Brainstorm

Tror du på drømmetydning, spøgelser, eller på at der er et liv efter døden?
Eller mistænker du, der er noget overnaturligt på spil, når du drømmer om noget, der så sker dagen efter?

Så er du faktisk, som mennesker er flest. Vi mennesker er tilbøjelige til at finde overnaturlige forklaringer på små hverdagsfænomener, og svaret på hvorfor skal findes i vores kognition.

Derfor dykker podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i dette afsnit ned i såkaldt ‘anomalistisk psykologi’ - en gren af psykologien, hvor forskere leder efter psykologiske forklaringer på vores tro på det overnaturlige.

En af de forskere er britiske Chris French. I denne episode besøger han Brainstorm-studiet, da han er i København i forbindelse med arrangementet Science and Cocktails.
Han guider værterne igennem tre psykologiske mekanismer, der snyder vores hjerner til at tro på alt fra astrologi og ånder til clairvoyance og liv efter døden.

I afsnittet kan du også høre om dengang, Anne Sophie fik spået sin fremtid af et åndeligt medium, og om hvad sangen ‘Stairway to Heaven’ har med satanisme at gøre…

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende: 

Følg Brainstorm på Instagram.

Vi mennesker har længe gjort en dyd ud af at adskille os fra dyrene, og vi gør ofte vores hjerne til den store stjerne i dén fortælling. Men hvor stor forskel er der egentlig på din menneskehjerne og dyrehjerner? 

Det spørgsmål stiller podcast-værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm. 

Her plukker de hjernen på professor i zoofysiologi, Tobias Wang, som forklarer de grundlæggende forskelle (og ligheder) mellem menneskers og dyrs hjerner. Han fortæller også, i hvor høj grad dyr har følelser ligesom os mennesker.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende:

• Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet

Videnskabelige studier:

‘The Human Brain in Numbers: A Linearly Scaled-up Primate Brain’, Frontiers in Human Neuroscience, 2009

 Artikler:

Følg Brainstorm på Instagram.

Et prik i panden, der giver færre rynker. Det kan lyde fristende, men flere hjemmesider og artikler på nettet postulerer, at botox også lammer din empati. 

Er der virkelig noget om snakken? Kan det gøre os mindre empatiske, hvis vi får botox? Og i så fald hvorfor?

Det undersøger podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm. Her dykker de ned i evidensen i forskellige studier, der har undersøgt sammenhængen mellem botox og hjerneaktivitet.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende:

Videnskabelige studier:

Følg Brainstorm på Instagram.

Har du nogensinde fået et godt job og bortforklaret din succes med, at du bare har været heldig?

Eller har du slået din flotte topkarakter i en eksamen hen med, at du har fået masser af hjælp af andre, der er dygtigere end dig? Så er det måske impostor-fænomenet, der spiller dig et pus.

Impostor-fænomenet er et slags professionelt mindreværdskompleks, hvor du føler dig dårligere end dine kollegaer, venner eller medstuderende og konstant frygter, at omverden skal opdage, at du er en inkompetent bedrager, der ikke fortjener din succes.

Hvor mange af os, der egentlig går rundt og føler os som bedragere, og hvad vi kan gøre for at slippe af med impostor-følelser, får du svar på i denne episode af Brainstorm trygt ledsaget af værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted.

I episoden får du tre gode råd til at tæmme din indre bedrager, men du lærer også en overraskende ting om impostor-fænomenet. I virkeligheden er impostor-følelser nemlig ikke nødvendigvis en dårlig ting...

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende: 

• Myriam Bechtoldt
  Psykolog og professor i ledelse på det tyske handelsuniversitet EBS i Tyskland

Videnskabelig test for impostor-følelser

Følg Brainstorm på Instagram.

Du kender næsespray som et trofast middel mod snue og snot, men forestil dig, at psykopater kunne sprøjte hormonet oxytocin op i næsen for at få mere empati. 

Mange med dyssocial personlighedsstruktur - i daglig tale psykopati - begår forfærdelig kriminalitet og er ofte til stor skade for sig selv og deres omverden. Det har fået et hold forskere til at undersøge, om man kan ændre psykopaters hjernekemi for at gøre dem mere empatiske.

Forskerne har givet en lille gruppe voldelige psykopater næsespray med oxytocin. Oxytocin menes nemlig at spille en stor rolle i forhold til blandt andet følelsesmæssig tilknytning, samarbejde og empati.

Men kan et pust næsespray virkelig en dag sætte en stopper for voldelige psykopater? Det kan du høre mere om i dette afsnit af Brainstorm - Videnskab.dk’s podcast om hjernen. 

Her dykker podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted ned i det nye hjerneskanningsstudie. Du kan også høre om et skræmmende eksperiment fra 1960’erne, hvor forskere fik psykopater til at udføre terapi på hinanden. Med LSD… 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende: 

Studie om oxytocin-næsespray til psykopater:

• ‘Oxytocin normalizes the implicit processing of fearful faces in psychopathy: a randomized crossover study using fMRI’, Nature Mental Health, 2023

Følg Brainstorm på Instagram.

Gennem tiden har der eksisteret flere behandlinger mod psykiske lidelser, vi i dag ved, var helt hen i vejret. 

I dag er det åbenlyst, at læger ikke kan fjerne psykiske lidelser ved at bore et hul i kraniet på folk. Vi ved også, at mange typer af medicin, man tidligere har brugt mod psykiske lidelser, er forbundet med alvorlige bivirkninger.

Vi er kommet langt, men vi kan stadig ikke behandle psykiske lidelser med medicin, der virker optimalt. 

Hvor står moderne psykofarmaka i dag? Hvad har læger og forskere lært af historien, og hvilke udfordringer forbliver uløste? Det kan du høre meget mere om i denne episode. 

Episoden er fjerde og sidste del af en sommerserie, hvor Brainstorms husforsker Albert Gjedde rejser gennem historien og udforsker, hvordan behandling af psykiske lidelser har udviklet sig fra borehuller i kraniet til nutidens psykofarmaka.

I fjerde episode er vi nået frem til nutiden.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende:

• Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet.

Følg Brainstorm på Instagram.

1900-tallet er det århundrede, hvor forskere tog verdenshistoriens største kvantespring i udviklingen af medicin mod psykiske lidelser. 

I begyndelsen af 1900-tallet vendte psykologerne hjerneforskningen ryggen. Neurovidenskaben havde stået meget stille i årevis - i hvert fald når det gjaldt at finde tilfredsstillende svar på, hvorfor psykiske lidelser opstår, og hvordan man behandler dem, men det skulle snart ændre sig.

Hjerneforskningen blev vækket til live igen efter Anden Verdenskrig på grund af nye spændende opdagelser om metallet lithium. Få år senere opdagede forskere lægemidlet benzodiazepiners virkning på angst og søvnproblemer, og nu var hjerneforskningen i fuld genopblomstring. Medicinen blev udråbt som et vidundermiddel, og salget boomede. 

I dag ved man dog, at benzodiazepiner er afhængighedsskabende og forbundet med alvorlige bivirkninger.

I denne sommerserie er du inviteret med, når Brainstorms husforsker Albert Gjedde rejser gennem historien og udforsker, hvordan behandling af psykiske lidelser har udviklet sig fra borehuller i kraniet til nutidens psykofarmaka.

I tredje episode zoomer vi ind på 1900-tallet, der revolutionerede psykofarmaka. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende:

• Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet.

Følg Brainstorm på Instagram.

Psykiske lidelser har eksisteret lige så længe som mennesket, men vi begyndte først at behandle psykiske lidelser med medicin for 150 år siden. 

Faktisk spillede to danske brødre, forskerne Carl og Fritz Lange, en væsentlig rolle i at udvikle medicinsk behandling. Lange-brødrene var nemlig blandt de første til at beskrive metallet lithium som lægemiddel, og de brugte det til at behandle såkaldte ‘periodiske depressioner’ - det, vi i dag kalder bipolar lidelse. 

I dag ved man, at lithium skal doseres uhyre forsigtigt for at undgå forgiftning, men tilbage i 1800-tallet forstod man ikke, hvorfor eller hvordan lithium virkede på hjernen eller resten af kroppen, og forskerne eksperimenterede med metallet på livet løs. 

I denne sommerserie er du inviteret med, når Brainstorms husforsker Albert Gjedde rejser tilbage i historien og udforsker, hvordan behandling af psykiske lidelser har udviklet sig fra borehuller i kraniet til nutidens psykofarmaka.

Denne anden episode handler om opdagelsen af lithium, og om, hvordan forskernes forståelse af hjernens rolle i psykiske lidelser udviklede sig i slutningen af det 19. århundrede. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende:

• Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet.

Følg Brainstorm på Instagram.

Vikingefund afslører, at vikingerne borede huller i kraniet på folk - muligvis for at slippe onde ånder ud af kroppen på uheldige mennesker, der havde en psykisk lidelse. 

Kranieboringer er bare en blandt en myriade af makabre behandlingsformer fra åreladning til bræk-midler, der gennem historien er blevet brugt til at håndtere psykiske lidelser inden opfindelsen af moderne medicin. 

I denne sommerserie er du inviteret med, når Brainstorms husforsker Albert Gjedde rejser op gennem historien og udforsker, hvordan behandling af psykiske lidelser har udviklet sig fra borehuller i kraniet til nutidens psykofarmaka.

I denne første episode skal det handle om tiden inden forskere opdagede, hvilken rolle hjernen spiller ved psykiske lidelser, og om de halsbrækkende behandlinger, den manglende viden resulterede i. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende:

• Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet.

Følg Brainstorm på Instagram.

Det spørgsmål rejser et igangværende forskningsprojekt, der går under navnet Challenge. 

Deltagerne i projektet lider af skizofreni og hørehallucinationer, og ved hjælp af et par virtual reality briller og hørebøffer skal patienterne konfrontere stemmerne. Men hvordan genskaber man stemmerne fra hovedet i et virtuelt univers? 

Det undersøger Brainstorm i denne episode, hvor værterne Nana og Josefine er taget på tur til Gentofte Hospital for at tale med projektets leder Louise Birkedal Glenthøj, der fortæller om de foreløbige lovende resultater. 

Det er vigtigt at understrege, at der kun er tale om foreløbige resultater, da projektet stadig er i gang. 

Brainstormværterne får også et smugkig på VR udstyret og en snak med en af forsøgets behandlere.

Og så kan du faktisk høre Nana bevæge sig ind i det virtuelle univers, hvor hun får mulighed for at konfrontere sin indre kritiker.


Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

     
Medvirkende: 

Links:

Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen

Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes, highlights og andet godt