
Sign up to save your podcasts
Or


I 1. episode af julekalenderen har jeg besøg af Christopher Lund Dahl, der har en bachelor i idræt fra Københavns Universitet og er personlig træner i København hos Maxer.
Christopher er gæst i de første 6 episoder af årets julekalender med styrketræning for styrke og muskelvækst som gennemgående tema.
I denne episode snakker vi om hvorfor det er vigtigt at du presser dig selv tilstrækkeligt for at få gode resultater af din styrketræning - og hvor tæt på grænsen det er. Hør blandt andet om:
* Hvorfor udmattelse er vigtigt for din resultater i styrketræning.
* Hvad er autoregulering og RPE vs. RIR?
* Hvordan du kan bruge RIR og hvilken betydning det har for din træning?
* Hvorfor du bør kende din egen tendens til at træne for tungt eller let.
* Hvordan tvangs-evaluering, fleksibilitet og forpligtelse kan give dig bedre resultater.
* At dit mål, niveau og øvelsesvalg bør afgøre udmattelsesgraden.
I episode 57 af Stærk & Smertefri har jeg besøg af Simon Kirkegaard, der er fysioterapeut og indehaver af Smertevidenskab.dk. Vi snakker om hvordan du kan håndtere dine smerter på en hensigtsmæssig måde som kan hjælpe dig med at få mindre ondt - og leve et meningsfuldt liv på trods af smerter på din vej mod færre smerter.
I denne episode taler vi om smertehåndtering - strategier for hvordan du håndterer at have ondt - så du på den for dig mest hensigtsmæssige måde kan finde en vej videre og hvilke fælder, vi oftest oplever at vores klienter og patienter kæmper med. I episoden snakker vi blandt andet om:
* Hvad er coping, smertehåndtering og copingstrategier?
* At du ikke kan undgå at håndtere dine smerter når du har ondt - men du kan gøre det bevidst eller ubevidst.
* Hvordan håndterer du smerter bedst muligt? Fx hensigtsmæssig aktiv coping vs. uhensigtsmæssig passiv coping.
* Forskellige klassiske copingstrategier fx yderpolerne fear avoidance (stop hvis det gør ondt) vs. endurance coping (smerten skal fandme ikke bestemme).
* At krop og sind hænger uløseligt sammen fx hvordan tanker, følelser og adfærd påvirker smerter - og at din strategi kan være hjælpsom og fastholdende.
* Accept - skal du bare lære at leve med smerterne resten af livet eller acceptere hvor du er nu for at kunne få det bedre?
* De mange faktorer som påvirker dine copingstrategier og håndtering fx erfaringer, selvbillede, smerter, medicin, relationer, økonomi mv.
* Hvordan dine overbevisninger styrer din adfærd - nocebo (skræmmende information) og misinformation påvirker dig negativt.
* Hvad kendetegner en god copingstrategi? Fx den gyldne mellemvej, fokus på flere faktorer og psykologisk fleksibilitet.
* Hvordan det dobbelte KRAM, den kognitive diamant, tobleronen, trafiklys, toget og perronen og bekymringsvinduet kan hjælpe dig.
* 11 myter og misforståelser om håndtering af smerter - og hvordan du kan håndtere smerterne bedre.
Læs meget mere om coping på Maxer.dk
1,3 millioner danskere har kroniske smerter ifølge Sundhedsstyrelsen og i kampen mod kroniske smerter er smertestillende medicin meget udbredt - men virker det godt nok? Kroniske smerter er et komplekst problem uden én god medicinsk løsning, men smertestillende medicin er meget udbredt i forsøget på at hjælpe folk, der er invaliderede af kroniske smerter - og det skaber nogle nye problemer med bivirkninger og afhængighed.
I denne episode fortæller specialeansvarlig overlæge Gitte Handberg om:
* Hvor udbredt medicin er mod kroniske smerter - og at forbruget af smertestillende præparater er tårnhøjt.
* Hvilken smertestillende medicin mod smerter giver mening at bruge - og hvornår? Og hvilken medicin skal du undgå at bruge?
* Hvor meget hjælper smertestillende medicin mod smerter, der har varet i mere end tre måneder?
* Hvilke bivirkninger har den smertestillende medicin mod smerter - herunder den store afhængighed af smertestillende medicin, der kan være livsfarlig.
* Hvad kan du forvente af effekt behandling med smertestillende medicin til længerevarende smerter?
* Er Cannabis fremtidens smertestillende medicin? Er der et vidundermiddel på vej?
* Hvordan du kan trappe ud af smertestillende medicin - og hvad du skal være opmærksom på.
Podcasten skal naturligvis udelukkende ses som information om smertestillende medicin mod kroniske smerter - ikke som vejledning. Snak med din læge, hvis du har overvejelser om brug af medicin.
Læs mere på Maxer.dk
Efter at have været på utallige kure igennem mange år, var det som om, at Sandra fik knækket koden for fem år siden. Hun begyndte langsomt at ændre gradvist på en masse forskellige vaner.
Det resulterede i, at Sandra 3-4 år senere havde opnået et vægttab på cirka 40 kg. Det har været en lærerig, men også svær proces at skulle lave og fastholde mange ændringer i forhold til både mad og fysisk aktivitet.
I denne episode kan du blandt andet høre om:
* Hvordan samarbejdet mellem Sandra og Celine startede.
* Hvordan Sandras træningsrejse startede - og hvordan hun holdt gejsten oppe.
* Hvordan Sandra ændrede hendes madvaner - og hvor hun er i processen i dag.
* Hvordan Sandra har grebet kommentarer på krop og vægttab an.
* Hvorfor Sandra stadig lidt ser sig selv som den tykke pige
* Hvad Sandra (måske) vil give af gode råd, hvis du kan genkende dig selv i hendes historie.
Læs mere i klienthistorie 10 på Maxer.dk
I denne episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af Thue Kvorning, der er sportsfysiolog hos Team Danmark til en snak om hvad sportspecifiktræning er. Måske er den mest effektive sportsspecifikke træning i virkeligheden ikke lige så fancy og magisk som det ser ud på sociale medier og sammen tager vi fat i de mange myter indenfor idrætsspecifik støttetræning.
Denne episode handler om:
* Hvad er sportsspecifik træning? Og hvorfor hedder det nogle gange fysisk træning eller idrætsspecifik træning?
* Hvordan kan du tilpasse den sportsspecifikke træning efter den enkelte udøver eller sportsgren?
* Hvilke klassiske misforståelser er der indenfor sportsspecifik træning?
* Hvorfor den mest optimale træningsplan ikke altid er den bedste.
* Hvordan Team Danmark anskuer fysisk sportsspecifik træning som værktøj til at øge idrætsudøveres performance.
Se meget mere på Maxer.dk
I vores trænerportrætter møder du Maxers personlige trænere - i denne episode møder du Jacob Beermann, der har startet Maxer. Formålet med portrætterne er, at du kan lære vores trænere bedre at kende - i et mere personligt format. På sociale medier deler vi primært faglig viden, videnskabelige studier og vores klienters oplevelser - men vi fylder ikke selv så meget personligt på profilerne.
I denne episode møder du Jacob Beermann. Jacob er 33 år ung og bor med konen Karoline Stranddal (der også er personlig træner i Maxer) og deres to små piger i København. Jacob startede med at styrketræne i 2005 og har været på landsholdet i styrkeløft, hvor han har løftet sig til flere medaljer ved både EM og VM. Han har arbejdet som personlig træner og foredragsholder i Maxer, som han selv startede for 12 år siden i 2010.
I denne episode kan du høre om:
* Hvem Jacob Beermann er - og hvordan hans typisk uge ser ud.
* Hvordan Jacobs vej ind i personlig træning så ud - og hvilke klienter Jacob typisk arbejder med.
* Hvordan Maxer.dk startede og gik fra at være en one-man army til et stærkt hold på 6 personer.
* Hvad der gjorde, at Jacob tog ikke blot én, men to kandidatgrader.
* Jacob rejse fra elite styrkeløfter til far-træning - og hans bedste råd...til ham selv.
Læs podcasten som artikel eller se Jacobs profil.
I denne episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af Jan Hartvigsen. Jan er professor og forskningsleder på SDU i Odense, hvor han sammen med to andre professorer (Jonas Thorlund og Karen Søgaard) leder et forskningscenter med 50 forskere, hvor de forsker i hvordan vi kan blive bedre til at hjælpe folk med smerter og/eller funktionsnedsættelse i muskler og led.
I denne episode kan du blandt andet høre om:
* Hvorfor scanninger, operationer og medicin sjældent er en god måde at behandle længerevarende smerter på.
* Hvordan tre artikler som Jan har været med til at udgive i det videnskabelige tidsskrift The Lancet har sat gang i regeringers arbejde med og syn på smertebehandling.
* Hvorfor der er forskel på hvad vi ved og hvad vi gør - og de problemer det skaber i smertebehandling.
* Hvordan vores ordvalg kan have stor betydning for folk med smerter - og give dårlige løsningsforslag.
* Hvorfor der kan være et stort mismatch mellem hvad videnskaben siger fungerer bedst mod smerter og hvad patienter forventer.
* Hvorfor opioider (kraftigt smertestillende medicin) meget sjældent bør være en del af behandlingen på længere sigt.
* Hvordan fremtidens behandlingstilbud for smerter bør se ud.
Se meget mere på Maxer.dk
"Jeg havde aldrig rigtig haft knæproblemer, men pludselig vågner jeg op en søndag og har kraftige smerter i højre knæ. Smerterne varer ved og langsomt sætter de en stopper for at jeg kan leve mit liv, som jeg gerne vil. Jeg kontakter Jacob og gennem 10 sessioner går jeg fra at have smerter og katastrofetanker om en smertefuld fremtid til at leve det liv, jeg kendte fra tidligere".
I denne episode snakker vi blandt om:
* At tvivle på sin egne fornemmelser og erfaringer på grund af smerter.
* At opleve "Tobleronedage" - og hvordan du kan håndtere dem.
* Hvordan intern validering - at stole på dig selv - kan være en god vejen videre.
* At træne op til brudevals i stiletter og være den gladeste pige i København efter 5 min løb.
* Fordelen ved at blive mere selvkørende og opbygge tillid til egne evner.
Se mere i klienthistorie 9 på Maxer.dk
I podcastserien "Trænerportrætter" kan du møde Maxers personlige trænere - i denne episode møder du Jonas Elhaj, der også er fysioterapeut. Formålet med denne podcastserie er at du kan lære vores trænere bedre at kende - i et mere personligt format. På sociale medier deler vi primært faglig viden, videnskabelige studier og vores klienters oplevelser - men vi fylder ikke selv så meget personligt på profilerne.
Med bevidstheden om, at et godt træningsforløb har rødder i en god relation mellem træner og klient, vil vi derfor gerne give dig muligheden for at lære os endnu bedre at kende.
Fjerde episode handler om Jonas Elhaj. Jonas bor i København, er uddannet fysioterapeut og personlig træner og har arbejdet med træning siden 2016 - og hos Maxer siden sensommeren 2021.
I denne episode kan du høre om:
* Hvordan en workshop hos Maxer såede de første frø i Jonas' interesse for smerter.
* Hvordan Jonas' rejse ind i personlig træning startede.
* Hvilke klienter Jonas typisk arbejder med.
* Hvorfor Jonas ikke altid var lærernes favorit på fys-studiet.
* Hvilke indflydelser, der siden fys-studiet har sendt Jonas i den retning han er på i dag.
* Hvad Jonas ville ændre i forhold til træning og kost, hvis han kunne gå 5 år tilbage i tiden.
* Hvad der gør Jonas mest glad for sit arbejde på klienternes vegne.
* Hvad Jonas bruger tiden på, når det ikke handler om træning og kost.
Læs podcasten som artikel eller se Jonas' profil.
"Inden mit forløb hos Jacob var min dag planlagt rundt om mine smerter i ryggen på grund af en diskusprolaps. Jeg måtte arbejde hjemmefra, jeg kunne ikke opretholde mit sociale liv og jeg blev "hende med ryggen". Jeg startede hos Jacob med en vis ambivalens, for det her føltes som min sidste chance - og hvis det her ikke hjalp, hvad skulle jeg så stille op?".
I denne episode snakker vi blandt om:
* Hvordan Ninetts smerter blev bedre gennem en tryghedsskabende forståelse for smerter.
* Om diffuse smerter og en diskusprolaps, der nok var helet.
* Hvordan forskellige behandlere har forskellige forklaringer på smerterne - og hvad det betyder for personen med smerter.
* Om Ninetts overraskende hurtige vej væk fra smertestillende medicin.
* At smerter ikke handler om farlige øvelser, men om dosering af forskellige bevægelser.
* Hvordan det kan hjælpe at være med smerterne i stedet for at undgå dem.
Læs i klienthistorie 8 på Maxer.dk
From the publisher's feed

14 Listeners

9 Listeners

24 Listeners

97 Listeners

17 Listeners

5 Listeners

20 Listeners

51 Listeners

8 Listeners

5 Listeners

8 Listeners

8 Listeners

1 Listeners

4 Listeners

7 Listeners