Bogfolk

Ugens bogfolk handler om Guzel Jakhin, en af Ruslands største nulevende forfattere. Hun skriver om Sovjetunionens barske fortid, og hendes debutroman ’Zulejkha åbner øjnene’ er netop oversat til dansk. Vores anmelder har mødt hende. I studiet er Lise Garsdal og Christian Johannes Idskov.

Ugens bogfolk handler om vindere. Kristin Vego og Solvej Balle, der begge har vundet priser denne uge.

Norskdanske Kristin Vego har i dag vundet Bogforums debutantpris for novellesamlingen ’Se en sidste gang på alt smukt’. Det er hendes anden pris for bogen. Bogen indeholder ni noveller, hver centreret om en kvinde. Fælles for disse kvinder er, at de er på vej fra ét sted til et andet i deres liv, og Vego vender vrangen ud på virkeligheden for disse kvinder i novellesamlingen.

Og mens vi alle sad klinet til tirsdag aftens valgdækning, gik Solvej Balle på scenen i Helsinki og modtog en af de største litteraturpriser, man kan få - Nordisk Råds litteraturpris. Den modtog hun for sit ufærdige syvbindsværk ‘Om udregning af rumfang’. Ideen har hun haft i 35 år, men først for et par år siden var der hul igennem. Hun har selv udtalt, at hun var nødt til at blive ældre for at kunne beskrive kvinden i værket. Hvad er det ved dette ambitiøse værk, der gør, at hun vinder en pris for det flere år, før det er færdigt?

Til sidst taler vi om en fem-stjernet anmeldelse fra ugen.

Annie Ernaux, årets nobelpristager i litteratur, blander i sit hovedværk, ’Årene’, det helt personlige vidnesbyrd med præcise betragtninger om det fælles.

Som sin egen psykolog og fællesskabets sociolog, skriver hun om tiden der gik, og om alt det, der forandrede hende og hendes samtid.

I ’Årene’ hedder det, at hun »vil opspore følelser som allerede er her, men ikke har noget navn«. I motiveringen for Nobelprisen fremhæves Ernaux’ »mod og den kliniske skarphed, hvormed hun afdækker rødderne, undvigelserne og de kollektive begrænsninger af personlig hukommelse«.

Denne uges Bogfolk har besøg af lektor i litteratur, anmelder ved Politiken og Ernaux-kender Lilian Munk Rösing. Sammen med sin mor, Birte Dalgreen, har hun oversat Ernaux’ romaner til dansk.

Til sidst i programmet kommer Lise Garsdal forbi for at diskutere denne uges litteraturkritik og guide til weekendens Bogforum.

Psykisk sygdom koster det danske samfund omkring 110 milliarder kroner om året ifølge tal fra OECD. I et land, hvor befolkningen gang på gang bliver kåret til en af verdens lykkeligste, står det ravende galt til med den mentale sundhed. Poul Videbech, der er overlæge og professor ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, har skrevet to bøger om emnet og understreger vigtigheden af, at vi tager det alvorligt. Han mener, at der er noget galt med vores samfund, at vi presser vores unge for hårdt - og at der ikke er tid til omsorg i psykatrien. Det er en dødsspiral, der skaber endnu mere psyskisk sygdom.

Den konservative historiker Christian Egander Skov mener fundamentet under de blå partier er i dyb krise. I bogen ’Borgerlig krise. Det ideologiske opbrud i blå blok’ stiller han diagnosen: De borgerlige er blevet for liberale. De har ikke givet nok plads til konservatisme og folkelighed.

»Borgerligheden har mistet det sprog, hvormed den kan håndtere og tale om fællesskabet«.

Christian Egander Skov er historiker, 30 år, bor og arbejder i Sønderjylland og har gennem de seneste år skabt sig en position som en af landets førende borgerlige intellektuelle. Han har skrevet ph.d. om konservatismen i mellemkrigstiden, er redaktør på tidsskriftet Critique og skriver kommentarer i Berlingske Tidende.

Obama hyldede ham. Norwegian har hans portræt på flyhalerne. Vi synger hans salmer i kirken året rundt. Det er 150 år siden, han døde, men Nikolaj Frederik Severin Grundtvig var så stor og vidtfavnende, at han er her, der og allevegne, når vi skal forstå nutidens Danmark.

Forfattermastodonten er blevet en myte, en prisme man kan se alt muligt igennem: dannelse, skolegang og folkelig deltagelse. Demokrati og velfærdsstat. I en nyere bog skrues der op for den grønne Grundtvig, den feministiske Grundtvig, den eksilerede Grundtvig og mange andre udgaver af den skæggede profet, som blev født i 1783 og blev hele 89 år.

Historiker Jes Fabricius Møller har skrevet bogen 'Grundtvigs død', og i dag får  du endelig sat ham Grundtvig med det vilde skæg på plads i dit verdensbillede.

I denne uge skal det handle om to af amerikansk litteraturs største stjerner: Walt Whitman og Thomas Pynchon. Om lysende, beåndet optimisme i Whitmans ’Sang om mig selv’  fra 1855 og mørk konspiration i Pynchons ’Tyngdens regnbue’ i 1973. To fundamentalt forskellige tekster og ambitioner, der begge er nyoversat til dansk.

Whitman med sine frie vers og ekstatiske hyldest til livet, Pynchon, som er optaget af mørke magtapparater, der trækker i de tråde, som afgør folks dukkeliv. Bogfolk har besøg af Kim Skotte, som har anmeldt begge bøger. Lyt med!

Denne udgave af Bogfolk handler om bogen '1772 - 'Selskabet' - barn af Oplysningstiden', som forfatter og journalist Klaus Larsen har skrevet.

I 1772 blev et lægevidenskabeligt selskab stiftet i København, og det indledte kampen mod alle de sygdomme, folk bare døde af, fordi der ikke var nogen behandling. Dengang var der kun få læger i landet og ingen hospitaler, men det banede tre mænd vejen for.

J. C. Tode, Henrich Callisen og Matthias Saxtorph, hed de. I dag husket via vejnavne i København men ellers glemt. Dem har Klaus Larsen trukket frem i lyset i sin nye bog.

I dag fører han os en tur tilbage til dengang, sygdom blev betragtet som Guds straf. Dengang der endnu ikke var indført lukkede kloakker, man forrettede sin nødtørft i porte og bag buske, der var rotter allevegne, og kød og fisk og andre madvarer fordærvedes hurtigt.

Alle folk stank, men ingen lagde mærke til det, fordi det gjaldt for,alle, at der kunne gå uger eller måneder imellem, at man vaskede sig.

Hvorfor forelsker særligt kvinder sig voldsomt og ugengældt i mænd der slet ikke har de egenskaber kvinderne tilskriver dem? Hvad er det i vores tid, i vores kulturelle normer, i den måde folk møder hinanden på og i vores biologi, der gøder forestillingen om den eneste ene?

Det har sexolog og forfatter Sara Skaarupspædende svar på i bogen ’Lyserøde luftkasteller’.

I bogen ’Damer der var for meget’ portrætterer Sara Alfort tretten kvinder som var enere og forud for deres tid. De var med til at skubbe grænserne for hvad en kvinde kunne og burde og flytte normer i forhold til hvad deres samtid betragtede som skamfuldt eller umoralsk.

I podcasten er der særlig vægt på Mathilda Kruse, der var 21 år og »iskold«, Erna Juel-Hansen, der elskede en god cigar, og Karin Michaëlis, som holdt foredrag i Carnegie Hall i New York.

Bogen ’Damer der var for meget’ er den officielle udgivelse i forbindelse med Golden Days og sammen med Sara Alfort bringer Bogfolk dig tilbage til en tid, hvor fantasi og vrede var med til at skabe et andet samfund. Uden alle dem, der i gåseøjne var for meget, havde vi ikke haft nutidens Danmark. Det er i hvert fald en påstand og du kan høre Sara Alfort begrunde den.