Bogfolk

I Nansensgade 77, nede i kælderen, bor forlaget Basilisk. De udgiver forfattere som Jonas Eika, der fik Nordisk Råds litteraturpris sidste år, og Asta Olivia Nordenhof, som er aktuel med sit anmelderroste syvbindsværk om Scandinavian Star.

Basilisks udgivelseskatalog er imponerende, og faktisk ikke kun på grund af de kendte navne, men fordi forlaget har en fænomenal evne til at grave glemte tekster fra det store udland op, få dem oversat og få dem udgivet.

I ugens udgave af Bogfolk gæster Pejk Malinovski og Majse Aymo-Boot studiet. De er to af de mange forfattere og oversættere, der arbejder gratis for at holde gang i kraftcenteret i Nansensgade.

De seneste syv uger har været historiske. Verden har været lukket, og vi har været isoleret, men historiens vindue har stået åbent. Og det vindue har nogle af verdens største forfattere forsøgt at beskrive. Fra deres vindue. Hvad siger forfattere, tænkere og filosoffer om denne mærkelige tid?

Og hvilke bøger er udkommet under Covid-19-pandemien? Hvor kan vi gennem litteraturen rejse hen, når vi nu er låst inde i vores lille land? Blandt andet til Syditalien med Marguerite Duras og hendes nyudgivne værk 'De små heste i Tarquinia'.

Jes Stein Pedersen og Lise Garsdal vender også to store kriser fra litteraturens verden: Dramaet i Det Danske Akademi og boghandlerkæden Arnold Buscks sørgelige konkursbegæring.

Digteren Yahya Hassan, som nåede så meget i sit korte, voldsomme liv, havde mange fremtoninger, men det er digteren, vi husker, og det er hans digte, der vil blive stående.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dy Plambeck vandt i sidste uge Politikens litteraturpris 2019 for bogen 'Til min søster'. Romanen åbner med Ayas prøvelser, mens hun med kroppen spændt til det yderste og blod over det hele er i gang med det, netop kvinder formår: At føde.

En oplevelse, forfatteren selv beskriver som udpræget ensom.

»Fødslen er et enormt ensomt sted at være. For når alt kommer til alt, er det kvinden, der skal få barnet ud. Der skal få barnet til at leve. Og at erkende det er stort«.

Selvom det er fødselsscenen, mange læsere og journalister interesserer sig mest for, når de taler med Dy Plambeck om romanen, er det ifølge forfatteren selv ikke den, der er det centrale ved værket. Romanen handler først og fremmest om kærlighed. Og den vold, der findes i kærligheden. Vi møder parret Andrea og Mark og oplever den vold, Mark udsætter Andrea for.

»Kan der eksistere kærlighed uden vold«, spørger Dy Plambeck i ugens udgave af Bogfolk.

Og her taler hun ikke nødvendigvis om en fysisk vold. Men om volden som en form for grænseoverskridelse, for kan vi leve sammen som mennesker uden at begå den vold, det er at overskride grænser? Kan vi overhovedet være til stede med os selv og hinanden, uden at vores grænser bliver overtrådt?

Plambecks roman kan godt læses med de kvindepolitiske briller på, men det er ikke en roman, der henvender sig til et bestemt køn. Og det er heller ikke en roman med en dagsorden, selvom dens feminisme er tydelig, konstaterer Jes Stein Pedersen i ugens afsnit.

I denne udgave af Bogfolk kan du - udover Dy Plambeck - møde Bogfolks bogpusher, Lise Garsdal. Hun er redaktør på Bøger-sektionen og kommer hver uge ind i Bogfolks studie og fortæller om ugens litteraturkritik og om anmeldelser af nye værker.

Thomas og Tara Selter har et problem. De er fanget på datoen 18. november. Dagen bliver ved med at gentage sig. Tara er helt klar over, at tiden er gået i stå, hun husker alt, mens Thomas vågner hver morgen og har glemt, at han allerede har gennemlevet dagen.

Thomas og Tara er de centrale karakterer i Solvej Balles seneste værk, ’Udregning af rumfang’. Værket skal blive til syv bind, og Solvej Balle har skrevet på ’Udregning af rumfang’ i over 30 år. Nu er det første af de syv bind altså udkommet.

Solvej Balle blev i 1990’erne udråbt til det helt store nye navn i det litterære Danmark. Men så forsvandt hun pludselig.

»Jeg fik et chok med den første bog. Jeg kan huske første gang, der kom en fotograf ind i min lejlighed, med store paraplyer, der skulle sættes op, og jeg tænkte: Hov, hvad er det her for en verden? Og så stak jeg af.«

Solvej Balle valgte tidligt livet som offentlig litterær stemme fra. Hun bor i dag i Marstal på Ærø, hvor hun har sit eget forlag. Hun modtager, trods relativt få udgivne værker, Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

I ugens udgave af Bogfolk kan du, udover Solvej Balle, møde Bogfolks Bogpusher, Lise Garsdal. Hun er redaktør på Bøger-sektionen og kommer hver uge ind i Bogfolks studie og fortæller om ugens litteraturkritik og om anmeldelser af nye værke

Hele verdens øjne hviler i denne tid på Kina, hvor et trængt regime forsøger at begrænse den smitsomme corona-virus - blandt andet med nedlukning af hele byer. Millioner af mennesker er på den måde tvunget til at blive, hvor de er. Flere journalister og intellektuelle har kritiseret myndighedernes håndtering af situation eller har sendt ord og billeder ud fra den lukkede by Wuhan. Siden er de enten forsvundet eller endt i husarrest. I Kina kan forfattere ikke ytre sig frit - de må ikke udtale sig kritisk om regimet. I en krisetid opfordrer den kinesiske forfatterforening endda sine medlemmer til at skrive opmunterende tekster - ikke til at kræve ytringsfrihed. Regimets tanke er, at litteraturen og forfatterne skal tjene folket. Men hvad vil det egentlig sige? Det spørger vi i denne uges udgave af Bogfolk Anne Vedell-Wedellsborg om. Hun er professor i kinesisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet.

Herhjemme kender vi måske til værker af Mo Yan, Yu Hua og Yan Lianke, men det er svært at få en fornemmelse af, hvad kinesisk litteratur ellers har at byde på.

Hør Anne Vedell-Wedellsborg fortælle om situationen i Kina lige nu, det fællesskab Corona-virussen har skabt, og få hendes anbefalinger til konkrete kinesiske værker, man bør læse, hvis man vil have bare en lillebitte fornemmelse af kinesisk litteratur. Og hør ikke mindst hendes forsøg på at lære Jes Stein Pedersen at udtale de kinesiske forfatteres navne.

Peer E. Sørensen har læst, lyttet og set sig igennem modernismens litteratur, musik og kunst. I sit værk ’Modernismens ansigter’ undersøger han, hvordan tiden og begivenhederne omkring Første Verdenskrig kommer til udtryk på tværs af forskellige kunstarter. Tidens voldsomme begivenheder presser et nyt kunstnerisk udtryk frem. Det handler om eksperimenter, brud og at sprænge grænser. Og kunstarternes udtryk bygger på bagsiden af verdens rædsler – som for eksempel Første Verdenskrig.

Efter krigen kunne en kunstner som tyske Otto Dix skabe sine maleriers forvrængede ansigter efter bare at have gået en tur i Berlin, der vrimlede med soldater, som var kommet hjem fra slagmarken med skamskudte ansigter.

Lyt med og hør om modernismens æstetiske træk, om hvilke fælleserfaringer meget af den store kunst bygger på, og om hvad Peer E. Sørensen mener om verden og kunsten lige nu.

Bogfolk er tilbage! Og vi begynder med et af de helt store spørgsmål: Hvordan skal og bør vi egentlig bruge litteraturen?

’Litteratur i brug’ hedder en ny antologi, der undersøger netop dét spørgsmål. Samtidig  undersøger den vores forhold til litteraturen. Her handler det ikke om den tekstnære analyse, hvor man som læser som en anden Sherlock Holmes skal gå på opdagelse i værket, for at finde ud hvad det hele egentlig betyder. Det handler om fortryllelsen ved læsningen – hvad bøger gør ved os, hvordan litteraturen bevæger sig mellem mennesker, hvordan den skaber relationer og hvordan og hvorfor vi bliver vilde med litteratur. Lektor ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai, der har redigeret bogen, er i studiet for at gøre os klogere på, hvordan vi bruger - og kan bruge litteraturen.

Vi har besøg af børnebogs legenden Steffen Larsen til en snak årets børnebøger

Credit:

Vært: Jes Stein Pedersen

Redaktion: Sille Westphal, Kathrine Wadsholt, Hanne Budtz-Jørgensen

Musik: Peter Kristian Sejersbøl

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lilian Munk Rösing er Thomas Mann ekspert og har netop anmeldt Tilman Lahmes biografi.

»Alle fædre dør. Undtagen denne« hedder det i biografien om den store tyske forfatter, Thomas Mann, og hans familie. I 1904 mødte Mann sin tilkommende Katia, som hele vejen igennem sørgede for at holde sammen på det hele – også selvom hendes mand var tiltrukket af mænd

Vært: Jes Stein Pedersen

Musik: Peter Kristian Sejersbøl

I redaktionen: Sille Westphal, Hanne Budtz-Jørgensen og Kathrine Wadsholt

See omnystudio.com/listener for privacy information.