Bogfolk

Da Olga Ravn i 2016 havde født sit første barn, tænkte hun: Hvorfor er der ikke nogen, der har skrevet om det her?

Og i det øjeblik begyndte arbejdet med hendes nye roman 'Mit arbejde', der over 420 sider beskriver det at blive mor.

»Det er jo skabt til at skrive litteratur om, det er liv og død, det er det store drama«, konstaterer Olga Ravn.

For hvem er man, efter man er blevet nogens mor?

Bogen handler om Anna, som bliver mor og i morrollen møder så snævert et normalitetsbegreb, at hun bliver syg af det.

Olga Ravn fortæller i ugens udsendelse, at graviditeten, fødslen og det at blive mor understreger, at mænd og kvinder ikke er lige: »Inden jeg blev gravid, havde jeg en fornemmelse af, at den mand, jeg skulle have et barn med, skulle jeg være lige med. Da jeg så blev gravid, forstod jeg, at det var en løgn. Mænd og kvinder er ikke lige«.

Med ‘Mit arbejde’ skriver Olga Ravn sig ind i en tendens, der præger disse års litteratur. Maja Lucas, Cecilie Lind, Dy Plambeck og Hanne Højgaard Viemose har også skrevet værker om det smukke, uhyggelige, ulækre og ensomme ved at blive mor. Bøger, der er med til at understrege, at der ikke altid står en regnbue over sengen efter fødslen.

»Jeg tror, at alle kvinder, der har født i patriarkatet, også for 50 år siden, også for 200 år siden, 300 år siden, har siddet med det spædbarn og tænkt ‘hold kæft, de har snydt os’«.

Lars Frost fik et gennembrud med sit satiriske, vredt vrængende forfatterskab og romaner skrevet på et ekvilibristisk sprogligt niveau. Men for nogle år siden, droppede han de politiske diskussioner.

Han havde skrevet den samfundskritiske trilogi ’Ubevidst Rødgang’, ’Skønvirke’ og ’Kongskilde NS 5100’, nu valgte han at trække sig helt ud af debatten.

»Det blev for besværligt. Jeg synes ikke rigtig, at jeg kendte reglerne for diskussionen længere. Der er så mange ting sådan en som mig, en bleg middelaldrende mand, ikke må sige og ikke må mene. Det blev for kompliceret«.

Fortæller han i ugens udgave af Bogfolk.

I april udkom så romanen ’Havet / Ars topiaria’. Og her er Lars Frost gået helt væk fra samfundskritikken. Han er i stedet stukket til søs, hvor en række forskellige karakterer krydser hinandens veje ombord på et sejlskib. 

I Bogfolk fortæller han podcastens vært, litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen om, hvorfor han har skrevet en legende, poetisk bog, som sejler forfatterskabet et helt nyt sted hen med sit gammeldags sprog, hvoraf meget er inspireret af ældre forfattere.

Lars Frost bor nu på Sardinien med udsigt til et romersk amfiteater, en botanisk have, en gammel kirke og det blå Middelhav. Selvom han ikke ønsker at uddybe sin træthed af politisk korrekthed og identitetspolitik, kan han i slutningen af samtalen alligevel ikke lade være med at fortælle, hvad han mener om tendensen i tiden til at sætte mærkater på folk. 

»Det almindelige liv, der alligevel er så storslået for den enkelte, det er der en skønhed i«.

Stine Pilgaard har skrevet en roman om det almindelige liv i Jylland. Den handler om et ungt par, som bosætter sig på en højskole i byen Velling i Vestjylland med deres lille barn. Han er lærer, hun er påhæng og mor – men også selvbestaltet orakel og pludselig brevkassebestyrer i den lokale avis.

Romanen 'Meter i sekundet' er blevet kaldt fuldstændig fabelagtig og er allerede udnævnt til årets bog af flere anmeldere.»Det almindelige liv, der alligevel er så storslået for den enkelte, det er der en skønhed i«.

Stine Pilgaard har skrevet en roman om det almindelige liv i Jylland. Den handler om et ungt par, som bosætter sig på en højskole i byen Velling i Vestjylland med deres lille barn. Han er lærer, hun er påhæng og mor – men også selvbestaltet orakel og pludselig brevkassebestyrer i den lokale avis.

Romanen 'Meter i sekundet' er blevet kaldt fuldstændig fabelagtig og er allerede udnævnt til årets bog af flere anmeldere.

I ugens udgave af Bogfolk ringer vi til Stine Pilgaard, der med egne ord er 'sindssygt gravid'. Hun har termin om en uge og går for tiden rundt i sin have om natten, fordi hun ikke kan sove. Hør hvordan sommerens varmeste roman blev til, hvorfor Stine Pilgaard begyndte at lyve i sin dagbog, dengang hun var syv år gammel, og hvad barnevognsvold er.

Bogfolks vært, litteraturredaktør Jes Stein Pedersen, var høj efter interviewet:

»Det blev til en af den slags samtaler, man kan gå og glæde sig over længe, for da hun fortalte om dagbogsløgnene, forstod jeg pludselig, hvem hun var – og er – og hvorfor hendes bøger er så underfundige«, siger han.

I udsendelsen fortæller Stine Pilgaard også om, hvad ’samtalesorg’ er, og hvad hun mener om, at Kæmpe Eskimoen ikke længere må have sit navn.

Om lidt er det sommerferie, og så får du faktisk tid til de bøger, du i løbet af foråret lovede dig selv at læse. Coronakrisen har bragt afsavn, ulykke og sorg med sig, men for mange har nedlukningen af Danmark skabt plads til fordybelse. Vi har læst, og vi vil blive ved med at læse, for så snart man sidder med en bog, er man ikke længere bundet af tid og rum. Og man er heller ikke alene.

Langt de flest er vendt tilbage til den normale hverdag, men nu står sommerferien for døren, og hvad skal du så læse?

Måske Bogfolk kan inspirere dig.

Vært er som altid Jes Stein Pedersen, og med sig i studiet har han Politikens litteraturkritikere Lilian Munk Rösing og Benedicte Gui de Thurah Huang. De taler om sæsonens bedste bøger, og om hvad sommerferiens mere lystbetonede læsning kan byde på.

I denne uges udgave af Bogfolk fortæller skuespiller og forfatter Henning Jensen om den voldsomme depression, der ramte ham, da han var 35 år gammel. Depressionen ramte ham i foråret 1978 og varede næsten et år.

Han fortæller om, hvordan han i perioden op til det totale sammenbrud havde arbejdet fra klokken otte om morgenen til klokken elleve om aftenen på Det Kongelige Teater. Han så ikke signalerne, da stressen hobede sig op i ham. Han var i samme periode blevet skilt fra sin datters mor og befandt sig i en dyb livskrise. Henning Jensen kalder depression en snigende dræber. En dræber, der pressede ham så langt ud, at han var tæt på at tage sit eget liv.

Alt det og meget mere kan du høre om i ugens afsnit af Bogfolk, hvor Jes Stein Pedersen også spørger Henning Jensen, hvordan han kunne blive ved med at arbejde, selvom han var syg, og hvilke råd han vil give til andre, der mærker en opgivende træthed snige sig ind på livet.

Til slut kommer Birgitte Kjær forbi og fortæller om ugens litteraturkritik.

Han var diplomat, eventyrer og en mand, der altid var på vej. Og i de kaotiske år efter Anden Verdenskrig udnævnte han sig selv til Danmarks ambassadør i Washington, hvilket gav ham adgang til at at træffe særdeles afgørende beslutninger på vegne af Danmark.

Henrik Kauffmann var en kontroversiel skikkelse på et afgørende tidspiunkt i Danmarkshistorien, en diplomat udover det sædvanlige og en fuldblods levemand.

Historierne om hans professionelle virke er fascinerende, hans private liv ligeså, og hans død blev voldsomt dramatisk.

Alt det fortæller Politikens tidligere chefredaktør Bo Lidegaard om i denne uges udgave af Bogfolk. Lidegaard skrev i 1996 en doktordisputats om Henrik Kauffmann, og nu har historikeren udgivet en biografi om den kontroversielle diplomat. Snart kommer der en spillefilm om Henrik Kauffmanns liv, og den har Lidegaard fungeret som konsulent på. 

Lidegaard fortæller blandt andet, hvordan Kauffmann som selvudnævnt ambassadør i Washington på Danmarks vegne indgik den aftale, som gav USA ret til at oprette strategisk vigtige baser i Grønland. Senere var hans indsats med til at føre Danmark ind i Nato.

Bo Lidegaard kommer også ind på Kauffmans kulørte privatliv, der blandt andet indebar en livslang betagelse af sin kones smukke søster. Og hvordan Kauffmann på dramatisk vis blev myrdet af sin kone, der efterfølgende begik selvmord.

Alt det taler Politikens tidligere chefredaktør Bo Lidegaard med Jes Stein Pedersen om i denne uges udgave af Bogfolk.

Til sidst kommer journalist Birgitte Kjær forbi studiet og fortæller om aktuel litteraturkritik.

Det vrimler med bøger om forholdet mellem sønner og fædre. Kaspar Kaum Bonnén har med ’Bag om min far’, skrevet en meget vedkommende bog om sin far, som han mener har svigtet og altid været opfyldt af sig selv. 33 prosatekster som skyder sig ind på forholdet mellem far og søn fra alle sider.

I Bogfolk fortæller han Jes Stein Pedersen om arbejdet med bogen og om det svære ved at etablere vilkår for tilgivelse.

Bonnén har tidligere skrevet en roman om sin mor, og man forstår, at han har haft en meget problematisk opvækst. Som dog altså ikke har forhindret ham i - måske tilmed været nødvendig for hans karriere som både maler og digter.

Stine Askovs nye roman, ’Katalog over katastrofer’, åbner til et skræmmende interessant univers, hvor omsorg og frygt går hånd i hånd. I ugens udgave af Bogfolk har vi besøg af Stine Askov studiet.

Bengt er faren, Helle hans datter, og Bengt træner konstant Helle i at kunne klare sig, uanset hvilken trussel hun møder. Han er sikker på, at undergangen er nær. De to lever spartansk, skider på et das, fanger deres egne fisk, har høns og bruger ikke dynebetræk og den slags luksus.

I ugens udgave af Bogfolk fortæller Stine Askov om arbejdet med bogen, inspirationen til karakterene og den vold, der opstår mellem far og datter i deres forpinte forhold. Faren er så opsat på at opdrage Helle og lære hende at overleve undergangen, at han ikke ser hende, han ser ikke det mennesker, der står foran ham.

»Du kan jo lære at slagte en høne, men om andre mennesker vil dig, om du finder ud af det med kærligheden - det kan man ikke træne sig til«

Hør Stine Askov fortælle om arbejdet med bogen, sproget og karaktererne.

I denne uges udgave af Bogfolk har vi besøg af romanaktuelle Tine Høeg. 'Tour de Chambre' udkommer på onsdag 27. maj. I udsendelsen fortæller Høeg om, hvordan hun arbejder med sproget og opnår den enkelhed, stramhed og præcision i sproget, der er hendes varemærke.

Tine Høeg brød igennem med sin debut, ’Nye rejsende’, i 2017, som blandt andet handler om en hed affære mellem to togpassager. For den fik hun Bogforums Debutantpris, og siden er digtromanen både blevet omsat til monolog på Det Kongelige Teater og til en romankoncert.

Nu er Tine Høeg aktuel med værket 'Tour de Chambre', der handler om venskab, kærlighed og begær. Både begæret efter dét menneske, man absbolut ikke bør begære, nemlig ens bedste venindes kæreste, men også begæret efter at skrive. Et begær så stort, at det kan minde om en forelskelse.

En forelskelse Tine Høeg selv kan føle, når hun skriver. Og dét er modsætningsfyldt. Ligesom det at være forelsket er det:

»Jeg kender intet, der minder mere om forelskelse end det. De ligger meget tæt på hinanden. Det er jo også pissehårdt. Ligesom det også er frygteligt at være forelsket, er det også lykkeligt og meget frygteligt at skrive en bog. Når man er i flowet, besætter det hele kroppen«.

Hør Tine Høeg fortælle om arbejdet med sin nye roman. Om at skrive om forelskelser og besættelser. Både i mennesker og skrift.

I historiske undtagelsestilstande er de historiske perspektiver særligt vigtige. Og de perspektiver kan Asser Amdisen hjælpe os med få. Han er historiker og praktiserer ved siden af sit job som direktør på skoleskibet Georg Stage historieformidling. Anmelderne roser ham for hans evne til at formidle historie med dybde og bredde på en let fordøjelig måde.

I ugens udgave af Bogfolk sætter Asser Amdisen blandt andet viruskrisen i en historisk kontekst. Og så giver han sine bud på, hvilke scenarier han forestiller sig krisen kan ende med. Han frygter blandt andet, at krisen betyder, at vi ender med at afskaffe nogle ting, som vi egentlig ellers i Danmark er glade for, fordi vi er begyndt at tilsidesætte borgerrettigheder og grundlov i bekæmpelsen af krisen:

»Virussen har overtaget den rollen, som terroren havde for 10 år siden. Den gør, at vi får stadig mere statslig intervention«, siger Asser Amdisen.

Til sidst kigger Bøger-redaktør Lise Garsdal som sædvanlig forbi studiet og fortæller om de nyeste romaner og den seneste litteraturkritik.