Supertanker

"De er nogle krænkelsesparate mimoser. De har jo allerede loven på deres side. Nu må det være slut med den folkedomstol og lynchstemning." Argumenterne er mange imod den #metoo bølge, der for øjeblikket verserer i Danmark - sat i gang da tv-vært, Sofie Linde, tog bladet fra munden i august og fortalte om at være blevet krænket seksuelt. Og sammen med #metoo, stikker en regulær antifeminisme nu også sit hovede frem. Oplysningstænkere som Edmund Burke og Jean Jacques Rousseau bliver hentet ind til at forklare to modstående positioner i debatten, ligesom Simone De Beauvoir kan byde ind med sin "Kvinde er ikke noget man fødes som, det er noget man bliver".

Medvirkende:

Birgitte Possing, forfatter, professor emerita, Københavns Universitet, dr.phil. i komparative kulturstudier.

Mikkel Thorup, professor i Idehistorie på Aarhus Universitet. Anna Libak, redaktør og lederskribent på Weekendavisen.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Der er præsidentvalg i USA, og valgkampen har været i gang længe. Med udlægninger af fakta og virkelighed og modkandidatens - og pressens - lemfældige omgang med samme. Sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden, det er hvad vi håber, vi får af vores politikere; af vores magthavere. Men vi ved også godt, at det dels kan være nødvendigt at tilbageholde information i visse situationer, måske endda lyve. I de senere år - nogle vil pege på de seneste 4 år - synes løgne og overdrivelser imidlertid at være blevet både hyppigere og mere markante. I denne uge udkommer for første gang på dansk to essays af filosoffen, Hannah Arendt, om sandhed og løgn i politik. I anledning af præsidentvalget og efter en af de mere markante præsidenters 4 år i spidsen for USA, kigger Supertanker på anvendelsen og effekterne af sandhed og løgn i politik, med bl.a. Arendts briller.

Medvirkende:

Lene Aarøe, lektor i Statskundskab, Aarhus Universitet.

Kresten Lundsgaard-Leth, adjunkt i Anvendt Filosofi, Aalborg Universitet.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Vi savner håndtryk, kram, fest og ballade, dans og høj musik. Én for én aflyste forårets og sommerens musikfestivaler, ligesom andre store sammenkomster blev lukket ned. En ny bog fortæller Roskilde Festivalens 50 årige historie og giver anledning til overvejelser om, hvordan vores fester og festivaler er medskabere af vores identitet samtidig med, de giver os pusterum i en hurtig og præstationspresset verden. Og derigennem også til hvad der så sker med og i os, når det hele pludselig ikke er. Mikhail Bakhtins begreb om det karnevaleske og Foucaults tanker om de afgrænsede brud på normalitet kan måske hjælpe os med Supertanker om festerne der er og ikke er.

Medvirkende:

Anne Ullmann, journalist, kritiker og forfatter.

Morten Hesse, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang 27. oktober).

I 1637 sagde René Descartes: "Jeg tænker, derfor er jeg." Jeg har en bevidsthed, derfor oplever jeg at være.

Siden er der tænkt meget over og forsket i, hvad bevidsthed er, og hvor og hvordan den opstår.

Vi er ikke i tvivl om, at mange dyr har en bevidsthed, men gælder det alle dyr? Og de senere år er de såkaldte panpsykister begyndt at spørge om også et træ, en stol eller en sten har en oplevelse af at være. Supertanker kaster sig over bevidsthed om og erkendelse af at være.

Medvirkende:

Benjamin Christensen, phd.-studerende på filosofi, Aarhus Universitet.

Dan Zahavi, professor i filosofi på Københavns Universitet og Oxford Universitet, leder af Center for Subjektivitetsforskning.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

(Sendt først gang 20. oktober 2020).

Når vi ser en regnbue, ser de fleste seks farver, nemlig rød, orange, gul, grøn, blå og violet. Men hvis man er farveblind, ser man noget andet. Og hvis hunde kiggede på regnbuer, ville de se blå og grøn samt en anelse gul. Med Kant, kan man spørge om farverne ER i sig selv, i verden, eller om de opstår for os, i vores bevidsthed; noget som filosoffen og kunstneren Goethe undersøgte meget intenst. Og Alexander Baumgarten insisterede på at skønhed er betinget af erfaring og indsigt.

Vi giver også farverne betydning: Rød er passion eller fare. Gul symboliserer falskhed, men er også den farve, der ligger tættest på det ubrudte, hvide lys og dermed lig med renhed. Beige er overklassens farve. Og den sorteste sorte, verden endnu har set, er Vantasort, og betragtes af nogle som djævlens værk. Farverne har eksistentiel betydning.

Medvirkende:

Hans Jørgen Frederiksen, lektor emeritus i Kunsthistorie, Århus Universitet.

Jette Gejl, billedkunstner og studielektor i Kunsthistorie, Århus Universitet.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Ca. 400 mennesker i Danmark er på venteliste til et enten livsforlængende eller livsforbedrende organ. Erfaring og statistik viser at ca. 30 af dem når at dø, inden de får den nødvendige transplantation. I Danmark skal man aktivt tilmelde sig donorregisteret for at ens organer kan gives videre - nogen vil sige ens liv kan gives videre. Og der er mangel på organer; hjerter, lunger, nyrer, levere, hornhinder. Nogle mener at alle pr. definition bør være donorer, og at man i modsætning til i dag aktivt skal melde FRA, hvis man ikke ønsker sine organer anvendt til andre. Uge 41 er organdonationsuge, og en ny bog om emnet kalder på et nyt system for donation. Men risikerer vi at reducere andre mennesker til midler for vores egen overlevelse (Kant) eller skal få lide overlast, for at flere kan leve (Bentham & Stuart Mill). De klassiske, etiske spørgsmål står i kø.

Medvirkende: Anne-Marie Gerdes, formand for Etisk Råd, speciallæge i genetik, leder af genetisk afdeling på Rigshospitalet.

Andreas Albertsen, post.doc i Statskundskab, Aarhus Universitet, forfatter.

Vært: Carsten Ortmann.

Det store - største - spørgsmål som alle filosoffer og alle naturvidenskabsfolk har stillet altid er: Hvad er væren? Hvad er verden, og hvorfor og hvordan er vi i den - hvad er meningen med det hele? De to videnskabsmænd, filosoffen Vincent Hendricks og biologen Johan Olsen har skrevet bogen Hovedbrud om nogle af de områder inden for netop dét spørgsmål, hvor filosofien og naturvidenskaben mødes - og altid har gjort det. Her kan man få fyldestgørende, humoristiske, vidende svar på spørgsmål om klima, angst, tid, tillid, himlen, humor, sprog og lys. Blandt andet. Supertanker forsøger at indkredse bogens vigtigste pointer sammen med forfatterne.

Medvirkende:

Johan Olsen, sanger og biolog, phd. i proteinkrystallografi, Københavns Universitet.

Vincent Hendricks, professor i Formel Filosofi, leder af Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

De er egentlig valgt demokratisk, alle sammen: Bolsonaro, Putin, Erdogan, Orban og flere andre, som nogle opfatter som noget, der kan minde om diktatorer. De er i hvert fald meget egenrådige. Og diskussionen og overvejelserne går, om demokratiet, som vi kender det - den bedste og mest acceptable regeringsform - er i krise. Under pres. Demokratiet har haft fortalere og modstandere siden Platon, over oplysningsfilosoffer som Edmund Burke og Alexis de Tocqueville - og herhjemme; Søren Kierkegaard og Grundtvig - og måske er vor tids krise præcis den, de var bekymrede for. Måske trænger demokratiet til et grundigt serviceeftersyn. En ny bog; Demokratiets Krise diskuterer problemerne og Supertanker tænker med

Medvirkende:

Malte Frøslee Ibsen, Ekstern lektor på Statskundskab, Københavns Universitet.

Mikkel Thorup, professor i Idéhistorie, Aarhus Universitet.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang 22. september).

Siden de græske filosoffer, Aristoteles og Platon, via oplysningstidens Jean Jacques Rousseau og frem til vores dages Edward O. Wilson, har vi været optaget af biodiversitet.

Men hvad betyder det egentlig, hvis der er et par arter mindre? Vil vi savne en hveps? En myg? Eller brændenælderne?

Måske kan en lille billes uddøen være lige præcis dén dominobrik, der sætter en mindre eller større lavine i gang, og får hele den store biotop, som er verden, til at vælte.

Det kan også være, vi bare synes, biodiversitet er godt af æstetiske årsager.

Medvirkende:

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Bioscience - Biodiversitet, Aarhus Universitet og radiovært på Vildspor (Radio4).

Christian Gamborg, lektor ved Sektion for Miljø og Naturressourcer, Københavns Universitet.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Der er masser af ting, vi som enkeltindivider kan gøre, for at redde det skrantende globale klima. Det nytter ikke at lægge hele ansvaret over på store virksomheder og regeringer.

I de senere år har mange mennesker efterspurgt tiltag, der kan gøre en forskel på individniveau. Samtidig med at klimaforkæmpere har betvivlet den reelle vilje til at gøre indgreb i egne privilegier for at sikre klodens og menneskehedens beståen. En ny bog siger, at vi kan, hvis vi vil. Og gør det med konkrete erfaringer fra flere af verdens klimabrændpunkter; erfaringer som er realistiske at udbrede til resten af verden og realistiske at gennemføre. En anden ny bog ser på de etiske aspekter af den førte energipolitik i spændet mellem hvad vi bør, hvad vi kan og hvad vi vil, og Supertanker trækker både ældre og nyere filosofi ind i ligningen.

Medvirkende:

Thomas Hebsgaard, klimajournalist på Zetland og medforfatter af bogen Hvis Vi Vil - Den Absolut Realistiske Guide Til At Bremse Klimakrisen, Før Det Er For Sent.

Finn Arler, filosof og professor MSO i Forskningsgruppen for Bæredygtighed, innovation og politik - professor i etik og planlægning, Aalborg Universitet.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang 8. september).