’Animal’ er et intimt besøg ind i en mors rædsel. En fortælling om at vælge at bære liv. Alexandra Moltke Johansen skriver sig ind i angsten for og sorgen over den (klima)krise, vi står midt i, men forsøger også at åbne sig mod den for at finde modet og kraften til at handle og forsvare dét, vi elsker.

Lyt med, når Jes Stein Pedersen og Alexandra Moltke Johansen taler om naturens og klimakrisens brutale virkelighed og den sorg, den sætter i en mor. Og i et ungt liv, der samtidig forsøger at forblive et helt menneske, som også kan drikke rødvin og tale om barnevogne.

I mere end 50 år har antropolog og arkæolog Inge Schjellerup rejst i Peru og øvrige dele af inkaernes mægtige rige i Andesbjergene. I bogen ’Stenenes magi’ har Schjellerup samlet den viden, der findes om det højtudviklede og benhårde Inka-rige, som strakte sig over 5000 kilometer fra Colombia i nord til det centrale Chile i syd.

I denne uges Bogfolk går et ønske i opfyldelse for Jes Stein Pedersen, der har drømt om at tale med en inka-ekspert, siden han læste Tintin-albummet om Soltemplet. Inge Schjellerup fortæller om den ritualiserede hverdag, børneofringerne, arkitekturen, landbruget, magthierarkiet, og hvorfor man ikke bør dømme fortidens grusomheder med nutidens moral.

Lyt med.

Danmark er et lille land, men en stor søfartsnation, og engang var vi ivrigt engageret i slavehandel. Søfartseventyret, som for slaverne var et mareridt, begyndte under Chr. d. 4 som sendte sejlskibe til Trankebar i 1618. Siden sejlede danske skibe på farvandene mellem Asien, Afrika, De vestindiske øer og Danmark. De hjembragte bl.a. sukker, kaffe, te, krydderier, porcelæn – og sejlede altså også med slaver.

Den kendsgerning er der meget debat om, tænk blot på de meget forskellige holdninger, der er til, hvad et eventuelt kolonimuseum skal kunne.

Men hvordan foregik slavehandlen egentlig? Hvordan var livet ombord på skibene, og hvordan skal vi i vore dage forholde os til vores fortid som slavenation?

De spørgsmål svarer historiker Erik Gøbel på i denne uges udgave af Bogfolk. Han har skrevet bogen ’Under sejl’ og er specialist i den danske søfarts- og koloni-historie.

Han er kun 26 år, men Nicklas Brendborg jagter det evige liv og betragter det ikke som biologisk umuligt, at mennesket på et tidspunkt kan undslippe døden.

Men det kræver, at videnskaben hjælper til, og at man selv gør en indsats.

I ’Gopler ældes baglæns’, som er solgt til udgivelse i 23 lande, fortæller Brendborg, der forsker i molekylærbiologi, hvordan motion, faste, bloddonation, fornuftig kost, tandtråd og et liv i fællesskab med andre, kan holde kroppen ung og sjælen sund.

For Brendborg ligger naturvidenskabens kamp mod aldring i direkte forlængelse af samfundets udvikling i øvrigt. Kampen mod aldring er ifølge ham civilisationens næste evolutionære skridt.

I slutningen af udsendelsen kommer litteraturredaktør Lise Garsdal forbi og fortæller om aktuelle bøger og litteraturdebatter.

Lyt med her!

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uges Bogfolk trækker forfatteren Dan H. Andersen paralleller fra en krig, der foregik for flere 100 år siden til det, der foregår i dag. Vi anser krig som en form for ikke-historie, siger forfatteren, der på næsten 1200 sider fortæller historien om Store Nordiske Krig, om kanonskud, blodsudgydelser og almindelige mennesker.

Den Store Nordiske Krig er den længste krig Danmark nogensinde har været med i. Den varede fra 1700-1721 og få ved, hvad den gik ud på, selvom de to årtiers blodbad formede en ny verden, som trækker spor frem til i dag. Vi har glemt krig, og nu er vi ved at genopdage det. Demokratiske samfund har brug for en hård kerne, hvor vi er villige til at udøve vold for at forsvare os, siger Dan H. Andersen.

Lyt med.

Leif Davidsen har slået til igen med romanen ”Lenins bodyguard” og har dermed føjet endnu en anmelderrost roman til sit forfatterskab. Davidsen blev uddannet journalist i 1976 og var i årene 1984-88 korrespondent for Danmarks Radio i Rusland og bosat i Moskva.

I det forfatterskab, som han har levet af siden 1999, vender han igen og igen tilbage til Rusland. Det Rusland som Churchill omtalte som en gåde pakket ind i et mysterium. Leif Davidsen er gæst i ugens bogfolk og fortæller, hvilken kilde han nærer sig ved, når han igen og igen skriver spændingsfyldte romaner med sans for den tid, de portrætterer.

Lyt med.

De er en slags dagligstuer i storbyen de brune værtshuse. Fulde af røg og snak og stamgæster, der drager omsorg for hinanden. For eksempel når bartenderen ringer hjem til folk fra det trofaste klientel for at høre, om de er ok, hvis de ikke har været forbi stambodegaen i noget tid.

Engang var der flere tusinder af dem, siden måtte de vige pladsen for caféer med dyr kaffe. Nu findes der en bog om de brune værtshuse, som kom op og ramme førstepladsen på Saxos bestsellerliste. Den vejer 3,6 kilo, er på 656 sider og fuld af fotografier fra en verden, som man et helt liv kan befinde sig tæt på uden nogensinde at møde den.

Med mindre man går indenfor og får en bajer. I Bogfolk kan du høre journalist Anders Kamp og idemand Kasper Bjerre fortælle om bogen og den knejpecrawl, de gennemførte for at kunne lave deres hyldest til værtshuskulturen.

Lyt med

I Vesten diskuterer vi, hvordan der ser ud inde i Vladimir Putins hoved, og om Ruslands leder er skør, i stedet for at sætte os ind i den historiske baggrund for Ruslands adfærd.Vestens forståelse af Ruslands voldsomme angreb på Ukraine hviler på lommepsykologiske analyser af Putins psykologi, mener Flemming Rose, som er gæst i denne uges Bogfolk.

Han mener, at Svetlana Aleksijevitjs store Ruslands-værk ’Secondhand-tid’ er den bedste bog, der er skrevet om Sovjetunionens opløsning. Bogen var en øjenåbner, og ifølge Rose den bedste forklaring på, hvad der foregår hos Putin.

Flemming Rose er chefredaktør på Frihedsbrevet.dk og vært på podcasten ’Fri Ukraine’. Han er tidligere Ruslandskorrespondent for Berlingske Tidende og blev som kulturredaktøren bag Jyllands Postens Muhammedtegninger hvirvlet ind i international politik på voldsomste vis.

Lyt med.

At læse Marianne Larsens digte er som at træde ind i en have. Hun debuterede i lyrik-tidsskriftet Hvedekorn i 1969 og i bogform i 1971 med digtsamlingen ’Koncentrationer’. I dag modtager hun Politikens Frit Flet-pris, en lillesøsterpris til Politikens litteraturpris, for sin utrættelige indsats for nu i 50 år at have fornyet poesien og alligevel stadig være umiskendeligt den samme. Marianne Larsen har også netop vundet Kritikerprisen for sin seneste digtsamling ’Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september’.

I aften er der prisfest i Pressen, hvor vi fejrer Marianne Larsens poetiske forfatterskab. Indtil da kan du her lære hende bedre at kende og høre en række udvalgte digte læst op.

Lyt med.

Læserne elsker Morten Papes tykke romaner om Amager, og den 35-årige forfatter har netop vundet Politikens litteraturpris på baggrund af læsernes stemmer. I ugens afsnit af Bogfolk kan du komme helt tæt på forfatteren.

Hvad ved du egentlig om Morten Pape?  Hvilken levende person beundrer han mest, er han til te eller kaffe, og hvad siger han til, at Flyvergrillen ved Københavns Lufthavn langt ude på Amager er sat til salg? Jes Stein Pedersen stiller prisvinderen Pape nogle af livets store og små spørgsmål.

I næste uge fejrer vi i Pressen, at Morten Pape er vinderen af Politikens litteraturpris 2021 for hans tredje roman ’I ruiner'. Men lige nu handler det om manden bag romanen.

Lyt med.

Og husk, at du kan være med til at fejre Morten Pape og alle de andre nominerede tirsdag 15. marts.