Dette er andet afsnit ud af to, hvor jeg fortsætter samtalen med Freja Ive Rasmussen - også kendt som Doktor Damp på sociale medier - om at leve med ADHD og autisme. Vi kommer ind på højt maskerende neurodivergente; hvad det vil sige, og hvilke konsekvenser det kan have for vores trivsel. 

Vi taler også om hvordan vi kan kommunikere med vores nærmeste om vores neurodivergente behov, og hvordan vi kan støtte os selv som neurodivergente i en hverdag, som skal være bæredygtig på den lange bane. 

Freja Ive Rasmussen arbejder som læge med udredning og behandling af ADHD, autisme og komorbiditet i en specialpsykiatriske klinik, og er derudover grundlægger og CEO af TwistAcademics, som udbyder hjælp til, at voksne med ADHD og autisme, kan finde et liv i trivsel. 

Endnu en gang tak fordi du lytter med. Del endelig. Subscribe, følg. Du kan nu også donere en kop kaffe, som tak for podcasten. Det gøres på Buy Me a Coffee: https://buymeacoffee.com/stressbehandling  Følg med på Instagram @stressbehandling, hvor jeg jævnligt lægger mere eller mindrede nørdede opslag op om traumeheling, nervesystem, belastningsreaktion, stress, neurodivergens etc. 

Dette er første afsnit ud af to, hvor jeg taler med Freja Ive Rasmussen - også kendt som Doktor Damp på sociale medier - om hvordan vi hurtigt kan blive overbelastede, stressede og deprimerede, når vi lever med ADHD og autisme. Freja fortæller om sit eget liv, og hvordan det skete for hende, selvom hun udefra lignede en succes. 

Hun fortæller også om hvordan det var at få først en ADHD diagnose og siden autisme spektrum forstyrrelses diagnose, og hvordan det har ændret hendes liv. I dag arbejder Freja som læge med udredning og behandling af ADHD, autisme og komorbiditet i en specialpsykiatriske klinik, og er derudover grundlægger og CEO af TwistAcademics, som udbyder hjælp til, at voksne med ADHD og autisme, kan finde et liv i trivsel. 

Endnu en gang tak fordi du lytter med. Del endelig. Subscribe, følg. Du kan nu også donere en kop kaffe, som tak for podcasten. Det gøres på Buy Me a Coffee: https://buymeacoffee.com/stressbehandling  Følg med på Instagram @stressbehandling, hvor jeg jævnligt lægger mere eller mindrede nørdede opslag op om traumeheling, nervesystem, belastningsreaktion, stress, neurodivergens etc. 

I denne episode vil jeg i korthed fortælle om hvorfor vi er mere disponerede for både stress og traumer, hvis vi er neurodivergent. Jeg taler om hvad neurodivergens er, og hvordan det kan belaste os i en dagligdag. Jeg kommer også ind på maskering og funktionsnedsættelse.

Jeg taler også om noget af det traume- og psykoterapi kan hjælpe med, når vi er neurodivergente. Dette afsnit kan være hjælpsomt at lytte til hvis du selv lever med eller kender nogen med AD(H)D, autisme spektrum forstyrrelse, PDA og hypersensitivitet, altså er særligt sensitiv. 

Endnu en gang tak fordi du lytter med. Del endelig. Subscribe, følg. Og følg mig på Instagram, hvor jeg jævnligt lægger mere eller mindrede nørdede opslag op om traumeheling, nervesystem etc.

Denne episode handler om det man kalder tolerancevinduet indenfor traumeterapien. Og om traumereaktioner. Tolerancevinduet skal ses som en metafor for, hvornår vores nervesystem er trygt og hvornår det er utrygt, og at forstå tolerancevinduet kan hjælpe os med at forstå de reaktioner vores nervesystem har. Mennesker med bl.a. belastningsreaktion, PTSD m.fl. vil have et smalt tolerancevindue, angst og svimmelhed er bl.a. et tegn på det.

Du kommer til at høre om traumereaktioner, det selvantændende nervesystem, et smalt tolerancevindue, overaktivering og underaktivering. Og noget om de strategier vi skal bruge for at udvide vores tolerancevindue og hvordan vi laver nye neurale baner.

Du vil helt sikkert genkende noget af det jeg siger fra de afsnit jeg senest har lavet om belastningsreaktion, regulering af nervesystemet, opkørt og udkørt stress og svimmelhed og 3. gradsstress.

God fornøjelse og tak fordi du lytter med. Del endelig. Subscribe, følg. Og følg mig på Instagram, hvor jeg jævnligt lægger mere eller mindrede nørdede opslag op om traumeheling, nervesystem etc.

Jeg møder desværre mange, som ikke får den forløsning fra stress, de kunne have fået under en sygemelding. Derfor vil jeg beskrive nogle af de mønstre, jeg ser gå igen, og hvad der kunne gøres bedre.

Det jeg kommer ind på er ni punkter som bl.a. omhandler misforståelser af stress, manglende vurdering af stressniveau, pres fra systemet, for korte sygemeldinger, uforløst stress, neurodivergens, overgangsalder og andet sygdom og overset belastningsreaktion. 

Jeg har tidligere beskrevet alt dette på min blog på levlykkeligt.dk og på min Instagramprofil. Så der kan du finde det i nedskrevet form. 

Endnu en gang tak fordi du lytter med. Del endelig. Subscribe, følg. Og følg mig på Instagram, hvor jeg jævnligt lægger mere eller mindrede nørdede opslag op om traumeheling, nervesystem etc.

Her guider jeg en kort øvelse / meditation, som jeg kalder ‘Placering i rummet’. Du skal helst sidde ned imens du lytter. 

Tak fordi du lytter med. Del endelig. Subscribe, følg. Og følg mig på Instagram, hvor jeg jævnligt lægger mere eller mindrede nørdede opslag op om traumeheling, nervesystem etc.

Her guider jeg en kort øvelse / meditation, som jeg kalder orientering. Rigtig godt hvis du kan sidde ned imens du lytter. 

Tak fordi du lytter med. Del endelig. Subscribe, følg. Og følg mig på Instagram, hvor jeg jævnligt lægger mere eller mindrede nørdede opslag op om traumeheling, nervesystem etc.

Kan man blive svimmel af stress? Det er et spørgsmål jeg får virkelig ofte! Så i dette afsnit taler jeg om den type stress, der gør os så dårlige, at vores funktionsniveau bliver meget lavt. Det sker når vi rammes af invaliderende tilstande af svimmelhed, hovedpiner og udmattelse. Tilstanden kan vi kalde 3. grads stress.

Du får også viden om hvem der kan lide af 3. grads stress, det er for eksempel mennesker med belastningsreaktion, senfølger efter hjernerystelse, mennesker med PTSD m.fl. Jeg taler selvfølgelig også om hvordan det føles og hvad det gør ved os.  

Jeg fortæller om hvad der adskiller de forskellige grader af stress, og jeg fortæller om hvad vi kan gøre, når vi er blevet ramt af 3. grads stress. 

Tak fordi du lytter med. Del endelig. Subscribe, følg. Og følg mig på Instagram, hvor jeg jævnligt lægger mere eller mindrede nørdede opslag op om traumeheling, nervesystem etc.

I denne episode vil jeg fortælle om hvordan stress kan gå fra at være opkørt til udkørt. Mange stressramte kan nemlig ikke genkende sig selv i det klassiske billede af akut stress med rastløshed, angst, tankemylder, vægttab og søvnløshed. I stedet oplever de udmattelse, nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær, kraftløshed, vægtøgning og træthed trods søvn. Ofte har de tidligere følt sig stressede, men nu føles det mere som at være “tømt” end “opkørt” – og de kan ende i gentagne sygemeldinger uden at forstå hvorfor.

Jeg fortæller om hvordan stress er kroppens aktivering af det sympatiske nervesystem, der frigiver hormoner som adrenalin og kortisol. Kortvarigt giver det energi og skærper kroppen, men vedvarende stress uden tilstrækkelige pauser slider på kroppen. 

Jeg kommer ind på, at når belastningen bliver for høj, kan hjernen “slukke” for produktionen af stresshormoner for at beskytte kroppen. Det føles som tung træthed, mangel på energi til selv små opgaver og svækkede funktioner i hele kroppen. Denne tilstand forveksles ofte med “binyretræthed”, men er i virkeligheden en bevidst nedlukning styret af kroppen selv. 

Jeg vil også komme ind på koblingsdynamikker – hvor nervesystemet over- eller underreagerer på bestemte stimuli. Det kan være høje lyde, mange mennesker, tidligere ubehagelige oplevelser eller endda helt neutrale situationer. Dette kan fastholde kroppen i konstant stressaktivering, selv når den burde hvile.

Jeg fortæller selvfølgelig også om hvordan vi rehabiliterer, det handler bl.a. om at give nervesystemet en længere pause fra al stressaktivering, arbejde med koblingsdynamikker og genoprette kroppens balance – især hormonsystemet. Metoder med øget kropsbevidsthed – fx Somatic Experiencing, rolig yoga og traumeterapi – kan hjælpe nervesystemet til ro og forbedre både fysisk balance og mental klarhed.

Tak fordi du lytter med. Del endelig. Subscribe, følg. Og følg mig på Instagram, hvor jeg jævnlig lægger mere eller mindrede nørdede opslag op om traumeheling, nervesystem etc.

Hvad vil det sige at regulere nervesystemet? Det er et spørgsmål jeg ofte får fra klienter og på de sociale medier. Og jeg kan egentlig godt forstå hvorfor man spørger, for jeg havde heller aldrig hørt om det før jeg begyndte på min første traumeterapeutiske uddannelse i Somatic Experiencing. Men da jeg så begyndte at forstå hvad det var, så gav det hele mening, og jeg kunne slet ikke forstå hvorfor jeg ikke havde hørt om det eller lært det før. Især fordi jeg kunne se hvor meget det kunne have gavnet min praksis som sygeplejerske, men også i det hele taget hvor dan min liv ændrede sig i kraft med at jeg opbyggede færdigheder i at kunne regulere min nervesystem. 

Så i denne episode fortæller jeg om nervesystemet, om stressaktivering, om arousalregulering, angst m.m. Jeg fortæller om hvorfor det ikke bare er et spørgsmål om “teknik” at regulerer nervesystemet, her kommer jeg ind på vagusnerven, og jeg taler om hvilke forhold der skal være tilstede før vi kan regulere vores nervesystem. Og så kommer jeg selvfølgelig også med nogle eksempler undervejs. 

Jeg håber det giver svar til de spørgsmål man må sidde med, men jeg kan da tilføje, at man nok først fuldt ud forstår det, når man oplever det. Sådan var det i hvertfald for mig. Og det er derfor jeg er så stor tilhænger af oplevelsesorienteret terapi. 

Tak fordi du lytter med. Del endelig. Subscribe, følg. Og følg mig på Instagram, hvor jeg jævnlig lægger mere eller mindrede nørdede opslag op om traumeheling, nervesystem etc.