Det er denne proces, der giver bladene deres karakteristiske gul-røde nuancer.

Årsagen til dette er, at det vil kræve for meget energi at holde på bladene med den begrænsede mængde sollys, træerne får om efteråret og vinteren. Derfor spilder træerne ikke ressourcer, men trækker næringen tilbage, før de slipper bladene.

Næringen trækkes ud af bladene gennem en slags “motorveje,” som løber gennem dem. De fleste har nok set det, hvis de har holdt et blad op mod solen – de små strenge i bladene agerer som små tunneler, en slags floder, hvorigennem næringen kan løbe.

I denne episode er Plantejagten taget ud i Gribskov i Nordsjælland for at finde blade i alle efterårets farver. Som en lille bonusjagt leder de også efter en helt særlig larve, som har evnen til at bremse træet i at trække næringen ud af bladene, så den i stedet kan mæske sig i næringen. Lyt med, og hør om Emma og NC lykkes med at jagte alle efterårets farver.

Medvirkende:

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af de smukke efterårsfarver og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden

Producer: Magnus R. Wallbohm

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

Musik: Frithjof Toksvig

Stjerneforskeren Albert Sneppen tager os i denne Forskerne Formidler-podcast med på en rejse langt ud i rummet. Helt ud til et sort hul midt i vores egen galakse. 

Det hedder Sagittarius A*, ligger 27.000 lysår væk og vejer ca. 4,3 millioner gange så meget som vores egen Sol.  

På turen forklarer han den vilde astrofysik om sorte huller - de mystiske tomrum i universet, som spiser alt(!), der kommer i nærheden af dem.    

Han fortæller blandt andet, hvordan der er sindssygt varmt omkring et sort hul, 1.000 gange varmere end Solens indre. Det er dét, der får stoffet omkring hullet til at lyse op. Men det ville også slå os ihjel, hvis vi kom tæt på det. 

Heldigvis foregår denne rumrejse i tankerne og lydens univers - så læn dig tilbage og hør med, når Albert Sneppen kaster forskernes redaktør på Videnskab.dk, Anders Høeg Lammers, helt hen på kanten af det sorte hul - og måske også ind i den sorte intethed? 

I podcasten kan du også blive klogere på:

Vært: Anders Høeg Lammers

Medvirkende: Albert Sneppen, ph.d.-studerende på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet 

Redigering: Nana Elving Hansen og Magnus Wallbohm 

Lyddesign: Magnus Wallbohm 

Redaktør: Benjamin Færge D'Souza

Albert Sneppen er aktuel men den nye bog ‘Sorte Huller – Jagten på universets smukke hemmeligheder’, som han har skrevet sammen med Jonas Kuld Rathje.  

Forskerne Formidler er støttet af Lundbeckfonden. 

I gamle dage sagde man, at alt, hvad der står stille, er planter, og alt, hvad der bevæger sig, er dyr. Så simpelt opdelte man naturen i plante- og dyreriget. Men naturen er sjældent så sort/hvid. Svampe har nemlig vist at være en kategori for sig. Det skyldes flere ting. Blandt andet at svampe vokser og formerer sig anderledes end både dyr og planter, og modsat planter så indeholder svampe ketin, som også findes i skelettet hos insekter og krebsdyr. 

Når du plukker en svamp fra jorden, er det faktisk ikke hele svampen du får, selvom det kan se sådan ud. Det, du plukker, er blot frugtlegemet – det svarer til at plukke et æble fra et æbletræ. Den del af svampen, der stikker op af jorden, er kun en lille del af et stort netværk af underjordiske celletråde, kaldet hyfer, som forbinder svampen med resten af skoven. 

Gennem hyferne kan de vikle sig ind i træernes rødder og få gavn af deres evne til at lave fotosyntese. Til gengæld forsyner svampene træerne med vand og næringssalte. Derudover kan skovens planter faktisk kommunikere med hinanden via svampens celletråde. Derfor kan svampe ses som en slags LAN-kabel, der forbinder skovens planter og træer med hinanden og er afgørende for skovens velvære og overlevelse. 

På denne plantejagt er kornet rettet mod skovens svampe, mere specifikt Karl Johan-svampen. En stor, fyldig svamp, som ligner en krydderbolle på oversiden med en tyk, solid stok og rør på undersiden. 

Medvirkende:

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Karl Johan-svampen og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden

Producer: Magnus R. Wallbohm

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

Musik: Frithjof Toksvig

Hvad kan en forstenet og flere millioner år gammel aftegning af en plante fortælle os? Overraskende meget faktisk! For eksempel har et over 250 millioner år gammelt plantefossil afsløret, at kontinenterne på den sydlige halvkugle engang var forbundet.

Et plantefossil ligner ved første øjekast blot en anden sten. Men kigger man ordentlig efter, kan man være heldig at finde et vindue til klodens historie. Plantefossiler er nemlig "tidsportaler", hvorigennem forskere kan lære om gamle klimaer, økosystemer og planters evolutionære udvikling.

Disse ældgamle fossiler gemmer sig i store klumper af døde alger, der blev aflejret i et 55 millioner år gammelt hav. Dengang trivedes algerne så godt, at de skabte iltsvind på havbunden. Iltsvindet betød, at fisk, fugle eller planter, der endte deres liv på havbunden, ikke blev nedbrudt, men i stedet indkapslet i lag af nedfaldne alger. Over millioner af år blev de komprimeret og omdannet til moler. Inde i moleret kan man finde aftryk af de fisk, fugle eller planter, der for mange millioner år siden sank til havets bund.

Disse aftryk kan vi i dag grave frem i molergrave. En af dem ligger på Mors, hvor Plantejagten i denne episode drager ud til for at jagte et ægte plantefossil.

Medvirkende:

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af moleret og eksempler på fossiler som de gemmer på og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden

Producer: Magnus R. Wallbohm

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

Musik: Frithjof Toksvig

Du har sikkert prøvet at løbe en risiko før. Måske har du smidt alle brikkerne på sort eller satset hele baduljen på én hest. Eller måske er du én af dem, der ikke tør den slags? Men én, der tør, er den sjældne sommerfugl ensianblåfuglen. Den satser nemlig hele sin eksistens på én enkelt plante: Klokkeensian. Denne lille plante, der ikke når højere end til anklerne, er kendetegnet ved sine smukke blå blomsterskud. Derudover er den, som den eneste plante i verden, foderplante til ensianblåfuglen, hvis vej til at blive en sommerfugl er som taget ud af en spionfilm.

Livet for sommerfuglen begynder med, at æggene lægges på ydersiden af klokkeensian, hvorefter de nyudklækkede larver straks begynder at spise af blomsten. Derefter lader larven sig falde ned på jorden. Her bruger den særlige duftsignaler til at narre nabo-myrerne til at tage sig af den i deres myretue, som var sommerfuglelarven en del af myreflokken. 

Sommerfuglelarverne lever derefter i myretuen gennem deres puppestadie, som en slags trojansk hest, der infiltrerer fjendtligt territorium. Når ensianblåfuglen til sidst forvandles til en sommerfugl inde i myretuen, er den afsløret, og den skal hurtigt flygte, før den bliver opdaget, fanget og ædt. 

Fordi klokkeensian og ensianblåfuglen er et af naturens unikke makkerpar, er denne episode en dobbeltjagt. For at opspore både blomsten og sommerfuglen er Emma og NC taget til Læsø. Det er nemlig det eneste sted udover den jyske vestkyst, hvor man kan finde klokkenensian. Lyt med i denne episode af Plantejagten for at høre, om Emma og NC finder klokkeensian, og om de også er så heldige at finde ensianblåfuglen. 

Medvirkende:

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af både klokkeensian og ensianblåfuglen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden

Producer: Magnus R. Wallbohm

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

Musik: Frithjof Toksvig

Ålegræs ser ved første øjekast ikke ud af meget. Men lad dig ikke narre af dens ydmyge ydre — ålegræs er en særdeles vigtig og unik plante. 

Udover at være et genialt materiale til at tække tag med fordi det på grund af sit høje saltindhold ikke kan brænde, er ålegræs også helt afgørende for havets biodiversitet.

Det fungerer som levested for et rigt dyreliv, og som den eneste blomsterplante lever den hele sit liv under vandet, hvilket betyder, at bestøvningen også foregår under vandet.

Ålegræs kan beskrives som en slags ‘undervandsskov,’ da det kan hjælpe med at lagre CO2 og samtidig spiller en vigtig rolle for biodiversiteten og stabilitet på havbunden. 

I denne episode drager Emma og NC til Læsø for at mødes med tængemand Henning Johansen, der holder liv i øens århundredgamle håndværkstradition ved at bruge ålegræs som tagdække. De besøger et hus med ålegræstag og jager frisk ålegræs i havet. Emma og NC taler også med Kasper Elgetti Brodersen fra Roskilde Universitet om, hvorfor han mener, ålegræs er Danmarks vigtigste havplante. 

Medvirkende:

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af ålegræs og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden

Producer: Magnus R. Wallbohm

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

Musik: Frithjof Toksvig

Vidste du, at den birkes du har siddende mellem tænder, efter at have spist et lækkert rundstykke, er dannet nede i frøkapslerne fra en opiumsvalmue? Den selvsamme plante, der danner det famøse giftstof opium. Et stof der både har spillet en central rolle i lægevidenskabens udvikling, men også i antallet af misbrugere verden over, som særligt ses i USA. Vi kender det fra blandt andet heroin, morfin og opioider som tramadol. Disse potente og verdensberømte stoffer har alle sine rødder fra opiumsvalmuen. Men da den er en stationær plante, der ikke kan flygte nogen steder hen, når der er fare på færde, har den i stedet udviklet opium som et kemisk forsvar. En kemi, der i tidens løb er blevet kraftigere i takt med, at opiumvalmuens fjender selv har fundet på nye måder at spise dens lækre frø. Opium er dermed resultatet af en form for kemisk våbenkapløb. 

Selvom vi ikke går rundt og tygger på opiumsvalmuer for at stille vores sult, påvirker stoffet også mennesker kraftigt, fordi vores nervesystem har receptorer, der reagerer på samme måde som de dyr, der forsøger at spise planten. Faktisk har mennesket siden tidernes morgen været dygtig til at finde planter med berusende og helbredende egenskaber. 

I denne episode bliver Emma og NC sendt på en oplysningsmission af deres redaktør. Sammen med Videnskab.dks hjernepodcast Brainstorm, skal de finde videnskabelige svar på opiumvalmuens hemmeligheder og hvad opioider egentlig gør ved hjernen. Så lyt med, og hør om Emma, NC og resten af Videnskab.dks podcastversion af The Avengers lykkes med deres mission. For at få den fulde fortælling, kan du efterfølgende høre Brainstorm-afsnittet. Du finder et link til den podcast længere nede.  

Hvis du selv lider af et opioidmisbrug, eller kender en der gør, kan du få hjælp af din egen læge eller din kommune, som kan hjælpe dig videre. Du kan også læse mere på Sundshedstyrelsens hjemmeside altomstoffer.dk.

Medvirkende:

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af opiumsvalmuen og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Læs mere: 

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden

Producer: Magnus R. Wallbohm

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

Musik: Frithjof Toksvig