Supertanker

"Vandring er ikke et spørgsmål om simpel motion. Det er dagens og livets egentlig gerning og eventyr.", skrev den amerikanske filosof, Henry David Thoreau. I 2021 fokuserer DR på projektet Danmark i Bevægelse, og januar er tilegnet at gå.

Der er mange Supertanker knyttet til det at gå, og adskillige filosoffer har gået og tænkt over og skrevet om at sætte den ene fod foran den anden. Nietzsche skrev, at "alle i sandhed store tanker er fostret i gang" og Søren Kierkegaard skrev, "jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til ... Naar man saaledes bliver ved at gaae, saa gaaer det nok."

Medvirkende:

Trine Vendelboe Juul, kommunikationskonsulent med baggrund i bl.a. litteraturvidenskab og storywalker.

Anders Fogh Jensen, filosof.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Medarbejdere, mange steder, er i stigende grad i tvivl om, hvad deres ansvar er. Det siger sociolog og professor, Niels Åkerstrøm i dagens Supertanker. Han står bag et foredrag med titlen Den Hyperansvarlige Medarbejders Tragedie. Coronasituationen med hjemmearbejde og jobusikkerhed har ifølge sociologen forstærket tvivlen om, hvem der har ansvar for hvad. På den ene side vil de fleste af os gerne have frihed til at passe vores job, som det passer os bedst. På den anden side har vi brug for styring, og at vores ledelse tager ansvar. Derfor er vi hele tiden opmærksomme på at definere hvilket ansvar, vi kan og bør tage på os. Ifølge sociologen, Niklas Luhmann sker der et sammenstød af koderne for engagement, udvikling og undersøgelse, og det kan føre til sammenbrud/stress.

Medvirkende:

Niels Åkerstrøm Andersen, professor på institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS.

Olav Bertelsen, lektor i Datalogi og Fællestillidsrepræsentant på Aarhus Universitet, fmd. for DM Viden.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Den franske antropolog og filosof, Marcel Mauss, observerede under et hospitalsophold, at sygeplejesker går på en bestemt måde. Vores krop og dermed vores væren i verden er opdraget til at være i en rytme på en bestemt måde. Hvis rytmen bliver forstyrret eller forsvinder, kan vi blive psykisk syge.

Rytme er noget vi mærker i kroppen og måske danser til. Rytme er vores åndedræt; måden vi fysisk lever. Rytme er også timer i døgnet som vi indretter vores liv efter. Det er årstider og himmelrum. Og i januar påbegynder vi et nyt årshjul som også har en rytme.

Medvirkende: Birgitte Stougaard, lektor i Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet.

Line Dalsgaard, lektor i antropologi, Aarhus Universitet.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang 5. januar).

Forestil dig at du selv kunne vælge, hvilken øjenfarve, højde og IQ dit barn skulle have. At du kunne designe din baby lige præcis som du ønsker, med de bedste forudsætninger for livet. Den tanke skræmmer de fleste. Men hvad hvis man kunne bruge samme metode til at behandle farlige genetiske sygdomme som HIV eller kræft. Det er måske muligt med genteknologien CRISPR, der er i stand til at klippe i gener mere præcist end nogensinde før. Forskere mener, at vi er tæt på at kunne reparere defekte gener hos mennesker og måske endda skifte normale gener ud med super-gener. Men hvor går grænsen for, hvad der er behandling, og hvad der er forbedring af mennesker? Og ved vi nok om CRISPR til at kunne bruge det i mennesker?

Medvirkende:

Jacob Giehm Mikkelsen, professor i genterapi ved Aarhus Universitet og medlem af Etisk Råd.

Mickey Gjerris, forfatter og lektor i bioetik, Københavns Universitet.

Galit Malkiel Nielsen, tilrettelægger.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Mennesker har længe blandet sig i naturens orden, men med det nye genredigeringsværktøj CRISPR kan menneskers påvirkning af planeten nå nye højder. Med CRISPR-teknologien er forskere nemlig i stand til at klippe i dyr og planters gener og på den måde skabe superafgrøder, der kan modstå klimaforandringer og måske endda udrydde malariamyggen. CRISPR-værktøjet rummer uendelige muligheder, men mindst lige så mange etiske spørgsmål. For hvor går grænsen for, hvor meget vi mennesker skal blande os i naturen?

Medvirkende:

Michael Alifrangis, molekylær biolog og malariaforsker.

Andreas Christiansen, filosof og forsker i etiske problemstillinger ved syntetisk biologi, Københavns Universitet.

Galit Malkiel Nielsen, tilrettelægger.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang 22. december 2020).

Stater, som vi kender dem over det meste af verden, er gode til at sørge for skatter, uddannelse, sundhedsvæsen og velfærd. Men den grønne omstilling, den bæredygtige verden, dén kan de ikke klare. Den er de simpelthen ikke i gear til. Vi har 8-10 år til at ændre kurs, så vores børn og børnebørn har en klode, der er til at holde ud at bebo, og det kræver en radikal ændring af de måder, stater og lande gebærder sig - uanset deres ideologiske tilhørsforhold. En ny, dansk bog opregner, hvor de nuværende stater fejler og kommer med bud på, hvilke mulige veje vi kan gå. Som bl.a. den engelske filosof Kate Raworth påpeger; så vi ikke bliver hængende i en uønsket sump i hullet i doughnutten og heller ikke falder ud over doughnuttens yderkant/klodens begrænsninger.

Medvirkende:

Anders Blok, lektor i sociologi, Københavns Universitet.

Rasmus Willig, lektor i sociologi, Roskilde Universitet.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Hvordan ser verden ud de næste fem år? Hvordan har verden set ud de forgange fem år? I 2015 blev fem kendte danskere bedt om at se fem år frem. Når de i dag kigger tilbage, er det på fem år, som bød på Brexit, valget af Trump, #metoo, terror i Danmark, flygtninge på motorvejen, Black Lives Matter, en accelereret klimakrise og Covid-19. Havde de set det komme? Det fremgår af fire tv-programmer på DR1 i december. Vi har behov for at forudse og forudsige. Vi har behov for at dele vores liv ind i tidsperioder. For at alle begivenheder ikke falder sammen. Ifølge Heidegger, for at opleve indflydelse på vores liv, inden vi skal dø. For at vi kan sætte os mål. Nogle inddelinger følger naturen, andre er menneskeskabte. Uanset hvilken af de to, er vi mennesker temporale væsener - vi klynger os til tid, perioder, hastighed og kontrol.

Medvirkende:

Stine Bosse, professionelt bestyrelsesmedlem og fmd. for Europabevægelsen. Lotte Meinert, professor i antropologi, Aarhus Universitet.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Coronapandemien er over det hele. Igen. Det er det der gør den til en pandemi. En usynlig fjende som ingen nulevende har oplevet på samme måde tidligere. Og med indgreb og restriktioner, som vi heller ikke har oplevet tidligere, på samme måde. Men vi har jo set pandemier før i historien, og mennesker har reageret på dem. Med en stor del af de samme tiltag, som vi benytter os af i dag. Karantæne, isolation, konspirationsteorier, beskyldninger. Og innovation. Hvad vi kan lære af historien om håndteringen af og vores færden i en pandemi er på Supertankerprogrammet.

Medvirkende:

Jeanette Varberg, museumsinspektør, arkæolog.

Poul Duedahl, professor i historie, Aalborg Universitet.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Vi ønsker hver især at have magten over vores eget liv, og de færreste ønsker at andre bestemmer for meget over dem. Men der er magt på spil i mange relationer, i de krænkelsessager, vi har hørt om den seneste tid, når regeringer træffer beslutninger, og når befolkninger stemmer om magthavere. Supertanker undersøger, hvordan magten udspiller sig, hvordan og hvorfor vores behov for at have og udøve magten er blevet så stærk, og hvorfor nogen har svært ved at administrere deres magt.

Vi trækker bl.a. på den amerikanske filosof, Nancy Fraser, der har introduceret de tre R'er: Relocation, recognition og representation. På dansk: Omfordeling, anerkendelse, repræsentation.

Medvirkende:

Drude Dahlerup, professor i Statskundskab, Stockholm Universitet & RUC.

Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi, Aarhus Universitet.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

"Vi skal være opmærksomme på de særligt udsatte grupper i befolkningen", sådan lød og lyder et mantra ifm. den verserende corona-epidemi. Og vi har øget vores fokus på at tage hensyn til mennesker som er særligt udsatte af diverse årsager; fysiske såvel som psykiske. Og ikke mindst de psykiske diagnoser synes at være tiltagende, muligvis som resultat af præstationssamfundet, som beskrevet af bl.a. den tyske filosof, Hartmut Rosa. Vi må spørge os selv, om vi kan holde fast i et nødvendigt fokus på og hensyn til de sårbare, også når pandemi-krisen er forbi.

Medvirkende:

Marit Benthe Norheim, billed- og rumkunstner.

Anders Petersen, lektor i Sociologi, Aalborg Universitet.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.