Arkitekt Ulla Lunn leverer med ’Eg’ en af den forgangne sæsons mest interessante fagbøger. Hun  kalder egetræet  et moderindivid i vores flora. »Stærkt og bærende breder det sig på sin lille høj i skoven og lader alt omkring sig leve: andre træer, svampe, insekter, fugle og dyr. Egen er en venlig superpower«.

»Der findes ikke andre træer, som har været en så stor ressource«, siger hun.

Afdøde Dannie Druehyld, den selverklærede heks, var inde på det samme. Hun kaldte egetræet for Danmarks matriark og stammoder.

Med kærligheden til det gavmilde egetræ, som dansk kultur skylder så meget, sender jeg, Jes Stein Pedersen, Bogfolks lyttere på sommerferie. Vi når også en tur forbi årets sommerlæsning med Bøger-redaktør Lise Garsdal.

Ugens gæst i Bogfolk er Cecilie Rubow, der har skrevet bogen 'Indendørsmenneskets natur', som undersøger, hvad det gør ved vores forståelse af natur og økologiske kriser, at vi lever det meste af vores liv indendørs.

Cecilie Rubow kalder sig et indendørsmenneske. Det er sådan et, der er vokset op i parcelhuse, skoler, indkøbscentre og idrætshaller. Hendes viden om naturen er af samme grund begrænset. Eller det var den i hvert fald - for Rubow er også forsker og antropolog, og hun satte sig for at finde ud af, hvad det var for noget - det der med naturen. Hvorfor er nogle mennesker vilde med fugle? Hvorfor kan en gåtur langs stranden være en næsten spirituel oplevelse, og hvad er natur egentlig for en størrelse? Den slags spørgsmål er til at tage og føle på, men for Rubow er konklusionen meget større. Ja, intet mindre end en omvæltning af det herskende verdensbillede.

Dagbladet Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen er en legende. Han har dækket miljø- og klimastof i halvtreds år, og nu gør han en foreløbig status over miljøkampens historie i bogen ’Vejen tilbage til Jorden’. 

Verden er fuld af pessimisme. I dag vil jeg, Jes Stein Pedersen,  have ham til at slå den optimistiske tone an, og heldigvis - fremgår det af bogen - er Jørgen Steen Nielsen ikke desillusioneret, men håbefuld. Det nytter at gøre modstand. Det kan lykkes. Lyt med.

’Animal’ er et intimt besøg ind i en mors rædsel. En fortælling om at vælge at bære liv. Alexandra Moltke Johansen skriver sig ind i angsten for og sorgen over den (klima)krise, vi står midt i, men forsøger også at åbne sig mod den for at finde modet og kraften til at handle og forsvare dét, vi elsker.

Lyt med, når Jes Stein Pedersen og Alexandra Moltke Johansen taler om naturens og klimakrisens brutale virkelighed og den sorg, den sætter i en mor. Og i et ungt liv, der samtidig forsøger at forblive et helt menneske, som også kan drikke rødvin og tale om barnevogne.

I mere end 50 år har antropolog og arkæolog Inge Schjellerup rejst i Peru og øvrige dele af inkaernes mægtige rige i Andesbjergene. I bogen ’Stenenes magi’ har Schjellerup samlet den viden, der findes om det højtudviklede og benhårde Inka-rige, som strakte sig over 5000 kilometer fra Colombia i nord til det centrale Chile i syd.

I denne uges Bogfolk går et ønske i opfyldelse for Jes Stein Pedersen, der har drømt om at tale med en inka-ekspert, siden han læste Tintin-albummet om Soltemplet. Inge Schjellerup fortæller om den ritualiserede hverdag, børneofringerne, arkitekturen, landbruget, magthierarkiet, og hvorfor man ikke bør dømme fortidens grusomheder med nutidens moral.

Lyt med.

Danmark er et lille land, men en stor søfartsnation, og engang var vi ivrigt engageret i slavehandel. Søfartseventyret, som for slaverne var et mareridt, begyndte under Chr. d. 4 som sendte sejlskibe til Trankebar i 1618. Siden sejlede danske skibe på farvandene mellem Asien, Afrika, De vestindiske øer og Danmark. De hjembragte bl.a. sukker, kaffe, te, krydderier, porcelæn – og sejlede altså også med slaver.

Den kendsgerning er der meget debat om, tænk blot på de meget forskellige holdninger, der er til, hvad et eventuelt kolonimuseum skal kunne.

Men hvordan foregik slavehandlen egentlig? Hvordan var livet ombord på skibene, og hvordan skal vi i vore dage forholde os til vores fortid som slavenation?

De spørgsmål svarer historiker Erik Gøbel på i denne uges udgave af Bogfolk. Han har skrevet bogen ’Under sejl’ og er specialist i den danske søfarts- og koloni-historie.

Han er kun 26 år, men Nicklas Brendborg jagter det evige liv og betragter det ikke som biologisk umuligt, at mennesket på et tidspunkt kan undslippe døden.

Men det kræver, at videnskaben hjælper til, og at man selv gør en indsats.

I ’Gopler ældes baglæns’, som er solgt til udgivelse i 23 lande, fortæller Brendborg, der forsker i molekylærbiologi, hvordan motion, faste, bloddonation, fornuftig kost, tandtråd og et liv i fællesskab med andre, kan holde kroppen ung og sjælen sund.

For Brendborg ligger naturvidenskabens kamp mod aldring i direkte forlængelse af samfundets udvikling i øvrigt. Kampen mod aldring er ifølge ham civilisationens næste evolutionære skridt.

I slutningen af udsendelsen kommer litteraturredaktør Lise Garsdal forbi og fortæller om aktuelle bøger og litteraturdebatter.

Lyt med her!

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uges Bogfolk trækker forfatteren Dan H. Andersen paralleller fra en krig, der foregik for flere 100 år siden til det, der foregår i dag. Vi anser krig som en form for ikke-historie, siger forfatteren, der på næsten 1200 sider fortæller historien om Store Nordiske Krig, om kanonskud, blodsudgydelser og almindelige mennesker.

Den Store Nordiske Krig er den længste krig Danmark nogensinde har været med i. Den varede fra 1700-1721 og få ved, hvad den gik ud på, selvom de to årtiers blodbad formede en ny verden, som trækker spor frem til i dag. Vi har glemt krig, og nu er vi ved at genopdage det. Demokratiske samfund har brug for en hård kerne, hvor vi er villige til at udøve vold for at forsvare os, siger Dan H. Andersen.

Lyt med.

Leif Davidsen har slået til igen med romanen ”Lenins bodyguard” og har dermed føjet endnu en anmelderrost roman til sit forfatterskab. Davidsen blev uddannet journalist i 1976 og var i årene 1984-88 korrespondent for Danmarks Radio i Rusland og bosat i Moskva.

I det forfatterskab, som han har levet af siden 1999, vender han igen og igen tilbage til Rusland. Det Rusland som Churchill omtalte som en gåde pakket ind i et mysterium. Leif Davidsen er gæst i ugens bogfolk og fortæller, hvilken kilde han nærer sig ved, når han igen og igen skriver spændingsfyldte romaner med sans for den tid, de portrætterer.

Lyt med.

De er en slags dagligstuer i storbyen de brune værtshuse. Fulde af røg og snak og stamgæster, der drager omsorg for hinanden. For eksempel når bartenderen ringer hjem til folk fra det trofaste klientel for at høre, om de er ok, hvis de ikke har været forbi stambodegaen i noget tid.

Engang var der flere tusinder af dem, siden måtte de vige pladsen for caféer med dyr kaffe. Nu findes der en bog om de brune værtshuse, som kom op og ramme førstepladsen på Saxos bestsellerliste. Den vejer 3,6 kilo, er på 656 sider og fuld af fotografier fra en verden, som man et helt liv kan befinde sig tæt på uden nogensinde at møde den.

Med mindre man går indenfor og får en bajer. I Bogfolk kan du høre journalist Anders Kamp og idemand Kasper Bjerre fortælle om bogen og den knejpecrawl, de gennemførte for at kunne lave deres hyldest til værtshuskulturen.

Lyt med