Bogfolk

Igennem det forløbne år har Politikens anmeldere læst sig igennem stakkevis af bøger, og nu er de omsider nået til en elsket disciplin i litteraturdækningen, nemlig deres sommeranbefalinger.

Litteraturredaktør Jes Stein Pedersen og redaktør af Bøger Lise Garsdal har samlet anbefalingerne i denne udgave af Bogfolk, og det er ikke småting, de skal igennem.

De taler om romersk poesi. Stille eksistenser i Armenien. Psyke og psykoser. Racisme i historisk belysning. Råddenskaben i en borgerlig familie. Stramme vielsesringe. Hurtige lokomotiver. En svinsk dagbog. Norsk okkultisme. Kvinden der forlod mand og børn. Kvinden, der arvede en hund. Sorgen over at miste et barn. Og Christiansborg-politik præget af både magtbegær og afmægtighed.

Iben Albinus har talt med den virkelige verdens agenter - den tyske efterretningstjeneste BND og med FE og PET i Danmark for at gøre sin nye spændingsroman, ’Den danske agent’, der handler om et muligt terrorangreb i Danmark, så realistisk som muligt.

I romanen er undercover-agent i Forsvarets Efterretningstjeneste Sigrid Melin, der optrådte første gang i Albinus’ debut ’Damaskus’, igen på færde, og denne gang med afsæt i korruptionens og voldens Beirut og i det mudrede forhold til sin far.

I Bogfolk fortæller Iben Albinus blandt meget andet Jes Stein Pedersen, at arbejdet med de fiktive personers følelser har lært hende meget om sig selv. 

»Ligesom Sigrid bliver, er jeg også blevet mere rå. Jeg har lært, at jeg ikke behøver at være en pleaser«, siger hun.

Tove Ditlevsens stemme bliver ved med at erobre opmærksomheden. Hendes romaner og digte udkommer i nye oplag, de svar, hun i sin tid gav læserne som brevkasseredaktør, findes også i bogform, og i bogen ’Jeg holder skam kæft med meget’ kan man nu læse mere end tres interview, som hun gav til datidens aviser.

Nynne Oldenburg har redigeret interviewene, og Frederikke Lett har udgivet bogen og i ’Bogfolk’ fortæller de om deres eget forhold til Ditlevsens bøger og om passager i de gamle interview, de bedst kan lide. I dem møder man både den unge Ditlevsen og den ældre. Det første er fra 1940, det sidste fra 1976, året hvor hun begik selvmord.

Kim Larsen blev anbragt i verden af forsynet. Han var guddommeligt udvalgt og fik tildelt den ophøjede mission at bringe andre mennesker i berøring med livskraft.

Det kan man læse i sognepræst og forfatter Sørine Gotfredsens nye bog ’Livskraft’, hvori hun fortæller om, hvordan Grundtvig og Kim Larsen, den ene mands ord, den anden mand stemme i hendes eget liv har åbnet døren ind til noget afgørende og givet styrke. Også i forbindelse med selvmordstanker.

Der kommer hele tiden nye bøger, mange af dem lyder interessante, men hvilke skal du kaste dig over i din sommerferie? Det tænker mange nok over lige nu, og og det forstår man jo godt, for netop sommerferien giver nogle særlige muligheder for lystlæsning – både af omfangsrige bøger og hele forfatterskaber.

Ugens ’Bogfolk’ giver 15 sommeranbefalinger af bøger, som programmets gæster giver varme ord med på vejen. Gæsterne er Dan Gildin Kragelund, som er chef for Politikens Boghal og Arnold Busck, og bogredaktør Lise Garsdal.

Marie Grubbe, adelskvinden, der vakte skandale på grund af utroskab og skilsmisse for 350 år siden, bliver ved med at fascinere. Et hav af danske forfattere har ladet sig inspirere af hendes styrke, mod og seksualitet. De så hende som en god historie, som der kunne digtes videre på og det er der blevet. Grubbe lever videre i vores fælles bevidsthed både i epistler, eventyr, skuespil og romaner. Billedet af hende veksler gennem tiden.

Den første var Ludvig Holberg, som opsøgte hende, da hun boede på Møn og de to dramatiske skilsmisser i hendes liv – den ene fra en kongesøn – for længst var overstået. Derefter fulgte Steen Steensen Blicher, H. C. Andersen, I. P. Jacobsen og i nyere tid Ulla Ryum, Juliane Preisler og Lone Hørslev.

Historiker Dan H. Andersen udgav i 2006 ’Marie Grubbe - en biografi’, som nu er kommet i en ny, opdateret udgave. I Bogfolk fortæller han om den med datidens øjne formastelige kvinde, som tillod sig at leve på en måde, som kvinder først kunne leve på i vor tid.

Mennesket har haft tekst som redskab til at udtrykke sig i 6000 år, og i vore dage er tekster i alle mulige former allestedsnærværende. Men hvad sker der med teksten – fortællingerne i romaner og andre bøger ikke mindst – når kunstig intelligens kan skabe den på et splitsekund?

Bogfolk og Jes Stein Pedersen har besøg af professor i sammenlignende litteratur Mads Rosendahl Thomsen fra Aarhus Universitet. Han er aktuel med Tænkepause-pamfletten tekst’.

Mennesket har haft tekst som redskab til at udtrykke sig i 6000 år, og i vore dage er tekster i alle mulige former allestedsnærværende. Men hvad sker der med teksten – fortællingerne i romaner og andre bøger ikke mindst – når kunstig intelligens kan skabe den på et splitsekund?

Bogfolk og Jes Stein Pedersen har besøg af professor i sammenlignende litteratur Mads Rosendahl Thomsen fra Aarhus Universitet. Han er aktuel med Tænkepause-pamfletten tekst’.

Hvad kan moderne mennesker bruge William Shakespeares teaterstykker til? 

Niels Brunse har oversat alle 37 til dansk og har oplevet det dybdedyk i sig selv, som Shakespeare med sin uovertrufne psykologiske sans kan bringe folk ud i. Udover at oversætte hans stykker og have skrevet romanen ’Horatius’ er Brunse nu aktuel med bogen ’Derfor Shakespeare’.

Bogfolk tager ham på ordet. Niels Brunse, som er født i 1949 og udover at være prisbelønnet oversætter skønlitterær forfatter i egen ret. 

Shakespeare blev født i 1564 og gik bort i 1614, men død er han altså ikke, for det fantastiske persongalleri, han slap løs, lever i bedste velgående. 

Det er mere end 2000 år siden, den store romerske forfatter Ovid i et digt skrev, at mennesket bør være vegetar. 

»Jorden skænker os så ødselt en rigdom af mild og fredelig næring og lader os dække vort bord uden blod af liv der er myrdet«.

I dag skal det handle om Ovid og hans legendariske universaldigt ’Metamorfoser’, som trækker på hele den græsk-romerske mytologi. ’Metamorfoser’ blev i sin tid oversat til dansk af Otto Steen Due, og nu har Bodil Due, der er klassisk filolog, ligesom sin afdøde mand, udgivet en indføring i det store digt. Så det er bare med at komme i gang med den gamle romer. 

For at komme ordentligt ind på livet af Ovid har vi besøg af Kim Skotte, som selv er digter og gennem tiden har skrevet en hel del om gamle Ovid i Politiken.