Bogfolk

Hvad gør krige ved de soldater, der udkæmper dem? Hvad gør det ved et menneske, at det er sat til at dræbe andre mennesker? Og hvad med dem, der vender hjem fra krig? Hvordan trives de i civilisationen igen?

Det er spørgsmål, som bogen ’Soldaterhjerte’ søger at besvare. Den er baseret på samtaler med veteraner, som har kæmpet i Anden Verdenskrig, i Vietnam, Algeriet, Balkan, Afghanistan og Ukraine.

Bogen er skrevet af journalist og tidligere soldat Emil Arenholdt Mosekjær, der selv har erfaringer fra blandt andet Helmand-provinsen i Afghanistan.

Hans Petter Hougen ved alt om, hvordan moderne mennesker slår hinanden ihjel. Som retsmediciner har han undersøgt 12.000 lig, og i ’117 måder at dø på’ inviterer han læserne helt ind på obduktionsbordet med skalpeller, save og kar. Men han tager os også med ud i verden, for han har også obduceret døde mennesker i forbindelse med krigs- og terrorhandlinger.

I bogen fortæller Hougen om, hvordan man får døde kroppe til at afsløre sandheden om, hvorfor livet forsvandt ud af dem? Om hvordan det retsmedicinske bidrag er afgørende både for politiets arbejde og for at kunne fælde dom over en gerningsmand. Var det mord eller bare et håndgemæng, der kom ud af kontrol? 

Nu kører tingene igen ad sporet. Nu er det hele på skinner igen. Nu er der fuld damp på. Nu kører det. Tog og jernbaner har ikke bare forandret landskab og byer, men også skabt sprog. 

I ’Danmark set fra en togkupé’ fortæller Martin Zerlang, der er professor i moderne kultur og litteraturhistorie, togets og jernbanens kulturhistorie. »Politik, økonomi, kunst, litteratur, musik, mentalitet, alt har taget form efter jernbanedriften«, mener han.

I udsendelsen fortæller Zerlang om den måde som forfattere, malere, filminstruktører og komponister tog imod det nye transportmiddel. Og Georg Brandes, der så lokomotivet som et billede på fremtiden og Jeppe Aakjær, der kaldte de nye stationsbyer for »sår i det åbne landskab«.

Dagens gæst Martin Zerlang har også tidligere skrevet om bilens og cyklens danske kulturhistorie.

Der er masser af bøger på billederne og i glasmontrerne på Ordrupgaards store retrospektive udstilling med maler og bogelsker Jesper Christiansen.

Han maler ord på lærrederne, skriver stikord og noter på dem, maler detaljerede gengivelser af bøger af Dante, Søren Kierkegaard, Marcel Proust, Virginia Woolf, T.S. Eliot og mange flere. Mange malerier rummer litterære citater. Et af dem, der gør, forestiller en stendysse i en skov med en cykel i forgrunden, og er inspireret af Martin A. Hansens roman ’Løgneren’ og af Hansens cykelture, i Odsherred.

Jesper Christiansen har malet masser af landskaber, træer og blomster. I Bogfolk kan du også høre, hvad hans perspektiv på skønhedens kritiske potentiale i en tid, hvor naturdestruktionen er omfattende.

De kalder det ømhedsaktivisme. De taler om nødvendigheden af et mere poetisk sprog i det psykiatriske system. Om at skaffe plads til brugernes egen måde at forstå deres symptomer.

Bogfolk havde i denne uge besøg af forfatterne Anna Rieder og Sidsel Welden, der begge har erfaringer fra det psykiatriske system.

I tirsdags modtog de Politikens lillesøster-litteraturpris: Frit Flet-prisen på 50.000 kroner for antologien ’Hjertet er en fold med heste’, der rummer tekster skrevet af mennesker, der har erfaringer med psykiatrisk behandling.

»Det kliniske sprog er uhyggeligt«, siger Anna Rieder, som selv oplever det poetiske sprog som et sted, hun kan gå hen, når virkeligheden ikke hænger sammen for hende.

Strøget i København var i 1965 scene for den såkaldte gadesangerfejde. Gågadens handelsstandsforening var rasende på protestsangere som Cæsar, der blev landskendt med sangen om det store stygge Storkespringvand. Han og de andre gøglere og musikanter larmede og skabte uro, mente man. 

Om fejden, protestmusikken, sjofle sange og hele midt-1960’ernes kulturelle nybrud har musiker, komponist, forfatter og debattør Henrik Marstal skrevet bogen ’Larmen på Strøget’. I denne uges Bogfolk kan du høre en række af de mest kendte protestsange fra midt i 1960’erne og høre Henrik Marstals kommentar dertil. 

Over de næste uger vil hver af de nominerede til Politikens Litteraturpris 2022 gæste Bogfolks studie. Glenn Bech er nomineret for sin bog ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’ og er denne uges gæst.

Over de næste uger vil hver af de nominerede til Politikens Litteraturpris 2022 gæste Bogfolks studie. Dorrit Willumsen er nomineret for sin bog ’Tjeneren og hans søster’ og er denne uges gæst.

Over de næste uger vil hver af de nominerede til Politikens Litteraturpris 2022 gæste Bogfolks studie. Vilma Sandnes Johanssons er nomineret for sin bog ’Tænk ikke på mig’ og er denne uges gæst.

Over de næste uger vil hver af de nominerede til Politikens Litteraturpris 2022 gæste Bogfolk studie. I denne udgave er Jens Christian Grøndahl gæst. Han er nomineret for sin bog ’Fra i nat sover jeg på taget’ om at være mand i den modne alder.